MOF, Alm.del - 2022-23 (1. samling) - Bilag 22: Samlenotat om international aftale om plastikforurening

Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (1. samling)
MOF Alm.del Bilag 22
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Den 13. oktober 2022

Sagsnummer: 2021-1298

MIM 107-22

./.

Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering samlenotat vedr. international aftale om plastikforurening

Med venlig hilsen

Lea Wermelin

Henrik Hedeman Olsen

EU og Internationalt

Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim..dk

MOF, Alm.del - 2022-23 (1. samling) - Bilag 22: Samlenotat om international aftale om plastikforurening

Den 13. oktober 2022

MIM 107-22

Journalnr. 2021-1298

________________________________________________________________

Samlenotat

________________________________________________________________

Udkast til Rådets afgørelse om bemyndigelse til på Den Europæiske Unions vegne at ind-

lede forhandlinger om en international aftale om plastikforurening

WK 12348/2022 INIT

side

MOF, Alm.del - 2022-23 (1. samling) - Bilag 22: Samlenotat om international aftale om plastikforurening

Udkast til Rådets afgørelse om bemyndigelse til på Den Europæiske Unions vegne at

indlede forhandlinger om en international aftale om plastikforurening

WK 12348/2022 INIT

Revideret version af grund- og nærhedsnotat vedr. henstilling om rådets afgørelse oversendt til Folketin-

gets Europaudvalg den 7. september 2022

Resume

De Forenede Nationers Miljøforsamling (UNEA) vedtog på sit femte møde, der fandt sted fra den 28. fe-

bruar til den 2. marts 2022, resolutionen "End plastic pollution: Towards an international legally binding

instrument" (resolution 5/14), med hvilken der nedsættes et mellemstatslig forhandlingsudvalg, som skal

forhandle en ny international juridisk bindende aftale om plastikforurening. Resolutionen giver forhand-

lingsudvalget mandat til at forhandle en global multilateral aftale om plastikforurening. Aftalen skal om-

fatte foranstaltninger i hele plastlivscyklussen, herunder produktdesign, produktion, forbrug, anvendelse

og forsvarlig håndtering af plastikaffald.

Kommissionen sendte den 12. juni 2022 en henstilling med henblik på bemyndigelse til på Den Europæiske

Unions vegne at indlede forhandlinger om den kommende internationale aftale om plastikforurening. Fol-

ketingets Europaudvalg blev forelagt grund- og nærhedsnotat herom den 7. september 2022 efter høring i

EU-Miljøspecialudvalget.

I lyset af mødet i rådsarbejdsgruppen for globale miljøspørgsmål, (WPIEI Global) den 27. september og på

baggrund af Kommissionens henstilling har formandskabet for Rådet præsenteret et udkast til Rådets af-

gørelse om bemyndigelse til at indlede forhandlinger på vegne af EU om en international aftale om plast-

forurening.

Med udkastet er det bl.a. blevet tilføjet, at Kommissionen bemyndiges til at forhandle på Unionens vegne,

for så vidt angår spørgsmål, der falder ind under Unionens kompetence, og i overensstemmelse med trak-

taterne, en international juridisk bindende aftale om plastforurening som fastsat i UNEA-5.2 resolution

5/14. Samtidig fremgår det, at forhandlingerne skal føres på grundlag af bestemte forhandlingsdirektiver

(anført i bilag 1 til udkastet), og at disse forhandlingsdirektiver skal revideres og videreudvikles efter behov

afhængigt af udviklingen i forhandlingerne. I forslaget er forhandlingsdirektiverne væsentligt omskrævet

og forkortet fra Kommissionens oprindelige henstilling, men er positionsmæssigt meget enslydende.

Rådsafgørelsen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Det vil være

nødvendigt at foretage en ny konsekvensanalyse, når der forelægger et konkret forslag til en aftale om pla-

stikforurening.

Regeringen er positiv over for udkastet til rådsafgørelse, og understreger behovet for global handling for

at begrænse og håndtere de store globale miljø- og klimaudfordringer, som plastikforureningen medfører.

Udkastet forventes vedtaget i forbindelse med et kommende rådsmøde.

Baggrund

Der findes allerede flere nationale og regionale initiativer til bekæmpelse af plastikforurening, men de har

vist sig ikke at være tilstrækkelige til at imødegå den store globale udfordring med plastikforurening. En åben

ad hoc-arbejdsgruppe om havaffald og mikroplast, der blev nedsat på tredje møde af de FN’s Miljøforsamling

(UNEA) ved resolution UNEP/EA.3/7 med titlen

"Marine Litter and Microplastic",

pegede i 2020 på, at en

global aftale om plastik ville være en vigtig indsatsmulighed som reaktion på den globale plastikkrise. Som en

opfølgning på dette, vedtog UNEA på sit femte møde i marts 2022 resolution 5/14 med titlen

"End Plastic

Pollution: Towards an international legally binding instrument",

som indeholdt et mandat til forhandlinger

i et mellemstatslig internationalt forhandlingsudvalg (INC) om en juridisk bindende aftale om plastikforure-

MOF, Alm.del - 2022-23 (1. samling) - Bilag 22: Samlenotat om international aftale om plastikforurening

ning, herunder i havmiljøet (herefter benævnt ”aftalen”). Det vil være den første multilaterale aftale om pla-

stikforurening, der omfatter foranstaltninger i hele plastiklivscyklussen, herunder produktdesign, produk-

tion, forbrug, anvendelse og forsvarlig håndtering af plastikaffald. Det er ambitionen at afslutte udvalgets

arbejde inden udgangen af 2024.

Aftalen vil, som et folkeretligt instrument, kunne binde statsparterne juridisk. Det vil dog være de respektive

staters ansvar at implementere og håndhæve aftalens bestemmelser inden for deres respektive jurisdiktioner.

Der er foreløbig planlagt fem forhandlingsmøder, hvor det første finder sted i Punta del Este i Uruguay i slut-

ningen af november 2022.

Som et indledende skridt i processen hen mod EU og medlemsstaternes deltagelse i det første internationale

forhandlingsmøde for plastikaftalen, fremsendte Kommissionen i juni 2022 ved dokument KOM (2022) 342

final, en henstilling med henblik på rådets afgørelse om bemyndigelse til Kommissionen til på Den Europæi-

ske Unions (EU) vegne at deltage i forhandlinger om en international aftale om plastikforurening. I lyset af

mødet i WPIEI (Global) den 27. september 2022, samt en række skriftelige kommentarer fra medlemsland-

ende, har formandskabet præsenteret et nyt forslag til Rådets afgørelse om bemyndigelse til at indlede for-

handlinger på vegne af EU om en international aftale om plastforurening og af forhandlingsdirektiverne.

Forslaget er fremsat med processuel hjemmel i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF)

artikel 218, stk. 3 og 4 samt med substantiv hjemmel i art. 192(2) og kan vedtages af Rådet med kvalificeret

flertal.

Formål og indhold

Formålet med rådsafgørelsen er at fastlægge EU’s forhandlingsposition, som er foreslået varetaget af EU-

Kommissionen i forhold til dens kompetenceområder, inden det første forhandlingsmøde. Der forventes pri-

mært overordnede, institutionelle og processuelle spørgsmål at blive diskuteret.

Rådsafgørelsen skal bidrage til en konsekvent og effektiv EU-forhandlingsposition på forhandlingsmøderne.

Samtidig udpeges Kommissionen til at være Unionens forhandler inden for de områder, der er dækket af EU-

kompetence. EU medlemsstater vil også deltage i forhandlingerne, særligt i forhold til områder med delt

kompetence eller medlemsstatskompetence, som fx finansieringsbidrag til implementeringsfonde og over-

holdelsesmekanisme under konventionen.

Det nye forslag har tilføjet artikel 192, stk. 1 til afgørelsens retsgrundlag. Formålet er at begrænse Kommissi-

onens forhandlingsmandat til emner og aspekter omfattet af den generelle miljøhjemmel i TEUF (art. 191). I

udkastet tilføjes desuden, at forhandlingerne skal føres i tæt samråd med WPIEI (Global), som udpeges som

det særlige udvalg i henhold til artikel 218, stk. 4, i TEUF, samt at Kommissionen løbende skal rapporterer til

udvalget.

Det foreslås, at Kommissionen, for så vidt angår spørgsmål, der falder ind under Unionens kompetence, og i

overensstemmelse med traktaterne, bemyndiges til på Unionens vegne at forhandle en international aftale

om plastforurening som fastsat i UNEA-5.2 resolution 5/14. Samtidig fremgår det, at forhandlingerne skal

føres på grundlag af forhandlingsdirektiverne i bilag 1 til udkastet, og at disse direktiver skal revideres og vi-

dereudvikles efter behov afhængigt af udviklingen i forhandlingerne.

I bilaget til rådsafgørelsesudkastet, som indeholder forhandlingsdirektiver adresseret til Kommissionen,

fremgår det, at Kommissionen skal bestræbe sig på at sikre, at et fremtidigt internationalt juridisk bindende

instrument om plastforurening indeholder en række principper. Det lægges op til at man arbejder for, at afta-

len:



adresserer plastikkens fulde livscyklus med særlig fokus på forebyggelse, produktdesign og produktion

adresserer mikroplast omfattende

eliminerer unødvendige, undgåelig og problematiske plastik

MOF, Alm.del - 2022-23 (1. samling) - Bilag 22: Samlenotat om international aftale om plastikforurening



understreger vigtigheden af bæredygtig produktion og forbrug af plastik, og af design for cirkularitet og

bæredygtighed

eliminerer skadelige stoffer og tilsætningsstoffer i plast

reducerer plastikforurening i miljøet, herunder eksisterende plastikforurening

understreger vigtigheden af en miljørigtig affaldshåndtering for at øge indsamling, genbrug, reparation

og genanvendelighed globalt,

forhindrer negative påvirkninger af plastikforbrug

sikrer, at information er tilgængelig langs værdikæden

sikrer, at elementer i instrumentet er designet til at afspejle generelle principper for god regeringsførelse,

såsom: internationalt samarbejde, forsigtighedsprincippet, princippet om, at forureneren betaler; og an-

erkende, at plastikforurening udgør en planetarisk krise med indvirkning på økosystemerne, biodiversi-

teten, klimaet og menneskers sundhed, og

sikrer, at elementer i instrumentet respekterer globale og regionale institutioners mandater og sigter

mod synergier, samtidig med at man undgår overlapning af disse organisationers aktiviteter

Det nøjagtige anvendelsesområde for aftalen skal nærmere specificeres, men den forventes at omfatte foran-

staltninger i hele plastlivscyklussen, herunder udformning, produktion, forbrug og affaldshåndtering af pla-

stik og produktion af sekundære råstoffer. Det bemærkes, at resolutionen vedtaget af UNEA har som ultima-

tivt mål at stoppe plastikforurening, mens ordlyden i de foreslåede forhandlingsdirektiver er, at målet skal

være at reducere plastikforureningen.

Det fremgår af udkastet til forhandlingsdirektiver at Kommissionen skal bestræbe sig på at sikre, at plastikaf-

talen er i overensstemmelse med relevant EU-lovgivning og politikker og Unionens forpligtelser i henhold til

andre relevante multilaterale aftaler, samt at Kommissionen skal føre forhandlinger i overensstemmelse med

gældende EU-lovgivning. Kommissionen foreslås også instrueret til at aflægge rapport til Rådet om resultatet

af forhandlingerne efter hvert møde i det mellemstatslige forhandlingsudvalg og, hvor det er relevant, om

ethvert problem, der måtte opstå under forhandlingerne. Endeligt foreslås det at Kommissionen skal sikre, at

den fremtidige plastikaftale indeholder passende bestemmelser, der gør det muligt for Den Europæiske

Union at blive kontraherende part heri.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet forventes ikke at udtale sig om afgørelsen.

Nærhedsprincippet

Det processuelle retsgrundlag for den foreslåede afgørelse er artikel 218, stk. 3 og 4 i TEUF. I henhold til ar-

tikel 218, stk. 3, i TEUF forelægger Kommissionen henstillinger for Rådet, som vedtager en afgørelse om be-

myndigelse til at indlede forhandlinger og om udpegelse af Unionens forhandler. I henhold til artikel 218,

stk. 4 i TEUF, kan Rådet give forhandleren direktiver og udpege et særligt udvalg, som der skal føres samråd

med under forhandlingerne, hvilket er eksisterende praksis og består i løbende koordinering under forhand-

lingerne mellem Kommissionen og de EU-medlemsstater, der også deltager i forhandlingerne. Kommissio-

nen vurderer, at den oprindelige henstilling ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for at nå de tilstræbte

mål i overensstemmelse med artikel 5, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU).

Plastikaftalens nøjagtige anvendelsesområde vil afhænge af de kommende forhandlinger, men målet i man-

datet vedtaget af UNEA er at bekæmpe plastikforurening gennem foranstaltninger i hele plastlivscyklussen.

Den påtænkte aftale vil derfor have en indvirkning på udøvelsen af Unionens kompetencer og på EU-lovgiv-

ningen på områder, hvor der er EU-kompetence, navnlig handel og det indre marked, samt hvor der er rela-

teret eksisterende miljølovgivning, som alle kan blive relevante, efterhånden som forhandlingerne om speci-

fikke bestemmelser finder sted.

Eftersom forhandlingerne er på et meget tidligt stadie, og da der ikke er tale om stillingtagen til konkrete for-

slag eller foreligger et udkast til en konkret international aftale, er der ikke redegjort for nærhedsprincippet

yderligere i denne sammenhæng.

MOF, Alm.del - 2022-23 (1. samling) - Bilag 22: Samlenotat om international aftale om plastikforurening

Gældende dansk ret

Udkastet til rådsafgørelse om bemyndigelse til på Den Europæiske Unions vegne at indlede forhandlinger om

en international aftale om plastikforurening, har i sig selv ikke betydning for gældende dansk ret.

Konsekvenser

Udkastet til rådsafgørelse har i sig selv ikke lovgivningsmæssige, økonomiske eller beskyttelsesmæssige kon-

sekvenser. I forhandlingsdirektiverne præsenteres en række mulige principper m.v. forud for de kommende

forhandlinger, som kan have såvel erhvervsøkonomiske, samfundsøkonomiske og statsfinansielle konsekven-

ser.

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Rådsafgørelsen vil ikke i sig selv have lovgivningsmæssige konsekvenser. I forhandlingsdirektiverne præsen-

teres en række overordnede principper og objektiver, som, alt afhængig af aftalens endelige udformning, vil

kunne få lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at fastslå de økonomiske konsekvenser af plastikaftalen, idet dens

anvendelsesområde og centrale elementer afventer resultatet af de multilaterale forhandlinger. Inden vedta-

gelse på en dedikeret diplomatisk konference, der tidligst forventes at finde sted i 2025, vil der være en række

møder i det mellemstatslige forhandlingsudvalg. I forhandlingsdirektiverne præsenteres en række overord-

nede principper og objektiver, som, alt afhængig af aftalens endelige udformning, kan have væsentlige såvel

erhvervsøkonomiske, samfundsøkonomiske som statsfinansielle konsekvenser. Det vil først være muligt at

beregne og anslå mulige konsekvenser af aftalen først når der foreligger et konkret tekstudkast på FN-niveau,

antagelig sent i 2023.

Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser

Rådsafgørelsen skønnes ikke i sig selv at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU. Alt afhængig af den

endelige aftales udformning kan denne have væsentlige positive effekter på beskyttelsesniveauet globalt.

Rådsafgørelsen skønnes ikke i sig selv at have konsekvenser for udviklingslande, men EU’s videre forhand-

lingsmandater og den endelige internationale aftale, kan ventes at skulle omfatte spørgsmål om finansie-

ring/økonomiske støtte, teknologioverførsler, kapacitetsopbygning og lignende mekanismer, som vil hjælpe

udviklingslande med at implementere og håndhæve aftalen.

Høring

Sagen har været i høring i Miljøspecialudvalget. Der indkom et samlet svar fra Danmarks

Naturfredningsforening og Plastic Change.

Danmarks Naturfredningsforening og Plastic Change giver udtryk for, at man i vidt omfang deler de rettelser

til Rådets afgørelse, som nævnes i regeringens generelle holdning, men kommer også med en række forslag

til konkretiseringer.

Danmarks Naturfredningsforening og Plastic Change er enige i, at en aftale bør være juridisk bindende og

med det formål at stoppe al plastikforurening. EU er blandt de største plastikforurenere, men dets

medlemslande er også blandt de rigeste og med et særligt ansvar for at gå forrest. Der peges derfor på, at det

er under al kritik, at EU med den nuværende afgørelse ikke lever op til det mandat, der blev givet med UNEA

resolution 5/14. På den baggrund bør regeringen opfordre til, at EU melder sig ind i den såkaldte High

Ambition Coalition, samt at man fremhæver vigtigheden af at få en bindende aftale.

Danmarks Naturfredningsforening og Plastic Change så gerne regeringens holdning konkretiseret i forhold

til udvinding af råstoffer og produktion af plastikpolymerer og bemærker, at et gennemgående fokus på pro-

dukter og design frem for udvinding og produktion kan bevirke, at forhold vedr. sidstnævnte overses, hvilket

kan have alvorlige konsekvenser for aftalens effektivitet. Det bemærkes, at udkastet til Rådets afgørelse, som

det foreligger nu, ikke er særligt ambitiøst på dette område, idet man finder, at det kun lægger op til at adres-

sere de dele af plastikkens livscyklus, der foregår, efter plastikken er blevet til plastikprodukter – og ikke

hverken udvindingen af råstoffer eller produktionen af plastikpolymerer - hvilket ikke lever op til det oprin-

MOF, Alm.del - 2022-23 (1. samling) - Bilag 22: Samlenotat om international aftale om plastikforurening

delige FN-mandats ambition og er stærkt problematisk rent miljømæssigt. Der peges på, at flere internatio-

nale forskere finder, at den eneste måde, hvorpå plastikforureningen kan stoppes, er ved at begrænse pro-

duktionen af plastik; ligesom UNEP’s rapport om plastikforurening fra oktober 2021 også ser nærmere på

både unødvendige, undgåelige og problematiske plastikprodukter og polymerer.

Danmarks Naturfredningsforening og Plastic Change ønsker også den danske holdning vedr. skadelige kemi-

kalier og additiver i plastik konkretiseret. Man stiller sig stærkt kritisk over for en formulering om, at ”rege-

ringen arbejder for en udfasning af de mest skadelige kemikalier og additiver i plastik.” da man af hensyn til

den menneskelige sundhed bør udfase alle skadelige kemikalier og additiver og ikke kun de mest skadelige.

Endelig finder man ikke, at regeringen forholder sig til det punkt i udkastet til Rådets afgørelse, der handler

om at sikre ”at information er tilgængelig langs værdikæden.” Overordnet set bemærkes det, at der er behov

for en mere generel gennemsigtighed fra den globale plastikindustris side. Dette gælder særligt i forhold til at

vurdere, om et givent plastikprodukt er sundhedsmæssigt forsvarligt, og måle om vi globalt set formår at

opnå de aftalte fremskridt. Det bør i tråd hermed være muligt at få fuld indsigt i alt fra produktionsvolumen,

materialestrømme og kemisk sammensætning.

Det foreslås, at regeringens holdning konkretiseres, så det står helt klart, at udgangspunktet for EU’s for-

handlingsmandat bør være: at forhold vedr. udvinding af råstoffer til plastik og produktion af plastikpolyme-

rer skal adresseres i den kommende internationale aftale om plastikforurening; at alle skadelige kemikalier

og additiver i plastik skal udfases ,og at der er behov for en generel gennemsigtighed gennem hele plastik-

kens værdikæde samt obligatorisk og løbende indrapportering og monitorering i alle led af kæden.

Den oprindelige henstilling fra Kommissionen, der bliver afspejlet af denne rådsafgørelse har tidligere

været i høring i Miljøspecialudvalget. Nedenfor gengives høringssvarene.

Plastindustrien er glade for, at der bliver lavet en global indsats for plast i havet og naturen. Plastindustrien

er enige i, at en af metoderne til at få skabt en fungerende infrastruktur og betaling er producentansvar. Det

er dog essentielt, at der i producentansvarsordningen indbygges et stærkt incitament til genbrug, design til

genanvendelse og genanvendt plast i en høj kvalitet. Hvis ikke, vil det blot blive en ændring i betalingsstruk-

tur og de essentielle miljø- og klimaforbedringer, som producentansvaret potentielt kan medføre, vil ude-

blive. Der lægges stor vægt på, at det såkaldte engangsplastdirektiv ikke er skruet optimalt sammen, hvis det

skal bruges som inspiration for en global ramme. Eksempelvis har de forbud af plastprodukter, som er ind-

skrevet i direktivet, ikke medført, at forbruget er ændret til en cirkulær forretningsmodel såsom genbrugs-

løsninger. I stedet er mange tidligere plastprodukter eks. sugerør nu blot substitueret med sugerør i andre

materialetyper. I nogle tilfælde materialer, som er svære at genanvende eller er coatet med noget, der gør

materialet potentielt miljø- og sundhedsskadeligt. Plastindustrien bemærker, at der skal være en differentie-

ring i genanvendelses-begrebet, så der er forskel på, om en genanvendt plast kan bruges til at lave nye paller

(simpel kvalitet) eller nye fødevareemballager (høj kvalitet). Udvikling af internationale standarder for gen-

anvendt plast vil virkelig være godt for det globale marked for genanvendt plast, hvor gennemsigtighed og

troværdighed ift. de givne råmaterialer vil komme i højsædet. Endvidere vil det sikre en større forsyningssik-

kerhed for mere globalt orienterede virksomheder, der ønsker at anvende genanvendte plasttyper i deres pro-

duktion uden for EU.

Plastindustrien finder det vigtigt, at de livscyklusanalyser, der også bliver nævnt som metodisk tilgang, bliver

retfærdigt vægtet ift. hvilke produkter, plasten anvendes til, således at der også reflekterer fordelene ved

plast. Som eksempel nævnes at biler med meget plast vil være lettere end biler med meget metal og derved

reducere CO2 udslippet, ligesom plastindpakning af fødevarer kan mindske CO2 ved at bidrage til mindre

madspild.

Plastindustrien finder at flere formuleringer er meget brede og peger blandt andet på at regeringen vil ”redu-

cere både produktion og forbrug af plastik til bæredygtige niveauer”. De peger også på at Kommissionen læg-

ger op til: at plastikaftalen bør indeholde bestemmelser om: Overvågning, offentliggørelse af data, overhol-

delses- og ansvarlighedsmekanismer i alle faser af livscyklussen i) råvarer til fremstilling af plast ii) fremstil-

ling af plast og plastprodukter, herunder design osv.” Hertil bemærkes, at det kan forstås som om der skal

være fuldstændig gennemsigtighed inden for alle indholdsstoffer i plastråvarer og produkter, hvilket gør det

virkelig svært at være både råvareproducent og producent af plastprodukter i fremtiden, som ikke blot skal

kopieres direkte af andre virksomhedsejere. Plastindustrien er som udgangspunkt enige i, at der bør arbejdes

for en udfasning af de mest skadelige kemikalier inden for forbrugerprodukter, så længe der ikke gås på kom-

promis med andre essentielle parametre såsom muligheden for let tændelighed/brand eksempelvis. Funktio-

nen af det kemiske stof bør derved være med i vurderingerne om et muligt forbud. Plastindustrien undrer sig

over, at det skrives, at de nationale og regionale initiativer, der er igangsat til bekæmpelse af plastforurening i

MOF, Alm.del - 2022-23 (1. samling) - Bilag 22: Samlenotat om international aftale om plastikforurening

havene, har vist sig ikke at være tilstrækkelige. Det påpeges, at der i hvert fald på europæiske niveau er om-

fattende lovgivningstekster, som endnu ikke har fået mulighed for at virke. I forhold til transport og salg af

plast til genanvendelse gøres opmærksom på, at man længe har ønsket, at så meget af plasten som muligt –

også fra husholdninger – bliver sorteret og genanvendt på dansk jord. Det skaber en bedre tilgængelighed af

genanvendt plast, som vores producenter af produkter efterspørger. I forhold til ulovlig eksport af plast – of-

test ud over de europæiske grænser, så er det helt bestemt en udfordring der skal tages hånd om. Da der i

mange tilfælde allerede er vedtaget begrænsninger og forbud på området handler det om, at der bør sættes

ind overfor med håndhævelse, så den kan stoppes. Endelig peges på, at omstillingsprocessen for industrien

til cirkulær økonomi er og vil være en omfattende og langvarig proces, så der er behov for øget fokus på inno-

vation i brugen af genanvendte materialer. Både for at få stærkere, ensartede strømme i høj kvalitet, tilpasset

lovgivningen og ændret produktionsapparaterne, så de i højere grad kan håndtere materialerne.

Dansk Industri bifalder i høj grad, at der samarbejdes globalt om emnet. Et globalt problem kræver globale

løsninger. De finder det glædeligt, at fokus i aftalen er at skabe en global cirkulær økonomi for plast – og at

følge princippet om, at forureneren betaler, herunder gennem indførelse af producentansvar. Sidstnævnte

bør dog ikke begrænses til at være et spørgsmål om, hvem der betaler, men derimod betyde, at der reelt ind-

føres incitament til genbrug, design til genanvendelse og til brug af genanvendt plast. Det er fint at lade sig

inspirere af EU-lovgivning i udformningen af en global aftale. Dansk Industri vil i den forbindelse opfordre

til at se på det forslag til forordning om ecodesign (ESPR), der er fremlagt, frem for engangsplastdirektivet,

selv om sidstnævnte er vedtaget. Efter Dansk Industris opfattelse er engangsplastdirektivets bidrag til cirku-

laritet yderst begrænset. Dansk industri opfordrer derfor til at præcisere sidste halvdel af sætning ”Regerin-

gen arbejder for, at plastikaftalen får som ultimativt formål at stoppe plastikforurening, samt at reducere

både produktion og forbrug af plastik til bæredygtige niveauer”.

Efter Dansk Industris opfattelse er plastik – produktion og forbrug – i sig selv ikke problematisk, men anven-

delsen skal naturligvis ske i overensstemmelse med den cirkulære økonomis principper. Det kræver en livs-

cyklusanalyse af de præcise produkter at vurdere, hvad der miljømæssigt er det bedste materialevalg i et kon-

krete tilfælde, men det bemærkes, at plast i mange tilfælde bidrager til en bedre ressourceudnyttelse (f.eks.

madspild) og lavere CO2-udledning (f.eks. i transporten) end alternative materialer. I relation til Kommissio-

nens forslag over overvågning og offentliggørelse af data henvises til den debat, der pågår vedrørende det så-

kaldte digitale produktpas i ESPR-lovgivningen. Dansk Industri støtter øget transparens i værdikæderne,

men det bør være under den klare forudsætning, at virksomhederne bevarer kontrollen over forretningskriti-

ske data, herunder hvad der skal offentliggøres.

Dansk Industri støtter i lighed med regeringen, at forhandlingerne varetages af Kommissionen. Det er vigtigt,

at det sker inden for rammerne af EU’s kompetencer og den eksisterende EU lovgivning på området. For så

vidt angår brug af forbud og udfasning af materialer og produkter er det DI’s opfattelse, at stoffer som man

ikke ønsker forbrugere og miljø udsat for ved anvendelse af forbrugerprodukter, naturligvis heller ikke skal

kunne forekomme i plaststrømme. Dette bør imidlertid ikke forhindre brugen af de nødvendig stoffer i plast-

dele til eksempelvis medicinske instrumenter eller anden samfundskritisk anvendelse.

Danske Maritime peger på, at affald – herunder også plastik - fra skibe reguleres internationalt især igennem

MARPOL Annex V. Det fremsendte forslag er generelt og bredt, idet det omfatter plast generelt i forhold til

miljøet både til havs og i land. Det bemærkes i den forbindelse, at kun en mindre del af plastikforureningen i

verdens have kommer fra skibsfart og fiskeri. Dog finder Danske Maritime det vigtigt og rigtigt at bidrage til

at mindske den del af plastikforureningen, som måtte stamme fra maritim aktivitet. Det er derfor, at Danske

Maritime har engageret sig i Ocean Plastic Forum, som arbejder for at mindske havplast. I det lys hilses initi-

ativet om at indlede forhandlinger om en international aftale om plastikforurening velkommen.

Generelle forventning til andre landes holdninger

Baseret på drøftelser på rådsarbejdsgruppeniveau, forventes der generel opbakning til formandskabets for-

slag, med enkelte præciseringer angående kompetencespørgsmål. Det forventes, at samtlige medlemslande

støtter en aftale med et højt ambitionsniveau, med bindende mål og mekanismer, der har som overordnet

formål at stoppe plastforurening.

Danmark har, ligesom de nordiske EU-medlemslande, Sverige og Finland, samt Tyskland, Frankrig og Portu-

gal, tilsluttet sig en ikke-bindende højambitionskoalition – High Ambition Alliance (HAC) - for den globale

plastikaftale, som Norge og Rwanda har taget initiativ til. Koalitionens overordnede mål er at stoppe plastik-

forurening inden 2040. Det forventes, at EU, v. Kommissionen tilslutter sig koalitionen inden det første mel-

lemstatslige forhandlingsmøde i november 2022. Blandt andet Canada, Chile, Forenede Arabiske Emirater,

Peru, Schweiz, Storbritannien og Uruguay har også tilsluttet sig koalitionen. Der er også etableret en anden

MOF, Alm.del - 2022-23 (1. samling) - Bilag 22: Samlenotat om international aftale om plastikforurening

koalition, som USA har taget initiativ til, der arbejder for en aftale uden bindende globale mål og mekanis-

mer, med primært fokus på overordnede, kvalitative hensigtserklæringer og nationale handlingsplaner.

Regeringens generelle holdning

Regeringen byder udkastet til rådsafgørelse om bemyndigelse til på Den Europæiske Unions vegne at indlede

forhandlinger om en international aftale om plastikforurening velkommen. Regeringen er enig i, at der er

behov for handling for at begrænse og håndtere de store globale miljø, klima- og sundhedsudfordringer som

plastikforurening medfører.

Regeringen er åben over for, at forhandlingerne, inden for rammerne af EU’s kompetencer og den eksiste-

rende relevante EU-lovgivning, varetages af Kommissionen. Regeringen vil tilstræbe at forhandlingerne, i

overensstemmelse med praksis, indledes og føres i tæt konsultation med medlemsstaterne gennem det sær-

lige udvalg der skal udpeges af Rådet i overensstemmelse med TEUF artikel 218, stk. 4, og finder det vigtigt

at Kommissionens er i løbende og tæt dialog med det særlige udvalget.

Regeringen fremhæver nødvendigheden af, at aftalen bliver juridisk bindende bl.a. for at kunne give marke-

det sikkerhed til at innovere og investere i langtidsholdbare cirkulære løsninger.

Regeringen ønsker at se en eksplicit omtale i forhandlingsdirektiverne af aftalens ultimative, overordnede

mål, at stoppe plastikforurening, i overensstemmelse med UNEA resolution 5/14. Dertil støtter regeringen, at

forhandlingsdirektiverne udgør en ramme, der fastlægger EU's holdning til aftalens overordnede formål,

dens kerneelementer og vejledende principper, som centrale retningslinjer for EU's og dets medlemsstaters

forhandlere. Dertil lægger Regeringen vægt på, at der løbende udarbejdes positionspapirer i den relevante

rådsarbejdsgruppe.

Regeringen arbejder for, at aftalen tager udgangspunkt i grundprincipperne i både dansk, europæisk og in-

ternational miljøret, så som forureneren betaler-princippet og forsigtighedsprincippet, samt at EU’s affalds-

hierarki og definition af plastik kommer til at ligge til grund for aftalens bestemmelser.

Konkret bør aftalen fokusere på forebyggelse, reduktion af unødvendig plastik, tilskynde til genbrug og gen-

anvendelse af plastikprodukter, mindske forbrænding samt stoppe deponering af plastikaffald. Det er cen-

tralt, at plastikmaterialer og –produkter holdes i det økonomiske kredsløb med den højest mulige værdi

længst muligt. Regeringen lægger dertil vægt på, at forhandlingsdirektiverne i højere grad har fokus på at ud-

fase unødvendig, undgåelig og problematisk plastik gennem bl.a. design og substitution, innovation, nye cir-

kulære forretningsmodeller og ultimativt forbud. Endelig skal aftalen bidrage til at håndtere den eksisterende

plastikforurening til lands og havs.

Regeringen fremhæver nytten af initiativer som strategiske myndighedssamarbejder på tværs af lande, der

kan bestå af rådgivning og udveksling

af best practices,

forskning samt eksport af teknologier til affaldshånd-

tering og plastikoprydning.

Ud over plastforureningens negative konsekvenser for både land-, vand- og havmiljø, er forbrænding og de-

ponering af plastik skyld i en væsentlig del af de globale drivhusgasemissioner. Det er derfor centralt, at afta-

len har fokus på at løfte mest muligt plastikaffald op i affaldshierarkiet, således at affald til deponering og

forbrænding stoppes.

I de senere år er der kommet fokus på mikroplast som et potentielt miljø- og sundhedsproblem, men viden

om mikroplast er fortsat begrænset. Regeringen er dog af den opfattelse, at den globale plastikaftale bør følge

forsigtighedsprincippet i sin tilgang til mikroplast.

Regeringen er enig i, at krav til design af produkter ofte vil have afgørende betydning for, om et produkt i sid-

ste ende kan genbruges eller genanvendes, eller skal bortskaffes ved forbrænding eller deponi. Regeringen

finder det positivt, at de foreslåede forhandlingsdirektiver understreger nødvendigheden af, at plastikpro-

dukter designes til den cirkulære økonomi, herunder genbrug og genanvendelse.

MOF, Alm.del - 2022-23 (1. samling) - Bilag 22: Samlenotat om international aftale om plastikforurening

Regeringen arbejder for en udfasning af de mest skadelige kemikalier og additiver i plastik.

Regeringen fremhæver vigtigheden af, at aftalen bidrager til miljørigtig håndtering og genanvendelse af pla-

stikaffald.

Det er centralt for regeringen, at affaldsproblemer ikke eksporteres til tredjelande. For at sikre en miljørigtig

håndtering af plastikaffald er regeringen enig i, at plastikaftalen skal supplere den globale Basel-konvention

om kontrol med grænseoverskridende transport af farligt affald og bortskaffelse heraf, samt regionale aftaler

om transport af affald, og bidrage til en mere effektiv efterlevelse af dem, samt til forebyggelse af plastikforu-

rening under international transport generelt.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 7. september ved et grund- og nærhedsnotat om Kommis-

sionens oprindelige henstilling.

Miljøministeriet vil orientere udvalget efterhånden som forhandlingerne udvikler sig, og aftalens indhold,

herunder formål, omfang og mekanismer bliver klarere.