Europaudvalget 2022-23 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 8
Offentligt
2633187_0001.png
NOTAT
27. september 2022
2021-3031
Kommissionens forslag til revision af TEN-T-
forordningen
Kommissionen offentliggjorde den 14. december 2021 forslag til re-
vision af TEN-T-forordning, og den 27. juli 2022 offentliggjorde
Kommissionen et ændringsforslag til det oprindelige forslag. For-
målet med ændringsforslaget er at tilpasse TEN-T-forordningen
som følge af krigen i Ukraine, hvor Kommissionen blandt andet fo-
reslår at fjerne Rusland og Belarus fra TEN-T-nettet.
Det transeuropæiske transportnet (TEN-T) er en EU-politik, der
fastlægger de geografisk vigtigste transportårer i EU, samt fælles-
krav og standarder for de enkelte transportformer, der indgår på
TEN-T-nettet.
Formål og indhold
Med revisionen af forordningen tilføjes det tredje lag i TEN-T sam-
arbejdet med tilføjelsen af en grønnere europæisk infrastruktur
med det formål at understøtter trivslen af grønne transportformer,
samt synergien mellem disse. Hertil skal TEN-T-nettets mod-
standsdygtighed over for klimaforandringer forbedres og imple-
menteringen skal gøres mere effektiv ved at sikre bedre rapporte-
rings- og overvågningsinstrumenter.
Der foreslås samtidig nye krav for transportområderne omfattet i
TEN-T forordningen, hvilket er jernbaneområdet, vejområdet, det
maritime område, luftfartsområdet, indre vandveje, multimodale
godsterminaler og byknudepunkter.
Forhandlingssituationen
I forhandlingerne har medlemsstaterne overordnet set udtrykt op-
bakning til Kommissionens forslag, hvor alle medlemsstater har
udtrykt sig positivt over for intentionen og formålet med forslaget.
Flere medlemsstater har dog udtrykt bekymring over, at blandt an-
det kravet om byknudepunkter gøres obligatorisk uanset sam-
fundsøkonomiske hensyn, og at Kommissionen får beføjelser i im-
EUU, Alm.del - 2022-23 (1. samling) - Bilag 8: Kopi af TRU alm. del (20211) bilag 403: Orientering om baggrundsnotater om aktuelle EU-sager på transportområdet forud for den mundtlige orientering af Transportudvalget 30/9-22
2633187_0002.png
Side 2/2
plementeringen af forordningen, som ikke afspejler medlemslan-
denes suverænitet på området samt at administrative byrder over-
stiger gevinsten ved dem.
Der er i forbindelse med forhandlingerne udarbejdet en række
kompromisforslag, som generelt imødekommer medlemsstaternes
bekymringer. Disse går bl.a. på at gøre infrastrukturkravene, her-
under kravet til byknudepunkter, fleksible ift. samfundsøkonomi-
ske hensyn, at indskrænke af Kommissionens beføjelser samt en
reduktion af medlemsstaternes administrative byrde, bl.a. ved at
lempe på rapporteringskrav.
Regeringens generelle holdning
Regeringen ser positivt på forslaget om revision af forordningen
med henblik på at sikre, at forordningens krav og forpligtigelser er
tidssvarende. Regeringen støtter op om den overordnede målsæt-
ning om udbygningen af et fælles europæisk transportsystem, der
har til formål at effektivisere og øge mobiliteten samt at bidrage til
og understøtte målsætningerne, som er fastsat i Den europæiske
grønne pagt.
Samtidig ser regeringen det som positivt, at der i kompromisforsla-
get gives fleksibilitet til de enkelte medlemslande; at de admini-
strative omkostninger har et fornuftigt niveau samt; at Kommissio-
nens rolle i implementeringen følger praksis på området. Regerin-
gen finder det vigtigt, at disse forslag fastholdes.
I fastlæggelsen af krav til de enkelte transportformer finder rege-
ringen det vigtigt, at kravene i TEN-T-forordningen tilfører en
grænseoverskridende EU-merværdi ved at understøtte den interre-
gionale og internationale transport af gods og passagerer på tværs
af Europa. Lokale infrastrukturudfordringer bør derimod håndte-
res på lokalt, regionalt og nationalt.
På vejområdet finder regeringen det vigtigt, at medlemsstaterne
ikke forpligtiges til at sikre opfyldelse af kravet om, at der langs
TEN-T-nettet skal være etableret sikre parkeringsområder med en
maksimal afstand på 100 km mellem parkeringsområderne. Tilve-
jebringelsen af øget kapacitet, som sikrer, at lastbilschauffører kan
afholde deres lange hvil, er en opgave, der tilfalder erhvervet og
ikke medlemsstaterne.