Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 8
Offentligt
2634943_0001.png
Europaudvalget
Offentligt
2022
KOM (2022) 0440 - Bilag 1
Offentligt
Enhed
Jura og International
Sagsbehandler
Eva Ejdrup Winther
Koordineret med
BUVM, BM, Lige og
UIM.
Sagsnr.
2021 - 6522
Doknr.
615852
Dato
05-10-2022
Grund- og nærhedsnotat om den europæiske
plejestrategi
Nyt notat
Meddelelse fra Kommissionen om den europæiske plejestrategi (KOM(2022)
440), Forslag til rådshenstilling om adgang til økonomisk overkommelig
langtidspleje af høj kvalitet (KOM(2022) 441) og Forslag til rådshenstilling om
revisionen af Barcelonamålene for førskoleundervisning og børnepasning
(KOM(2022) 442).
1. Resumé
Kommissionen har d. 7. september 2022 fremsat en meddelelse om den
europæiske plejestrategi samt forslag til rådshenstilling om adgang til
økonomisk overkommelig langtidspleje af høj kvalitet og forslag til
rådshenstilling om revisionen af Barcelonamålene for førskoleundervisning og
børnepasning.
Meddelelsen og forslagene til rådshenstillinger er ikke juridisk bindende og har
ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, eller beskyttelsesniveauet. Eventuelle
nationale tiltag som følge af rådshenstillingerne vil kunne medføre
statsfinansielle konsekvenser.
2. Baggrund
Kommissionen har ved KOM(2022) 440, 441 og 442 af 7. september 2022
fremsat en meddelelse om den europæiske plejestrategi samt forslag til
rådshenstilling om adgang til økonomisk overkommelig langtidspleje af høj
kvalitet og forslag til rådshenstilling om revisionen af Barcelonamålene for
førskoleundervisning og børnepasning (herefter benævnt som dagtilbud).
Forslaget til rådshenstilling om pleje af længevarende karakter er baseret på
artikel 292 i TEUF sammenholdt med artikel 153, stk. 1, litra k), i TEUF, som
giver Unionen mulighed for at handle med hensyn til "modernisering af de
sociale beskyttelsessystemer".
Forslaget
om revisionen af Barcelonamålene
er baseret på artikel 292 i
traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), i henhold til
hvilken Rådet vedtager henstillinger på forslag af Kommissionen, sammenholdt
med artikel 153, stk. 1, litra i), i TEUF efter hvilken EU støtter og supplerer
medlemsstaternes indsats for så vidt angår lige muligheder for mænd og
kvinder på arbejdsmarkedet.
Rådshenstillinger vedtages alene af Rådet og vedtages gennem et kvalificeret
flertal. Meddelelsen og forslag til de to rådshenstillinger blev oversendt til Rådet
i dansk sprogversion d. 9 september 2022.
1
 BEU, Alm.del - 2022-23 (1. samling) - Bilag 8: Grund- og nærhedsnotat om den europæiske plejestrategi
2634943_0002.png
3. Formål og indhold
Kommissionen ønsker med den europæiske plejestrategi at sætte en
dagsorden for forbedring af situationen for både omsorgspersoner og
plejemodtagere. Den opfordrer til at fremme adgangen til økonomisk
overkommelige og tilgængelige pleje- og dagtilbudsordninger af høj kvalitet og
forbedre arbejdsvilkårene og balancen mellem arbejdsliv og privatliv for
omsorgspersoner.
Plejestrategien skal bidrage til at realisere principperne om adgang til
økonomisk overkommelig pleje af høj kvalitet i den europæiske søjle for sociale
rettigheder og bidrage til at nå de overordnede mål for beskæftigelse og
fattigdomsbekæmpelse for 2030 overalt i EU, som EU's stats- og
regeringschefer bød velkommen på topmødet i Porto i maj 2021.
Kernen i den europæiske plejestrategi er to forslag til rådshenstillinger om
henholdsvis revisionen af Barcelonamålene for førskoleundervisning og
børnepasning (dagtilbud) samt adgang til økonomisk overkommelig
langtidspleje af høj kvalitet. Begge rådshenstillinger omhandler plejens
tilstrækkelighed, tilgængelighed og kvalitet samt plejernes arbejdsvilkår.
Om forslag til rådshenstilling om langtidspleje
I Kommissionens forslag til rådshenstilling om langtidspleje opfordres
medlemsstaterne til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at tackle fælles
udfordringer inden for langtidspleje. Der lægges blandt andet op til:
•
Medlemsstaterne opfordres til at styrke den sociale beskyttelse af
langtidspleje og forbedre tilstrækkeligheden og tilgængeligheden af
langtidsplejeydelser.
Et sæt kvalitetsprincipper og retningslinjer for kvalitetssikring, der
bygger på tidligere arbejde i Komiteen for Social Beskyttelse, foreslås.
Medlemsstaterne opfordres til, at der gøres en indsats for at sikre fair
arbejdsvilkår og forbedre opkvalificerings- og omskolingsmulighederne
i plejesektoren, samtidig med at der sættes fokus på det betydelige
bidrag fra uformelle plejere samt deres behov for støtte.
At forhold vedrørende indrejsebetingelser og rettigheder i
medlemslandene for langtidsplejearbejdere fra lande uden for EU
undersøges, herunder merværdien og gennemførligheden af at udvikle
ordninger på EU plan med henblik på at tiltrække plejepersonale uden
for EU.
Der opstilles en række principper for forsvarlig politisk styring og
bæredygtig finansiering.
•
•
•
•
Om forslag til rådshenstilling om revision af Barcelonamålene
I Kommissionens udkast til rådshenstillingen, opfordres medlemsstaterne til:
•
At opfylde de reviderede mål for deltagelse i dagtilbud inden udgangen af
2030: mindst 50 % af alle børn under 3 år og mindst 96 % af alle børn fra 3
år til den skolepligtige alder bør deltage i dagtilbud (hvoraf sidstnævnte mål
allerede er aftalt inden for den strategiske ramme for det europæiske
samarbejde inden for uddannelse)
at sikre et tilstrækkeligt antal timers dagtilbud, så forældre på meningsfuld
vis kan udøve lønnet arbejde
at udligne forskellen med hensyn til deltagelse i dagtilbud mellem børn, der
er truet af fattigdom eller social udstødelse, og alle andre børn
at foretage tiltag til at forbedre kvaliteten af, adgangen til og den
økonomiske overkommelighed af inkluderende dagtilbud for alle børn og
2
•
•
•
 BEU, Alm.del - 2022-23 (1. samling) - Bilag 8: Grund- og nærhedsnotat om den europæiske plejestrategi
2634943_0003.png
indføre en lovsikret ret til dagtilbud under hensyntagen til tilgængeligheden
og varigheden af tilstrækkeligt velbetalt familieorlov
•
at sikre fair arbejdsvilkår for personale i dagtilbud, samtidig med at der
træffes foranstaltninger til at forbedre balancen mellem arbejdsliv og
privatliv for forældre og til at mindske den kønsbestemte omsorgsforskel.
Kommissionen vil forbedre udviklingen af ordentlige monitorerings- og
evalueringssystemer i samarbejde med medlemsstaterne, og den vil overvåge
gennemførelsen af henstillingen og vejlede medlemsstaterne i deres indsats på
dette område gennem det europæiske semester med målrettede analyser og
støtte og gennem at fremme og lette udvekslingen af god praksis, gensidig
læring og teknisk kapacitetsopbygning.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Ikke relevant.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant, da der ikke er tale om
bindende lovgivning.
6. Gældende dansk ret
Meddelelsen og de to rådshenstillinger omfatter dagtilbud og pleje af
længerevarende karakter i bred forstand. Dette er reguleret i dagtilbudsloven
og serviceloven.
Lovlige migrationsmuligheder for tredjelandsborgere er reguleret i
udlændingeloven. Det bemærkes,
at EU’s retsakter på indvandringsområdet er
omfattet af det danske retsforbehold.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Der er tale om rådshenstillinger uden lovgivningsmæssige krav, og de har
dermed ikke umiddelbar indvirkning på dansk ret.
Økonomiske konsekvenser
De to rådshenstillinger har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske
eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. Eventuelle nationale tiltag som følge
af rådshenstillingerne vil kunne medføre statsfinansielle konsekvenser.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
De to rådshenstillinger skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.
8. Høring
Kommissionens meddelelse og de to forslag til rådshenstillinger har været
sendt i høring i EU-specialudvalget for arbejdsmarkedet og sociale forhold
samt EU-specialudvalget for Uddannelse og Ungdom med frist den 23.
september 2022.
Der er modtaget høringssvar fra Kommunernes Landsforening (KL), Dansk
Arbejdsgiverforening (DA), Danske Lærerorganisationer International (DLI),
Danske Handicaporganisationer (DH) og Børne- og Ungdomspædagogernes
Landsforbund (BUPL).
Kommunernes Landforening (KL)
Vedrørende
forslag til revision af Barcelonamålene for førskoleundervisning
3
 BEU, Alm.del - 2022-23 (1. samling) - Bilag 8: Grund- og nærhedsnotat om den europæiske plejestrategi
2634943_0004.png
og børnepasning
bakker KL op om dag- og fritidstilbud af høj kvalitet til alle børn
samt lige adgang til dagtilbud. Derudover udtrykkes vigtigheden af børns
deltagelse i dagtilbud af høj kvalitet for børns udvikling og trivsel. KL finder det
afgørende, at kommunerne har frihed til at tilrettelægge tilbuddene efter lokale
behov og rammebetingelser, så længe kommunerne lever op til de statslige
regler. Dertil fremhæver KL, at dette sikrer bedst mulig kvalitet, lokalt
engagement og ejerskab i at skabe tilbud af høj kvalitet.
Vedrørende
forslag til rådshenstilling om adgang til økonomisk overkommelig
langtidspleje af høj kvalitet
finder KL, at Danmark allerede har et højt niveau af
professionel pleje for ældre og personer med nedsat funktionsevne
sammenlignet med andre medlemsstater. For så vidt angår udarbejdelsen af
nationale handlingsplaner samt rapporter for kontinuerlig forbedring af plejen
mener KL, at disse ikke må medføre uhensigtsmæssige krav til dokumentation
mv. i kommunerne. Ligeledes ønsker KL ikke unødige administrative byrder med
hensyn til henstillingens pkt. 6. Vedrørende henstillingens pkt. 9 om støtte til
ikke-professionelle plejeydere finder KL, at man i Danmark ikke har udviklet
omfattende tilbud til denne gruppe. Hertil finder KL, at hvis dette bliver et krav,
vil det fremover medføre merudgifter for det offentlige, da man på nuværende
tidspunkt ikke har lovkrav om uddannelse, rådgivning eller psykologisk støtte til
pårørende, der varetager uformel pleje.
Dansk arbejdsgiverforening (DA)
DA forholder sig alene til de dele, hvor rådshenstillingerne og meddelelsen
berører arbejdsmarkedet.
I forhold til Kommissionens
meddelelse om en europæisk plejestrategi
problematiserer DA, at Kommissionen bevæger sig ind på områder, som
henhører under arbejdsmarkedets parter. Dette gælder bl.a. Kommissionens
ønske om at finansiere projekter, der vil fastlægge kriterier for vurdering af den
sociale og økonomiske værdi af arbejde i forskellige sektorer. DA finder
derudover, at sådanne undersøgelser kan påvirke lønniveauer indirekte,
ligeledes Kommissionens konklusion om for lave lønniveauer i sektoren. Hertil
fremhæver DA, at lønforhold falder uden for Kommissionens kompetence, jf.
TEUF art. 153, stk. 5.
DA mener ikke, at der er belæg for konklusionen generelt på EU-plan i forhold til
løn og arbejdsvilkår og opfordrer til, at punkt 7, a) og de tilhørende betragtninger
helt udgår af rådshenstillingen.
For så vidt angår tiltrækning af arbejdskraft fra tredjelande, er DA enig i, at det
er nødvendigt at undersøge, hvordan udbuddet af arbejdskraft i EU kan øges.
Selv om Danmark ikke er omfattet af EU lovgivning om indrejse for
tredjelandsborgere på grund af retsforbeholdet, finder DA det positivt, hvis det
samlede udbud af arbejdskraft øges i de øvrige EU-lande.
Vedrørende Kommissionens opfordring til EU-agenturer om at styrke
datagrundlaget inden for ligestilling mener DA, at analyser og udvikling af
indikatorer for lønforhold ikke bør berøres.
Med hensyn til
forslag til rådshenstilling om adgang til økonomisk overkommelig
langtidspleje af høj kvalitet
fremfører DA, at Kommissionens bringer en
forsimplet forklaring af manglen på arbejdskraft inden for plejesektoren på EU-
plan og dertil manglende belæg. DA forklarer, at der er generelt mangel på
arbejdskraft i EU samt har medlemsstaterne forskellige systemer inden for
plejesektoren, hvorfor data er svært at sammenligne. DA finder det problematisk,
at Kommissionen klart konkluderer, at hele sektoren er underbetalt uden belæg,
og forslaget vil forpligte medlemsstaterne til at fokusere på disse dele gennem
nationale handlingsplaner samt overvågning og opfølgning i Det Europæiske
Semester.
4
 BEU, Alm.del - 2022-23 (1. samling) - Bilag 8: Grund- og nærhedsnotat om den europæiske plejestrategi
2634943_0005.png
For så vidt angår eksisterende lovgivning om arbejdsvilkår, finder DA det uklart,
hvorvidt det er Kommissionens hensigt, at pkt. 7 om sikring af fair arbejdsvilkår
alene er rettet mod personer, der udøver pleje, men som skulle falde uden for
arbejdsvilkårsdirektivet, eller om Kommissionen mener, at der er problemer med
efterlevelsen af arbejdsvilkårsdirektivet i plejesektoren.
I forhold til
”Attraktiv erhvervsmæssig status” (pkt. 8 (e))
henviser Kommissionen
til, at ’atypiske’ beskæftigelsesformer er udbredt inden for langtidspleje, hvorfor
Kommissionen foreslår, at medlemsstaterne skal sikre plejere en ’attraktiv
erhvervsmæssig status’.
DA finder ikke, at ’atypiske ansættelsesformer’ er
udbredt i plejesektoren i Danmark.
Med hensyn til uformel pleje er DA enig i Kommissionens konklusion om, at
uformel pleje er et problem for samfundet og deler ligeledes vurderingen af, at
særligt kvinder er uformelle plejere og varetager største del af omsorgsarbejdet
i familien. DA mener, at det er vigtigt, at der er gode muligheder for formel pleje,
så uformel pleje ikke bliver tvungen. Dertil fremhæver DA, at det især er
problematisk for ligestillingen, hvis man fokuserer på at gøre uformel pleje mere
attraktiv, da det primært er kvinder, der varetager uformel pleje. For de personer,
der ønsker at udøve uformel pleje, er DA enig med Kommissionen i, at det er
vigtigt, at eventuel finansiel støtte ikke må hæmme deltagelsen i
arbejdsmarkedet.
I forhold til
forslag til revision af Barcelonamålene for førskoleundervisning
og børnepasning
støtter DA målet om at forbedre tilgængeligheden for kvalitets
pleje for børn på EU-plan. Ligeledes enighed om, at adgang til pasning af børn
er vigtigt for kvindernes adgang til arbejdsmarkedet. DA finder det positivt, at
Kommissionen lægger vægt på, at tilgængeligheden øges således, at forældre
med mere atypiske arbejdstider har mulighed for pasning af deres børn. DA
ønsker, at overvågning af overholdelsen af Barcelona-målene bør prioriteres i
regi af Det Europæiske Semester. Vedrørende arbejdsvilkår og løn (pkt. 16)
finder DA, af samme grunde som til forslaget om rådshenstilling om langtidspleje,
at afsnittet om løn og arbejdsvilkår ikke bør inkluderes.
Danske Lærerorganisationer International (DLI)
DLI indgiver alene høringssvar til
forslag til revision af Barcelonamålene for
førskoleundervisning og børnepasning.
DLI bakker op om, at der i forslaget er et større fokus på kvalitet i dag- og
fritidstilbud for børn samt på de ansattes arbejdsvilkår i sektoren sammenlignet
med målene i dag. Dog finder DLI kvalitetsbegrebet uklar, og fremhæver, at der
er en overbetoning af at udvikle omfattende indikatorer, der kunne indgå
eksempelvis i Det Europæiske Semester. DLI påpeger, at der er en risiko for, at
forslaget skævrider EU’s uddannelsespolitik yderligere, hvor der sker en
overbetoning af indikatorer og en underbetoning af en sammenhængende
uddannelsespolitik. DLI kritiserer derfor den manglende balance i forslaget samt
i uddannelsespolitikken.
Vedrørende forslagets krav til medlemsstaternes indsamling af data, herunder
sikring af, at disse er sammenlignelig på EU-plan, stiller DLI sig skeptisk over for
hvorvidt dette reelt bidrager til, at forskellige medlemsstaters indhold og rammer
for dag- og fritidstilbud kan sammenlignes, og henviser til, at det er velkendt, at
de
tekniske
krav
til
dataindsamling
ikke
nødvendigvis
sikrer
sammenligneligheden mellem forskellige systemer.
For så vidt angår tildeling af EU-midler og
–instrumenter,
finder DLI, at der er en
risiko for, at midlerne går til initiativer, der ikke fremmer kvaliteten af dag- og
fritidstilbud for børn.
Derudover problematiser DLI, at der ikke er meget rum til, at de fagprofessionelle
kan udøve praksis baseret på faglige vurderinger og udvikle praksis baseret på
5
 BEU, Alm.del - 2022-23 (1. samling) - Bilag 8: Grund- og nærhedsnotat om den europæiske plejestrategi
2634943_0006.png
adækvat forskningsbaseret viden, hvis politikken på området i for høj grad skal
basere sig på indsamlet data til brug i en europæisk komparativ kontekst. DLI
finder
det
derudover
problematisk,
at
det
er
Social-
og
Beskæftigelsesudvalgene, der skal bidrage til udvikling af yderligere indikatorer
(jf. 23.d), da ingen af disse udvalg har kompetencer på det pædagogiske
område. Hertil ønsker DLI at udtrykke bekymring for den ubalance, der er i de
beskæftigelsesmæssige målsætninger i forslaget og kvalitet i de pædagogiske
tilbud for børn, som man gerne så var omdrejningspunktet for forslaget. I
forlængelse heraf fremhæves, at kravene til den nødvendige fleksibilitet på
arbejdsmarkedet, der kan understøtte fokusset, ikke er nævnt.
DLI er enige i betydningen af "personalets arbejdsvilkår og færdigheder" (jf. stk.
16 og 17), men finder stk. 16 om "rimelige arbejdsvilkår" kortfattet og mangler
indhold af betydningen af et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø for kvaliteten i
sektoren. I stk. 17 om "kvalifikationsbehov" bemærker DLI, at betydningen af
eksempelvis de pædagogiske fag i grund- samt efter- og videreuddannelse ikke
er nævnt.
Endvidere påpeger DLI, at der kan være en risiko for mangel på meningsfuld
implementering af henstillingen grundet udfordringen af oversættelse af
forslagets indhold og intention til en national kontekst.
DLI finder det
beklageligt, at der kun er en enkelt henvisning til FN’s konventions
om barnets rettigheder. Hertil fremhæver DLI vigtigheden af opmærksomhed
omkring børns rettigheder i de pædagogiske tilbud i medlemsstaterne.
Ydermere ønsker DLI en styrket dialog med EU-Specialudvalget for Uddannelse
og Ungdoms medlemmer og relevante ministerier, når det gælder tværgående
forslag som denne. DLI beklager derfor, at der ikke har været indkaldt til møde
siden april 2019.
Danske Handicaporganisationer (DH)
DH forholder sig alene til
rådshenstilling om adgang til økonomisk overkommelig
langtidspleje af høj kvalitet,
da denne omhandler ældre og mennesker med handicap.
DH udtrykker opbakning til en fælles europæisk plejestrategi. Bl.a. finder DH det
positivt, at der laves faglige kvalitetsstandarder for langtidslejen. DH ser et behov for at
styrke de forebyggende og tidlige indsatser, arbejdsvilkår og grunduddannelse for
professionsfagene, inddragelsen af civilsamfundet, fokus på pårørende,
monitoreringen og tilsynet med området. Ydermere et ønske om at sikre en bæredygtig
økonomi.
Endvidere finder DH det afgørende, at visitationen til langtidspleje tager afsæt i
faglighed og borgernes indflydelse på valg af indsats, en rimelig sagsbehandlingstid, at
der er rette tilbud til stede, og at området er båret af en bæredygtig og solidarisk
finansiering.
Ligeledes bakker DH op om etablering af en fælles Task Force til udvikling af statistik og
videndeling på tværs af medlemsstaterne, samt at der investereres i at udvikle og
forskes i digitale løsninger. DH er endvidere begejstret for forslaget om udarbejdelse af
nationale handlingsplaner. Derudover bakker DH op om udpegelse af en national
koordinator.
DH opfordrer til, at mennesker med handicap og deres handicaporganisationer
inddrages i udviklingen af tiltag og løsninger, herunder også statistik og vidensdeling på
området.
Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL)
BUPL indgiver alene bemærkninger til
forslag til revision af Barcelonamålene for
førskoleundervisning og børnepasning.
6
 BEU, Alm.del - 2022-23 (1. samling) - Bilag 8: Grund- og nærhedsnotat om den europæiske plejestrategi
2634943_0007.png
BUPL finder det særligt positivt, at henstillingen berører vigtigheden af kvalitet på
dagtilbudsområdet.
Vedrørende afsnittene om ”Bevidsthed om Rettigheder” samt ”Kvalitet”, finder BUPL
det centralt, at relevant international lovgivning som f.eks. Børnekonventionens artikel
12 nævnes, da denne skaber rammen om det gode børneliv. Endvidere fremfører BUPL,
at man finder det bekymrende, at forslaget primært har fokus på at øge
arbejdsudbuddet fremfor at skabe rammer for bedre kvalitet i dagtilbud.
I forhold til afsnittet ”Personalets arbejdsvilkår og færdigheder” ønsker BUPL, at der
nævnes, at medlemsstaterne aktivt skal reducere nuværende barrierer til efter- og
videreuddannelse. Endvidere finder BUPL det centralt, at medlemsstaterne
tilvejebringer passende finansiering for at sikre, at der i fremtiden er rette kompetencer
i professionen, herunder attraktive karriereveje for undervisere på alle niveauer.
Med hensyn til afsnittet ”7.0 Kvalitet” henviser BUPL til, at der i Danmark vedtaget
lovbestemte minimumsnormeringer. BUPL finder, at kvalitetsbegrebet i forslaget
uklart, og der er en overbetoning af at udvikle omfattende indikatorer, der kan indgå i
Det Europæiske Semester, og som ikke giver tydeligt billede af om medlemsstaterne
udvikler dag- og fritidstilbud af en kvalitet, der bidrager til at sikre børnenes trivsel og
udvikling.
BUPL finder derfor, at forslaget risikerer at bidrage til den skævvridning, som generelt
ses i EU’s uddannelsespolitik, hvor der sker en overbetoning af indikatorer og en
underbetoning af en sammenhængende uddannelsespolitik til gavn for børns og unges
faglige og sociale udvikling og trivsel.
BUPL finder det særdeles positivt ved selve revisionen, at Kommissionen har et højt
ambitionsniveau, men uden stærkere social investering i attraktive dagtilbud er det
vanskeligt. I flere EU-lande med tidlig skolestart er der særlige udfordringer med at sikre
det gode børneliv, som Kommissionen ikke løser med denne revision.
Med hensyn til pkt. 5 bør det tydeliggøres, at der er tale om et krav om tilbud på mindst
35 timer og ikke et krav til en bestemt ”tidsintensitet” for barnet.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at der generelt er en positiv holdning til Kommissionens
meddelelse og de to forslag til rådshenstillinger.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter rådshenstillingernes ambition om at fremme adgangen til
økonomisk overkommelige og tilgængelige pleje- og dagtilbudsordninger af høj
kvalitet samt at forbedre arbejdsvilkårene og balancen mellem arbejdsliv og
privatliv for omsorgspersoner i alle medlemslande.
Det er i denne forbindelse væsentligt at holde for øje, at der er stor forskel på
niveauet, typen og organiseringen af pleje- og dagtilbudsordninger mellem
EU’s medlemslande, og også store nationale forskelle i håndteringen og
organiseringen af sektorerne. Der er ligeledes forskel på de udfordringer de
enkelte medlemslande oplever i sektorerne, herunder de bagvedliggende
årsager til udfordringerne.
Regeringen støtter, at arbejdsmarkedets parters rolle i forhold til løn og
arbejdsvilkår respekteres.
Regeringen finder det væsentligt, at henstillingerne respekterer disse
forskellige nationale tilgange til organisering af pleje- og dagtilbudsordninger og
at opfølgning af henstillingerne er et nationalt anliggende, samt at der tages
udgangspunkt i de landespecifikke situationer.
7
 BEU, Alm.del - 2022-23 (1. samling) - Bilag 8: Grund- og nærhedsnotat om den europæiske plejestrategi
2634943_0008.png
Regeringen støtter, at henstillingerne ikke pålægger juridisk bindende
forpligtigelser og initiativer, herunder yderligere ressourcetunge tiltag på
områder, hvor eksisterende rammer vurderes at være tilstrækkelige for at leve
op til rådshenstillingernes hensigter.
For så vidt angår rådshenstillingen om pleje af længevarende karakter,
arbejdes der for, at det eksisterende omfattende danske system for sikring af
kvalitet inden for såvel ældre- som handicapområdet ikke påvirkes af
henstillingen.
For så vidt angår rådshenstillingens fokus på lovlige migrationsmuligheder, er
regeringen generelt positiv over for vedtagelse af initiativer, der forbedrer
mulighederne for at tiltrække efterspurgt kvalificeret arbejdskraft til EU inden for
rammerne af medlemsstaterne nationale lovgivning. Samtidig er regeringen
løbende opmærksom på, at Danmark fortsat har mulighed for at imødegå
behovet for kvalificeret arbejdskraft i Danmark.
For så vidt angår rådshenstillingen om revision af Barcelona-målsætningerne,
støtter regeringen ambitionen i rådshenstillingen om revision af Barcelona-
målsætningerne om deltagelse i dagtilbud. Det bemærkes, at Danmark
allerede lever op til disse.
Endeligt er det i rådshenstillingen om revision af Barcelona-målsætningerne
uklart hvilke specifikke dataelementer, det forventes, at Danmark skal indsamle
ved en vedtagelse af rådshenstillingen. Rådshenstillingen bør ikke påføre
medlemsstaterne ekstra administrative byrder, herunder som følge af
dataindsamlingen.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
8