V 92 Om den indenrigs- og udenrigspolitiske situation.

Samling: 2021-22
Status: Vedtaget

Om forslag til vedtagelse

Fremsat:
23-05-2022
Forslag til vedtagelse:
Folketinget fordømmer de krigsforbrydelser, som de russiske styrker påfører den ukrainske befolkning. Folketinget er enige om, at den ukrainske befolkning skal støttes med våben, humanitær bistand og økonomiske ressourcer i deres legitime frihedskamp mod Rusland, og at ukrainske fordrevne skal beskyttes, indtil de igen kan vende tilbage til et frit Ukraine. Folketinget er enige om at møde Rusland med hårde sanktioner. Folketinget ønsker at intensivere den nødvendige grønne omstilling, hvilket er påtrængende af hensyn til klimaet og behovet for at blive uafhængig af russisk energi. Folketinget konstaterer, at statens finanser er sunde, men at stigende priser rammer mange danskere hårdt. Folketinget er enige om at mindske den økonomiske ulighed og bekæmpe børnefattigdom.
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 53 (S, SF, RV, EL og ALT), imod stemte 42 (V, KF, DF, NB, LA, FG, Hans Kristian Skibby (UFG), Karina Adsbøl (UFG) og Liselott Blixt (UFG)), hverken for eller imod stemte 1 (M).
Fremsat under: