Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 6
Offentligt
Forespørgsel til skriftlig besvarelse E-002464/2022
til Kommissionen
jf. forretningsordenens artikel 138
Dennis Radtke
(PPE),
Marianne Vind
(S&D)
Om:
Beskyttelse af sundhedspersonale mod kirurgisk røg
Tusindvis af operationer finder sted hver dag i EU, og sundhedspersonalets sikkerhed er afgørende,
hvilket er fremhævet i EU's strategiramme for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2021-2027.
Det er imidlertid almindeligt, at sundhedspersonale udsættes for arbejdsrelaterede sundhedsrisici,
eftersom personale, der arbejder på hospitaler og operationsstuer, står over for mange risici,
herunder kirurgisk røg, som dannes af kirurgiske anordninger, der skærer i og dissekerer væv under
operationer.
Kirurgisk røg indeholder en række giftige stoffer, herunder benzen og formaldehyd, som EU har
anerkendt som skadelige for mennesker. Kirurgisk røg kan forårsage direkte skader fra de partikler,
den indeholder. Det kan forårsage irritation af øjne, luftveje og hud hos hospitalspersonalet, der
arbejder på operationsstuen, og har været forbundet med sygdomme, herunder erhvervsbetinget
astma og kroniske lungesygdomme.
1.
2.
Har Kommissionen medtaget foranstaltninger mod kirurgisk røg i EU's strategiramme for
sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2021-2027?
Overvejer den at medtage stoffer i kirurgisk røg i den næste revision af direktivet om
kræftfremkaldende, mutagene og reproduktionstoksiske stoffer (2004/37/EF)?
PE733.460v01-00