Europaudvalget 2022-23 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 46
Offentligt
2635171_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
10. oktober 2022
Skriftlig forelæggelse af forslag til implementering af EU-instrument
til understøttelse af nationale lønkompensationsordninger (SURE)
ændring af beslutning for Cypern, Grækenland, Polen, Portugal
og Tjekkiet
Denne skriftlige forelæggelse vedrører Kommissionens forslag af 28. september
5. oktober 2022 om ændring af implementerende retsakter om lån til hhv. Cypern,
Grækenland, Polen, Portugal og Tjekkiet under EU-instrument til finansiel assi-
stance til nationale lønkompensationsordninger mv. (SURE).
Forelæggelsen giver et prioriteret uddrag af sagen. Der henvises generelt til samle-
notatet om sagen.
Forslag om SURE-lån til 16 EU-lande
EU-landene vedtog i maj 2020 et nyt EU-finansieringsinstrument til at yde finansiel
assistance til EU-lande, som er økonomisk udfordret i lyset af COVID-19-krisen,
mhp. at understøtte nationale ordninger mod ledighed såsom lønkompensations-
ordninger o.l. tiltag (”Support to mitigate Unemployment Risks in an Emergency”
SURE).
Kommissionen har 28. september
5. oktober 2022 fremsat forslag til ændring af
implementerende retsakter om lån til hhv. Cypern, Grækenland, Polen, Portugal og
Tjekkiet under EU-instrument til finansiel assistance til nationale lønkompensati-
onsordninger mv. (SURE). Der er tale om forhøjelse af lån og/eller udvidelse af de
tiltag, som vil kunne opstå støtte under SURE:
Cypern:
Lån forhøjes fra 0,60 til 0,63 mia. euro
Grækenland:
Lån forhøjes fra 5,27 til 6,17 mia. euro
Polen:
Lån forhøjes ikke. Tiltag, der kan opnå støtte, revideres.
Portugal:
Lån forhøjes fra 5,93 til 6,23 mia. euro
Tjekkiet:
Lån forhøjes fra 2,00 til 4,50 mia. euro
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
EUU, Alm.del - 2022-23 (1. samling) - Bilag 46: Skriftlig forelæggelse vedr. ændring af retsakter om lån til hhv. Cypern, Grækenland, Polen, Portugal og Tjekkiet under SURE
Side 2 af 2
I alt har 19 EU-lande indtil videre ansøgt om og er blevet tildelt lån under SURE
for samlet ca. 93,8 mia. euro ud af en samlet pulje på 100 mia. euro, hvoraf aktuelt
ca. 91,8 mia. euro er udbetalt. Når forhøjelsen af det tildelte lånebeløb til Cypern,
Grækenland, Portugal og Tjekkiet er godkendt af Rådet, vil det samlede tildelte lå-
nebeløb udgøre ca. 98,2 mia. euro. Det omfatter også en endnu ikke godkendt for-
højelse af lån til Kroatien og Litauen som beskrevet i samlenotat ifm. ECOFIN 4.
oktober 2022. Der kan tildeles nye lån under SURE indtil 31. december 2022.
Lande, som modtager lån under SURE, ventes generelt at kunne opnå finansiering
via SURE-lånene på mere attraktive vilkår, end de vil kunne på egen hånd.
Forslagene til ændring af de implementerende retsakter skal vedtages af Rådet med
kvalificeret flertal. EU-landene ventes at støtte forslagene. Forslagene ventes ende-
ligt vedtaget ultimo oktober 2022.
De implementerende retsakter fastlægger rammerne for finansiel assistance, herun-
der lånebeløb, gennemsnitlig løbetid for lån og hvilke nationale lønkompensations-
ordninger, der kan modtage finansiel assistance. Kommissionen og et modtagerland
indgår bilateralt en låneaftale, som udmønter og fastlægger de nærmere bestemmel-
ser vedr. den finansielle assistance.
Regeringen vil tilslutte sig den enighed om ændring af beslutninger om SURE-lån
til Cypern, Grækenland, Polen, Portugal og Tjekkiet, der kan opnås på grundlag af
Kommissionens forslag. Lånet ventes overordnet at bidrage til stabilitet og til at
mindske konsekvenserne af COVID 19-krisen i de pågældende lande.
Regeringen har i forhandlingerne om SURE-forordningen arbejdet for danske in-
teresser iht. Folketingets Europaudvalgs mandat af 6. april 2020. I den forbindelse
har regeringen sikret, at det lægges til grund, at EU-lande, som modtager den finan-
sielle assistance, respekterer
EU’s grundlæggende rettigheder, som også omfatter
enhver form for diskrimination.
Det bemærkes derudover, at SURE-forordningen ikke muliggør suspendering af
midler, hvis modtagerlandet ikke efterlever retsstatsprincipper.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister