Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 10
Offentligt
2635714_0001.png
Fra:
Bent Orla Jensen [mailto:[email protected]]
Sendt:
25. oktober 2022 10:55
Til:
[email protected]; [email protected]
Emne:
Ledige og studerende skal have løn under virksomhedspraktik og nytteindsats.
Til
Beskæftigelsesminister
Hr. Peter Hummelgaard
Uddannelsesminister
Hr. Jesper Petersen
Kopi af brev til de damer og herrer, Udvalgs Ordførerne, de Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR),
EU Kommissær Nicolas Schmit
Beskæftigelse, EU Kommissær Mariya, Uddannelse og Unge, Fagforeningerne og
Arbejdsgiverforeningerne.
Ledige og studerende skal have løn under virksomhedspraktik og nytteindsats.
Det er desværre almindelig praksis at ledige og studerende bliver tvunget ud i praktik og
nytteindsats, uden at modtage løn for deres arbejde og uden de bliver ansat midlertidigt i
virksomheden.
Disse forhold er i strid med grundloven, som foreskriver at man ved arbejde for en virksomhed, skal
have ansættelse og løn.
Et andet problem ved at tvinge ledige og studerende i virksomhedspraktik og nytteindsats, er at de
på den måde stjæler de ledige job fra de jobsøgende, som derfor ender som ledige.
Studerende har i forbindelse med deres uddannelse brug for uddannelsespraktik, men
arbejdsgiveren skal midlertidigt give dem ansættelse og løn.
Ledige på dagpenge, kontanthjælp og lignende ordninger skal ikke tvinges i virksomhedspraktik og
nytteindsats, fordi de på den måde undergraver arbejdsmarkedet ved at besætte ledige stillinger,
som skal være forbeholdt de jobsøgende.
Jobcentrene kan undtagelsesvis benytte virksomhedspraktik til ledige som skal have afprøvet deres
arbejdsevne i et udviklingsforløb, men det skal være et midlertidigt ansættelsesforhold hvor den
ledige modtager løn for sit arbejde.
 BEU, Alm.del - 2022-23 (1. samling) - Bilag 10: Kopi til orientering af henvendelse af 25/8-22 fra Bent Orla Jensen, vedrørende løn under virksomhedspraktik og nytteindsats
Jobcentrene skal ikke uddele gratis arbejdskraft i strid med grundloven og på den måde genere og
nedværdige de ledige. Studerende får SU ydelse fordi de studerer, og ikke andet. Ledige får
dagpenge eller kontanthjælp fordi de er ledige, og ikke andet. Men når studerende og ledige skal
arbejde midlertidigt i en kort periode, mens de er studerende og ledige så skal de have løn for deres
arbejde, ligesom alle andre lønmodtagere får det.
Jobcentrene har i årtier, som følge af politikernes lovgivning, jaget de ledige rundt i manegen med
møder, kursusforløb, praktik, nytteindsats, udredninger og nytteløs sagsbehandling. Alt dette kræver
at 10.000 jobcenter ansatte, som hver dag skal iværksætte et hav af aktiviteter, som ikke nytter ret
meget. Der er for meget bureaukrati.
Ledige skal bruge deres tid på at søge job, og ikke andet.
Arbejdsgiverne har desværre i de sidste årtier, haft en tendens til at fravælge ledige jobsøgende, til
fordel for arbejdende jobsøgende. Det er vigtigt at arbejdsgiverne er fleksible og ansætter de ledige
jobsøgende først og derefter de arbejdende jobsøgende.
Der er en grund til at de langtidsledige ikke bliver ansat, arbejdsgiverne vil ikke have dem ind.
Mange arbejdsgivere har stadig den gammeldags holdning, at har man været ledig, så kan man ikke
få ansættelse. Der bliver stadig diskrimineret for race, religion, ubalance, fag, status, ansøgerens
kemi, kultur og på mange andre områder. På trods af disse ulovlige diskriminationer bliver
arbejdsgiverne ikke dømt og straffet i henhold til straffeloven. Jobsamtaler er blevet for vidtgående
og ansøgerne bliver udspurgt om alt. Det er gået for vidt og samtalerne skal begrænses til det
faglige og nogle få personlige spørgsmål, der skal ikke stilles krav til mere end det jobbet
indeholder.
Der mangler en klar lov på området, der pålægger arbejdsgiverne at ansætte deres personale ved
kun at lægge vægt på ansøgerens faglighed, og ikke andet. Hvis ansøgeren oplever at blive fravalgt
grundet diskrimination, skal ansøgeren have pligt til at anmelde det til myndighederne.
For mange regler og bureaukrati fordærver arbejdsmarkedet. Det skal forenkles.
Hvis politikerne ikke lovgiver på dette område, vil der stadig være mange ledige som ikke kan
skaffe sig et job. Det betyder også at arbejdsmarkedet ikke bliver smidigt og konkurrencedygtigt.
Hele ledig- og jobcenter systemet koster 250 milliarder kroner årligt.
Venlig hilsen