MOF, Alm.del - 2022-23 (1. samling) - Bilag 8: Samlenotat forud for rådsmøde (miljø) den 24. oktober 2022

Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (1. samling)
MOF Alm.del Bilag 8
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Den 6. oktober 2022

Sagsnummer: 2021-1298

MIM 104-22

./.

Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering

Miljøministeriets samlenotat vedrørende rådsmøde (miljø) den 24.

oktober 2022.

Med venlig hilsen

Lea Wermelin

Henrik Hedeman Olsen

Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim..dk

MOF, Alm.del - 2022-23 (1. samling) - Bilag 8: Samlenotat forud for rådsmøde (miljø) den 24. oktober 2022

EU og Internationalt

Den 4. oktober 2022

MIM 104-22

________________________________________________________________

Samlenotat

Rådsmøde (miljø) den 24. oktober 2022

________________________________________________________________

Kommissionens forslag til ændring af Europa-Parlamentet og Rådets direktiv

2010/75/EU vedrørende industrielle emissioner samt direktiv 1999/31/EU vedrørende

deponering

Politisk drøftelse

KOM(2022) 156

side

2. Rådskonklusioner med forhandlingslinjen i forbindelse med EU og medlemsstaternes

deltagelse i FN’s biodiversitetskonventions 15. partskonference (COP15) del 2, Carta-

gena-protokollens 10. partsmøde (COP-MOP10) og Nagoyaprotokollens 4. partsmøde

(COP-MOP4)

Vedtagelse af rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

side

3. Kommissionens forslag til ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

flourholdige drivhusgasser samt ophævelse af forordning 517/2014

Sagen er ikke på dagsordenen for rådmødet (miljø) den 24. oktober 2022, men for

ventes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde med henblik på vedtagelse

KOM(2022) 150

side

4. Kommissionens forslag til ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

stoffer, der nedbryder ozonlaget samt ophævelse af forordning 1005/2009

Sagen er ikke på dagsordenen for rådmødet (miljø) den 24. oktober 2022, men for

ventes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde med henblik på vedtagelse

KOM(2022) 151

side

MOF, Alm.del - 2022-23 (1. samling) - Bilag 8: Samlenotat forud for rådsmøde (miljø) den 24. oktober 2022

Kommissionens forslag til ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2010/75/EU vedrørende industrielle emissioner samt direktiv 1999/31/EU vedrø-

rende deponering

KOM(2021) 156

Revideret version af grund- og nærhedsnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 14. juni 2022

Resume

Kommissionen har fremsat et forslag til revidering af direktiv 2010/75/EU vedrørende industrielle emissi-

oner (IE-Direktivet) samt direktiv 1999/31/EC vedrørende deponering. Forslaget har til formål at reducere

agroindustrielle anlægs miljøskadelige forurening gennem en modernisering af direktivet i overensstem-

melse med EU’s Grønne Pagt, der bl.a. har et mål om et forureningsfrit miljø i 2050. Forslaget omfatter

kraftværker, raffinaderier, affaldsbehandling, affaldsforbrænding, produktion af metaller, cement, glas,

kemikalier, papirmasse og papir, føde- og drikkevarer, mælk samt intensivt opdræt af kvæg, fjerkræ og

svin. Forslaget indeholder en række nye forpligtelser til operatører af agroindustrielle anlæg, herunder

pligt til at have et miljøledelsessystem, harmonisering af emissionsudledning gennem fastsættelsen af la-

vest mulige emissionsgrænseværdier i miljøgodkendelser samt fremme af offentlighedens adgang til infor-

mation om anlæggenes miljøpræstationer. Husdyr omfattes dog ikke fuldt ud af disse regler, idet husdyr-

brug med forslaget får sit eget kapitel, hvor kvægbedrifter for første gang er omfattet, en lavere tærskel for

dyrenheder fastsættes, så flere husdyrbrug inkluderes og en forenklet godkendelsesproces forventes imple-

menteret. Endeligt vil Kommissionen etablere et nyt innovationscenter til fremme af innovative teknikker

og krav om, at virksomhederne fra 2030 skal have udarbejdet en transformationsplan med fokus på mål

for ressourceeffektivitet, cirkulær økonomi, dekarbonisering og energieffektivitet. Forslaget vil potentielt

have konsekvenser for lovgivning inden for miljø, fødevarer, erhverv, samt klima-, energi- og forsynings-

området. Forslaget forventes at have statsfinansielle og erhvervsøkonomiske konsekvenser. Regeringen ser

Kommissionens forslag som et godt udgangspunkt med henblik på at hente store miljøgevinster, under-

støtte en bæredygtig og ressourceeffektiv produktion og bidrage til regeringens 2030-målsætning om 70

pct. reduktion i udledningen af drivhusgasser. Forslaget vil endvidere bidrage til lige konkurrencevilkår

for brancher omfattet af direktivet. Regeringen ser positivt på udvidelsen af direktivet, transformations-

planernes inkorporering af andre vigtige hensyn og ønsker en effektiv og hurtig implementering.

Sagen er på dagsordenen for rådsmøde (miljø) 24. oktober 2022 med henblik på en politisk drøftelse.

Baggrund

Kommissionens har ved KOM (2022) 156 den 5. april 2022 fremlagt forslag til Europa-Parlamentet og Rådet

om en revidering af direktiv 2010/75/EU vedrørende industrielle emissioner samt Rådets direktiv

1999/31/EC fra den 26. april 1999 vedrørende deponering. Forslaget er modtaget i dansk sprogudgave den

28. april 2022.

Direktiv 2010/75/EU om industrielle emissioner ("IED") regulerer miljøvirkningerne af ca. 52.000 af

Europas store industrianlæg og husdyrbrug ("agroindustrielle anlæg") med høj forureningspotentiale på en

integreret måde for hver enkelt sektor. Der er ca. 2.400 danske agroindustrielle anlæg, der er omfattet af det

nuværende IE-direktiv. Af de 2400 er 1750 husdyrbrug (svine og fjerkræ), mens de resterende 650 er indu-

strivirksomheder. Direktivet dækker alle relevante forurenende stoffer, der kan udledes fra agroindustrielle

anlæg, som påvirker menneskers sundhed og miljøet. Anlæg, der reguleres af det nuværende direktiv, tegner

sig for ca. 20 pct. af EU's samlede emissioner af forurenende stoffer til luft, for ca. 20 pct. af EU’s samlede

emissioner af forurenende stoffer til vand og for ca. 40 pct. af drivhusgasemissionerne. Aktiviteter, der

reguleres af IED, omfatter kraftværker, raffinaderier, affaldsbehandling, affaldsforbrændingsanlæg,

produktion af metaller, cement, glas, kemikalier, papirmasse og papir, føde- og drikkevarer samt intensivt

opdræt af fjerkræ eller svin.

MOF, Alm.del - 2022-23 (1. samling) - Bilag 8: Samlenotat forud for rådsmøde (miljø) den 24. oktober 2022

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 192, stk. 1, og skal derfor vedtages af Rådet med et kvalifi-

ceret flertal efter proceduren for den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Sagen er på dagsordenen for rådsmøde (miljø) 24. oktober 2022 med henblik på en politisk drøftelse.

Formål og indhold

Kommissionens forslag har til formål at reducere agroindustrielle anlægs miljøskadelige forurening gennem

en modernisering af direktivet, i overensstemmelse med EU’s Grønne Pagt, der bl.a. har et mål om at opnå et

forureningsfrit miljø i 2050.

Forslaget har således baggrund i EU’s

Grønne Pagt

om fremme af et forureningsfrit og ikke-giftigt miljø,

energieffektivitet og cirkulær økonomi og er en integreret del af den

industrielle strategi for Europa (2020).

Forslaget fremhæves endvidere for at bidrage til EU’s

kemikalie strategi for bæredygtighed (2020)

og hand-

lingsplanen for

nulforurening (2021).

Af andre særligt relevante politikker skal nævnes

metanstrategien

(2020), klimatilpasningsstrategien (2021), biodiversitetsstrategien (2020)

og ”Fra

jord til bord”-strategien

(2020),

samt fastsatte mål i FN’s

Bæredygtigheds Agenda for 2030.

Det er centralt for forslaget, at det bygger videre på erfaringerne fra Kommissionens evaluering af direktivet i

2020

, der har identificeret et behov for en modernisering, på baggrund af følgende områder:

Effektivitet: utilstrækkelig og inkonsekvent gennemførelse af emissionsgrænser for luft- og vandforu-

renende stoffer. Manglende transparens og adgang til informationer om anlæggenes godkendelser,

præstationsniveauer samt dispensationer.

Innovation: suboptimalt fokus på omstillingen af den europæiske industri gennem nye innovative

teknologier.

Ressourceudnyttelse og kemikalier: begrænset bidrag til ressourceeffektivitet, den cirkulære øko-

nomi, anvendelsen af mindre giftige kemikalier.

Dekarbonisering: Usammenhængende og begrænset bidrag til reduktion af drivhusgasemissioner

Sektorspecifikt anvendelsesområde: For få forurenende agroindustrielle anlæg er omfattet. Det skal

udvides, navnlig inden for husdyropdræt og visse udvindingsaktiviteter.

Forslaget har således til formål at imødekomme disse problemstillinger, så direktivet kan opnå dets fulde po-

tentiale i nedbringelsen af forurenende stoffers emissioner samt sikringen af konkurrencedygtige vilkår for

de agroindustrielle anlæg i Europa. De vigtigste forslag til ændringer i direktivet præsenteres herunder:

Effektivitet

Forslaget lægger op til at medlemslandene i højere grad skal sikre ensartet udmøntning af krav til anlæggene,

for at bidrage til en tilfredsstillende reduktion i udledninger til miljøet og lige konkurrencevilkår. Kommissio-

nen har opgjort, at op mod 80 % af de fastsatte emissions-grænseværdier i godkendelserne ligger på den hø-

jeste og mindst krævende værdi inden for emissionsintervallerne (BAT-AEL) fastlagt i BAT-konklusionerne,

og uden at tage hensyn til et givent anlægs potentiale til at opnå lavere emissionsniveauer ved brug af BAT.

Kommissionen foreslår derfor, at fastsættelse af emissionsgrænseværdier i godkendelser i stedet skal tage

udgangspunkt i den laveste og mest ambitiøse ende af emissionsintervallerne fastlagt i BAT-konklusionerne

og ved brug af BAT. Kommissionen ønsker i den anledning at fastsætte fælles regler for vurdering af overhol-

delsen af emissionsgrænseværdier fastlagt i de enkelte godkendelser og validering af måleresultater for emis-

sioner til både luft og vand, hvor disse er baseret på BAT-konklusioner.

EUR-Lex - 52020SC0181 - EN - EUR-Lex (europa.eu)

MOF, Alm.del - 2022-23 (1. samling) - Bilag 8: Samlenotat forud for rådsmøde (miljø) den 24. oktober 2022

Kommissionen forslår, at muligheden for dispensationer fra bindende emissionsgrænser bliver skærpet. Det

kræves endvidere, at når et anlæg tildeles en dispensation, skal offentligheden have kendskab til de dispensa-

tioner, der gives, da anlægget vil udlede mere end foreskrevet i BAT-konklusioner. Dispensationer fra emissi-

onsgrænseværdier, bør desuden ikke gives, hvis det kan bringe overholdelsen af miljøkvalitetsnormer i fare.

Forslaget indfører for første gang en række krav til sanktioner og erstatning ved overtrædelse af de nationale

bestemmelser, der er vedtaget i medfør af direktiv 2008/99/EF af den 19. november 2008. Bødernes stør-

relse beregnes ud fra princippet om, at de økonomiske fordele, der er opnået ved overtrædelsen, reelt frata-

ges den overtrædende person. Forslaget vil på samme vis pålægge medlemslandene at sikre, at berørte perso-

ner, i tilfælde af skade på menneskers sundhed, har ret til erstatning fra relevante fysiske eller juridiske per-

soner, eller relevante kompetente myndigheder, der er ansvarlige for overtrædelsen.

Med forslaget introduceres yderligere krav til at fremme offentlighedens deltagelse i godkendelsesprocedu-

rer, kontrol og tilsyn, for at styrke offentlighedens rettigheder i overensstemmelse med Aarhus Konventio-

nen. Kommissionen forslår derfor, at den berørte offentlighed skal have tidlig adgang samt reel mulighed for

at deltage i den kompetente myndigheds udstedelse eller ajourføring af godkendelsesvilkår, det være sig ved

udviklingen af ny teknologi eller miljøkvalitetstandard. Herudover fremgår krav om at alle godkendelser ud-

stedet i henhold til direktiv 2010/75/EU, herunder et resume af selve godkendelsen og anlæggenes miljøle-

delsesplan, skal stilles gratis til rådighed for offentligheden på internettet og uden at begrænse adgangen til

registrerede brugere.

Sektorspecifikt anvendelsesområde

Med forslaget introducerer Kommissionen et særskilt kapitel for husdyrbrug, der fastlægger særlige bestem-

melser for opdræt af fjerkræ, svin og kvæg. Forslaget medfører, at husdyrbrug løftes ud af reglerne i direkti-

vets kapitel II. Fremover omfattes de af særlige regler i kapitel VIa med særskilte regler for godkendelsespro-

cedurer, driftsregler, overvågning, håndhævelse, inddragelse, adgang til prøvelse etc., der afløser de tilsva-

rende regler i kapitel II. Med driftsreglerne lægger Kommissionen op til at fastsætte specifikke krav, som

husdyranlæg skal overholde (såsom emissionsgrænseværdier, overvågningskrav, praksis for forebyggelse og

afhjælpning af forurening og grænseværdier for miljøpræstationer). Der etableres et gradueret godkendelses-

system, der har til hensigt at stille differentierede/proportionelle krav til husdyrbrugene afhængigt af, om der

er tale om store/små husdyrbrug, intensiv/ekstensiv/økologisk drift, samt deres placering tæt på natur og

påvirkning af miljøet.

Kommissionen foreslår som noget nyt, at kvægbedrifter omfattes af direktivet. Forslaget forventes af dække

10 pct. af de største kvægbrug, der tegner sig for 41 pct. af sektorens emissioner.

Som en del af forslaget lægger Kommissionen desuden op til at sænke tærsklerne for, hvilke hhv. svine-,

kvæg-, og fjerkræbrug, der er omfattet af direktivets anvendelsesområde. Fremover sættes grænsen således

ved 150 dyreenheder (DE) for alle dyretyper.

Det er hensigten, at Kommissionen ved delegerede retsakter efter artikel 76 fastsætter det nærmere indhold

af driftsreglerne inden for 2 år efter ikrafttræden af det nye direktiv. Herefter har medlemsstaterne 3,5 år til

at implementere driftsreglerne, hvorfor den endelige implementering efter procesplanen tidligst forventes at

ske i 2029-2030. Der er ikke etableret en overgangsordning, hvorfor store husdyrbrug, der i dag er omfattet

af direktivet via. bilag I, pkt. 6.6, vil være ureguleret i IED efter direktivet er trådt i kraft, og før driftsregler

for husdyrproduktion er etableret. Endelig foreslår Kommissionen indsat en bestemmelse, der giver med-

lemsstaterne mulighed for at fravige grundreglen om, at anlæg omfattet af kap. V (anlæg/aktiviteter der an-

vender opløsningsmidler) og VIa (husdyrproduktion) skal være i besiddelse af en godkendelse og i stedet

kræve, at disse anlæg registreres.

MOF, Alm.del - 2022-23 (1. samling) - Bilag 8: Samlenotat forud for rådsmøde (miljø) den 24. oktober 2022

Det er dog ikke blot kvæg, Kommissionen forslår at lade omfatte af direktivet. Udvinding

af industrielle og

metalliske mineraler medtages samt en række af aktiviteterne i batteriværdikæden, som ikke tidligere var

inkluderet. På sådan vis sikres det, at alle faser af batteriernes livscyklus er underlagt direktivets krav. Kom-

missionen forventer, at 1550 til 1900 virksomheder inden for disse sektorer vil blive omfattet af IED.

Med forslaget lægger Kommissionen op til en ændring af deponeringsdirektivet 1999/31/EC, hvor det øn-

skes, at der fremover også skal udarbejdes BAT-konklusioner under IED for deponeringsanlæg. Depone-

ringsanlæg er i dag omfattet af IED, men ikke af mulighed for BAT-konklusioner.

Ressourceudnyttelse og kemikalier

Kommissionen forslår, at forstærke synergien mellem IED og EU’s generelle forordning for regulering af ke-

mikalier (REACH-forordningen) for bedre at kunne håndtere den risiko, der er forbundet med brug af kemi-

kalier i agroindustrielle anlæg, der er omfattet af IED. På nuværende tidspunkt har det Europæiske kemika-

lieagentur (ECHA) intet mandat i det eksisterende direktiv. Kommissionen anbefaler derfor, at ECHA får en

formel rolle i forberedelsen af ’Bedste tilgængelige teknikker reference’-dokumenter (BREF), da en sådan in-

klusion kan facilitere inkorporeringen af kemikalier i godkendelsesprocedurerne for IED-omfattede agroin-

dustrielle anlæg.

Kommissionen forslår endvidere, at miljøpræstationer, fastlagt i BAT-konklusioner for forbrugs- og ressour-

ceeffektivitetsniveauer, herunder anvendelse af vand, energi og genanvendte materialer, skal være bindende

og indarbejdes i de enkelte anlægs godkendelser.

Kommissionen foreslår desuden en harmonisering mellem IED og Europæisk Register over Udledning og

Overførsel af forureningsstoffer (E-PRTR-forordningen) i og med, at listen over stoffer, der skal overvejes

ifm. en miljøgodkendelse af et anlæg, bliver identisk med de stoffer, der skal indrapporteres i E-PRTR-for-

ordningen.

Dekarbonisering

Kommissionen foreslår med revideringen at fremme synergier i anvendelsen af og investering i teknologier,

der forebygger eller reducerer bl.a. miljøforurening og drivhusgasemissioner. En revision af synergien mel-

lem IED og EU’s kvotehandelssystem forventes udført i 2028, hvilket vil skabe grundlag for en optimering af

synergier mellem dekarbonisering, cirkulær økonomi, ressourceeffektivitet m.v. i BAT-konklusionerne fra

2030. Med forslaget vil minimumsniveauer for energieffektivitet, der fastsættes i BAT-konklusioner, blive

bindende grænser i godkendelserne, hvilket kan maksimere energieffektivitet og reducere energiforbruget.

Kommissionens forslag indeholder ikke en tydelig inddragelse af drivhusgasser på linje med miljøforurenede

stoffer. Kommissionen forventer dog, at inkluderingen af kvæg samt den nedsatte grænse for, hvilke dyrety-

per der er omfattet af direktivet, vil medføre en større reduktion af metan- og ammoniakemissioner, men det

er uklart, hvad der ligger til grund for denne antagelse.

Innovation

Forslaget fokuserer på behovet for fremme af forskning, innovation og investeringer i nye teknologier, der

kan styrke Europas industrielle konkurrenceevne og facilitere et skift mod en mere bæredygtig industri gen-

nem reduktion af forurenende stoffers emissioner og drivhusgasser fra anlæg. I forslaget vil frontløbere, der

er villige til at implementere nye teknologier, have mulighed for at få dispensation fra de fastsatte emissions-

grænseværdier samt tilsvarende parametre og tekniske foranstaltninger i op til to år.

Begrebet ’udvinding’ forstå som ’extraction’ og ikke ’quarrying’ jf. KOM impact assesment part I/V

MOF, Alm.del - 2022-23 (1. samling) - Bilag 8: Samlenotat forud for rådsmøde (miljø) den 24. oktober 2022

Forslaget indeholder endvidere et ønske om etableringen af

Innovation Center for Industrial Transforma-

tion and Emissions (INCITE).

Centeret skal støtte den innovative transformation af industrielle anlæg gen-

nem indsamling og analyse af information om innovative teknologier, herunder give et overblik over udvik-

lingen af selv samme og løbende offentliggøre undersøgelsesresultater. Centeret vil være en del af Kommissi-

onens Joint Research Center i Sevilla.

Med forslaget lægges der op til, at visse berørte industrielle anlæg skal have udfærdiget en omstillingsplan

(transformation plan), der lever op til kravene fra Direktiv 2013/34/EU vedrørende bæredygtighedsrappor-

tering inden den 30. juni 2030. Omstillingsplanen foreslås at være en del af anlæggenes miljøledelsessystem.

Omstillingsplanerne skal indeholde oplysninger om, hvordan anlægget vil omstille sig i perioden 2030-2050

med henblik på at bidrage til udviklingen af en bæredygtig, ren, cirkulær og klimaneutral økonomi. Omstil-

lingsplanernes dokumenter angives til at være af indikativ karakter og skal offentliggøres, så forøget transpa-

rens for offentligheden imødekommes. Kommissionen skal inden den 30. juni 2028 have vedtaget en imple-

menteringsretsakt, der fastsætter formatet for omstillingsplanerne. Dette gælder efter forslaget dog tilsyne-

ladende ikke husdyrproduktion.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets (EP) udtalelse foreligger endnu ikke. Europa-Parlamentet har dog gennem flere ikke-

lovgivningsmæssige resolutioner givet udtryk for deres holdninger.

I marts 2021, vedtog Parlamentet en resolution i forbindelse med implementeringen af Ambient Air Quality

Direktiv 2008/50/EC og 2004/107/EC (AAQDs). Resolution indeholder bl.a. en lang række anbefalinger til

indhold i direktivet, herunder inklusion af ammoniak i emissionskategorien, mere restriktive krav til indu-

strielle anlægs emissionsudledninger og en større grad af offentlig tilgængelighed. Endvidere udtrykte EP en

bekymring for, at nye industrielle anlægs kapacitet bevidst etableres lige under IED grænseværdier. En må-

ned efter vedtog EP endnu en resolution, hvor de opfordrede Kommissionen til at adressere alle jordforure-

ningskilder i revideringen af IED.

Europa-Parlamentets Miljøudvalg har den 1. april 2022 udsendt en pressemeddelelse, hvor de konkluderer,

at forslaget indeholder signifikante forbedringer, men flere steder er der behov for forbedringer.

Nærhedsprincippet

Kommissionens forslag omhandler reduktion af agroindustrielle anlægs forurening i miljøet.

Da formålet med forslaget vedrører grænseoverskridende forurening, særligt til luft og vand, vurderes forsla-

get at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet, da det enkelte medlemsland ikke alene kan sikre et

højt niveau af miljøbeskyttelse og kvalitet. Endvidere er driften af den enkelte agroindustrielle anlæg tæt for-

bundet til det enkelte medlemslands marked. Da formålet med forslaget blandt andet er, at der ikke bør ska-

bes uhensigtsmæssigt forskelligartede konkurrencevilkår i medlemsstaterne, vurderes det, at reguleringen

bør ske gennem vedtagelse af fælles EU-lovgivning for at sikre et højt niveau af miljøbeskyttelse samt beskyt-

telse af menneskers sundhed.

Regeringen er enig i Kommissionens betragtninger, herunder at fælles regler på EU-plan er nødvendige for at

adressere EU’s fodaftryk i forhold til forurening af mennesker og miljø på en koordineret og harmoniseret

måde gennem lige vilkår og fælles standarder for agroindustrielle anlæg. Regeringen er derfor enig i Kom-

missionens vurdering af, at ændringerne er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

Direktiv 2010/75/EU af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv vedrørende agroindustrielle emissioner

samt Rådets direktiv 1999/31/EC fra den 26. april 1999 vedrørende deponering er implementeret i dansk

MOF, Alm.del - 2022-23 (1. samling) - Bilag 8: Samlenotat forud for rådsmøde (miljø) den 24. oktober 2022

lovgivning ved ændring af miljøbeskyttelsesloven og jordforureningsloven i lov nr. 446 af 23.maj 2012, i be-

kendtgørelse nr. 2080 af 15. november 2021 om godkendelse af listevirksomheder, i bekendtgørelse nr. 1536

af 9. december 2019 om miljøtilsyn, samt i bekendtgørelse nr. 1393 af 24. juni 2021 om spildevand.

IED er desuden implementeret i lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. (husdyrbrugloven), som

bl.a. er udmøntet i bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug (husdyrgodkendelsesbe-

kendtgørelsen).

Konsekvenser

Generelt om konsekvensvurderingerne bemærkes, at der er tale om foreløbige vurderinger. Folketinget vil

senere blive oplyst om regeringens mere konsoliderede vurderinger af forslagets konsekvenser.

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget vil potentielt have lovgivningsmæssige konsekvenser inden for lovgivning af miljø, fødevarer, er-

hverv samt klima-, energi- og forsyningsområdet. En vedtagelse af forslaget kan medføre behov for tilpasning

af dansk lovgivning, herunder bl.a. for miljøbeskyttelsesloven, der regulerer danske virksomheders udled-

ning af forurenende stoffer.

Affald til jordbrugsformål

Forslaget kan få betydning for den danske regulering og anvendelse af affald til jordbrugsformål. Det er

uklart, hvorvidt direktivets emissionsgrænseværdier for affald, der skal udbringes, også omfatter indholds-

stoffer i organisk affald.

Husdyrreguleringen

Forslaget forventes at medføre behov for tilpasning af husdyrbrugloven, herunder især fordi der foretages

væsentlige ændringer af direktivet for så vidt angår reguleringen af husdyr. Der lægges med forslaget op til,

at der skal udarbejdes nye driftsforskrifter ved delegerede retsakter, som vil være hovedelementet i den nye

godkendelsesordning. Det er uklart, hvorledes husdyrbrug, der i dag er omfattet af IED bilag I, er reguleret,

indtil disse forskrifter er på plads.

Økonomiske konsekvenser

Forslaget forventes at have statsfinansielle og erhvervsøkonomiske konsekvenser. Der er iværksat et arbejde

med henblik på at kunne fremlægge en vurdering af forslagets statsfinansielle, erhvervsøkonomiske og admi-

nistrative konsekvenser. Når dette arbejde er tilvejebragt, vil Folketinget blive orienteret herom. Det bemær-

kes, at afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter afholdes inden for de berørte ministeriers eksiste-

rende bevillingsrammer, jf. budgetvejledningens bestemmelser herom.

Konsekvenser for beskyttelsesniveauet

Forslaget skønnes at have en positiv virkning på beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.

Det skal dog bemærkes, at for så vidt angår husdyrsektoren, er det på nuværende tidspunkt ikke muligt at

afklare, hvilke konsekvenser forslaget vil medføre for beskyttelsesniveauet.

Høring

Forslaget har været sendt i høring i EU Miljø-specialudvalget, hvor der er indkommet følgende høringssvar:

DANVA er generelt positive over for det bredere perspektiv på reducering af forurenende stoffer, men under-

streger behov for at dokumentation og indberetninger holdes på et nødvendigt minimum og dobbeltregistre-

ring undgås. DANVA støtter op om krav til miljøansvar i tilfælde af en hændelse eller ulykke, der væsentligt

påvirker menneskers sundhed eller miljøet. I forlængelse heraf støtter DANVA behovet for at pålægge opera-

tører forpligtigelse til grænseoverskridende informering og samarbejde ved situationer, hvor der er risiko for

negative konsekvenser på tværs af grænser.

MOF, Alm.del - 2022-23 (1. samling) - Bilag 8: Samlenotat forud for rådsmøde (miljø) den 24. oktober 2022

DANVA er positive over for krav om omlægninger til en mere bæredygtig drift gennem transformationspla-

nerne. Dog har de forbehold i henhold til tidsrammen, der er for uambitiøs. Samtidig vurderes det nødven-

digt med en konkretisering af begreberne ”clean,

circular and climate neutral economy”,

og en udspecifice-

ring af retningslinjerne for opnåelse af disse mål. Endvidere skal de nye krav om miljøledelsessystemer knyt-

tes op på transformationsplanerne for at undgå dobbeltarbejde. De påpeger i den anledning at test af nye tek-

nologier, herunder udvidelse af tidsrammen for afvigelse fra BAT-krav ikke må have negative konsekvenser

for renseanlæg.

DANVA er positive over for de specificerede krav om, at der skal tages hensyn til vandselskabers renseanlæg i

tilslutningstilladelser. DANVAs holdning er, at miljøfarlige stoffers spredning i miljøet i udgangspunktet skal

reduceres gennem kildekontrol og udfasning. I de tilfælde, hvor begrænsningen af stoffer ikke er muligt ved

hjælp af kildekontrol og udfasning, bør tilslutningstilladelser for stoffers tilledning til renseanlæg tage hen-

syn til renseanlæggets dimensionering og kapacitet i forhold til at rense for specifikke miljøfarlige stoffer. Ty-

piske biologiske renseanlæg er i dag ikke dimensioneret til at rense for miljøfarlige stoffer. Hertil fremhæver

de, at renseanlæg ikke er forureneren, men udgør en potentiel spredningsvej for miljøfarlige stoffer, der ikke

omsættes i renseanlæg.

Greenpeace ser med stor bekymring på den nye undtagelse, som giver medlemslande mulighed for at fravige

grundreglen om, at industrianlæg skal opnå en godkendelse, og i stedet blot kræve, at disse anlæg skal regi-

streres. Greenpeace mener, at forslaget vil føre til en betydelig svækkelse af beskyttelsen af miljø, natur,

klima samt lokalsamfunds sundhed og livskvalitet, idet en sådan undtagelse de facto vil svare til at udelukke

industrielle svine-, fjerkræ- og kvægbedrifter fra direktivets anvendelsesområde.

Greenpeace ser herudover med stor bekymring på den del af Kommissionens forslag om, at industrielle

svine-, fjerkræ- og kvægbedrifter fremover omfattes af en mindre omfattende godkendelsessystem, idet der

kun er angivet et minimum af elementer, der skal indgå (anlæggets aktiviteter, dyretype, kapaciteten, kil-

derne til emissioner, deres art og forudsigelige emissioner). Greenpeace mener, at de pågældende bedrifter

bør være forpligtet til at opnå en grundig tilladelse, der som minimum inkluderer alle elementer, der i dag er

en del af de påkrævede tilladelser.

Greenpeace mener endvidere, at de forhold, der kan udløse en suspendering af bedrifternes aktiviteter (bety-

delig forringelse af lokale luft-, vand- eller jordforhold eller væsentlig risiko for menneskers sundhed), bør

strammes op og yderligere specificeres for at garantere retssikkerheden og undgå smuthuller.

Greenpeace mener desuden, at tidsrammen for implementeringen af forslaget er helt uforsvarlig og skal skæ-

res væsentligt ned. Hertil bemærker Greenpeace, at driftsreglerne, der fastsætter de specifikke krav, som in-

dustrielle bedrifter skal overholde og som fastsættes ved delegerede retsakter skal fastsættes inden for 2 år

efter ikrafttrædelsen af det nye direktiv. Medlemsstaterne har herefter 3,5 år til at sikre, at alle husdyranlæg-

gene er i overensstemmelse med driftsreglerne. Med andre ord vil industrielle bedrifter være underlagt de

specifikke krav, der er indeholdt i tilladelserne, 5,5 år efter ikrafttræden af det foreslåede

direktiv, dvs. først 7 år fra nu.

Greenpeace mener endelig, at tærsklen, der udløser anvendelsen af det fremtidige direktiv, skal sænkes fra

150 til 100 dyreenheder. Greenpeace begrunder ønsket i, at der i et lækket udkast, der cirkulerede et par dage

før offentliggørelsen af forslaget, fremgik en tærskel på 100 dyreenheder, hvilket estimeres at have en betyde-

ligt højere effekt for menneskers sundhed. Greenpeace mener ikke på nogen måde, at det kan retfærdiggøres

at "miste" fordele for menneskers sundhed til en værdi af 1,8 milliarder euro.

MOF, Alm.del - 2022-23 (1. samling) - Bilag 8: Samlenotat forud for rådsmøde (miljø) den 24. oktober 2022

Dansk Industri (DI) hilser intentionerne i forslaget velkomment, men bemærker en stor detaljeringsgrad i

revideringen af direktivet på både det tekniske og juridiske niveau, hvilket kan overskygge formålet med for-

slaget. Detaljeringsgraden i direktivets forslåede regler, ser DI som medførende en række udfordringer og

kan resultere i at subsidiariteten overskrides, da der ikke efterflader meget plads til medlemslandenes mulig-

hed for at tilpasse EU-reglerne til nationale regler. DI mener derfor at forslagets detaljeringsgrad reduceres,

så der efterlades mere frihed og fleksibilitet til indfrielse af direktivets mål. Det er vigtigt, at rapporterings-

kravene leder til miljømæssige forbedringer og ikke blot administrative omkostninger. DI påpeger endvidere

at den udbredelse anvendelse af delegerede retsakter til indførsel af nye regler i direktivet, kan få store er-

hvervsmæssige konsekvenser, som ikke kun er af ren teknisk karakter. DI finder derfor at de delegerede rets-

akter kun anvendes ved rent tekniske anliggender.

DI ser desuden gerne at formålet med ressourceeffektivitet i produktionen ikke forsvinder i en diskussionen

af strikse reguleringer. DI mener derfor, at det bør være initiativer, som fremmer og understøtter, men ikke

regelsætter ressourceeffektivitet, der bør være grundlaget for direktivet. DI fremhæver at de mange objektive

krav til rapportering og monitorering samt indførslen af miljøledelse på de omfattede virksomheder, bør op-

blødes og fastlægges lokalt ud fra hensynet til påvirkning af lokale miljøkvalitetsparametre. Endvidere bør

der tænkes i moderne midler og digitalisering, der kan bidrage til en intelligent dataindsamling af miljødata.

DI finder i den anledning et nyt innovationscenter, der kan understøtte indfrielsen af formålene med direkti-

vet, som en god løsning, der kan bidrage til arbejdet med brug og genbrug af ressource som vand, kemikalier,

energi mv. Potentielt kan etableringen af et innovationscenter understøtte eksporten af dansk miljøteknologi

og danske løsninger.

DI stiller sig tvivlende over for hvorvidt forslagets øget fokus på anvendelse af ’performance-levels’ i godken-

delserne vil fremme en hurtigere proces i udarbejdelsen af BAT-referencedokumenter og BAT-konklusioner,

der generelt er en langstrakt proces for hver sektor. DI fremhæver, at der i stedet bør være et større fokus i

BAT/BREF-arbejdet på, at drivhusgasser og energieffektivitet integreres. DI mener endeligt at forslagets ele-

menter om straf og kompensation bør overføres til miljøskadedirektivet for at undgå diffusion af regler på

tværs af direktiver og at inkluderingen af mineområdet under direktivet henleder til en granskning af råstof-

loven i relation til dansk implementering.

Dansk Offshore

Ser positivt på at upstream olie og gas som industri ikke er inkluderet under IED. Dog er IED fortsat gæl-

dende for platformenes fyringsanlæg (turbiner), som leverer strøm til processerne om bord. I henhold til arti-

kel 13 punkt 3, finder Dansk Offshore det uhensigtsmæssigt at emissionsgrænseværdien sættes så strengt

som muligt, uden at det klargøres i direktivet, hvad ”normal operating conditions” er.

For Dansk Offshore er det vigtigt at pointere, at flere platforme i Nordsøen vil blive ramt på deres produktion

samt forøge udledningen af olie- og kemikalieholdigt produceret vand til havmiljøet, hvis en reduktion af

NOx-udledningen gennemføres. Det er derfor vigtigt, at myndighedernes fastsættelse af en grænseværdi for

NOx skal anskue hele produktionsenheden og dennes samlede miljøpåvirkninger under et, og ikke blot det

enkelte fyringsanlæg.

Endvidere anfører Dansk Offshore, at der bør være andre muligheder for afvigelse end blot omkostninger. I

ovenstående eksempel, vil der være uhensigtsmæssige miljøpåvirkninger som resultat af en forøget udled-

ning af produceret vand. Dansk Offshore finder det derfor vigtigt at kunne få tildelt en afvigelse med begrun-

delse i lokale miljøforhold, herunder platformens samlede miljøpåvirkning.

Landbrug & Fødevarer (L&F) byder forslaget velkomment og ser flere gode elementer, hvor der lægges op til

mere gennemsigtighed og ensartede krav til godkendelser og dispensationer på tværs af EU. L&F finder det

positivt, at en høj miljøbeskyttelse i hele EU sikres gennem ens regler og implementering, så der produceres

på lige konkurrencevilkår. L&F finder det dog bekymrende, at virksomheder og husdyrbrug tillægges ekstra

MOF, Alm.del - 2022-23 (1. samling) - Bilag 8: Samlenotat forud for rådsmøde (miljø) den 24. oktober 2022

administrative byrder og rapporteringskrav, hvilket ikke vurderes værende proportionale med en bedre mil-

jøbeskyttelse. L&F finder forslagene om brug af delegerede retsakter bekymrende. Der lægges op til brug af

delegerede retsakter i meget vidt omfang, hvilket kan få store erhvervsmæssige konsekvenser.

L&F finder forslagets juridiske bindende grænseværdier for ressourceforbrug i miljøgodkendelserne uhen-

sigtsmæssigt, da brug af vand og energi i praksis afhænger af et utal parametre. L&F fremhæver endvidere, at

indførslen af flere målekrave i BAT-konklusionerne giver store administrative byrder uden reel miljøeffekt og

efterspørger derfor dispensering fra frekvens af målingerne eller godkendelse af alternative metoder til må-

linger.

L&F finder det positivt at der skabe større transparens om godkendelser, men hæfter sig ved, at forhold om

fortrolige oplysninger skal respekteres. Forslaget inkluderer endvidere et obligatorisk krav om miljøledelse,

hvilket er positivt, da en fælles ramme om miljøledelse med fokus på de væsentligste miljøparametre er en

god ide i forhold til at lade miljøledelsen udvikle sig over tid i BREF-dokumenterne. På den anden side må

BREFernes administrative byrder overvejes i henhold til den miljømæssige virkning.

L&F ser positivt på, at der med forslaget forsøges at lave et mere forenklet godkendelsesregime ved at ud-

skille husdyrbrug i sit eget kapitel. L&F kan dog ikke bakke op om fremgangsmåden via delegerede retsakter,

som L&F mener er for vidtgående og uigennemskuelige.

L&F ser positivt på forslaget om nye skærpede godkendelsesgrænser for husdyrbrug, da disse husdyrbrug i

forvejen er omfattet af danske regler om miljøgodkendelse. L&F ser derfor muligheder i mere ensartede reg-

ler på tværs af EU i form af mere lige konkurrence. L&F ser dog med bekymring på den nye undtagelse, som

giver medlemslande mulighed for at fravige grundreglen om, at industrianlæg skal opnå en godkendelse, og i

stedet blot kræve, at disse anlæg skal registreres. L&F kan ikke bakke op om ændringerne for husdyrbrug,

såfremt det stadig bliver muligt for medlemslandene at undtage husdyrbrug fra at være i besiddelse af en

godkendelse.

L&F mener også, at der med forslaget ikke sikres en tilstrækkelig sikkerhed for, at direktivet implementeres

ens imellem medlemslandene. Således er der stor usikkerhed omkring fortolkningen af grænsen for, hvornår

man er omfattet på de 150 LSU (Livestock Units). F.eks. henvises til en ikke fyldestgørende tabel for omreg-

ningsfaktorer til LSU for de forskellige dyretyper i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) Nr.

808/2014 af 17. juli 2014 vedr. landdistriktsperioden 2013-2021, som kan tolkes i mange retninger.

L&F finder det svært at gennemskue, hvilken regulering husdyrbrug vil være underlagt i fremtiden med den

foreslåede direktivtekst, men noterer med tilfredshed, at forslaget fx lægger op til, at der skal anvendes BAT

ved udspredningspraksis. L&F bemærker i den forbindelse, at man flere gange har opfordret til, at Danmark

stillede forslag om et direkte forbud mod bredspredning af husdyrgødning i EU for på den måde at minimere

udledning af ammoniak til luften og depositionen af ammoniak fra udenlandske kilder i Danmark. Dette vil

samtidig være et vigtig bidrag til den cirkulære økonomi (recirkulering af næringsstofferne) og kunne erstatte

handelsgødning, som er meget energikrævende at fremstille. I Danmark har der været forbud mod bred-

spredning af husdyrgødning siden 2003.

Sagen har været i høring i EU Miljøspecialudvalget forud møde i udvalget den 4. oktober 2022.

Landbrug og Fødevarer (L&F) byder forslaget velkomment og ser flere gode elementer, hvor der lægges op til

mere gennemsigtighed og ensartede krav til godkendelser og dispensationer på tværs af EU. L&F finder det

dog bekymrende, at virksomheder og husdyrbrug tillægges ekstra administrative byrder og rapporterings-

krav, hvilket ikke vurderes værende proportionale med bedre miljøbeskyttelse – og efterlyser dispensering

fra frekvens af målinger. L&F finder forslagene om brug af delegerede retsakter bekymrende og ønsker desu-

den, at BREF får fokus på de væsentligste elementer, så man undgår langstrakte processer. L&F ser positivt

MOF, Alm.del - 2022-23 (1. samling) - Bilag 8: Samlenotat forud for rådsmøde (miljø) den 24. oktober 2022

på forslaget om nye skærpede godkendelsesgrænser for husdyrbrug. L&F ser dog med bekymring på, at også

små husdyrbrug skal lave transformationsplaner, da der allerede er et dansk krav om klimaplaner. L&F påpe-

ger, at der er store administrative byrder i forordningen for rapportering af miljødata fra industrianlæg (IEF

forordning).

Rådet for Grøn Omstilling støtter op om regeringens holdning, men ønsker en kortere overgangsperiode fsva

husdyrbrug, der bliver omfattet. RGO påpeger endvidere, at der mangler fokus på drivhusgasser. RGO frem-

hæver synergien mellem REACH og IED, hvor revisionen af IED kan medtage stoffer, som ikke reguleres i

REACH nu. RGO ønsker ikke, der gives dispensationer. RGO påpeger i øvrigt, at arbejdet underbygger den

danske strategi for miljøfarlige stoffer.

Dansk Industri (DI) synes ikke, at der er nok fokus på, at der kommer flere rapporteringskrav på forskellige

niveauer og ønsker ikke, at arbejdet med transformationsplaner fremrykkes. DI ser desuden gerne, at formå-

let med ressourceeffektivitet i produktionen ikke forsvinde i en diskussion af strikse reguleringer.

Concito påpeger, at hvis antallet af dyreenheder sænkes yderligere end de 150DE, så opnås en større klimaef-

fekt.

Generelle forventning til andre landes holdninger

Overordnet er forslaget blevet budt velkommen af EU’s medlemsstater ved de indledende præsentationer af

Kommissionen i rådsarbejdsgruppemøder. Der foreligger endnu ingen substantielle officielle udmeldinger

om forslaget.

Regeringens generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens forslag velkomment, da man finder det væsentligt, at der sker en reduk-

tion i den negative påvirkning af miljø og klima fra industrielle anlæg. Kommissionens forslag vil kunne bi-

drage til regeringens mål om at reducere udledningen af drivhusgasser i 2030 med 70 pct. i forhold til ni-

veauet i 1990, miljø- og klimagevinster samt understøtte bæredygtig produktion. Regeringen finder, at dette

sker mest effektivt gennem vedtagelse af fælles EU-lovgivning, der kan sikre lige konkurrencevilkår på det

fælles marked.

Regeringen er positiv i forhold til at innovation, som drivkraft for en bæredygtig omlægning af industrielle

anlæg, tillægges et stort fokus i direktivet, samt at kommissionen indtænker ressourceeffektivitet, cirkulær

økonomi, dekarbonisering og energieffektivitet i fremtidens BAT-konklusioner. Regeringen finder denne ud-

vikling positiv og ønsker at forslaget i endnu højere grad forpligter EU-landene til at sikre krav om drivhus-

gasreduktioner på et bestemt niveau, og at processen med transformationsplanerne fremrykkes. Endvidere

ønsker regeringen, at husdyrbrug også omfattes af pligt til at udarbejde transformationsplaner.

Regeringen ser positivt på kommissionens forslag om at effektivisere lovgivningen. Gennem skærpede krite-

rier og en harmonisering af mere restriktive emissionsgrænseværdier, kan der dannes grundlag for store mil-

jøgevinster og lige konkurrencevilkår. For at kunne sikre den mest hensigtsmæssige implementering, er der

behov for en vis fleksibilitet. Regeringen ser det samtidigt som nødvendigt, at der sker en modernisering af

processen for udarbejdelse af BAT-konklusioner mhp. at kunne levere det rette kvalitetsniveau ved nye bin-

dende krav til ressourceeffektivitet og andre vægtige hensyn, herunder dekarbonisering. Forslaget har endvi-

dere til hensigt at fremme offentlighedens deltagelse og adgang til informationer om anlæggenes miljøpræ-

sentationer, hvilket regeringen støtter op om.

Regeringen er overordnet set positiv over for det øgede fokus på kemikalier og sammenspillet med REACH-

forordningen. En integration af ECHA i forberedelsen af BAT-konklusioner og BREF-dokumenter kan skabe

MOF, Alm.del - 2022-23 (1. samling) - Bilag 8: Samlenotat forud for rådsmøde (miljø) den 24. oktober 2022

grobund for at reducere kemikalieforureningen. REACH-direktivet udsteder ingen grænseværdier for udled-

ninger, miljøkvalitetsstander eller specificeret krav til risikoledelse, hvorfor IED kan fungere komplementært

og bidrage til en mere sikker regulering.

Regeringen er positiv over for udvidelsen af direktivet. Inkluderingen af kvægbedrifter, en lavere tærskel for

dyreenheder så flere husdyrbrug omfattes, og en forsimpling af godkendelsesprocessen er alle elementer, der

bidrager til mindre miljøskadelig forurening. Fremgangsmåden for bestemmelsen og implementeringen af

udvidelsen af direktivet gennem delegerede retsakter kan være acceptabel, så længe det ikke lemper på de

eksisterende danske standarder, der er kendetegnende ved et højt miljøbeskyttelsesniveau.

Det er vigtigt for regeringen, at der i direktivet foretages en præcis afgrænsning af anvendelsesområdet for de

delegerede retsakter. I den forbindelse vurderes det, at indholdet af driftsforskrifterne umiddelbart vil få me-

get væsentlig betydning for den fremtidige ordning for husdyrproduktion. Regeringen finder det endvidere

vigtigt at sikre, at der ikke skabes meget vidtrækkende muligheder for at fravige direktivets anvendelsesom-

råde gennem undtagelsesbestemmelsen om bl.a. husdyrproduktion. Regeringen ønsker en effektiv og hurtig

implementering med en passende overgangsperiode, hvori der er sikret lige konkurrencevilkår.

Regeringen er slutteligt ved at undersøge, om inkluderingen af minedrift kan være relevant for den danske

råstofindustri. Der udestår dog fortsat en grundig analyse og vurdering af forslagets økonomiske, administra-

tive, juridiske og miljømæssige konsekvenser.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Der er oversendt grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg den 14. juni 2022.

Notatet er ligeledes fremsendt til Folketinget Miljø- og Fødevareudvalg den 14. juni 2022.

Rådskonklusioner med forhandlingslinjen i forbindelse med EU og medlemsstater-

nes deltagelse i FN’s biodiversitetskonventions 15. partskonference (COP15) del 2,

Cartagena-protokollens 10. partsmøde (COP-MOP10) og Nayogaprotokollens 4.

partsmøde (COP-MOP4)

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat

Resumé

Det tjekkiske formandskab har fremlagt udkast til rådskonklusioner med den overordnede forhandlings-

linje for EU og medlemsstaternes deltagelse i Biodiversitetskonventionens 15. partskonference (COP15) del

2, Cartagena-protokollens 10. partsmøde (COP-MOP10) og Nagoya-protokollens 4. partsmøde (COP-

MOP4) i Montreal, Canada, december 2022. For så vidt angår COP15 er fokus på forhandlingerne om en

ny global ramme for biodiversitet med naturmål. Rådskonklusionerne fremhæver behovet for øgede ambi-

tioner og handling i forhold til beskyttelse, genopretning og bæredygtig brug af natur og biodiversitet.

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Rådskonklusio-

nerne har ikke i sig selv konsekvenser for beskyttelsesniveauet. Sagen er på dagsordenen for rådsmødet

(miljø) den 24. oktober 2022 med henblik på vedtagelse af rådskonklusioner.

Baggrund

Formandskabet har fremlagt udkast til rådskonklusioner vedrørende Biodiversitetskonventionens 15. parts-

konference (COP15) del 2, Nagoya-protokollens 4. partsmøde (COP-MOP4) samt Cartagena-protokollens 10.

partsmøde (COP-MOP10).

MOF, Alm.del - 2022-23 (1. samling) - Bilag 8: Samlenotat forud for rådsmøde (miljø) den 24. oktober 2022

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (miljø) den 24. oktober 2022 med henblik på vedtagelse af rådskon-

klusioner.

Formål og indhold

FN’s Biodiversitetskonvention (UNCBD) udgør rammen om det globale biodiversitetssamarbejde, som blev

vedtaget på FN’s Verdenstopmøde om miljø og udvikling i 1992, sammen med Klimakonventionen

(UNFCCC) og Ørkenkonventionen (UNCCD). Den er ratificeret af alle verdens lande med undtagelse af USA.

Konventionen har tre overordnede formål: 1) bevarelse af biodiversiteten, 2) bæredygtig udnyttelse af biodi-

versiteten og 3) fair udbyttedeling i forbindelse med udnyttelsen af biodiversiteten. I 2010 vedtog parterne en

strategisk plan indeholdende 20 mål, de såkaldte Aichi-mål, der samlet skal standse tabet af biodiversitet se-

nest i 2020.

Cartagena-protokollen om biosikkerhed, blev vedtaget af Biodiversitetskonventionens parter i 2000 med det

formål at sikre beskyttelse i forbindelse med grænseoverskridende overførsel, håndtering og anvendelse af

levende genetisk modificerede organismer – først of fremmest eksport af genmodificerede afgrøder fra ét

land til et andet.

Nagoya-protokollen, der blev vedtaget af konventionens parter i 2010, handler om at skabe sikkerhed for at

der sker en udbyttedeling ved udnyttelsen af genetiske ressourcer, og traditionel viden knyttet hertil.

Rådskonklusionerne har til formål at fastlægge den overordnede forhandlingslinje for EU og medlemsstater-

nes deltagelse i COP15 del 2, COP-MOP10 og COP-MOP4 i Montreal, Canada, december 2022.

Rådskonklusioner for Biodiversitetskonventionens 15. partsmøde (del 2)

Hovedparten af de globale målsætninger, herunder Aichi-målene blev ikke nået inden 2020. På FN’s biodi-

versitetskonventionens 14. partskonference (COP14) i efteråret 2018 vedtog parterne derfor proces og tids-

plan for udvikling af en ny strategisk plan og nye globale biodiversitetsmål (post-2020) frem mod den 15.

partskonference (COP15), hvor del 1 heraf blev afholdt virtuelt i Kunming, Kina i efteråret 2020 og del 2 af-

holdes i Montreal, Canada i december 2022, hvor den nye globale ramme for biodiversitet forventes vedtaget.

Udkastet til rådskonklusionerne understreger problemerne med det fortsatte tab af biodiversitet med henvis-

ning til rapporter fra FN’s naturpanel (IPBES) fra 2019, Det Globale biodiversitetsudsyn (GBO) fra 2020, Det

Internationale ressourcepanel (IRP) fra 2019 og FN’s klimapanel (IPCC) fra 2019, hvor der er konvergens om

de indbyrdes afhængige udfordringer med tab af biodiversitet, økosystem nedbrydning, klimaforandringer,

forurening og behovet for transformativ forandring.

Rådskonklusionerne understreger relevansen af FN’s 2030 dagsorden for bæredygtig udvikling og bæredyg-

tighedsmålene, FN’s 10-års jubilæum for økosystemgenopretning og FN’s 10-års jubilæum for havet. Udka-

stet til rådskonklusioner hilser vedtagelsen af FN’s miljøforsamlings resolutioner om at ende plastikforure-

ning, cirkulær økonomis bidrag til bæredygtig forbrug og produktion, bæredygtig håndtering af nitrogen og

sund håndtering af kemikalier og affald og naturbaseredes løsningers bidrag til bæredygtig udvikling velkom-

men.

Det understregers at cirkulær økonomi er nøglen til bæredygtig forbrug og produktionsmønstre, der bidrager

til at adressere tab af biodiversitet, klimaforandringer og nedbrud af land og hav, vandpåvirkninger, forure-

ning og påvirkning af menneskelig sundhed. Udkastet til rådskonklusioner bekræfter endvidere vigtigheden

af forsigtighedsprincippet, der er inkluderet i Rio-deklarationen om miljø og udvikling.

Rådskonklusioner fremhæver, at EU ønsker en ambitiøs og transformativ aftale, der kan afværge tabet af bio-

diversitet og som har målbare og tidsbestemte mål. EU mener, at aftalen skal være mere ambitiøs end Aichi-

målene og have en stærk og klar implementerings- og overvågningsmekanisme.

MOF, Alm.del - 2022-23 (1. samling) - Bilag 8: Samlenotat forud for rådsmøde (miljø) den 24. oktober 2022

Rådskonklusionerne understreger, at følgende elementer bør indgå i aftalen:



Beskyttelse af 30 pct. land og 30 pct. hav;



Genopretning af nedbrudte økosystemer, inklusiv et mål om at genoprette tre milliarder hektar land

og tre milliarder hektar hav;



Eliminering af illegal og ikke-bæredygtig høst, handel og brug af vilde arter, samt handling for at for-

bedre bevarelsen af truede arter;



Standsning af menneskeskabt udryddelse af arter;



Udnyttelse af det fulde potentiale i naturbaserede løsninger;



Reduktion af niveauet og risici fra forurening fra alle kilder, herunder kemikalier, næringsstoffer,

pesticider og andre substanser;



Undgåelse af invasive arter, herunder fjernelse og kontrol af allerede etablerede invasive arter;



Bæredygtig forvaltning af land under produktion og fremme af biodiversitetsvenlige metoder;



Håndtering af ændringer i arealanvendelsen på land og i havet der negativt påvirker biodiversitet.

Endvidere understreges vigtigheden i den fulde implementering af den globale ramme for biodiversitet på

alle niveauer, herunder af regeringer, samfund og i hele FN-systemet. Samtidig anerkendes det høje antal af

lande, som har tilsluttet sig Leaders Pledge for Nature, High Ambition Coalition for Nature and People, the

Global Ocean Alliance eller the Blue Leaders.

Rådskonklusionerne understreger vigtigheden af oprindelige folk og lokale samfunds traditionelle viden, in-

novation og bæredygtig brug, herunder deres fulde og effektive deltagelse med frit, forudgående og informe-

ret samtykke (FPIC). Rådskonklusionerne anerkender oprindelige folks og lokale samfunds rettigheder som

anerkendt i FN’s erklæring for oprindelige folks rettigheder samt international menneskerettighedslov.

Dertil understreges deltagelse af subnationale regeringer, byer, og andre lokale myndigheder, såvel som,

kvinder, unge, erhvervsliv, forskere, borgere og andre stakeholders. Rådskonklusionerne fremhæver vigtig-

heden af at styrke koblingen mellem beskyttelse af biodiversitet og menneskerettigheder via en rettighedsba-

seret tilgang og ligestilling, og kalder på vedtagelse af post-2020 Gender Plan of Action.

Rådskonklusionerne understreger en vilje til at identificere en løsning på spørgsmålet om digital sekvens in-

formation (DSI), men også at en løsning skal baseres på juridisk sikkerhed, eksisterende databasepraksisser

og bevaring af åben adgang til DSI fra offentlige databaser og være praktisk og implementérbar og generere

flere fordele end omkostninger samt bidrage til naturbeskyttelse, bæredygtig udnyttelse og de globale bære-

dygtighedsmål.

Rådskonklusionerne anerkender behovet for en tilstrækkelig ressourcemobilisering og understreger, at EU

og dens medlemslande har efterlevet sine løfter om at fordoble finansieringen af biodiversitet til udviklings-

lande og lande i transition inden 2015 og minder om Europa-kommissionens løfte om at fordoble EU’s eks-

terne finansiering af biodiversitet og minder om, at EU og dens medlemslande er den største bidrager til den

globale miljøfacilitet (Global Environment Facility – GEF).

Rådskonklusionerne understreger behovet for at forbedre effektiviteten af tilgængelige ressourcer og behovet

for at mobilisere nye ressourcer fra alle kilder for at implementere en ny global rammeaftale gennem:



Justering af alle relevante finansielle strømme med GBF’ens mål;

Identifikation, eliminering og justering af incitamenter, der er skadelige for biodiversitet inklusiv

subsidier;

Et stærkt engagement fra nationale offentlige og private finansielle institutioner inklusiv multilate-

rale banker til at styrke biodiversitetsaktiviteter;

MOF, Alm.del - 2022-23 (1. samling) - Bilag 8: Samlenotat forud for rådsmøde (miljø) den 24. oktober 2022



Øgning af både national og international finansiering af biodiversitet i overensstemmelse med ambi-

tionerne i GBF’en, inklusive gennem en styrkelse af GEF’en som CBD’s finansielle mekanisme;

Forbedret synergi med klimafinansiering, herunder gennem øget finansiering af naturbaserede løs-

ninger;

Udvikling og implementering af nationale finansielle planer for biodiversitet eller lignende instru-

menter der følger nationale biodiversitetsstrategier og handleplaner (NBSAPs).

Rådskonklusionerne understreger behovet for kapacitetsopbygning, teknologitransfer, videnskabelig og tek-

nisk samarbejde og hilser etableringen af et globalt biodiversitetsvidencenter velkommen.

Rådskonklusionerne opfordrer til en styrket mekanisme for planlægning, rapportering og evaluering sam-

men med en robust monitoreringsramme med indikatorer, herunder:



Opdaterede eller reviderede nationale biodiversitetsstrategier og handleplaner (NBSAPS), der er på

linje med målene i den nye globale ramme for biodiversitet og inden COP16;

Nationale mål som en del af disse NBSAPs eller separat i overensstemmelse med et aftalt format;

Nationale rapporter om opnåede fremskridt ift. målene;

En vurdering af den kollektive ambition baseret på nationale mål og den frivillige engagement fra

ikke-statslige aktører;

En global opgørelse med højniveau politisk deltagelse for at vurdere den kollektive ambition og frem-

skridt i implementeringen af GBF’en efterfulgt af en svarfase for at øge nationale ambitioner og im-

plementering.

Rådskonklusionerne understreger vigtigheden af, at GBF’en fungerer som overordnet ramme for alle parters

handlen i forhold til at stoppe og vende tabet af biodiversitet og sikre en kohærent implementering af biodi-

versitetsmålene.

Rådskonklusionerne understreger vigtigheden af, at integrere biodiversitetshensyn inden for og på tværs af

sektorer, og at EU forpligter sig til at gøre dette i alle relevante sektorer og i alle politikker på både europæ-

isk, nationalt og lokalt niveau.

Rådskonklusioner understreger særligt, at integrationen af biodiversitetshensyn er vigtig inden for landbrug,

skovbrug, fiskeri, akvakultur, finansverdenen, turisme, sundhed, produktion, infrastruktur, energi og mine-

drift. Rådskonklusionerne understreger også vigtigheden af at eliminere ikke-bæredygtig forbrug, handel og

produktionsmønstre og støtter et skifte til en cirkulær økonomi, inklusiv en halvering per indbygger af global

fødevarespild og ved substantielt at mindske det globale økologiske fodaftryk inden 2030 og ved at bringe det

inden for planetens grænser senest inden 2050. Det understreges også, at alle udvindings- og produktions-

praksisser, forsyningskæder og brugen af naturlige ressourcer er bæredygtige og at virksomheder og finan-

sielle institutioner vurderer, rapporterer og viser deres risici, påvirkning på og afhængigheder af biodiversi-

tet, såvel som undgår, reducerer og afbøder sådanne risici og negative påvirkninger.

Rådskonklusionerne minder om FN’s generalforsamlings resolution 72/73, der bekræfter, at FN’s havrets-

konvention er det eneste juridiske ramme inden for hvilken, alle aktiviteter på oceaner og til havs kan udfø-

res.

Rådskonklusionerne indeholder ligeledes elementer omkring dybhavsminedrift, og det arbejde, der pågår

under havretskonventionen og Den Internationale Havbundsmyndighed.

MOF, Alm.del - 2022-23 (1. samling) - Bilag 8: Samlenotat forud for rådsmøde (miljø) den 24. oktober 2022

Rådskonklusionerne bekræfter behovet for at minimere den negative påvirkning fra fiskeri og akvakultur på

det marine miljø gennem effektiv bevarelse og bæredygtige foranstaltninger og derigennem sikre bæredygtig-

hed af fødevareproduktion fra havet og akvakultur inklusiv ved at ende overfiskeri og destruktive fiskeriprak-

sisser, ved at eliminere skadelige fiskerisubsidier og ved at stoppe illegale, ikke-rapporterede og ikke-regule-

ret fiskeri.

Rådskonklusioner imødeser fremskridt i etablering, administration og forbedring af styringen af økologiske

repræsentative og velforbundne marine områder og kystområder. Rådskonklusionerne hilser velkommen

yderligere drøftelser af økologiske og biologiske vigtige områder (EBSA’er) med det formål at afslutte en revi-

deret procedure for at identificere EBSA’er i overensstemmelse med FN’s havretskonvention. Rådskonklusio-

nerne opfordrer endvidere til at tage yderligere skridt til at bevare, genoprette og bruge marine økosystemer

på en bæredygtig måde og til at reducere menneskelig pres på havene inklusiv fra overfiskeri, forurening,

skadelige stoffer og plastik såvel som undervandsstøj og derigennem forbedre havenes modstandsdygtighed

over for klimaforandringer inklusiv i følsomme polare regioner, hvor klimaforandringer er forstørrede og

truer mennesker og økosystemer og anerkender havenes fundamentale rolle i at afbøde klimaforandringer.

Rådskonklusionerne understreger behovet for at nå en ambitiøs juridisk bindende international aftale om

beskyttelse og bæredygtig udnyttelse af marin biodiversitet uden for national jurisdiktion (BBNJ) under FN’s

havretskonvention.

Rådskonklusionerne opfordrer CBD’s parter til at øge samarbejdet og til at fortsætte arbejdet med metoder,

værktøjer, foranstaltninger og strategier vedrørende invasive arter for at reducere deres påvirkning på biodi-

versitet.

Rådskonklusionerne understreger, at klimahandling og beskyttelse af biodiversitet bør gå hånd i hånd for at

minimere klimaforandringers påvirkning på biodiversitet. Rådskonklusionerne understreger EU’s engage-

ment i at styrke samarbejdet med øget brug af naturbaserede løsninger.

Rådskonklusionerne anerkender vigtigheden af biodiversitet i jord ved afbødning og tilpasning til klimafor-

andringer, herunder for fødevare- og foderproduktion. Rådskonklusionerne opfordrer endvidere til at inte-

grere bevarelsen, genopretningen og den bæredygtige brug af jords biodiversitet i landbrugsplanlægning,

land- og jordadministration, udviklingsprogrammer og andre relevante politikker.

Rådskonklusionerne understreger behovet for at promovere og implementere tilgangen ’en sundhed’ (One

Health) herunder gennem integration af sammenhænge mellem biodiversitet og sundhed på tværs af politik-

ker og sektorer.

Rådskonklusionerne byder udviklingen og etableringen af en bred skanning, monitorering og vurderingspro-

ces af de mest nylige teknologiske udviklinger inden for syntesebiologi velkommen og støtter etableringen af

et multidisciplinært ad hoc teknisk ekspertgruppe (AHTEG). Rådskonklusionerne understreger vigtigheden

af at anvende forsigtighedsprincippet og risikovurdering af organismer, der indeholder konstruerede gen-

spredning (gene drives).

Rådskonklusioner for Cartagena-protokollens 10. partsmøde

Rådskonklusionerne opfordrer til vedtagelsen af en implementeringsplan for Cartagena-protokollen (2022-

2030) forankret i og komplementær til GBF’en og noterer med bekymring det begrænsede antal parter, der

har fuldt ud implementeret protokollen. Rådskonklusionerne opfordrer endvidere til vedtagelsen af en kapa-

citetsopbygningsplan for Cartagena-protokollen om biosikkerhed.

Rådskonklusioner for Nagoya-protokollens 4. partsmøde

MOF, Alm.del - 2022-23 (1. samling) - Bilag 8: Samlenotat forud for rådsmøde (miljø) den 24. oktober 2022

Rådskonklusionerne fremhæver behovet for fuldt ud at implementere Nagoya-protokollen og øge dens effek-

tivitet, herunder hvor relevant ved at udvikle standarder for forenklede mekanismer for adgang- og udbytte-

deling, og bidrager til naturbeskyttelse og bæredygtig anvendelse samt behov for at støtte kapacitetsopbyg-

ning for at opnå dette. Rådskonklusionerne opfordrer endvidere parterne til at være opmærksomme på vig-

tigheden af genetiske ressourcer for fødevarer og landbrug og deres særlige rolle i fødevaresikkerhed.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om udkastet til rådskonklusioner.

Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Gældende dansk ret

EU og alle dens 27 medlemsstater er parter i konventionen om den biologiske mangfoldighed (FN’s Biodiver-

sitetskonvention), der trådte i kraft den 29. december 1993, og som er implementeret i EU’s Biodiversitets-

strategi for 2020.

Cartagena-protokollen er gennemført i EU ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

1946/2003 af 15. juli 2003 om grænseoverskridende overførsler af genetisk modificerede organismer. I Dan-

mark er der fastsat foranstaltninger i relation til forordningen i bekendtgørelse nr. 34 af 19. januar 2012 om

grænseoverskridende overførsel af genetisk modificerede organismer (Cartagena-protokollen om biosikker-

hed) og om sporbarhed og mærkning af genetisk modificerede organismer.

Nagoya-protokollen er gennemført i EU ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 511/2014 af

16. april 2014 om de overholdelsesforanstaltninger fra Nagoyaprotokollen om adgang til genetiske ressourcer

samt rimelig og retfærdig deling af de fordele, der opstår ved udnyttelsen af disse ressourcer. I Danmark

trådte bekendtgørelse om ansvarlig myndighed for administration af lov om udbyttedeling ved anvendelse af

genetiske ressourcer og straf for overtrædelse af EU-forordningen, i kraft den 15. juli 2017.

Konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser. Rådskonklusionerne har ikke i sig selv

statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. I det omfang rådskonklusio-

nerne giver anledning, vil der blive taget stilling til konsekvenserne af konkrete forslag som disse fremlægges.

Rådskonklusionerne påvirker ikke i sig selv beskyttelsesniveauet i Danmark.

Høring

Sagen har været i høring i EU Miljøspecialudvalget forud møde i udvalget den 4. oktober 2022.

Rammenotatet har været i høring hos Grønland og Færøerne.

Verdensnaturfonden (WWF) er positive over for hvad man opfatter som stærke EU-ambitioner i CBD-regi

samt den danske regeringsholdning i denne sammenhæng. Der ønskes dog mere præcise positioner på flere

elementer. Bl.a. ønskes udmeldinger på hvad regeringen konkret opfatter som ambitiøse og realistiske mål

samt hvilke skadelige subsidier man specifikt arbejder for at få fjernet. Endvidere finder man, at målet om at

bringe det globale økologiske fodaftryk inden for planetens grænser bør være 2030 og ikke, som det nu frem-

MOF, Alm.del - 2022-23 (1. samling) - Bilag 8: Samlenotat forud for rådsmøde (miljø) den 24. oktober 2022

går, 2050. WWF understreger vigtigheden af også at fremhæve behovet for at sikre biodiversitet i ferskvands-

økosystemer og endelig behovet for en stærk finansieringsmekanisme som en del af en ny global biodiversi-

tetsramme.

Verdens Skove er generelt positive over for ambitionsniveauet i rådskonklusionerne og regeringens holdning,

herunder særligt i forhold til støtten til oprindelige folks rettigheder. Verdens Skove fremhæver i den forbin-

delse vigtigheden af, at disse bliver reflekteret i den endelig globale aftale. Endvidere understreger Verdens

Skove vigtigheden af, at sikre og understøtte implementering af nye naturmål og finder det positivt, at råds-

konklusionerne lægger vægt på en handlingsorienteret ramme. Dette bør sikres i den endelige aftale. Ende-

lige finder Verdens Skove at en global aftale bør sætte konkrete datoer for udarbejdelsen af opdaterede natio-

nale biodiversitetsstrategier og handleplaner (NBSAP) inden COP16 samt fastsætte tidspunkter for den 7. og

8. landerapportering under biodiversitetskonventionen.

Landbrug & Fødevarer (L&F) fremhæver, at inddragelse af interessenter er vigtig i forhold til både udarbej-

delse og implementering af en ny global ramme for biodiversitet og naturmål. Endvidere understreger L&F

vigtigheden af, at sikre tilstrækkelig finansiering til alle aspekter af implementering, herunder monitorering

af målopfyldelsen.

Tænketanken Hav er positive over for, hvad man opfatter som en ambitiøs linje fra regeringens side. Tænke-

tanken Hav støtter forslaget om 30 % beskyttede havområder og, at naturmålene følges til dørs med indika-

torer og overvågning. Der skal således afsættes den nødvendige finansiering til gennemførelse af målene.

Tænketanken Hav finder, at rådskonklusionerne bør udtrykke bekymring for havmiljøet og italesætte den

manglende fremdrift på FN’s eksisterende naturmål og verdensmål 14. Endvidere bør rådskonklusionerne

indebære støtte til og forpligtelse til økosystembaseret havforvaltning globalt set som en del af naturmålene.

Tænketanken Hav finder, at rådskonklusionerne og den danske holdning bør indeholde et meget mere klart

signal fra EU om dybhavsminedrift, så det sikres, at minedrift i dybhavet kun sker på baggrund af omfat-

tende miljøvurderinger og ambitiøse internationale miljøregler.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at der blandt medlemsstaterne er bred opbakning til rådskonklusionerne. Flere medlemssta-

ter, herunder Danmark, ønsker at fremhæve behovet for at dybhavsminedrift først sker, når videnskabelige

undersøgelser har undersøgt påvirkningen på havmiljøet, mens andre medlemsstater ønsker en blødere for-

mulering. Formandskabet arbejder på alternative formuleringer, som fortsat drøftes i arbejdsgruppen. Der er

blandt medlemsstaterne bred opbakning til, at der indgår reference til beskyttelsesmålene om at etablere 30

pct. beskyttede områder til lands og til havs og andre effektive arealbaserede beskyttelsestiltag. For så vidt

angår referencer til Cartagena- og Nagoya-protokollen, er der generel støtte til rådskonklusionerne.

Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt udkastet til rådskonklusioner. Danmarks generelle holdning er koordineret med

Grønland og Færøerne idet Danmark repræsenterer hele Kongeriget i forbindelse med de globale biodiversi-

tetsforhandlingerne.

Regeringen finder, at der er behov for akut global handling for at stoppe tilbagegangen i biodiversiteten, så-

vel til lands som til havs og regeringen anerkender behovet for at adressere årsagerne til tilbagegangen for

natur og biodiversitet. Regeringen finder endvidere, at der er behov for at styrke implementeringen af FN’s

Biodiversitetskonvention gennem kvantitative mål og bedre opfølgning.

Regeringen støtter op om vedtagelsen af en ambitiøs og effektiv global biodiversitetsramme efter 2020. Fra

dansk side er det vigtigt, at de nye globale naturmål er både ambitiøse og handlingsorienterede. Regeringen

støtter EU’s målsætning om, at 30 pct. af planetens land og hav skal beskyttes for at løfte naturen og biodi-

MOF, Alm.del - 2022-23 (1. samling) - Bilag 8: Samlenotat forud for rådsmøde (miljø) den 24. oktober 2022

versiteten globalt. Denne målsætning er central, og derfor har Danmark også tilsluttet sig en række internati-

onale koalitioner, herunder High Ambition Coalition for Nature and People, Global Oceans Alliance samt

Blue Leaders, der alle arbejder for 30 pct. beskyttede områder på land og i havet globalt.

Regeringen støtter, at EU udviser globalt lederskab under COP15 del 2 i Montreal i december 2022 for at

fremme en vedtagelse af en ambitiøs aftale om nye globale naturmål. Regeringen finder det vigtigt, at EU le-

der igennem det gode eksempel i forhold til at håndtere den globale biodiversitetskrise.

Regeringen støtter at styrke integrationen af biodiversitet i alle sektorer og at styrke arbejdet med at fjerne

subsidier, der er skadelige for biodiversitet. Regeringen støtter, at FN’s Verdensmål, FN’s Miljøhandlingspro-

gram, cirkulær økonomi og klimaindsatsen kan bidrage til implementeringen af Biodiversitetskonventionens

globale naturmål.

Endvidere støtter regeringen at øge anvendelsen og implementeringen af naturbaserede løsninger for at imø-

degå globale udfordringer for bæredygtig udvikling ved blandt andet at understøtte beskyttelse, genopretning

og bæredygtig brug af biodiversitet. I forhold til dybhavsminedrift støtter regeringen op om forsigtigheds-

princippet og lægger vægt på, at dybhavsminedrift først sker, når videnskabelige undersøgelser har under-

søgt påvirkningen på havmiljøet, og såfremt det ikke medfører væsentlige miljømæssige konsekvenser.

Dertil arbejder regeringen for, at oprindelige folks rettigheder anerkendes og respekteres og deres fulde og

effektive deltagelse sikres, herunder via deres frit, forudgående og informeret samtykke (FPIC), bl.a. ved at

tage udgangspunkt i internationalt anerkendte standarder, herunder særligt FN’s erklæring om oprindelige

folks rettigheder (UNDRIP) og ILO’s konvention nr. 169 om oprindelige folk og stammefolk. UNDRIP adres-

serer bl.a. oprindelige folks ret til at beholde traditionelle landområder, udnytte deres ressourcer, staters

pligt til at beskytte dem og sikre klagemuligheder, princippet om FPIC samt retten til retfærdig kompensa-

tion.

Endvidere vil regeringen arbejde for en effektiv inddragelse af alle interessenter, herunder særligt ungdom-

men, civilsamfund og erhvervsliv.

Regeringen støtter en stærk opfordring til parterne om at implementere Nagoya-protokollen og et fortsat in-

ternationalt samarbejde i det omfang, at der er områder, som er essentielle for at implementere protokollen,

da Nagoya-protokollen er et instrument, der understøtter mobilisering af finansielle ressourcer til udvik-

lingslandene. Regeringen støtter også, at der arbejdes for at identificere en løsning på DSI, der baseres på

retssikkerhed, er implementerbar, bygger på eksisterende database praksisser, åben adgang til offentlige da-

tabaser og genererer flere fordele end omkostninger. Regeringen støtter desuden en effektiv implementering

af Cartagena-protokollen og arbejdet med de mulige risici for biodiversitet i forbindelse med bioteknologier.

Regeringen støtter op om en mere effektiv anvendelse af eksisterende ressourcer, og støtter op om, at der

skal mobiliseres nye og additionelle ressourcer, fra alle kilder, herunder fra den offentlige sektor, private sek-

tor, internationalt, og nationalt, for at implementere den nye globale ramme for biodiversitet i overensstem-

melse med ambitionsniveauet. Regeringen finder, at de internationale og nationale finansielle strømme til

biodiversitetsformål bør øges og justeres, så de bidrager til indfrielsen af de nye globale naturmål. Regerin-

gen støtter, at alle relevante finansielle strømme vurderes således, at det undgås, at disse strømme er nega-

tive for biodiversitet, og at de nuværende finansielle strømme, hvor relevant på f.eks. klimaområdet og i for-

hold til naturbaserede løsninger, bidrager til indfrielsen. Regeringen støtter op om, at GEF’en er den primære

finansielle mekanisme for Biodiversitetskonventionen. Dertil støtter regeringen op om, at internationale, na-

tionale offentlige og private finansielle institutioner, herunder multilaterale udviklingsbanker, øger deres en-

gagement i biodiversitetsformål, herunder fsva. afrapportering af finansieringen, der går til natur- eller bio-

diversitetsformål.

MOF, Alm.del - 2022-23 (1. samling) - Bilag 8: Samlenotat forud for rådsmøde (miljø) den 24. oktober 2022

Endvidere har regeringen et mål om at anvende 5 pct. af udviklingsbistanden til biodiversitet og miljø fra

2023 og samtidig vil målet om 25 pct. til klimafinansiering, heraf 60 pct. til klimatilpasning, også understøtte

natur og biodiversitet via naturbaserede løsninger mv. I Danmarks udviklingspolitiske strategi ”Fælles om

Verden” (2021-25) er den ene af visionens grundpiller, at Danmark går forrest i kampen for klima, natur og

miljø.

Regeringen støtter i øvrigt Rådets prioriteter, herunder:

at vedtage en ambitiøs og realistisk global biodiversitetsramme

at arbejde for, at den globale ramme indeholder kvantificerbare mål og indikatorer med særligt fokus

på at anvende allerede eksisterende og anerkendte indikatorer

at arbejde for at sikre en klar forbindelse mellem 2050-visionen, 2030-missionen og tilhørende mål-

sætninger og mål, som bygger videre på de eksisterende Aichi-mål og erfaringerne med implemente-

ringen heraf

at arbejde for et eller få overordnede mål og målbare indikatorer, som kan tjene til kommunikation

af status for verdens natur og implementeringen af den globale ramme

at styrke de nationale handlingsplaners (NBSAPs) rolle som det vigtigste instrument til at forbedre

implementering af konventionen herunder sektorintegration af biodiversitetshensyn

at styrke arbejdet med at fjerne subsidier, der er skadelige for biodiversitet

at øge anvendelsen og implementeringen af naturbaserede løsninger for at imødegå globale udfor-

dringer for bæredygtig udvikling ved blandt andet at understøtte beskyttelse, genopretning og bære-

dygtig brug af biodiversitet

at der kraftigt opfordres til, at der træffes foranstaltninger for at bevare og genoprette de marine øko-

systemer samt sikre bæredygtig udnyttelse af de marine ressourcer og reducere det menneskeskabte

pres på havene

at lade cirkulær økonomi indgå som en del af instrumenterne med at adressere tabet af biodiversitet

ved at undgå negative påvirkninger på biodiversitet gennem hele værdikæden, herunder i produk-

tion, handel og forbrug

at arbejde sammen med den private sektor for at mobilisere og øge private investeringer for biodiver-

sitet i tråd med post2020-målsætningerne, for at tilskynde til integration af biodiversitetshensyn i

deres aktiviteter samt for at tilskynde til fremsættelse af frivillige bidrag.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Kommissionens forslag til ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

flourholdige drivhusgasser samt ophævelse af forordning 517/2014

KOM(2022) 150

Revideret version af grund- og nærhedsnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 3. juni 2022.

Resumé

Kommissionen har den 5. april 2022 fremlagt et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

fluorholdige drivhusgasser (F-gasser). Forslaget, der forelå i en dansk sprogversion den 9. maj 2022, er-

statter den eksisterende F-gas forordning fra 2014. Forordningen har til formål at begrænse udledningen

af F-gasser og leverer herigennem et vigtigt bidrag til at EU kan opfylde sine styrkede klimamål for 2030 i

henhold til Paris-aftalen om klimagasser og Montrealprotokollen om stoffer, der nedbryder ozonlaget, som

også regulerer F-gasser. Det centrale element i forslaget består i at fremskynde nedtrapningen af mæng-

den af HFC-gasser, der lovligt kan markedsføres. Producenter og importører vil fremover fortsat kunne

søge om at få tildelt kvoter af denne faldende mængde. For at forebygge misbrug og hamstring af kvoterne

forslås det, at der skal betales et gebyr til Kommissionen i forbindelse med tildelingen af kvoter. Gebyret

MOF, Alm.del - 2022-23 (1. samling) - Bilag 8: Samlenotat forud for rådsmøde (miljø) den 24. oktober 2022

udgør ca. 22 DKK pr ton CO2 ækvivalenter. Forslaget indfører derudover yderligere markedsføringsfor-

bud mod - og grænser for den maksimale klimapåvirkning af den fluorholdige drivhusgas indeholdt i - for-

skellige typer af udstyr. Kommissionen ønsker desuden med forslaget at få tillagt beføjelser til at vedtage

delegerede retsakter på en række nye områder, herunder vedr. genvinding af F-gasser, tildeling af kvoter

til producenter og importører af HFC-gasser og vedrørende overvågning af illegal handel med F-gasser.

Forslaget vurderes ikke at have nævneværdige økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervs-

livet, ej heller væsentlige statsfinansielle konsekvenser. Forslaget vurderes at have en positiv til neutral på-

virkning af beskyttelsesniveauet i Danmark. Regeringen hilser Kommissionens forslag velkomment og støt-

ter behovet for en yderligere begrænsning i udledningen af F-gasser i overensstemmelse med de konkrete

initiativer, Kommissionen foreslår. Kommissionens forslag indebærer dog tillige at medlemsstaternes kom-

petente myndigheder skal kunne pålægge administrative straffe, herunder administrative bøder for over-

trædelse af forordningen. Det er centralt for regeringen, at Danmark med forslaget ikke forpligtes til at

skulle indføre administrative bøder, idet administrative bøder giver anledning til forfatningsretlige betæn-

keligheder.

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (miljø) den 24. oktober 2022 men forventes sat på dagsorde-

nen for et snarligt rådsmøde med henblik på vedtagelse.

Status

Kommissionen sendte den 5. april 2022 det ovennævnte forslag til Rådet. Forslaget har hjemmel i TEUF arti-

kel 192, stk.1, og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter bestemmelserne om den alminde-

lige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Forslaget forelå i en dansk udgave den 9. maj 2022.

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (miljø) den 24. oktober 2022 men forventes sat på dagsordenen

for et snarligt rådsmøde med henblik på vedtagelse.

Formål og indhold

Fluorholdige gasser (herefter F-gasser) er kraftige drivhusgasser. Deres globale opvarmnings potentiale (her-

efter GWP) er op til 23.000 gange stærkere end CO

. F-gasser bruges bl.a. i køle- og luftkonditioneringsud-

styr, i isoleringsskum og i brandbekæmpelsessystemer. Det drejer sig især om den gruppe af F-gasser, der

benævnes HFC-gasser (HydroFluoroCarboner). Udledning sker hovedsaglig under brug eller på grund af læ-

kage under drift og bortskaffelse af udstyr, der indeholder F-gasser. Kommissionens forudgående undersø-

gelser peger på, at F-gasser i mange tilfælde vil kunne erstattes med alternativer eller teknologier, der er sikre

og mindst lige så energieffektive, og som medfører en meget mindre påvirkning af klimaet.

Kommissionen har to hovedmål med forslaget. Det første er at få reduceret udslippet af F-gasser i EU og der-

med bidrage til at opfylde EU's klimamålsætning. Det andet hovedmål er, at sikre at EU opfylder Montreal-

protokollens forpligtelser med hensyn til HFC-gasser. Derudover søger forslaget at sikre en effektiv kontrol

og håndhævelse, og at forhindre udslip af F-gasser fra udstyr under anvendelsen og ved udrangering.

Kommissionens forslag går i hovedtræk ud på trinvist yderligere at begrænse udbuddet af de vigtigste F-gas-

ser (HFC-gasserne) på det indre marked sådan, at den tilgængelige mængde i 2048 er nede på ca. 2,5% sam-

menlignet med mængden, der var tilgængelig i 2015. Mængden er i dag allerede reduceret til 45% af den op-

rindelige mængde. Samtidig indføres der forbud mod ny markedsføring af forskellige typer produkter og ud-

styr, der indeholder F-gasser. Endelig skal forslaget forhindre udslip fra eksisterende udstyr ved at der indfø-

res yderligere kontrol med udstyret samt krav om bedre servicering og genvinding af gasserne, før udstyret

bliver til affald. Forslaget bygger på den eksisterende forordning og opretholder langt størstedelen af dens

bestemmelser.

Nye krav i forslaget sammenlignet med den gældende forordning

Nedenfor følger en mere detaljeret gennemgang af de nye krav, som Kommissionens forslag indeholder.

Begrænsning af markedsføring

Den vigtigste ændring er en yderligere nedtrapning af udbuddet af HFC-gasser i EU. Målet i den eksisterende

forordning er, at mængden i 2030 skal være nede på 21 % af den mængde, der blev solgt i 2015 beregnet som

MOF, Alm.del - 2022-23 (1. samling) - Bilag 8: Samlenotat forud for rådsmøde (miljø) den 24. oktober 2022

ækvivalenter. Med det nye forslag fremskyndes nedtrapningen og endemålet, der skal nås i 2048 er væ-

sentligt lavere end det gældende. Forskellen er skitseret i nedestående tabel:

År

201

2016

2017

gæl-

100 93

dend

For-

slag

)

): omregnet til % i forhold til 2015

2018

202

2021

2023

2024

2026

2027

2029

2030

2032

2033

2035

2036

2038

2039

2041

2042

2044

2045

2047

2048

23,6

5,2

4,8

3,8

3,5

3,1

2,7

2,4

Nedtrapningen af markedsføringen af HFC-gasser gennemføres i form af en kvoteordning, hvor virksomhe-

der, der ønsker at markedsføre HFC-gasser eller produkter, der indeholder F-gasser kan ansøge Kommissio-

nen om at få tildelt kvoter. Det eksisterende system til uddeling af den tilgængelige mængde af HFC-gasser

bibeholdes. Dog vil Kommissionen opkræve et gebyr svarende til ca. 22 DKK pr kvote af 1 ton CO2 eq. Prove-

nuet fra gebyret skal i overensstemmelse med artikel 21 stk.5 i EU’s finansforordning 2018/1046 bruges til at

dække Kommissionens udgifter i forbindelse med administrationen af kvoteordningen. Eventuelle oversky-

dende midler skal indgå i EU’s generelle budget. Kvoteordningen er fælles for hele EU, der sker således ikke

nogen fordeling mellem medlemsstaterne. Enkelte anvendelser af HFC-gasser er undtaget fra kvoteordnin-

gen. Det gælder f. eks anvendelsen som kemisk råstof, hvor HFC-gasserne bliver omdannet kemisk, og derfor

ikke længere har nogen skadelig klimaeffekt. Også militære anvendelser er undtaget.

I den nuværende lovgivning er der en mindstegrænse således af import af en mængde HFC, der svarer til

mindre end 100 t CO2 eq, ikke er omfatte af kvotesystemet. Denne mindstegrænse foreslås ophævet for gas-

ser i bulk, men dog ikke for gasser indeholdt i udstyr.

Begrænsning af produktion af HFC’er

For produktion af HFC-gasser er der i Montrealprotokollen individuelle krav om reduktion for de enkelte

medlemsstater. Der er derfor i Forordningen fastsat reduktionsforpligtelser for de enkelte producenter af

HFC-gasser. Der sker ingen produktion af HFC-gasser i Danmark.

Stoffer, produkter og udstyr

Der forslås indført en række yderligere forbud mod markedsføring af visse typer af udstyr med indhold af F-

gasser.

De vigtigste er beskrevet i tabellen nedenfor.

Overblik over nye markedsføringsrestriktioner

Produkter og udstyr

Selvstændige køleanlæg eller selvstændigt

køleudstyr, som indeholder fluorholdige

drivhusgasser med et GWP på 150 eller derover.

Elektriske koblingsanlæg op til 24 kV

Elektriske koblingsanlæg, 24 -52 kV

Elektriske koblingsanlæg, 52 – 145 kV

Dato for forbud

1. januar 2025

1. januar 2026 for alle F-gasser med en GWP på

2000 eller derover

1. januar 2030 for alle F-gasser med en GWP på

2000 eller derover

1. januar 2028 for alle F-gasser med en GWP på

2000 eller derover

MOF, Alm.del - 2022-23 (1. samling) - Bilag 8: Samlenotat forud for rådsmøde (miljø) den 24. oktober 2022

Elektriske koblingsanlæg over 145 kV

1. januar 2031 for alle F-gasser med en GWP på

2000 eller derover

Lækagekontrol, journalføring og mærkning

Reglerne for lækagekontrol, journalføring og mærkning er blevet udvidet, således at reglerne også omfatter

en række ny-udviklede F-gasser, som har en mindre effekt på klimaet end de tidligere omfattede HFC-gasser,

men som kan have andre miljøskadelige effekter.

Uddannelse og autorisation

Kommissionen foreslår, at uddannelsen i håndtering af kølemidler også skal omfatte de ovenfornævnte ny-

udviklede F-gasser og andre ikke fluorholdige alternativer.

Genvinding og destruktion

Kravene til genvinding og destruktion er blevet udvidet, således at også visse typer af isolations-skum med et

indhold af F-gasser er blevet omfattet.

Emissionsdata

Det foreslås, at indsamlingen af emissionsdata bør ske via et centralt elektronisk register hvor dette er pas-

sende.

Regler om told- og markedskontrol

Kommissionen vil effektivisere det eksisterende import/eksport-licenssystem således at toldmyndighederne -

ved at benytte det fælles elektroniske EU-dataudvekslingssystem (European Union Single Window Environ-

ment for Customs) - på stedet kan kontrollere de nødvendige licenser. Kommissionen foreslår derfor også

specifikke regler for hvilke oplysninger, der skal præsenteres for toldmyndighederne af de virksomheder, der

ønsker at importere/eksportere F-gasser eller udstyr med et indhold af F-gasser. I tilfælde af ulovlig import

skal told- eller kontrolmyndighederne konfiskere F-gassen eller udstyret, som ikke må reeksporteres.

Strafbestemmelser

Forslaget stiller krav til medlemsstaterne om at indføre regler om straf for overtrædelse af forordningen.

Herudover stilles krav om, at de kompetente myndigheder kan pålægge passende administrative straffe, her-

under administrative bøder.

Nye delegeret beføjelser

For at tage hensyn til den teknologiske udvikling og udviklingen på markeder, som berøres af forslaget, og for

at sikre overholdelsen af internationale aftaler foreslår Kommissionen, at de skal have mandat til at ændre

forordningen på 5 forskellige områder ved nye delegerede retsakter. Delegerede retsakter indebærer, at Kom-

missionen forholdsvis hurtigt kan foretage ændringer i forordningen. Kommissionen foreslår, at retten til at

udstede de delegerede retsakter skal tillægges den for en tidsubegrænset periode. Nedenfor følger en kort be-

skrivelse af de 5 nye foreslåede beføjelser i den rækkefølge de forekommer i forslaget.

Genvinding

Artikel 8 handler om genvinding, dvs. indsamling og opbevaring af F-gasser fra produkter, udstyr eller behol-

dere i forbindelse med vedligeholdelse eller servicering eller inden bortskaffelse. Kommissionen foreslår, at

den skal have beføjelse til - på baggrund af udviklingen i de tekniske og økonomiske muligheder - at udvide

den liste over udstyr og produkter, der er omfattet af kravet om genvinding.

Kvotetildelinger

Artikel 17 handler om fastsættelsen af referenceværdier og tildeling af kvoter. Hvert tredje år foretager Kom-

missionen en genberegning af referenceværdien. Kommissionen tildeler kvoter til producenter og importører

for hvert år fra og med 2015 ved hjælp af kvotetildelingsordningen, som er fastsat i bilag VIII. Kommissionen

foreslår, at den skal have beføjelse til at ændre mekanismen til genberegning af referenceværdierne samt æn-

dre eller udbygge kvotetildelingsordningen i bilag VIII for at hindre alvorlige forstyrrelser i markedet for

HFC-gasser eller hvis tildeling af kvoter har uønskede eller uforudsete effekter.

MOF, Alm.del - 2022-23 (1. samling) - Bilag 8: Samlenotat forud for rådsmøde (miljø) den 24. oktober 2022

Overvågning af illegal handel

Kommissionen ønsker i artikel 24 at få beføjelse til at vedtage regler om overvågning af illegal handel med F-

gasser.

Handel med stater, der ikke er omfattet af montrealprotokollen

Artikel 25 implementerer Montrealprotokollens regler, som forbyder handel med HFC-gasser med stater, der

ikke er omfattet af protokollen eller, som ikke opfylder dens forpligtelser. Kommissionen forslår at den skal

have kompetence til at vedtage delegerede retsakter, som i overensstemmelse med tekniske guidelines fra

Montrealprotokollen forbyder import af udstyr og produkter, der er fremstillet ved hjælp af HFC-gasser.

Revision

Kommssionen foreslår, at den skal have beføjelse til at ajourføre bilag I, II, III og IV på grundlag af ny

videnskabelig viden, beskrevet i rapporter fra FNs Klimapanel eller fra Montrealprotokollens videnskabelige

ekspert panel.

Nye gennemførelsesbeføjelser

Kommissionen foreslår, at de på 6 nye områder skal have gennemførelsesbeføjelser for at sikre ensartede be-

tingelser for gennemførelsen af forslaget. Gennemførelsesretsakter vedtages i komiteprocedure med delta-

gelse af medlemsstaterne. Nedenfor følger en beskrivelse af indholdet af de nye foreslåede beføjelser. Alle

gennemførelsesretsakter foreslås vedtaget efter undersøgelsesproceduren.

Forebyggelse af udledninger

Artikel 4 indeholder bl.a. en bestemmelse om, at F-gasser kun må markedsføres, hvis det kan dokumenteres,

at der ikke i forbindelse med produktionen sker udslip af et meget klimaskadeligt biprodukt (denne

bestemmelse findes også i den gældende forordning). Kommissionen ønsker at kunne fastsætte formatet for

hvorledes denne dokumentation skal udformes ved en gennemførelsesretsakt.

Uddannelse og autorisation

I henhold til artikel 10 skal Medlemsstaterne sikre udannelses og certificeringsprogrammer for personer, der

arbejder med F-gasser (Findes også i den gældende forordning). Kommissionen foreslår i artikel 5, at de kan

fastlægge nærmere krav til de nødvendige kvalifikationer og certifikater ved hjælp af

gennemførelsesretsakter.

Tilladelse til produktion af HFC-gasser

I artikel 14 fastsættes hvorledes, produktionen af HFC-gasser skal aftrappes fremover. Kommissionen

foreslår, at de skal have kompetence til at fordele mængden af producerede HFC-gasser til de virksomheder,

der allerede producerer HFC-gasser på basis af deres historiske produktion ved hjælp af

gennemførelsesretsakter. Kommissionen foreslår endvidere, at de på opfordring fra en kompetent

myndighed skal have ret til at omfordele produktionen mellem virksomheder indenfor den pågældende

medlemsstat, sålænge den samlede produktion ikke øges.

Betingelser for kvotetildeling

For at undgå spekulation i kvoterne fastsat efter artikel 17, bestemmer artikel 18, at kun virksomheder, der

opfylder en række betingelser –herunder, at de er registrerede i EU, og at de historisk har beskæftiget sig

med kemikalier – kan få tildelt kvoter. Kommissionen ønsker at kunne fastsætte yderligere betingelser hvis

nødvendigt, for at forhindre misbrug af kvoteordningen via gennemførselsretsakter.

F-gas portalen

For at håndtere kvotesystemet skal Kommissionen i henhold til artikel 20 oprette et elektronisk system, hvor

virksomheder kan søge om og registrere oplysninger om kvoter. Kommissionen ønsker at kunne ændre på

udformningen af F-gas portalen via gennemførelsesretsakter, for at sikre at den fungerer formålstjensligt.

Handel med stater, der ikke er omfattet af montrealprotokollen

MOF, Alm.del - 2022-23 (1. samling) - Bilag 8: Samlenotat forud for rådsmøde (miljø) den 24. oktober 2022

Artikel 25 implementerer Montrealprotokollens regler, som forbyder handel med HFC-gasser med stater, der

ikke er omfattet af protokollen eller, som ikke opfylder dens forpligtelser. Disse regler kan dog i specifikke

tilfælde fraviges efter konkrete beslutninger truffet af montrealprotokollens parter. Kommissionen ønsker at

kunne implementere sådanne beslutninger via gennemførelsesretsakter.

Europa Parlamentets udtalelser

Europa Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget.

Nærhedsprincippet

Kommissionens nærhedsvurdering

Kommissionen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, da forslaget er med til

at bekæmpe klimaforandringer, der er et grænseoverskridende problem. De enkelte Medlemsstater kan ikke

løse problemerne med klimaforandinger alene. Endvidere påpeger Kommissionen, at forslaget er relevant for

det indre markeds funktion, fordi det indeholder bestemmelser om forbud mod markedsføring og anvendelse

af produkter og udstyr, der indeholder F-gasser. Forslaget bygger på gældende EU-regler og fokuserer bl.a.

på, at styrke nogle af dem for at forbedre medlemsstaternes gennemførelse og håndhævelse af forordningen.

Regeringens nærhedsvurdering

Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens vurdering.

Konsekvenser for Danmark

Gældende dansk ret og forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser:

Forordninger har direkte virkning og skal ikke afspejles i hverken en lov eller bekendtgørelse.

Danmark har siden 2002 haft nationale regler om F-gasser i form af Bekendtgørelse om regulering af visse

industrielle drivhusgasser. Bekendtgørelsen forventes også at kunne opretholdes efter ikrafttrædelse af den

reviderede forordning, da forordningen kun fastsætter minimumsregler. Da bekendtgørelsen på mange må-

der er strammere end de forslåede EU regler vil effekten i Danmark af den revidere forordning generelt være

beskeden.

Når forslaget er færdigforhandlet, skal der udstedes en bekendtgørelse om at tilsyn og kontrol vedrørende

forordningen henlægges til Miljøstyrelsen.

Forslaget indeholder i artikel 31 krav om, at medlemsstaterne skal sikre, at de kompetente myndigheder kan

udstede administrative bøder. En sådan forpligtigelse til at indføre administrative bøder, giver imidlertid an-

ledning til forfatningsretlige betænkeligheder. Dette skyldes, at grundlovens § 3 om magtens tredeling anta-

ges at indebærer, at lovgivningsmagten ikke i almindelighed kan henlægge behandlingen af strafferetlige bø-

desager til administrative myndigheder.

Forslagets økonomiske og erhvervsadministrative konsekvenser:

Kommissionen vurderer, at forslaget på længere sigt vil have en meget beskeden positiv erhvervsøkonomisk

effekt som følge af energibesparelser.

Kommissionen vurderer, at de erhvervsadministrative omkostninger vil være lave, og at der på nogen områ-

der vil være besparelser som følge af enklere ansøgningsprocedurer og dokumentationskrav.

Da der allerede på de fleste områder er tilsvarende eller skrappere regler i Danmark, forventes omkostnin-

gerne for Danmark at være væsentlig mindre end i EU generelt. Kvoteordningen skaber en kunstig mangelsi-

tuation for HFC-gasser. Det medfører højere priser end på verdensmarkedet. Det anslås, at de samlede årlige

prisstigninger, som følger af kvoteordningen – inkl. det foreslåede gebyr – i gennemsnit i årene 2024 -2036

vil være på ca. 6,8 mio. DKK i Danmark i et worst case scenario. Det skal bemærkes, at de virksomheder, der

MOF, Alm.del - 2022-23 (1. samling) - Bilag 8: Samlenotat forud for rådsmøde (miljø) den 24. oktober 2022

får tildelt kvoterne - bortset fra gebyret - vil have en tilsvarende indtægt. Der er altså ikke tale om samfunds-

mæssig omkostning.

Der vil også være omkostninger forbundet med teknologisk omstilling. Også denne omkostning er direkte

relateret til anvendelsen af de berørte gasser. Det vurderes, at omkostningen i gennemsnit i årene 2024 -

2036 vil være på ca. 0,2 mio. DKK i Danmark.

Statsfinansielle konsekvenser.

Forslaget forventes ikke at have væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det offent-

lige eller væsentlige konsekvenser for EU’s budget.

I forslaget lægges der dog op til, at registrering og indsamling af oplysninger om udslip skal ske via et centralt

anslås etableringsomkostningerne til at udgøre ca. 610.000 kr. inklusiv test og den årlige drift anslås at koste

142.000 kr. inklusiv licenser. Miljøstyrelsen har i øjeblikket udgifter til indsamling af disse oplysninger på ca.

175.000 kr. årligt. En del af disse udgifter forventes at kunne spares som følge af registret. Det bemærkes, at

afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter afholdes inden for de berørte ministeriers eksisterende

bevillingsrammer, jf. budgetvejledningens bestemmelser herom.

Beskyttelsesniveau:

Det vurderes, at forslaget vil have en positiv til neutral påvirkning af beskyttelsesniveauet i Danmark. Brugen

af de omfattede HFC gasser er stort set allerede forbudt i Danmark, men der findes dog stadig anvendelser,

som er undtaget i danske regler. Som følge af markedsudviklingen under nedtrapningen kan alternativer

også blive mere rentable for disse anvendelser, og det forventes på sigt at færre danske virksomheder, som

følge af nedtrapningen af HFC-gasserne, vil benytte sig af undtagelserne i den danske bekendtgørelse.

Høring

Forslaget har været udsendt i høring den 6. april 2022 til 196 interessenter. Der er ved høringsfristens udløb

den 20. april 2022 modtaget høringssvar fra følgende 4 høringsparter: Danfoss, Dansk Køl & Varme, Green

Power Denmark og Intelligent Energi. Derudover har 3M fra Bruxelles fremsendt en generel erklæring om

Kommissionens forslag.

Bemærkningerne er opdelt efter emne.

Generelle bemærkninger

Dansk Køl & Varme ser positivt på formålet om yderligere at nedbringe forbruget af F-gasser. De finder det

afgørende at udfasningen sker i en takt, der afspejler det markedsmæssige mulige, at forbud og restriktioner

er veldefinerede og entydige og i overensstemmelse med de produkter, der findes på markedet og endelig, at

der er en effektiv håndhævelse. Danfoss anser F-gasforordningen for at være et af de mest effektive redskaber

til at nedbringe udledningen af drivhusgasser. I relation til varmepumper bemærkes det, at der allerede for

mange anvendelser findes tilgængelige alternativer. Intelligent Energi er bekymrede for om varmepumpe

producenterne kan håndtere de øgede krav til uddannelse og gennerelle skærpede krav.

Definitioner

Dansk Køl & Varme mener at en række definitioner bør gøres mere entydige. Det drejer sig bl. a. om ”herme-

tisk forseglet”, ”genvinding” og ”installation”. Også Danfoss savner klare definitioner især vedrørende for-

skellige typer af udstyr omfattet af forbud eller begrænsninger i bilag IV.

Nedtrapningen

Dansk Køl & Varme bifalder den fremskyndede nedtrapning af kvoterne, medens Danfoss mener at der kan

være en risiko for at udviklingen af alternativer ikke kan følge med.

Stoffer, produkter og udstyr

MOF, Alm.del - 2022-23 (1. samling) - Bilag 8: Samlenotat forud for rådsmøde (miljø) den 24. oktober 2022

Ud over spørgsmålene til definitioner af forskellige typer af udstyr i bilag IV støtter Danfoss et forbud om su-

permarkedsanlæg og har forslag til yderligere begrænsninger for varmepumper og ”chillere”. Green Power

Denmark er bekymret for om hvorvidt det er praktisk muligt at udfase elektriske koblingsanlæg med svovlhe-

xafluorid i den hast, som forudsættes i bilag IV. I den forbindelse nævnes det dog som positivt at der er mu-

lighed for via gennemførselsretsakter at udsætte de konkrete slutdatoer i bilag IV. 3M bemærker i deres kom-

mentarer, at de producerer et alternativ til svovlhexafluorid, som dog også har en relativ høj klimapåvirk-

ning, og som derfor vil blive ramt af markedsføringsreglerne i bilag IV. De mener at de foreslåede regler vil

begrænse konkurrencen og innovationen i EU. Dansk Køl & Varme er usikre på om markedsføringsforbud-

dene i bilag IV også gælder for udstyr der skal reeksporteres. De er kritiske overfor at der ikke er indført et

krav om opbevaring af dokumentation i forbindelse med salg af udstyr med HFC-gasser.

Håndhævelse og kontrol

Dansk Køl & Varme hilser det velkomment, at der er lagt op til mere effektiv kontrol og håndhævelse herun-

der indførelsen af muligheden for at udstede administrative bøder.

Journalføring emissionsdata

Dansk Køl & Varme støtter, at der etableres et centralt register over alle køleanlæg.

Genvinding og destruktion

Dansk Køl & Varme finder det problematisk, at det muligvis ikke længere vil være muligt i forbindelse med

servicering og reparation af køleanlæg, at aftappe kølemiddel for at genfylde det på køleanlægget så snart re-

parationen er overstået.

Uddannelse og autorisation

Dansk Køl & Varme udtrykker bekymring for om certifikater udstedt efter den gældende forordning fortsat

vil være gældende fremover. Denne bekymring deles af Green Power Denmark.

Sagen har været i høring i EU Miljøspecialudvalget forud møde i udvalget den 4. oktober 2022.

Der fremkom ingen bemærkninger.

Forhandlingssituationen

I forbindelse med Kommissionens lancering af revisionsprocessen, der har ledt frem til det fremlagte forslag,

blev medlemsstater og andre interessenter inviteret til at fremsætte ønsker til den reviderede forordning. I

Danmarks henvendelse i december 2020 nævntes følgende punkter som vigtige for Danmark:



Overensstemmelse med forpligtelserne i Montrealprotokollen,



at et hul i kvotereglerne som muliggjorde omgåelse af importreglerne blev lukket,



at kvoterne ikke blev uddelt gratis, men uddelt til en pris, der afspejler deres værdi



krav om opbevaring af dokumentation i forbindelse med salg af udstyr med HFC-gasser

De danske ønsker er helt eller delvist imødekommet i det af Kommissionen fremsendte forslag.

Der har endnu ikke været forhandlinger om alle dele af forslaget, men en del lande har udtrykt, at de finder,

at forslaget er for ambitiøst. Omvendt mener en del lande på linje med Danmark, at forslaget kan være mere

ambitiøst, men at det i sin nuværende form kan accepteres som et muligt kompromis.

For så vidt angår problemstillingen om administrative bøder, har Danmark fremsendt forslag til tekst, som

vil sikre, at forslaget ikke kommer i konflikt med grundloven. Denne model er tidligere med succes brugt i

forbindelse med andre forslag fra Kommissionen, der har haft lignende bestemmelser.

Danmark har foreslået, at prisen for kvoterne fastsættes via en auktionsordning, men kan acceptere, at de i

stedet udbydes til en fast pris. Der er ingen opbakning til en auktionering blandt andre medlemsstater eller

kommissionen, men sandsynligvis flertal for af en fastprisordning.

MOF, Alm.del - 2022-23 (1. samling) - Bilag 8: Samlenotat forud for rådsmøde (miljø) den 24. oktober 2022

Derudover er Danmark opmærksom på udfordringer vedr. dumping af udtjente og/eller ineffektive køle-

skabe i Afrika. Ghana har på et møde under Montrealprotokollen foreslået, at eksportlande vedtager regler,

som forbyder eksport af ”underlødige” apparater til udviklingslande. Danmark vil for at imødekomme de af-

rikanske landes problem i den forbindelse foreslå at udvide markedsføringsforbuddet i bilag IV om hushold-

ningskøleskabe med HFC-gasser til også at opfatte eksport.

Regeringens generelle holdning

Regeringen hilser kommissionens forslag velkomment og støtter behovet for en yderligere regulering af F-

gasser. Regeringen mener, at det er vigtigt at nedbringe udslippet af F-gasser målt i CO2 ækvivalenter.

Det er vigtigt for regeringen, at det danske beskyttelsesniveau ikke svækkes, og regeringen anser det som en

fordel, hvis EU-reglerne kommer op på niveau med den danske regulering.

Det er centralt for regeringen, at Danmark med forslaget ikke forpligtes til at skulle indføre administrative

bøder, idet administrative bøder giver anledning til forfatningsretlige betænkeligheder.

Det er regeringens vurdering, at forslaget om øremærkning af provenu fra kvoteordningen de facto tilside-

sætter de horisontale regler omkring medlemslandenes EU-bidrag. Det er generelt den danske holdning, at

finansieringen af EU-udgifter skal afholdes over EU-budgettet og de horisontale regler herfor, så det følger

princippet om budgettets enhed. Dette sikrer øget transparens om finansieringen af fælles europæiske tiltag

og en rimelig byrdefordeling ift. landenes finansieringsandel.

Desuden støtter regeringen muligheden for, at udvide markedsføringsforbuddet til også at omfatte eksport

for at imødekomme problemer med dumping af udtjente og ineffektive køleskabe i udviklingslande.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Der er oversendt grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg den 3. juni 2022.

Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg den 3. juni 2022.

Kommissionens forslag til ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

stoffer, der nedbryder ozonlaget samt ophævelse af forordning 1005/2009

KOM (2022) 151

Revideret version af grund- og nærhedsnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 20. maj 2022

Resumé

Kommissionen har den 5. april 2022 fremlagt et forslag til forordning om stoffer, der nedbryder ozonlaget.

Forslaget forelå i en dansk sprogversion den 29. april 2022. Kommissionens forslag erstatter den eksiste-

rende forordning 1005/2009 om stoffer, der nedbryder ozonlaget. Forordningen har til formål at be-

grænse udledningen af ozonlagsnedbrydende stoffer, men da langt de fleste ozonlagsnedbrydende stoffer

derudover også er meget kraftige drivhusgasser, bidrager forordningen også til at opfylde EU’s klimafor-

pligtelser efter Parisaftalen. Forslagets centrale element er at udvide kravene om genanvendelse eller sik-

ker destruktion af ozonlagsnedbrydende stoffer til også at omfatte visse typer isolationsmateriale i bygnin-

ger. Endvidere foreslås det at forenkle og effektivisere det eksisterende licenssystem vedrørende import og

eksport af stofferne eller udstyr med indhold af ozonlagsnedbrydende stoffer. Da en række tidsbegrænsede

anvendelsesundtagelser er udløbet består forslaget derudover mest i at fjerne disse. Kommissionen ønsker

desuden med forslaget at få tillagt beføjelser til at vedtage delegerede retsakter på 2 nye områder vedr.

hhv. udstedelse af importlicenser og vedr. opdatering af forordningens lister over ozonlagsnedbrydende

stoffer. Forslaget vurderes ikke at have nævneværdige økonomiske eller administrative konsekvenser for

erhvervslivet, ej heller væsentlige statsfinansielle konsekvenser. Forslaget vurderes ikke at påvirke beskyt-

telsesniveauet i Danmark. Regeringen hilser overordnet set Kommissionens forslag velkomment og støtter

MOF, Alm.del - 2022-23 (1. samling) - Bilag 8: Samlenotat forud for rådsmøde (miljø) den 24. oktober 2022

behovet for en forenkling og effektivisering af licenssystemet, og at flere typer af affald med ozonlagsned-

brydende stoffer genanvendes eller destrueres på en miljømæssig forsvarlig måde. Kommissionens forslag

indebærer dog tillige, at Medlemsstaterne skal kunne opkræve administrative bøder. Dette er ikke i over-

ensstemmelse med dansk ret, og det er derfor nødvendigt, at en accept af vores retssystem skrives ind i for-

ordningen.

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (miljø) den 24. oktober 2022 men forventes sat på dagsorden

for et snarligt rådsmøde med henblik på vedtagelse.

Baggrund

Kommissionen sendte den 5. april 2022 ovennævnte forslag til Rådet. Forslaget har hjemmel i TEUF artikel

192, stk.1, og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter bestemmelserne om den almindelige

lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Forslaget forelå i en dansk udgave den 29. april 2022.

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (miljø) den 24. oktober 2022 men forventes sat på dagsorden

for et snarligt rådsmøde med henblik på vedtagelse.

Formål og indhold

Ozonlagsnedbrydende stoffer er som navnet siger skadelige for ozonlaget, der beskytter livet på jorden mod

skadelige uv-stråler. Langt de fleste ozonlagsnedbrydende stoffer er derudover også meget kraftige drivhus-

gasser. De har især været brugt i køle- og luftkonditioneringsudstyr, i isoleringsskum og i brandbekæmpel-

sessystemer, men langt de fleste anvendelser har længe været forbudte. Der er dog stadigvæk en række lov-

lige undtagelser bl.a. som kemiske råstoffer og eller hjælpestoffer, hvor der ikke sker noget udslip til miljøet

eller helt særlige samfundskritiske anvendelser, hvor der ikke findes alternativer. Det drejer sig f. eks om

brandslukningsmidler i fly og særlige laboratorieanvendelser. Kommissionen har flere hovedmål med forsla-

get. Det første er at få reduceret udslippet af ozonlagsnedbrydende stoffer i EU og dermed bidrage til at op-

fylde EU's grønne pagt og EU’s klimaforpligtelser efter Paris aftalen. Et andet hovedmål er at forbedre over-

vågningen af anvendelsen af ozonlagsnedbrydende stoffer. Derudover søger forslaget at reducere de admini-

strative omkostninger ved at effektivisere og forsimple eksisterende regler. Det vigtigste element i forslaget

er, at visse typer af isolationsskum, der indeholder ozonlagsnedbrydende stoffer skal genanvendes eller de-

strueres miljømæssigt forsvarligt, hvis det er muligt. Nedenfor følger en mere detaljeret gennemgang af de

vigtigste nye krav, som Kommissionens forslag indeholder sammenlignet med den gældende forordning.

Genvinding og destruktion

Kravene til genvinding og destruktion er blevet udvidet, således at også visse typer af isolations-skum med et

indhold af ozonlagsnedbrydende stoffer er blevet omfattet. Danmark har allerede tilsvarende regler.

Regler om told- og markedskontrol

Kommissionen vil effektivisere det eksisterende import/eksport-licenssystem således, at toldmyndighederne

- ved at benytte det fælles elektroniske EU-dataudvekslingssystem ”single window” - på stedet kan kontrol-

lere gyldigheden af de nødvendige licenser. Kommissionen foreslår derfor også specifikke regler for, hvilke

oplysninger, der skal præsenteres for toldmyndighederne af de virksomheder, der ønsker at importere/ek-

sportere ozonlagsnedbrydende stoffer eller udstyr med et indhold af ozonlagsnedbrydende stoffer.

Strafbestemmelser

Forslaget stiller krav til medlemsstaterne om at indføre regler om straf for overtrædelse af forordningen.

Herudover stilles der krav om, at de kompetente myndigheder kan pålægge passende administrative straffe,

herunder administrative bøder.

Nye delegeret beføjelser

For at tage hensyn til den teknologiske udvikling og udviklingen på markeder, som berøres af forslaget, og for

at sikre overholdelsen af internationale aftaler foreslår Kommissionen, at den gives mandat til at ændre for-

ordningen på 2 nye områder ved delegerede retsakter. Kommissionen foreslår, at retten til at udstede de de-

legerede retsakter skal tillægges den for en tidsubegrænset periode. Konkret drejer det sig om:

MOF, Alm.del - 2022-23 (1. samling) - Bilag 8: Samlenotat forud for rådsmøde (miljø) den 24. oktober 2022

Importlicenser

efter forslagets artikel 16, der handler om etablering af et elektronisk licenssystem for ozon-

lagsnedbrydende stoffer og produkter og udstyr med et indhold af ozonlagsnedbrydende stoffer. Kommissio-

nen foreslår, at den skal have delegeret beføjelse til at ændre i bilag VII, som beskriver de oplysninger virk-

somheder, der ønsker at få udstedt en licens, skal fremsende til Kommissionen. I den gældende forordning

har Kommissionen mulighed for dette ved brug af gennemførselsretsakter.

Liste over ozonlagsnedbrydende stoffer,

hvor Kommissionen efter artikel 22 skal have ret til at opdatere li-

sterne over ozonlagsnedbrydende stoffer i bilag I og II med yderligere stoffer, hvis sådanne er blevet identifi-

ceret af Montrealprotokollens videnskabelige komite, og opdatere angivelserne af den ozonlagsnedbrydende

effekt og klimaeffekten af stofferne på bilag I og II i lyset af nye vurderinger fra det Internationale Klima Pa-

nel (IPCC) eller Montrealprotokollens videnskabelige komite. I den gældende forordning har Kommissionen

mulighed for dette ved brug af gennemførselsretsakter.

Nye gennemførelsesbeføjelser

Kommissionen foreslår, at den på 3 nye områder skal have gennemførelsesbeføjelser for at sikre ensartede

betingelser for gennemførelsen af forslaget, hvilket indebærer, at beslutninger træffes i komiteprocedure.

Konkret drejer det sig om:

Produktion og markedsføring af methylbromid;

hvor Kommissionen efter artikel 10 - i tilfælde af uventede

katastrofale udbrud af skadedyr eller sygdomme efter anmodning fra en medlemsstat – gives beføjelse til at

fremlægge forslag om at tillade midlertidig produktion, markedsføring og anvendelse af methylbromid under

forudsætning af, at det er tilladt i henhold til Forordning 1107/2009 (pesticidforordninegn) og Forordning

528/2012 (biocidforordningen)

Eksport af udstyr.

hvor Kommissionen efter artikel 14 om eksport og efter anmodning fra en medlemsstat

gives beføjelse til til at fremlægge forslag om at tillade eksport af udstyr med et indhold af HCFC, hvis

udstyret har en stor økonomisk værdi og en forventet lang restlevetid. Det er en forudsætning at eksporten vil

være i overenstemmelse med internationale regler og lovgivningen i importlandet.

Udledninger af biprodukter,

hvor Kommissionen efter artikel 15, der indeholder en bestemmelse om, at

ozonlagsnedbrydende stoffer kun må markedsføres, hvis det kan dokumenteres, at der ikke i forbindelse med

produktionen sker udslip af et meget klimaskadeligt biprodukt, gives beføjelse til at foreslå formatet for,

hvorledes denne dokumentation skal udformes.

Europa Parlamentets udtalelser

Europa Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget.

Nærhedsprincippet

Kommissionens nærhedsvurdering

Kommissionen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, da forslaget er med til

at beskytte ozonlaget og bekæmpe klimaforandringer, der er grænseoverskridende problemer. De enkelte

Medlemsstater kan ikke løse problemerne alene. Endvidere påpeger Kommissionen, at forslaget er relevant

for det indre markeds funktion, fordi det indeholder bestemmelser om forbud mod markedsføring og

anvendelse af produkter og udstyr, der indeholder ozonlagsnedbrydende stoffer. Forslaget bygger på

gældende EU-regler og fokuserer bl.a. på, at styrke nogle af dem for at forbedre medlemsstaternes

gennemførelse og håndhævelse af forordningen.

Regeringens nærhedsvurdering

Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens vurdering.

Konsekvenser for Danmark

Gældende dansk ret og forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser:

Forordninger har direkte virkning og skal ikke afspejles i hverken en lov eller bekendtgørelse.

MOF, Alm.del - 2022-23 (1. samling) - Bilag 8: Samlenotat forud for rådsmøde (miljø) den 24. oktober 2022

Danmark har siden 1990 haft nationale regler om ozonlagsnedbrydende stoffer. P.t. i form af Bekendtgørelse

om visse ozonlagsnedbrydende stoffer (nr. 1386 af 25/11/2015). Bekendtgørelsen forventes også at kunne

opretholdes efter ikrafttrædelse af den reviderede forordning, da forordningen kun fastsætter minimumsreg-

ler. Forslaget indeholder i artikel 27 krav om, at medlemsstaterne skal sikre, at den kompetente myndighed

kan udstede administrative bøder. En sådan forpligtelse til at indføre administrative bøder, giver imidlertid

anledning til forfatningsretlige betænkeligheder. Dette skyldes, at grundlovens § 3 om magtens tredeling an-

tages at indebære, at lovgivningsmagten ikke i almindelighed kan henlægge behandlingen af strafferetlige

bødesager til administrative myndigheder.

Når forslaget er færdigforhandlet, skal der udstedes en bekendtgørelse om, at tilsyn og kontrol vedrørende

forordningen henlægges til Miljøstyrelsen.

Forslagets økonomiske og erhvervsadministrative konsekvenser:

Det vurderes, at forslaget vil have minimale økonomiske og erhvervsadministrative konsekvenser. Forenklin-

gerne og effektiviseringen af licenssystemet vurderes at ville medføre administrative besparelser for er-

hvervslivet.

Statsfinansielle konsekvenser.

Afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter afholdes inden for de berørte ministeriers eksisterende

bevillingsrammer, jf. budgetvejledningens bestemmelser herom. Forslaget forventes ikke at have væsentlige

statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige eller konsekvenser for EU’s budget.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Der forventes ingen negative samfundsøkonomiske effekter i Danmark, da Danmark allerede har nationale

regler på området.

Beskyttelsesniveau:

Det vurderes, at forslaget vil have en neutral påvirkning af beskyttelsesniveauet i Danmark. Brugen af de om-

fattede stoffer er stort set allerede forbudt i Danmark. I EU vil der være tale om positiv påvirkning af beskyt-

telsesniveauet.

Høring

Forslaget har været udsendt i høring den 6. april 2022. Der er ved høringsfristens udløb den 20. april 2022

modtaget høringssvar fra Dansk Retursystem, som ikke har nogen bemærkninger til forslaget.

Sagen har været i høring i EU Miljøspecialudvalget forud møde i udvalget den 4. oktober 2022.

Der fremkom ingen bemærkninger.

Forhandlingssituationen

Der har endnu ikke været forhandlinger om alle dele af forslaget, men processen følger forhandlingerne om

revision af F-gas forordningen. Det betyder, at de bestemmelser, der af Kommissionen er indikeret som iden-

tiske med F-gas-forslaget vil blive harmoniseret med eventuelle ændringer i bestemmelser under F-gas-for-

slaget. For så vidt angår problemstillingen om administrative bøder, har Danmark fremsendt forslag til tekst,

som vil sikre, at forslaget ikke kommer i konflikt med grundloven. Denne model er tidligere med succes brugt

i forbindelse med andre forslag fra Kommissionen, der har haft lignende bestemmelser.

Regeringens generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens forslag velkomment og støtter behovet for en forenkling og effektivisering

af licenssystemet, og at flere typer af affald med ozonlagsnedbrydende stoffer genanvendes eller destrueres

på en miljømæssig forsvarlig måde. Et formindsket udslip af ozonlagsnedbrydende stoffer fra resten af EU vil

også have en positiv effekt i Danmark. Det er vigtigt for Regeringen, at det danske beskyttelsesniveau ikke

svækkes, og Regeringen anser det som en fordel, hvis EU-reglerne kommer op på niveau med de danske reg-

ler. Det er centralt for regeringen, at Danmark med forslaget ikke forpligtes til at skulle indføre administra-

tive bøder, idet administrative bøder giver anledning til forfatningsretlige betænkeligheder.

MOF, Alm.del - 2022-23 (1. samling) - Bilag 8: Samlenotat forud for rådsmøde (miljø) den 24. oktober 2022

Med hensyn til den fortsatte anvendelse af halon til brandslukning i forsvaret indeholder såvel de gældende

regler som det nye forslag en mulighed for at kommissionen på baggrund af en henvendelse fra en medlems-

stat kan give dispensation til fortsat anvendelse af halon i tilfælde, hvor der ikke findes anvendelige alternati-

ver. Denne mulighed bør fastholdes.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Der er oversendt grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg den 20. maj 2022.

Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg den 20. maj 2022.