L 19 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Transportudvalget 2022-23 (1. samling)
L 19 Bilag 1
Offentligt

NOTAT

4. oktober 2022

2021-1120

Høringsnotat

Notat om de indkomne høringssvar vedrørende forslag til

lov om ændring af lov om private fællesveje (Kabler m.v.

til brug for elektroniske kommunikationsnet)

Transportministeriet hørte den 29. juni 2022 en række myndighe-

der og organisationer, jf. vedlagte høringsliste i bilag 1, over udkast

til forslag til lov om ændring af lov om private fællesveje (Kabler

m.v. til brug for elektroniske kommunikationsnet). Høringsfristen

udløb den 17. august 2022.

1. Følgende myndigheder og organisationer har afgivet bemærk-

ninger til lovforslaget:

Aarhus Kommune, Antennesammenslutnin-

gen af 2012, Cerius og Radius (fællessvar), DI, DI Byggeri, DI Digi-

tal, Fiberalliancen, Forbrugerrådet Tænk, Forenede Danske Anten-

neanlæg, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Horsens Kom-

mune, KL, Landinspektørforeningen, Parcelhusejernes Landsfor-

ening, Praktiserende Landinspektørers Forening og Teleindustrien

og Dansk Erhverv (fællessvar).

2. Følgende myndigheder og organisationer har ikke haft bemærk-

ninger til lovforslaget:

DI Byggeri, Forbrugerrådet Tænk, Forenin-

gen af Rådgivende Ingeniører og Praktiserende Landinspektørers

Forening.

3. Følgende myndigheder og organisationer har ikke afgivet hø-

ringssvar til lovforslaget:

Advokatsamfundet, AE – Arbejderbevæ-

gelsens Erhvervsråd, Atea A/S, Beredskabsstyrelsen, Bolignet A/S,

Center for Beredskabskommunikation (CFB), Danish Cable Protec-

tion Commitee DKCPC, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk

Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk

Handicap Forbund, Dansk IT (DIT), Dansk Ledningsejerforum,

Dansk Live, Dansk Metal, Dansk Net A/S, Dansk Vejforening, Dan-

ske Advokater, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner,

Energinet, Fagligt Fælles Forbund (3F), Fibia, Forbrugerombuds-

manden, IT-Branchen, Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes

Fællesråd, NRGi, Sammenslutning af Danske Småøer, SEAS-NVE,

L 19 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 2/23

SEGES, Stofa A/S, TDC Net A/S, Tekniq, Telenor A/S og Telia

Danmark A/S.

Bemærkninger til lovforslaget

I det følgende gengives hovedindholdet af de modtagne hørings-

svar til det fremsatte lovforslag samt Transportministeriets be-

mærkninger hertil.

Bemærkninger af generel politisk karakter samt forslag og be-

mærkninger, der ikke vedrører det fremsatte lovforslag, indgår

ikke i notatet.

Transportministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af samt-

lige indsendte synspunkter henvise til høringssvarene, som er

sendt til Folketingets Transportudvalg.

1. Generelle bemærkninger

Teleindustrien og Dansk Erhverv (fælles høringssvar) bemærker, at

er positive over for, at der med forslaget er lagt op til at tage et

vigtigt skridt ved at give kommunalbestyrelser hjemmel til at ud-

stede tilladelse til at placere ledninger langs private fællesveje på

landet.

KL anser det for positivt, at regeringen i december 2021 har sat nye

mål for udbredelsen af en tidssvarende digital infrastruktur og vil

understøtte udbredelsen på landet med det nuværende lovforslag.

DI og DI Digital oplyser, at de grundlæggende er positivt stemte og

ser forslaget som en forbedring af rammevilkårene for at udbrede

den digitale infrastruktur i hele landet.

Forenede Danske Antenneanlæg oplyser, at de støtter intentio-

nerne med lovforslaget.

Cerius og Radius bemærker, at de er ejere af el-distributionsnet, og

dermed ikke omfattet af det fremsendte lovforslag, men de udfor-

dringer der beskrives i lovforslagets bemærkninger, gør sig også

gældende for etablering af el-net.

Transportministeriet skal hertil samlet bemærke, at baggrunden

for lovforslaget er den politiske aftale af 21. december 2021 om

”En markedsbaseret og teknologineutral telepolitik” indgået mel-

L 19 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 3/23

lem regeringen (Socialdemokratiet) og Radikale Venstre, Sociali-

stisk Folkeparti, Enhedslisten, Venstre, Det Konservative Folke-

parti, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet.

Som et led i aftalen indgår et initiativ om, at der indføres bedre

graveadgang på private fællesveje til etablering af bredbånd

m.m.

Transportministeriet har noteret sig Cerius og Radius’ bemærk-

ninger om, at de oplever samme problematikker i forbindelse med

etablering af el-nettet, og vil lade det indgå i Transportministeri-

ets løbende vurdering af mulige ændringer af ministeriets lovgiv-

ning.

Antennesammenslutningen af 2012 bemærker generelt, at lov-

forslaget slet ikke forholder sig til, at fiberselskaberne markedsfø-

rer sig på et urigtigt, faktuelt grundlag. Man påstår, at fiberforbin-

delser er andre forbindelser som f.eks. coaxforbindelser overlegne.

På denne måde har fiberselskaberne skabt en urigtig hype om de-

res aktiviteter, som der slet ikke er sagligt belæg for. Deres mar-

kedsføring er faktuelt forkert. Kendsgerningen er, at coax kan le-

vere lige så hurtige og hurtigere forbindelser end fiber. Kendsger-

ningen er også, at videreførelse af eksisterende coaxanlæg, ofte ef-

ter en teknisk opgradering, hvor der også bruges fiber, kan gen-

nemføres til forbrugerpriser, der er meget lavere end fiberselska-

bernes priser, selv om tilslutning til fiber markedsføres som gratis,

hvilket også er faktuelt forkert.

Antennesammenslutningen af 2012 bemærker, at foreningen har

helt friske eksempler på, at fiberselskaber på faktuelt urigtigt

grundlag både vedrørende teknik og økonomi får uvidende forbru-

gere til at skrotte velfungerende coaxanlæg til fordel for dyrere fi-

berforbindelser, der angives at være gratis.

Transportministeriet skal hertil samlet bemærke, at der med lov-

forslaget foreslås tilføjet en hjemmel i lov om private fællesveje,

som skal give kommunerne hjemmel til at tillade placering af fi-

berkabler mv. i private fællesveje på landet. Baggrunden for lov-

forslaget er den politiske aftale af 21. december 2021 om ”En mar-

kedsbaseret og teknologineutral telepolitik” indgået mellem rege-

ringen (Socialdemokratiet) og Radikale Venstre, Socialistisk Fol-

keparti, Enhedslisten, Venstre, Det Konservative Folkeparti,

Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet.

L 19 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 4/23

Som et led i aftalen indgår et initiativ om, at der indføres bedre

graveadgang på private fællesveje til etablering af bredbånd

m.m.

Vedrørende påstandene om fiberselskabernes markedsføring har

Transportministeriet ikke mulighed for at vurdere disse.

2. Ekspropriation

Antennesammenslutningen af 2012 bemærker, at det er forenin-

gens opfattelse, at forslaget indebærer ekspropriation af private

rettigheder, og at der ikke er sådanne hensyn til almenvellet, at ek-

spropriation kan gennemføres, jf. Grundlovens § 73. Det er en væ-

sentlig lovteknisk mangel, at forslaget slet ikke forholder sig til

denne ekspropriationssituation. Forslaget er derfor så mangelfuldt,

at det bør trækkes tilbage.

Herudover bemærkes det, at lovforslaget vil derfor på et urigtigt

faktuelt grundlag både vedr. teknik og priser give fiberselskaberne

en konkurrencemæssig fordel ved ekspropriation af private ret-

tigheder, som ikke har nogen begrundelse i hensynet til almenvel-

let. Forslaget er hermed også i skarp modstrid med mange års poli-

tik om markedsbaseret udrulning af digital infrastruktur.

Transportministeriet skal hertil samlet bemærke, at det er mini-

steriets vurdering, at der ikke er tale om et ekspropriativt ind-

greb.

Den grundlovssikrede beskyttelse af ejendomsretten fremgår af

grundlovens § 73, stk. 1, hvorefter ingen kan tilpligtes at afstå sin

ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske

ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.

Forslaget til ny § 24 a flugter med en række andre bestemmelser i

privatvejsloven, som alle har elementer af indgreb i den private

ejendomsret, men som betegnes som ”erstatningsfri regulering af

ejendomsretten”.

Det, der taler for at betegne det som erstatningsfri regulering af

ejendomsretten, er følgende forhold:



Private fællesveje på landet, der er taget i brug, må ikke

nedlægges helt eller delvist uden kommunalbestyrelsens

tilladelse. Det betyder bl.a., at vejarealets ejer ikke uden

videre kan inddrage vejens areal i sin markdrift eller lig-

nende.

L 19 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 5/23



Så længe arealet anvendes som privat fællesvej, vil det ef-

ter fast taksationspraksis have en værdi af 0 kr./m

Etablering af kablerne og tilsyn og reparation af kablerne

sker med vilkår om, at ledningsejeren skal erstatte enhver

skade, der dermed forårsages på vejen og dens omgivel-

ser. Der er således ikke udsigt til, at vejejeren eller de ved-

ligeholdelsespligtige grundejere lider et økonomisk tab.

Vejen skal principielt have samme stand og funktionalitet

efter endt ledningsarbejde som før.

Kommunen har ved hjemlen til at fastsætte andre saglige

og relevante vilkår for tilladelsen mulighed for at afbøde

en række af generne i forbindelse med ledningsarbejderne

på vejen.



3. Frister

Teleindustrien og Dansk Erhverv bemærker bl.a., at fristen for

ejere af private fællesveje til at reagere på en ledningsejers grave-

anmodning bør mindskes, således at udrulningstiden i landzo-

nerne nærmer sig udrulningstiden i byer og bymæssige områder.

Konkret foreslås der indsat en frist for, hvornår ejere af private fæl-

lesvej senest skal reagere på en ledningsejers graveanmodning i

henhold til privatvejsloven. Samtidig bør manglende reaktion an-

ses som om, at der ikke kan opnås enighed mellem parterne i hen-

hold til forslagets § 24 a, stk. 1. Der foreslås en frist på to uger.

Fiberalliancen bemærker bl.a., at det ikke fremgår konkret, hvor-

når ledningsejeren kan anmode kommunalbestyrelsen om at gå ind

i sagen.

I bemærkningerne til lovforslagets § 1 anføres det, at det teoretiske

og praktiske udgangspunkt er, at kommunalbestyrelsen og dermed

forslaget til ny § 24 a, stk. 1, først kommer i spil, når en af aftale-

parterne, formentlig oftest ledningsejeren, retter henvendelse til

kommunen og forelægger den sammenbrudte forhandlingssitua-

tion.

Fiberalliancen mener, at der i bestemmelsen bør fastsættes en tids-

frist for de privatretlige forhandlinger mellem ledningsejer og veja-

realets ejer, og at tidsfristen bør ligge på niveau med den typiske

tidsfrist for kommunernes behandling af graveanmodninger for

private fællesveje i byer og bymæssige områder, nemlig omkring 2

uger.

Transportministeriet skal hertil først og fremmest bemærke, at

lov om private fællesveje ikke indeholder lovfastsatte frister for

L 19 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 6/23

vejmyndighedernes behandling af gravetilladelser i byer eller by-

mæssige områder.

I ministeriets høringsforslag blev der lagt op til, at såfremt der

ikke kunne opnås enighed med vejarealets ejer om vilkårene for

placering af kabler til brug for elektroniske kommunikationsnet i

det areal, der er taget i brug for en privat fællesvej eller privat

fællesvej, kunne ledningsejeren ansøge kommunalbestyrelsen om

at meddele tilladelse. Høringsversionen havde dermed ikke indar-

bejdet frister i forhold til den situation, hvor en grundejer ikke re-

agerede på en henvendelse fra en ledningsejer.

Transportministeriet noterer sig, at gravelovens kapitel 2 om ud-

nyttelse og etablering af infrastruktur indeholder en række næ-

sten enslydende bestemmelser, herunder § 9 f, stk. 2, § 9 h, stk. 2,

og § 9 j, stk. 2, hvorefter en anmodning, der ikke er rimelig, kan

afvises. Afvisning skal ske skriftligt og meddeles ansøgeren sna-

rest muligt og senest 2 måneder efter datoen for modtagelsen af

anmodningen.

I en række situationer vil den foreslåede bestemmelse § 24 a, stk.

1, i privatvejsloven skulle kombineres med bestemmelsen i grave-

lovens § 9 j, stk. 2, for at sikre, at kabler m.v. til brug for elektro-

niske kommunikationsnet kan føres ad en privat fællesvej frem til

nærliggende ejendomme.

Dette taler med stor vægt for, at forslaget til ny bestemmelse i pri-

vatvejsloven lægger sig tæt op ad gravelovens tilsvarende be-

stemmelser.

Transportministeriet har på denne baggrund indsat et nyt stk. 2 i

forslaget til § 24 a, hvor det foreslås, at en ansøgning tidligst kan

fremsendes til vejmyndigheden, når det kan sandsynliggøres, at

der ikke er enighed og heller ikke udsigt til enighed, eller når are-

alejeren ikke har besvaret ledningsejerens anmodning senest 2

måneder efter modtagelsen af anmodningen.

Lovforslaget vil derfor også indebære, at en operatør såfremt

denne ikke har hørt noget senest 2 måneder efter anmodning

herom, kan sende en ansøgning til vejmyndigheden i stedet for.

Dermed sikres det også, at eventuel passivitet fra en grundejer

ikke er ensbetydende med, at operatøren ikke vil kunne gå til

vejmyndigheden.

Det bemærkes for en god ordens skyld, at skulle en grundejer om-

gående afvise en anmodning fra en ledningsejer på sådan vis, at

L 19 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 7/23

der ikke kan forventes opnået enighed, da kan ledningsejeren om-

gående anmode vejmyndigheden om en tilladelse. I den situation

vil ledningsejeren ikke skulle afvente 2 måneder før en ansøgning

kan sendes til vejmyndigheden. Det afgørende er, at ledningseje-

ren på almindelig privatretligt grundlag har forsøgt at indgå en

aftale med vejejeren.

4. Dokumentation forhandling

Aarhus Kommune og Horsens Kommune spørger ind til, hvordan

det forventes, at kommunen kan sikre sig, at ledningsejer og vejejer

har forsøgt at nå til enighed/haft en kommunikation inden en grav-

ansøgning fremsendes for elektroniske kommunikationsnet?

Transportministeriet skal hertil bemærke, at konstateringen af,

eller dokumentationen for, at der har været en forudgående dia-

log, og at der ikke har kunnet opnås enighed mellem arealejeren

og ledningsejeren, ikke er nærmere beskrevet i bemærkningerne

til lovforslaget.

Efter Transportministeriets vurdering bør ledningsejeren skrift-

ligt kunne dokumentere, at der ikke har været muligt at opnå

enighed. Det kan være ved fremlæggelse af skriftlig henvendelse,

der er afslået, ved fremlæggelse af mailkorrespondance m.v. Det

vil derfor også være et individuelt skøn i den enkelte sag.

Som omtalt oven for under pkt. 3 er der indarbejdet et nyt stk. 2 i

lovforslagets § 24 a, stk. 2, som indebærer, at en operatør såfremt

denne ikke har hørt noget senest 2 måneder efter anmodning

herom, kan sende en ansøgning til vejmyndigheden i stedet for.

Dermed sikres det også, at eventuel passivitet fra en grundejer

ikke er ensbetydende med, at operatøren ikke vil kunne gå til

vejmyndigheden.

5. Gebyr

Teleindustrien og Dansk Erhverv bemærker bl.a., at der lægges op

til en ændring af bekendtgørelsen om betaling af gebyrer efter lov

om private fællesveje, som vil betyde, at kommunerne kan kræve et

gebyr for behandlingen af en anmodning om gravetilladelse i pri-

vate fælles på landet. Hertil bemærkes det, at gebyrbetaling hver-

ken er i tråd med kommunernes sagsbehandling af graveanmod-

ninger for private fællesveje i byer og bymæssige områder, hvor

kommunerne ikke har mulighed for at opkræve et gebyr, eller den

telepolitiske aftale fra december 2021.

L 19 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 8/23

Teleindustrien og Dansk Erhverv foreslår, at gebyrbetalingen fjer-

nes, eller at der subsidiært fastsættes en grænse på 1.000 kr.

Fiberalliancen bemærker bl.a., at de ikke støtter indførelsen af et

gebyr for behandling af ansøgninger om graveadgang på private

fællesveje i landzoner - ligesom der heller ikke opkræves gebyr for

ansøgninger om placering af ledninger m.m. i private fællesveje i

byer og bymæssige områder eller andre vejtyper.

Der bør således ikke være forskel på, om en ansøgning om gravead-

gang sker i et byområde eller i et landdistrikt.

Borgere og virksomheder bosat ved private fællesveje i landzoner

hører i forvejen blandt de allerdyreste adresser at dække med fiber-

net som følge af en ofte meget spredt bebyggelse og lange grave- og

ledningsafstande. Indførelse af et gebyr for behandling af ansøg-

ning om graveadgang vil gøre det endnu dyrere for fibernetselsk-

aberne at udrulle fibernet i landdistrikterne – hvad enten der er

tale om et gebyr efter tidsforbrug eller et fast gebyr.

Adgang til fibernet som en samfundskritisk infrastruktur har som

sagt en afgørende betydning for den fremtidige bosætning og er-

hvervsaktivitet i landdistrikterne – og har dermed også en positiv

betydning for kommunernes fremtidige skattegrundlag og indtæg-

ter. Det er derfor også i kommunernes egen interesse at få udbyg-

get fibernettet til alle borgere og virksomheder – ikke mindst bor-

gere som er bosat på private fællesveje i landzoner.

Fiberalliancen foreslår på den baggrund, at muligheden for gebyr-

finansiering udgår, subsidiært at der indføres et loft for opkræv-

ning af et mindre, fast gebyr på i størrelsesorden 1.000 kr.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at lovforslaget vil med-

føre nye administrative byrder for kommunerne, som Transport-

ministeriet foreslår, at kommunerne får hjemmel til at kompen-

sere ved at opkræve et gebyr, som dækker de dokumenterede ad-

ministrative udgifter i forbindelse med behandlingen af en ansøg-

ning efter privatvejslovens § 24 a.

I modsætning til reglerne for ledninger i private fællesveje i by-

erne vil der ikke være et krav om, at der skal indhentes en tilla-

delse fra kommunen. Derimod lægges der med forslaget op til, at

operatørerne kan anmode herom i de tilfælde, hvor det ikke er

muligt på privatretligt grundlag at opnå en aftale med grund-

ejerne.

L 19 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 9/23

KL bemærker, at som ministeriet angiver, vil lovforslaget dog med-

føre nye administrative opgaver for kommunerne. I og med at

kommunerne ville skulle tage stilling nye ansøgninger, vil der være

tale om nye, ressourcekrævende opgaver. På den baggrund forven-

ter KL, at opgaven i kommunerne kompenseres. Som også ministe-

rieret foreslår i bemærkningerne til lovforslaget, forventer KL en

ny hjemmel til kommunerne til at opkræve gebyr fra ansøger, som

kan dække omkostningerne ved behandlingen af en ansøgning.

Horsens Kommune spørger ind til, om gebyret bliver en fast pris

eller skal det afregnes efter de administrative omkostninger (ud fra

time forbrug)?

Transportministeriet skal hertil bemærke, at der på samme tid

som høringen over lovforslaget blev sendt et udkast til ændring af

bekendtgørelse om betaling af gebyrer efter lov om private fælles-

veje, hvor der gives kommunalbestyrelserne hjemmel til at op-

kræve et gebyr, som dækker de dokumenterede administrative

udgifter i forbindelse med behandlingen af en ansøgning efter pri-

vatvejslovens § 24 a.

Det har ikke ændret sig efter den offentlige høring.

6. Tvister og klager

Teleindustrien og Dansk Erhverv bemærker, at det følger af privat-

vejlovens § 87 a, stk. 1, at tvister mellem en vejmyndighed og et

forsyningsselskab om ledninger i og over vejareal, jf. §§ 67-69 og §

70, stk. 1, afgøres af transportministeren. Desuden regulerer § 87 a,

stk. 3, klagefristen for indbringelse af vejmyndighedens afgørelse,

og § 87 a, stk. 4, regulerer indbringelsens opsættende virkning. Til-

svarende gælder for offentlige veje, jf. vejlovens § 133.

Teleindustrien og Dansk Erhverv skal opfordre til, at der indsættes

en tilsvarende paragraf for tvister om ledninger, jf. privatvejslovens

§ 24 a, i private fællesveje i landzone.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at Transportministe-

riet ikke finder grundlag for at imødekomme dette ønske. Trans-

portministeriet finder, at ledningsejernes interesser kan vareta-

ges på betryggende vis ved adgangen i privatvejslovens § 87, stk.

2, til at indbringe en klage for Vejdirektoratet, som herefter fore-

tager en retlig prøvelse af kommunens afgørelse.

Horsens Kommune spørger, om en vejejer eller ledningsejer kan

klage over kommunens tilladelse og dermed udsætte arbejderne?

L 19 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 10/23

Transportministeriet skal hertil bemærke, at kommunalbestyrel-

sens afgørelser, herunder afslag på ansøgningen, kan indbringes

for Vejdirektoratet som klagemyndighed, jf. privatvejslovens § 87,

stk. 2, jf. § 6, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelsen om Vejdirektoratets

opgaver og beføjelser.

Det indebærer bl.a., at klager kan anmode Vejdirektoratet om at

tillægge klagen opsættende virkning, jf. privatvejslovens § 87, stk.

7, på gravearbejderne.

6. § 24 a, stk. 1

Teleindustrien og Dansk Erhverv bemærker bl.a., at det fremgår af

lovforslaget, at ledningsejeren kan ansøge kommunalbestyrelsen

om at meddele tilladelse til, at kabler og eventuelt tilbehør placeres

i ”færdselsarealet”.

Hertil gøres der opmærksom på, at kabler til brug for elektroniske

kommunikationsnet oftest nedlægges i vejrabatten, ikke færdsels-

arealet, for så vidt angår private fællesveje i landzone. Der opfor-

dres til, at der anvendes en mere overordnet terminologi, hvor ”i

færdselsarealet” erstattes med ”i den private fællesvej”.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at ministeriet er enig i,

at begrebet ”færdselsareal” kan give anledning til usikkerhed med

hensyn til, hvilket areal der henvises til.

Ministeriet har ændret ordlyden i bestemmelsen så ”i færdselsare-

alet” udgår og erstattes med ”i den private fællesvej eller private

fællessti”.

Herudover bemærker Teleindustrien og Dansk Erhverv bl.a. også,

at det fremgår af lovforslaget, at ledningsejeren kan ansøge kom-

munalbestyrelsen om at meddele tilladelse til, at kabler og eventu-

elt tilbehør placeres i færdselsarealet ”til forsyning af ejendomme

med vejret til vejen eller stien”.

Teleindustrien og Dansk Erhverv gør opmærksom på, at der kan

være tilfælde, hvor det er hensigtsmæssigt at forsyne andre ejen-

domme igennem private fællesveje i landzone, som ikke har vejret.

Der kan således være nærliggende ejendomme, som ikke har vejret

til den ene private fællesvej, men vejret til den anden private fæl-

lesvej eller vejadgang via en offentlig vej. I disse tilfælde kan det

være mere hensigtsmæssigt at forsyne ejendommen igennem den

ene private fællesvej sammenlignet med den anden private fæl-

lesvej eller sammenlignet med den offentlige vej.

L 19 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 11/23

Derved vil ledningsejerens etablerings- og vedligeholdelsesomkost-

ninger blive mindre, og man vil kunne reducere antallet af private

fællesveje, der skal arbejdes i. Det vil mindske den gene ejendom-

mene kan opleve i forbindelse med etableringen.

Teleindustrien og Dansk Erhverv opfordrer til, at der efter ”til for-

syning af ejendomme med vejret til vejen eller stien” tilføjes ”eller

til forsyning af tilgrænsende eller nærliggende ejendomme uden

vejret til vejen eller stien”.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at forslaget i hørings-

versionen var møntet på at følge systematikken i privatvejsloven,

hvis bestemmelser om private fællesveje på landet som udgangs-

punkt indebærer, at vejmyndigheden skal varetage de vejberetti-

gede ejeres tarv, når den træffer afgørelser.

Transportministeriet kan dog konstatere, at i henhold til gravelo-

vens § 9 j, stk. 2, skal ejere af private ejendomme imødekomme

enhver rimelig anmodning fra udbydere af offentlige højhastig-

hedsnet til elektronisk kommunikation om adgang til etablering

af deres net frem til en bygnings adgangspunkt. En anmodning

skal indgives skriftligt og angive, hvilken privat ejendom der an-

modes om adgang til.

Gravelovens bestemmelser bygger således ikke på, at udbyderen

eller den i hvis interesse kablet til elektronisk kommunikation skal

etableres, har en særlig privatretlig ret til at råde over arealeje-

rens ejendom.

Lovforslaget bygger på den politiske aftale af 21. december 2021

om ”En markedsbaseret og teknologineutral telepolitik” indgået

mellem regeringen (Socialdemokratiet) og Radikale Venstre, Soci-

alistisk Folkeparti, Enhedslisten, Venstre, Det Konservative Folke-

parti, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet.

Som

led i aftalen indgår et initiativ om, at der indføres bedre gravead-

gang på private fællesveje til etablering af bredbånd m.m.

Transportministeriet har derfor på baggrund af de modtagne hø-

ringssvar ændret bestemmelsens ordlyd så ”med vejret” udgår af

forslaget til ny § 24 a, stk. 1, i privatvejsloven.

Transportministeriet har i den forbindelse lagt vægt på, at den

tidligere ordlyd kunne resultere i unødigt besværlige situationer,

hvor ledningsejer på trods af en lettere adgang, ville være nødt til

at omlægge anderledes for at sikre, at ledningen lægges, hvor

L 19 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 12/23

ejendommen har en vejret. Det vurderes ikke hensigtsmæssigt el-

ler i overensstemmelse med det politiske ønske om at lette udbre-

delsen på landet.

Fiberalliancen bemærker bl.a., at det fremgår af de almindelige be-

mærkninger til lovforslaget, at kommunalbestyrelsen ikke er for-

pligtet til at træffe bestemmelse efter den foreslåede § 24 a, og at

kommunalbestyrelsens afgørelse af en ansøgningssag vil kunne

være at henvise parterne, herunder modtageren af den ønskede in-

frastruktur, til at genoptage forhandlingerne, hvor dette efter kom-

munalbestyrelsens vurdering vil være mest hensigtsmæssigt.

Fiberalliancen finder det ikke hensigtsmæssigt hvis kommunalbe-

styrelsens afgørelse alene kan bestå i at henvise en ansøgningssag

til fornyede forhandlinger mellem ledningsejer og lodsejer, da der

hermed er risiko for en længerevarende sagsproces som kan for-

dyre udbygningen af fibernet. I sidste ende kan det føre til, at fiber-

operatøren er nødt til at indstille et anlægsprojekt til skade for lo-

kalsamfundet.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at som reglerne er i

dag i lov om private fællesveje har vejmyndighederne ikke hjem-

mel til at bestemme, at der må placeres ledninger i private fælles-

veje på landet.

Lovforslaget beror på den politiske aftale af 21. december 2021

om ”En markedsbaseret og teknologineutral telepolitik” indgået

mellem regeringen (Socialdemokratiet) og Radikale Venstre, Soci-

alistisk Folkeparti, Enhedslisten, Venstre, Det Konservative Folke-

parti, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet.

Som et led i aftalen indgår et initiativ om, at der indføres bedre

graveadgang på private fællesveje til etablering af bredbånd

m.m.

Det foreslås derfor, at kan der ikke opnås enighed med vejarealets

ejer om vilkårene for placering af kabler til brug for elektroniske

kommunikationsnet kan ledningsejeren ansøge kommunalbesty-

relsen om at meddele tilladelse. Det samme gør sig gældende, hvis

en arealejer ikke har besvaret ledningsejerens anmodning senest

2 måneder efter modtagelsen af anmodningen.

Lovforslaget skal afspejle, at det fortsat som udgangspunkt bør

være et privatretligt mellemværende mellem ledningsejer og

L 19 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 13/23

grundejer, men der kan være situationer, hvor det vurderes hen-

sigtsmæssigt, at ledningsejeren kan indhente en tilladelse ved

vejmyndigheden.

Aarhus Kommune bemærker, at det kan være problematisk at det

ikke er alle ansøgninger for elektroniske kommunikationsnet, der

på en privat fællesvej i landzone, har en gravetilladelse (nogle af til-

ladelserne gives sandsynligvis direkte mellem ledningsejer og ve-

jejer). Herved kan Vejmyndigheden miste overblikket over grave-

arbejder i en privat fællesvej i landzone – her tænkes blandt andet

på koordinering og klager.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at i henhold til de gæl-

dende regler i privatvejsloven for private fællesveje på landet

hverken skal eller kan vejmyndigheden behandle graveansøgnin-

ger m.m. i forbindelse ledninger etableret i og på private fælles-

veje på landet.

Dette til trods skal ledningerne som udgangspunkt registreres i

Ledningsejerregistret, jf. lov om registrering af ledningsejere og

udlevering af ledningsoplysninger gennem Ledningsejerregistret

(LER-loven) § 2, stk. 1.

Den, der påtænker at udføre et gravearbejde i en privat fællesvej

på landet, vil herefter, jf. LER-lovens § 7, stk. 1 og 2, skulle fore-

spørge i Ledningsejerregistret, inden gravearbejdet påbegyndes,

medmindre der graves på egen ejendom. Hermed er der taget for-

holdsregler, der skulle reducere graveskader.

Herudover spørger Aarhus Kommune, om der vil stadig skulle fo-

retages partshøring af vejejeren, inden en eventuel gravetilladelse

kan gives – ligesom hvis det var en privat fællesvej i Byområde?

Transportministeriet skal hertil bemærke, at behandlingen af en

anmodning vil være omfattet af forvaltningslovens regler, da der

vil være tale om en forvaltningsretlig afgørelse. Forvaltningslo-

vens § 19 om partshøring vil derfor også skulle overholdes i for-

bindelse med behandlingen af en anmodning.

Horsens Kommune ønsker at vide, hvordan kommunerne skal

håndtere at være vejmyndighed for bestemt type ledninger og ikke

for vejen?

Transportministeriet skal hertil bemærke, at i henhold til privat-

vejslovens § 1, stk. 2, varetages de offentlige hensyn af kommunal-

bestyrelsen, der er forvaltningsmyndighed (vejmyndighed) for de

private fællesveje og private fællesstier.

L 19 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 14/23

Kommunalbestyrelsen er således vejmyndighed for de private

fællesveje i kommunen.

I de særlige bemærkninger til privatvejslovens formålsbestem-

melse § 1 er det pointeret, at private fællesveje er arealer, som

ejerne af andre ejendomme end den vejen ligger på, har fået ret til

at benytte som færdselsareal. Retten er som udgangspunkt af pri-

vatretlig karakter, idet retten til at benytte de pågældende veje

hviler på et særligt grundlag, typisk en aftale, der kan være sikret

ved tinglyst servitut. Private fællesveje kan som udgangspunkt

lovligt benyttes af andre end de vejberettigede, og vejene indgår

således i vidt omfang sammen med de offentlige veje i det almin-

delige vejnet. Vejene er derfor undergivet en offentligretlig regule-

ring gennem reglerne i privatvejsloven.

Respekten for, at de private fællesveje principielt er privat ejen-

dom, indebærer, at vejmyndigheden skal have en sikker hjemmel

for at kunne regulere et bestemt spørgsmål i relation til de private

fællesveje.

Formålet med lovforslaget er netop at indsætte en hjemmel for

kommunen til at træffe afgørelser om etablering m.m. af kabler til

brug for elektroniske kommunikationsnet i og på private fælles-

veje og private fællesstier på landet.

Herudover bemærker Horsens Kommune, at ifølge bestemmelsen

”…kan ledningsejeren ansøge kommunalbestyrelsen om at meddele

tilladelse”. Betyder det, at de ikke behøver at ansøge om en tilla-

delse, hvis der opnås enighed med vejejere? Hvordan skal vejmyn-

digheden behandle en klage sag, hvis den ikke er ansøgt?

Transportministeriet skal hertil bemærke, at den foreslåede be-

stemmelse er tiltænkt som en undtagelse. Forstået sådan, at hvis

arealejeren og ledningsejeren er enige om vilkårene for placering

af kabler til brug for elektroniske kommunikationsnet i og på pri-

vate fællesveje og private fællesstier på landet, foreligger en pri-

vatretlig aftale, som kommunen som vejmyndighed ikke kan eller

skal forholde sig til.

Horsens Kommune spørger ind til, om vejmyndigheden skal doku-

mentere, hvorvidt en vej er en privat fællesvej, hvis en vejejer næg-

ter det?

L 19 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 15/23

Transportministeriet skal hertil bemærke, at

denne

situation ikke

adskiller sig fra andre situationer, hvor vejmyndigheden anmo-

des om at tage stilling til en klage, ansøgning eller anmodning

vedrørende en vej.

Det er en forudsætning for, at kommunen kan administrere vejen

efter privatvejslovens regler, at vejen er en privat fællesvej, jf. de-

finitionen i privatvejslovens § 10, nr. 3.

Vejrettigheder til private fællesveje på landet er typisk opstået

ved en privat aftale mellem ejerne af de berørte ejendomme. Men

den kan også erhverves ved hævd, eller være tildelt af en myndig-

hed efter bestemmelser i lovgivningen, f.eks. ved ekspropriation.

Dokumentation for vejret kan foreligge som en tinglyst servitut

på den tjenende (vejejerens) ejendom, ved vejejerens anerkendelse

af vejretten, eller være fastslået i en dom.

Om en grundejer har en sådan vejret, er et spørgsmål om fortolk-

ning af skriftlige eller mundtlige aftaler og dermed som udgangs-

punkt et privatretligt anliggende mellem ejeren af den ejendom,

vejen ligger på, og ejeren af den ejendom, der ønsker at bruge el-

ler faktisk bruger vejen som adgangsvej til sin ejendom.

Hverken kommunen som vejmyndighed eller Vejdirektoratet kan

efter privatvejsloven tage stilling hertil. Det kan i tilfælde af

uenighed kun domstolene. Men kommunen kan efter omstændig-

hederne administrere en vej efter privatvejslovens regler, indtil

privatretlig uenighed er bilagt, eventuelt ved domstolene.

Denne undersøgelse vil typisk bestå i f.eks. en henvendelse til ve-

jens ejer, undersøgelse af matrikelkort samt eventuelle fore-

spørgsler til Geodatastyrelsen, undersøgelse af tilværelsen af tid-

ligere afgørelser truffet af kommunen efter privatvejslovens reg-

ler, undersøgelser af om betingelserne i § 1 i vejrettighedsloven er

opfyldt, forespørgsler til mulige vejberettigede med anmodning

om, at disse redegør for grundlaget for deres antagelse om vejret-

tigheder. På baggrund af sin undersøgelse, må kommunen træffe

afgørelse om, hvorvidt den mener, at den har tilstrækkeligt kvali-

ficerede grunde til at administrere vejen efter privatvejslovens

regler, indtil spørgsmålet om vejrettigheder er afklaret mellem

parterne, eventuelt ved en dom.

Horsens Kommune ønsker at vide, hvad elektroniske kommunika-

tionsnet præcis dækker over?

L 19 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 16/23

Transportministeriet skal hertil bemærke, at ministeriet er enig i,

at det ikke har fremgået tydeligt nok i bemærkningerne til lov-

forslaget.

Begrebet ”elektroniske kommunikationsnet” er i telelovens § 2,

stk. 4, defineret som ”Transmissionssystemer, uanset om de byg-

ger på en permanent infrastruktur eller centraliseret administra-

tionskapacitet, og, hvor det er relevant, koblings- og dirigerings-

udstyr og andre ressourcer, herunder netelementer, der ikke er

aktive, som gør det muligt at overføre signaler ved hjælp af tråd-

forbindelse, radiobølger, lyslederteknik eller andre elektromagne-

tiske midler, herunder satellitnet, jordbaserede fastnet (kredsløbs-

og pakkekoblede, herunder i internettet) og mobilnet, elkabelsy-

stemer, i det omfang de anvendes til transmission af signaler, net,

som anvendes til radio- og tv”.

Lovforslaget anvender samme definition, hvilket for at tydelig-

gøre det er tilføjet i de specielle bemærkninger til lovforslagets §

24 a.

Hosens Kommune bemærker, at det ifølge punkt 2.3 fremgår, at

kommunen ikke er forpligtiget til at træffe bestemmelse efter den

foreslåede § 24 a - skal det dermed forstås at paragraffen ikke er en

"skal" paragraf men alene en "kan" paragraf. Således at kommunen

godt kan afvise at træffe afgørelse i en ansøgning?

Transportministeriet skal hertil bemærke, at det er korrekt, at be-

stemmelsen er en ”kan-regel”, altså en fakultativ bestemmelse. I

og med at kommunen kan træffe afgørelse, vil en afvisning af en

anmodning også være en afgørelse. Kommunen kan således ikke

afslå at træffe afgørelse.

Kommunen kan heller ikke generelt afvise at give tilladelser. Det

ville være i strid med det forvaltningsretlige princip om forbud

imod at sætte skøn under regel. Kommunen ville derimod kunne

opstille en række saglige kriterier for, hvad der skal være opfyldt,

før kommunen vil realitetsbehandle en anmodning.

7. § 24 a, stk. 3 (nu stk. 4)

Parcelhusejernes Landsforening bemærker, at for at modvirke

usikkerhed omkring erstatning og retablering, foreslås det, at man

i lighed med den henvisning til lov om offentlige veje, der er foreta-

get i § 24 a, stk. 3, indsætter tilsvarende henvisning til de relevante

bestemmelser i ”byreglerne” i Lov om private fællesveje.

L 19 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 17/23

Transportministeriet skal hertil bemærke, at det ikke vurderes at

være nødvendigt at henvise til privatvejslovens § 67, der er en

henvisningsregel vedrørende gravearbejder i privat fællesveje i

byer og bymæssige områder, som henviser til vejlovens §§ 73-76.

Som det fremgår af § 24 a, stk. 4 i den reviderede forslag, henvi-

ses der til vejlovens §§ 74-76, for så vidt angår bl.a. pligten til at

undersøge koordinationsmulighederne, inden anmodning af gra-

vetilladelse rettes til kommunen, og om kommunens mulighed for

at fastsætte saglige vilkår for sin gravetilladelse.

Problematikken omkring erstatning for skader i forbindelse med

gravearbejder og arbejder på kabler og teknikskabe m.m. er

håndteret i det reviderede forslag til § 24 a, stk. 5.

8. § 24 a, stk. 4 (nu stk. 5)

Teleindustrien og Dansk Erhverv bemærker, at det fremgår af lov-

forslaget, at tilladelse meddelt af kommunalbestyrelsen bl.a. skal

betinges af, at ledningsejeren yder vedkommende grundejere "er-

statning for eventuel skade ved anbringelse eller tilstedeværelse

samt ved eftersyn og istandsættelse af de omhandlede kabler og

eventuelt tilbehør”.

Teleindustrien og Dansk Erhverv gør opmærksom på, at bestem-

melsen kan misforstås, hvis den læses således, at ledningsejeren

skal yde vedkommende grundejere erstatning for selve tilstedevæ-

relsen af de omhandlede kabler og eventuelt tilbehør, og altså ikke

kun erstatning for eventuelle skader, der kan opstå under

tilstedeværelsen.

Teleindustrien og Dansk Erhverv forstår bestemmelsen således, at

ledningsejeren skal yde vedkommende grundejere erstatning for

eventuelle skader, der måtte opstå under tilstedeværelsen. Det er

sådan den tilsvarende bestemmelse for private fællesveje i byer og

bymæssige områder i privatvejslovens § 68, stk. 2, nr. 1, er blevet

administreret hos kommunerne.

Teleindustrien og Dansk Erhverv opfordrer til, at det i lovbemærk-

ningerne eller høringsnotatet præciseres, at en tilladelse meddelt af

kommunalbestyrelsen skal betinges af, at ledningsejeren skal yde

vedkommende grundejere erstatning for eventuelle skader, der

måtte opstå under tilstedeværelsen.

Fiberalliancen bemærker, at i § 24 a, stk. 4, fremgår det, at en tilla-

delse efter stk. 1 skal betinges af, at ledningsejeren yder vedkom-

L 19 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 18/23

mende grundejere erstatning for eventuel skade ved anbringelse el-

ler tilstedeværelse samt ved eftersyn og istandsættelse af de om-

handlede kabler og eventuelt tilbehør, retablerer vejareal og ar-

bejdsareal efter end arbejde og skriftligt underretter kommunen

om, at retableringsarbejderne er gennemført. Hvis der er tale om

erstatning for anbringelse af anlægget i vejarealet vil det betyde

fravigelse af gæsteprincippet. Det bør derfor præciseres, at der

alene er erstatning for strukturskader eller ødelagte afgrøder, som

erstattes efter ”Landsaftale for el- og fiberanlæg på landbrugsjord”.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at affattelsen af de er-

statningsudløsende handlinger svarer til formuleringen i privat-

vejslovens § 68, stk. 2, nr. 1. Der er således ikke tilsigtet forskelle

mellem de to bestemmelser.

Selve erstatningsspørgsmålet og dermed også hvilke handlinger,

der er erstatningsudløsende, behandles efter dansk rets alminde-

lige erstatningsregler om erstatning uden for kontrakt (culpareg-

len). I tilfælde af uenighed mellem ledningsejeren og grundejeren

må sagen afgøres ved domstolene.

Horsens Kommune spørger, om kommunen skal fastlægge en er-

statningsstørrelse eller hvordan det håndteres?

Transportministeriet skal hertil samlet bemærke, at vejmyndighe-

den ikke skal tage stilling til erstatningsposter og erstatningens

størrelse. Vejmyndigheden skal alene fastsætte vilkår for tilladel-

sen om, at ledningsejeren skal erstatte de tab, denne forårsager

ved anbringelse eller tilsyn med sine ledninger.

Erstatningsspørgsmålet i øvrigt håndteres efter dansk rets almin-

delige erstatningsregler uden for kontrakt. Det betyder, at en

uenighed mellem en grundejer, der mener at have lidt en ska-

de/økonomisk tab som følge af grave- og ledningsarbejder, udført

af ledningsejeren eller dennes selvstændige entreprenør må afgø-

res ved domstolene.

Horsens Kommune spørger om vejmyndigheden også får en til-

synspligt i forbindelse med reetableringen?

Transportministeriet skal hertil bemærke, at i og med at kommu-

nen kan give tilladelse og kommunen i så fald bl.a. skal fastsætte

vilkår om at vejarealet og eventuelt arbejdsareal skal retableres

efter endt gravearbejde, har kommunen en tilsynspligt.

L 19 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 19/23

Denne tilsynspligt adskiller sig principielt ikke fra kommunens

pligt til at føre tilsyn med, at påbudte vedligeholdelsesarbejder,

vintervedligeholdelsesarbejder m.m. på private fællesveje lever op

til kommunens bestemmelse, herunder er afmærket i overens-

stemmelse med kommunens forskrifter.

9. § 24 a, stk. 5 (nu stk. 6)

Aarhus Kommune bemærker, at det umiddelbart ikke fremgår af

stk. 5, at der skal foreligge en gravetilladelse, hvis der skal ske re-

novering eller andet af et eksisterende elektronisk kommunikati-

onsnet – gælder der de samme regler som i §24 a, stk. 1?

Transportministeriet skal hertil bemærke, at det er korrekt. Der

er ikke krav om, at ledningsejeren skal ansøge om tilladelse til

gravearbejder i den private fællesvej eller have vejejerens tilla-

delse, inden reparations- eller renoveringsarbejder på ledninger i

eller på den private fællesvej påbegyndes.

Forslaget til ny § 24 a, stk. 5, 2. pkt. indeholder alene en bestem-

melse om, har ledningsejeren skal varsle vejejeren med mindst 3

uger, før ordinære eftersyns- og vedligeholdelsesarbejder på eksi-

sterende ledninger i vejen anbragt efter § 24 a, stk. 1, iværksættes.

Herudover spørger Aarhus Kommune ind til, at hvis vejmyndighe-

den skal give en gravetilladelse, skal vejmyndigheden da vente 3

uger med at give tilladelsen, og hvordan kan vejmyndigheden sikre

sig at vejejeren er blevet varslet min. 3 uger før af ledningsejeren?

Transportministeriet skal hertil bemærke, at forslaget til ny § 24

a, stk. 5, indeholder ikke en bestemmelse om, at vejmyndigheden

skal vente 3 uger med at give tilladelse.

Forslaget indeholder heller ikke bestemmelser om, at vejmyndig-

heden skal sikre sig, at ledningsejeren med et varsel på mindst 3

uger meddeler vejejeren, hvor et ordinært ledningseftersyn eller -

arbejde iværksættes.

Hvis ledningsejeren undlader at overholde varslets længde, og ve-

jejeren kan godtgøre, at dette har medført et tab, vil der foreligge

en erstatningssag, som må afgøres efter dansk rets almindelige

erstatningsregler uden for kontrakt, og dermed af domstolene i

tilfælde af uenighed mellem ledningsejer og skadelidte.

Endelig spørger Aarhus Kommune ind til, hvad hvis det er akutar-

bejde, hvor vejejeren ikke skal underrettes, skal vejmyndigheden

L 19 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 20/23

da underrettes med efterfølgende fremsendelse af en graveansøg-

ning/graveanmeldelse?

Transportministeriet skal hertil bemærke, at vejmyndigheden

ikke er pålagt pligter til at orientere eller godkende retableringer

efter akutarbejder.

I tilfælde af manglende eller mangelfuld retablering vil der fore-

ligge en erstatningssag mellem ledningsejeren og de skadelidte,

som ved uenighed må afgøres ved domstolene.

Horsens Kommune spørger, om det er ledningsejer selv der skal

varsle vejejer om en opgravning eller er det vejmyndigheden, lige-

som det sker på private fællesveje i byzone hvor vejmyndigheden

skal høre vejejere før en opgravningstilladelse?

Transportministeriet skal hertil samlet bemærke, at vejmyndighe-

den også skal meddele sin tilladelse efter den foreslåede § 24 a,

stk. 1, til vejarealets ejer. I denne tilladelse forudsættes det, at gra-

veperioden er fastsat, således at vejejeren og de vejberettigede

kan indrette sig herefter.

Senere varslinger af vedligeholdelsesarbejder m.v. påhviler led-

ningsejeren og involverer således ikke vejmyndigheden.

10. § 24 b

Teleindustrien og Dansk Erhverv bemærker, at det følger af lov-

forslaget, at ledningsejeren har ret til at få tinglyst en ledningsde-

klaration om anlæggets tilstedeværelse i eller på vejarealet eller sti-

arealet uden arealejerens samtykke. Der gøres i den forbindelse op-

mærksom på, at en ledningsdeklaration vedrørende kabler til brug

for elektroniske kommunikationsnet altid vil blive tinglyst servitut-

stiftende, for så vidt angår private fællesveje i landzone. Tinglys-

ningslovens § 10, stk. 5 stiller følgende krav til, hvad et servitutdo-

kument skal angive:

”Et servitutdokument skal altid angive den eller de

påtaleberettigede, samt om servitutten er tidsbe-

grænset og i givet fald den periode, dokumentet skal

være tinglyst. Perioden kan forlænges ved ny tinglys-

ning. Desuden skal servituttens geografiske udstræk-

ning angives, og det skal fremgå, hvilken eller hvilke

ejendomme der er herskende i henhold til servitut-

ten.”

L 19 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 21/23

For at undgå tvivl om, hvad ledningsejeren har ret til uden areal-

ejeres samtykke, skal Teleindustrien og Dansk Erhverv opfordre til,

at der til § 24 b, stk. 1 føjes, at ledningsejeren skal være påtalebe-

rettiget, at servitutten skal være tidsubegrænset, og at ledningseje-

ren skal udarbejde tinglysningsridset (servituttens geografiske ud-

strækning) til brug for tinglysningen.

Landinspektørforeningen bemærker, at private fælles vejes geogra-

fiske placering er ikke statisk især ikke på landet. Private fællesveje

på landet omlægges ofte blandt andet som følge af strukturændrin-

ger i landbruget og anden ændring i arealanvendelsen i det åbne

land. Derfor bør lovforslaget strammes op i forhold til tinglysning

af en ledningsdeklaration.

Landinspektørforeningen foreslår, at der i forbindelse med kom-

munens meddelelse om tilladelse til ledningsanlæggets placering i

privat fællesvej skal stilles et egentligt krav til ledningsejer om, at

ledningsejer skal tinglyse en ledningsdeklaration om anlæggets til-

stedeværelse – og uændret som foreslået i lovudkastet ”uden areal-

ejerens samtykke”.

Det vil sikre ledningernes tilstedeværelse og formelle ”synlighed”

uanset arealets anvendelse over tid (privat fællesvej, landbrug,

skov m.v.) – hvilket er i både ledningsejers interesse samt i ”areal-

ejers” og ”tredje mands” interesse.

Forenede Danske Antenneanlæg bemærker, at foreningen vil op-

fordre til, at det genovervejes om det er proportionalt, at anlæg i

sin helhed skal fjernes jfr. § 24 b, Stk. 2. Uanset at forslaget må an-

tages at være i overensstemmelse med gæsteprincippet, jfr. be-

mærkningerne til bestemmelsen, så virker det hverken rimeligt el-

ler hensigtsmæssigt, at ledninger i jorden skal opgraves.

Allerede fordi bestemmelsen alene omfatter kabler til brug for

elektroniske kommunikationsnet, vil der være tale om bløde led-

ninger (evt. tynde trækrør), som efter vores vurdering ikke vil være

generende efterfølgende. At udstyr over jorden bør nedtages, har

foreningen ikke som sådan bemærkninger til.

Fiberalliancen bemærker, at i § 24 b, stk. 1, fremgår det, at led-

ningsejeren har ret til at få tinglyst en ledningsdeklaration om an-

læggets tilstedeværelse i eller på vejarealet eller stiarealet uden are-

alejerens samtykke.

Fiberalliancen finder bestemmelsen hensigtsmæssig, idet en ting-

lysning af en ledningsdeklaration for anlæggets tilstedeværelse –

L 19 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 22/23

uden fravigelse af gæsteprincippet – giver en beskyttelse af infra-

strukturen - i tillæg til Ledningsejerregistret (LER).

Den foreslåede bestemmelse skal også ses i lyset af gravelovens § 6,

hvor det fremgår, at kabler til brug for elektroniske kommunikati-

onsnet eller -tjenester, der nedlægges i privat ejendom, skal tingly-

ses med tilhørende tinglysningsrids på de berørte ejendomme.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at Transportministe-

riet ikke finder anledning til at skrive bestemmelser i tinglys-

ningsloven ind i privatvejsloven, da disse bestemmelser allerede

er gældende – også for ledninger, der placeres i og på private fæl-

lesveje i byer og bymæssige område.

Transportministeriet har endvidere overvejet, hvorvidt bestem-

melsen i forslagets § 24 b, stk. 1, bør fastholdes som en ret for led-

ningsejeren til at tinglyse sine ledninger, når gravelovens § 6 in-

deholder en pligt for ledningsejeren til at tinglyse samme lednin-

ger.

Forskellen mellem de to bestemmelser er dog, at forslaget til § 24

b, stk. 1, tydeliggør, at tinglysningen kan ske uden arealejerens

samtykke, og at ledningsejeren afholder udgifterne ved tinglys-

ningen.

Idet Transportministeriet finder, at disse to forhold bør fremgå

eksplicit af bestemmelsen i privatvejsloven, fastholdes forslaget til

§ 24 b, stk. 1, i omskrevet form, således at ledningsejeren i over-

ensstemmelse med gravelovens § 6 skal tinglyse sine ledninger.

Horsens Kommune spørger ind til, at hvis en ledningsejer ikke fjer-

ner anlægget/ledningen efter endt brug, er kommunen så forpligti-

get til at fjerne det eller få ledningsejer til det? eller er det vejejeren

selv der må slås med ledningsejer om dette - altså er det et privat-

retsligt liggende imellem ledningsejer og vejejer. § 24 b, stk. 2?

Transportministeriet skal hertil samlet bemærke, at lovforslaget

ikke direkte forholder sig til spørgsmålet, ligesom Transportmini-

steriet heller ikke er bekendt med, at domstolene har udtalt sig ge-

nerelt om spørgsmålet. Det er dog en almindelig antagelse vedrø-

rende gæsteprincippet, at ledningsejeren er forpligtet til at fjerne

sin ”døde” ledninger m.m., medmindre fjernelsen vil være et ufor-

holdsmæssigt bebyrdende indgreb sammenholdt med de formål,

som ønsket opnået ved fjernelsen.

L 19 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 23/23

I udgangspunktet vil det være et privatretligt anliggende mellem

ledningsejeren og arealejeren.

Transportministeriet har genovervejet nødvendigheden af hø-

ringsversionens § 24 b, stk. 2, og er samlet set kommet frem til, at

den del af bestemmelsen, som omhandlede fjernelsen af døde led-

ninger mv. ikke er nødvendig, da ledningerne vil være omfattet af

gæsteprincippet, og det derfor også er gæsteprincippet, som af-

gør, hvad der skal ske med ledningerne. Den del af lovforslaget er

derfor også taget ud af den endelige version.