URU, Alm.del - 2022-23 (1. samling) - Bilag 2: Orientering om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 14. september 2022 i sagen H.F. m.fl. mod Frankrig vedrørende i alt fem franske statsborgere, der opholder sig i lejre i det nordøstlige Syrien, fra udenrigsministeren

Udenrigsudvalget 2022-23 (1. samling)
URU Alm.del Bilag 2
Offentligt

Udenrigsministeriet

Det Udenrigspolitiske Nævn

Retsudvalget

Udenrigsudvalget

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Asiatisk Plads 2

DK-1448 København K

Telefon +45 33 92 00 00

Telefax +45 32 54 05 33

E-mail: [email protected]

http://www.um.dk

Bilag

Sag/ID Nr.

Enhed

Dato

2022 - 31634 / 9108939 Koncernjura, Offentlig 4. oktober 2022

ret og Arkiv (JTK)

Orientering

Den

Europæiske

Menneskerettighedsdomstols dom af 14. september 2022 i

sagen H.F. m.fl. mod Frankrig vedrørende i alt fem franske

statsborgere, der opholder sig i lejre i det nordøstlige Syrien

Folketinget

orienteres

hermed

Den

Europæiske

Menneskerettighedsdomstols (EMD) dom i sagen H.F. m.fl. mod

Frankrig vedrørende i alt fem franske statsborgere, der opholder sig i lejre

i det nordøstlige Syrien.

Dommen, der er afsagt af EMD’s Storkammer den 14. september 2022,

vedrørte klagere, der er forældre til to kvindelige franske statsborgere, som

med deres i alt tre børn (med fransk statsborgerskab) siden 2019 har

opholdt sig i lejre i det nordøstlige Syrien. Klagerne gjorde under sagen

gældende, at mødrene og deres børn er under fransk jurisdiktion efter Den

Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 1. Klagerne

anførte videre, at Frankrigs afvisning af at evakuere de franske mødre og

børn udgjorde en krænkelse af EMRK artikel 3 om forbud mod tortur,

umenneskelig eller anden nedværdigende behandling eller straf og artikel

3, stk. 2, i 4. tillægsprotokol til EMRK om forbud mod at nægte egne

statsborgere indrejse.

EMD fastslog, at Frankrig med sin beslutning om ikke at evakuere

franske statsborgere

ikke

havde jurisdiktion efter konventionens artikel

3 om forbuddet mod tortur, umenneskelig eller anden nedværdigende

behandling eller straf i relation til forholdene i lejrene. Dette flugter med

de synspunkter, som Frankrig, Danmark og øvrige ligesindede lande på

baggrund af hidtidig retspraksis gjorde gældende under sagen.

URU, Alm.del - 2022-23 (1. samling) - Bilag 2: Orientering om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 14. september 2022 i sagen H.F. m.fl. mod Frankrig vedrørende i alt fem franske statsborgere, der opholder sig i lejre i det nordøstlige Syrien, fra udenrigsministeren

For så vidt angår forbuddet mod at nægte egne statsborgere indrejse, jf.

artikel 3, stk. 2, i 4. tillægsprotokol til EMRK, fandt EMD under de

foreliggende omstændigheder, at Frankrig har jurisdiktion. EMD fandt

yderligere, at der ikke er nogen generel pligt for Frankrig til at bistå med

evakuering af de franske børn og mødre fra lejrene. Der var dog i den

konkrete sag ekstraordinære omstændigheder, som førte til, at Frankrig

skulle sikre klagerne tilstrækkelige processuelle garantier mod

vilkårlighed. Dette var ikke sket i den konkrete sag, hvorfor der forelå en

krænkelse af artikel 3, stk. 2, i 4. tillægsprotokol til EMRK. Baggrunden

for denne del af dommen gennemgås nedenfor.

Jurisdiktion for så vidt angår artikel 3, stk. 2, i 4. tillægsprotokol til EMRK

EMD fandt, at Frankrig har jurisdiktion for så vidt angår artikel 3, stk. 2, i

4. tillægsprotokol til EMRK. EMD lagde i denne sammenhæng vægt på,

at der er en forbindelse mellem en stat og statens statsborgere, samt at der

i sagen er særlige omstændigheder, der relaterer sig til forholdene i lejrene

i det nordøstlige Syrien. Disse særlige omstændigheder omfatter, at

klagerne havde anmodet de franske myndigheder om bistand til

evakuering af mødrene og børnene, at klagernes anmodninger om bistand

til evakuering var baseret på forholdene i lejrene, hvor kvinder og børn

befinder sig under forhold, som anses for uforenelige med respekten for

den menneskelige værdighed, og navnlig af hensyn til børnenes ekstreme

sårbarhed i betragtning af deres alder, og at mødrene og børnene ikke er i

stand til at forlade lejrene uden bistand fra de franske myndigheder, og at

det kurdiske selvstyre havde indikeret, at de var villige til at udlevere de

franske mødre og børn, som befinder sig i lejren, til de franske

myndigheder.

Krænkelse af artikel 3, stk. 2, i 4. tillægsprotokol til EMRK for så vidt

angår beslutningsprocessen

For så vidt angår sagens substans fandt EMD, at Frankrig havde krænket

bestemmelsen i artikel 3, stk. 2, i 4. tillægsprotokol til EMRK. EMD

gjorde det klart, at der ikke af bestemmelsen følger en generel ret til at

blive evakueret, herunder fra lejre i det nordøstlige Syrien.

Bestemmelsen pålægger stater visse positive forpligtelser til at sikre

statsborgere en praktisk og effektiv ret til at rejse ind i det land, hvori de

har statsborgerskab. EMD udtalte i den forbindelse, at bestemmelsen

kan pålægge staten positive forpligtelser, hvor manglende handling fra

statens side, i lyset af en sags specifikke omstændigheder, kan efterlade

statsborgeren i en situation, der kan sammenlignes med

de facto

eksil.

EMD anlagde i den forbindelse en todelt prøvelse. For det første skulle

det undersøges, om der i sagen forelå ekstraordinære omstændigheder,

og hvis det var tilfældet, skulle det for det andet undersøges, om de

franske myndigheders beslutningsproces ydede tilstrækkelige

processuelle garantier mod vilkårlighed.

EMD fandt i den konkrete sag, at der forelå sådanne ekstraordinære

omstændigheder. EMD lagde i den sammenhæng vægt på, at situationen

i lejrene i det nordøstlige Syrien er speciel, da lejrene er kontrolleret af en

ikke-statslig aktør, hvilket adskiller mødrenes og børnenes situation fra

normale tilfælde af diplomatisk eller konsulær beskyttelse eller

samarbejde om eksempelvis udlevering til retsforfølgelse, at de generelle

forhold i lejrene er uforenelige med den humanitære folkeret, herunder

beskyttelsen af menneskelig værdighed og forbuddet mod umenneskelig

eller nedværdigende behandling, at der ikke er blevet nedsat f.eks. et

hoc-tribunal

i Syrien, hvorfor de tilbageholdte mødre ikke har mulighed

for at få prøvet deres sag i Syrien (de franske myndigheder havde

derimod indledt straffesager mod de to mødre i Frankrig), at det kurdiske

selvstyre har indikeret, at de er villige til at udlevere de franske mødre og

børn, at en række internationale og regionale organisationer, herunder

FN, Europarådet og EU har opfordret de europæiske lande til at

evakuere deres statsborgere fra lejrene, og endelig at Frankrig officielt

har tilkendegivet, at franske mindreårige har ret til beskyttelse og

evakuering til Frankrig.

Henset til, at der i den konkrete sag forelå ekstraordinære

omstændigheder, fandt EMD, at de franske myndigheder var forpligtet

til at sikre, at beslutningsprocessen vedrørende klagernes anmodning om

evakuering ydede tilstrækkelige processuelle garantier mod vilkårlighed.

EMD fandt, at Frankrig ikke havde sikret klagerne tilstrækkelige

processuelle garantier og dermed havde krænket artikel 3, stk. 2, i 4.

tillægsprotokol til EMRK. EMD lagde i den forbindelse vægt på, at en

prøvelse af en anmodning om evakuering skal ske ved en passende

individuel prøvelse foretaget af en uafhængig instans, der er adskilt fra

statens udøvende myndighed. Denne uafhængige instans skal være i

stand til at prøve, om beslutningen om afvisning af evakuering er lovlig,

og sikre, at klagerne i hvert fald summarisk oplyses om grundlaget for

beslutningen, således at det efterprøves, om beslutningen har et

tilstrækkelig og rimelig faktuelt grundlag. I tilfælde, hvor anmodningen

om evakuering angår børn, skal en sådan prøvelse særligt sikre, at

myndighederne har taget passende hensyn til barnets bedste samt særlige

sårbarhed og behov. Den uafhængige instans skal kunne fastlægge, om

der foreligger vilkårlighed i det grundlag, som der legitimt kan lægges

vægt på af statens udøvende myndigheder, uanset om det hidrører fra

hensyntagen til nødvendige samfundsinteresser eller fra juridiske,

diplomatiske eller materielle vanskeligheder.

Om bedømmelsen af beslutningsprocessen i de foreliggende sager

fremgår det for det første af dommen, at franske myndigheder i

forbindelse med afvisningen af at evakuere de franske mødre og børn

havde undladt at besvare henvendelser fra klagerne, hvori de anmodede

om evakuering, men alene havde tilsendt klagernes advokat et generelt

dokument om Frankrigs politik vedrørende evakuering af franske

statsborgere udrejst til Syrien og Irak, og at klagerne dermed ikke havde

modtaget nogen individuel begrundelse for afvisningen eller

information, der tydeliggjorde den franske beslutningsproces. EMD

fremhævede for det andet i forlængelse heraf, at klagerne ikke kunne få

prøvet de franske myndigheders beslutning ved domstolene, da de

franske domstole fandt, at de ikke efter fransk ret havde kompetence til

at behandle klagernes sager.

På den baggrund fandt EMD, at klagerne ikke havde haft en reel

mulighed for at få prøvet begrundelsen for de franske myndigheders

beslutning om ikke at bistå mødrene og børnene med evakuering og at

efterprøve, at begrundelsen for afvisning af evakuering ikke var vilkårlig.

EMD fremhæver dog i denne sammenhæng, at en domstolsprøvelse

heraf ikke nødvendigvis ville betyde, at en national domstol ville have

kompetence til at pålægge myndighederne at evakuere mødre og børn.

Regeringens vurdering

I det følgende gengives regeringens vurdering af, hvorvidt dommen har

betydning for de fem tilbageværende danske børn i Roj-lejren samt deres

i alt tre mødre, der administrativt har fået frataget deres danske

statsborgerskab, og som har henvendt sig til Udenrigsministeriet.

Det bemærkes indledningsvis for det første, at det er regeringens

vurdering, at de særlige omstændigheder i den konkrete sag, der af EMD

anføres til støtte for fransk jurisdiktion i relation til artikel 3, stk. 2, i 4.

tillægsprotokol til EMRK, også i det væsentlige vil kunne anføres til støtte

for dansk jurisdiktion for så vidt angår denne bestemmelse med hensyn til

de fem danske børn, der fortsat befinder sig i Roj-lejren.

Det bemærkes for det andet, at det i det følgende lægges til grund, at den

prøvelse, som EMD opstiller i dommen i sagen H.F. m.fl. mod Frankrig,

tillige vil finde anvendelse i de foreliggende sager. Det bemærkes dog, at

EMD ikke med dommen har taget stilling til en situation, hvor moderen

til et eller flere børn med statsborgerskab i den pågældende

konventionsstat ikke selv har statsborgerskab i denne stat. Det bemærkes

i den forbindelse, at denne forskel navnlig er relevant, idet artikel 3, stk. 2,

i 4. tillægsprotokol til EMRK alene finder anvendelse på en stats egne

statsborgere. Eftersom det i det følgende vurderes, at den danske

beslutningsproces i de konkrete sager ikke tilsidesætter de krav, som EMD

har opstillet i dommen, er der ikke for nærværende behov for at gå ind i

dette spørgsmål.

For så vidt angår de krav, der følger af artikel 3, stk. 2, i 4. tillægsprotokol

til EMRK, er det vurderingen, at de ekstraordinære omstændigheder

vedrørende bl.a. forholdene i lejrene i det nordøstlige Syrien, der gør sig

gældende i H.F. m.fl. mod Frankrig, i al væsentlighed ligeledes ses at være

til stede for de fem danske børn og deres tre mødre, der ikke længere er

danske statsborgere, og som fortsat befinder sig i Roj-lejren.

Det er samtidig vurderingen, at regeringens stående og gentagne tilbud om

at evakuere de fem danske børn uden deres tre mødre (der administrativt

har fået frataget deres danske statsborgerskab), såfremt mødrene

samtykker hertil, og den beslutningsproces, der navnlig indledtes med

Task Force Evakuering (TFE) i maj 2021, der bl.a. har indebåret et stort

antal løbende kontakter med partsrepræsentanterne, iagttager de

processuelle krav, der efter dommen i sagen H.F. m.fl. mod Frankrig

følger af artikel 3, stk. 2, i 4. tillægsprotokol til EMRK. Det er således

vurderingen, at der er blevet ydet tilstrækkelige processuelle garantier mod

vilkårlighed.

Hertil kommer, at regeringens beslutning om at afvise at evakuere børnene

sammen med deres mødre kan gøres til genstand for retlig prøvelse efter

lovgivningens almindelige regler herfor, og at Udenrigsministeriet

–

partsrepræsentanten for tre af de danske børn og deres to mødre anlagde

et søgsmål i oktober 2021

–

ikke gjorde processuelle indsigelser imod, at

den pågældende påstand kunne prøves.

Det bemærkes afslutningsvis, at det i lyset af ovenstående desuden er

vurderingen, at regeringen ikke er forpligtet til af egen drift til f.eks. at

foretage endnu en fornyet vurdering af de konkrete sager, i anledning af

EMD’s dom.

Regeringens linje om at evakuere de tilbageværende børn i Roj-lejren

Regeringen fastholder sit stående tilbud siden maj 2021 om, at de fem

danske børn kan blive evakueret uden deres mødre, hvis deres mødre

samtykker til evakueringen.

Regeringen ønsker ikke at evakuere de fem børns mødre, der

administrativt har fået frataget deres danske statsborgerskab.

Med venlig hilsen

Jeppe Kofod