Europaudvalget 2022-23 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 8
Offentligt
2633188_0001.png
NOTAT
27. september 2022
2021 – 3031
Revision af ITS-direktivet
Formål og indhold
Kommissionen har den 14. december 2021 fremsat forslag til revi-
sion af ITS-direktivet.
Det eksisterende direktiv opstiller en ramme til støtte for koordine-
ret og sammenhængende indførelse og anvendelse af intelligente
transportsystemer (ITS) i EU, navnlig på tværs af medlemsstater-
nes grænser, og fastsætter de generelle betingelser, der er nødven-
dige med henblik herpå.
I den forslåede ændring af direktivet udvides kravene til ITS både i
bredden og i dybden. Der stilles i det nye forslag krav om tilveje-
bringelse og indsamling af en række data på området, som der før-
hen kun har været krav om deling af. Derudover omfattes kravene
til at gælde alle veje (på nær mindre private veje), hvor kravene før-
hen kun har været gældende for TEN-T-vejnettet. Afhængigt af vej-
og datatype vil kravet gælde fra december 2025, 2026 eller 2028.
Fsva. det statslige vejnet er de fleste krav om tilvejebringelse af
data allerede indfriet med undtagelse enkeltdele. Her er der derfor
ikke større økonomiske konsekvenser forbundet med forslaget. Da-
takravene på det kommunale vejnet kan dog medføre betydelige
omkostninger. KL har foreløbigt angivet, at kravene kan forventes
at medføre merudgifter på 300-500 mio. kr. til opstart samt 150-
250 mio. kr. årligt til drift, hvilket forventes at udløse et krav om
økonomiske kompensation fra kommunerne.
Det udækkede krav på det statslige område omhandler ledige plad-
ser på sikrede rastepladser, hvilket vil være til gavn for chauffører-
hvervet. Det er således Transportministeriets vurdering, at merud-
gifterne til data for de sikrede rastepladser kan og bør afholdes af
erhvervet. Transportministeriet vurderer, at dette er muligt, da det
forudsættes, at der kan opkræves betaling for indgangen til raste-
pladserne.
EUU, Alm.del - 2022-23 (1. samling) - Bilag 8: Kopi af TRU alm. del (20211) bilag 403: Orientering om baggrundsnotater om aktuelle EU-sager på transportområdet forud for den mundtlige orientering af Transportudvalget 30/9-22
2633188_0002.png
Side 2/2
Forhandlingssituationen
Der blev på Rådsmødet den 2. juni 2022 opnået generel indstilling
på forslaget. I forhandlingerne har medlemsstaterne overordnet set
været positivt indstillede over for revisionen af ITS-direktivet.
Flere medlemsstater har dog udtrykt bekymring for, at der stilles
krav om at tilvejebringe data, der ikke eksisterer i dag, samt at
Kommission vil få et for omfattende mandat til at implementere di-
rektivet gennem delegerede retsakter. Man nåede dog i forbindelse
med den generelle indstilling til enighed om,
at beslutningen om
hvilke data, der skal deles, for hvilket vejnet, og fra hvornår, udsky-
des til senere og vedtages i forbindelse med selvstændigt imple-
menteringsretsakter. I praksis betyder dette, at niveauet for udrul-
ning på det kommunale vejnet først fastlægges i forbindelse med
udarbejdelse af senere retsakter.
Trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet forventes igangsat i
oktober 2022, idet det tjekkiske formandskab har afventet behand-
ling af forslaget i Europa-Parlamentet.
Regeringens generelle holdning
Regeringen er generelt positivt indstillet over for udbredelse af ITS,
Regeringen noterer sig, at der med initiativet vil blive stillet øgede
krav til indhentning af data, som ikke eksisterer i dag. Regeringen
finder det vigtigt, at de administrative omkostninger står på mål
med de gevinster, som erhvervet får.
Regeringen lægger stor vægt på, at kravet til data begrænses til det
statslige vejnet, og at der sikres fleksible data for fremskaffelsen af
data. Regeringen mener ikke, at offentlige myndigheder skal tilve-
jebringe data for sikrede parkeringspladser. Regeringen mener, at
kravet til datatyper skal begrænses til det væsentlige.