Retsudvalget 2022-23 (1. samling)
REU Alm.del Bilag 6
Offentligt
Forespørgsel til skriftlig besvarelse E-002562/2022
til Kommissionen
jf. forretningsordenens artikel 138
Karen Melchior
(Renew)
Om:
Sikring af ytringsfrihed på meget store onlineplatforme med henblik på at forsvare den
grundlæggende ret til sundhed i henhold til forordningen om digitale tjenester
En amerikansk gruppe, Jane's Revenge, hvis medlemmer er tilhængere af fri abort, og som blev
oprettet som en reaktion på omstødelsen af dommen i Roe v. Wade-sagen, har påtaget sig ansvaret
for vandaliseringen af krisecentre for gravide i hele landet. Disse organisationer, der er oprettet af
grupper som kæmper for retten til liv, har til formål at vildlede kvinder, der søger uafhængig
lægerådgivning, og overtale dem til ikke at få foretaget en abort.
Virksomheden Meta (tidligere Facebook) besluttede for nyligt at klassificere Jane's Revenge som en
terrororganisation. Som følge heraf udsættes gruppen for de samme begrænsninger af
ytringsfriheden som Islamisk Stat. Det betyder, at enhver bruger på de social medier, som roser,
støtter eller repræsenterer gruppen på Meta's platforme, kan få deres konto lukket. Til sammenligning
klassificerer Meta ikke engang grupper, som forbindes med angrebet på Capitol Hill den 6. januar
2021, som terrororganisationer.
Kommissionen er i henhold til forordningen om digitale tjenester ansvarlig for at føre tilsyn med meget
store onlineplatformes praksisser for indholdsmoderation.
1.
Er Meta's beslutning forenelig med Facebooks forpligtelser i henhold til artikel 26, stk. 1, litra b), i
forordningen om digitale tjenester, som tvinger firmaer til at overveje, hvilken indvirkning deres
praksisser for indholdsmoderation har på retten til ytringsfrihed?
Hvordan kan en europæisk organisation, der svarer til Jane's Revenge-gruppen klage over en
beslutning om at medtage den på listen over farlige organisationer under forordningen om
digitale tjenester?
2.
PE735.886v01-00