V 22 Om regeringens fremtidige klimapolitiske initiativer set i lyset af redegørelsen for klimaeffekter.

Samling: 2021-22
Status: Vedtaget

Om forslag til vedtagelse

Fremsat:
21-12-2021
Forslag til vedtagelse:
Klimakrisen kræver gennemgribende handling. Det haster med at iværksætte tiltag for at nå Danmarks klimamål og indfri Parisaftalen. Derfor pålægges regeringen at fremlægge et forslag til en ambitiøs CO2-e-afgift, som sammen med de allerede vedtagne afgiftsændringer skal være hovedmotor til klimaneutralitet samt indfrielse af 70-procentsmålsætningen og bringe os tæt på at realisere 2025-delmålet. Samtidig pålægges regeringen at fremlægge en plan for udbygning af vedvarende energi, som sikrer, at Danmark i 2030 er nettoeksportør af grøn energi, samt en plan for, hvordan vi når en ambitiøs indfrielse af delmålet om 50-54 pct. reduktion i 2025. Endelig pålægges regeringen at tage yderligere initiativer til elektrificering af industrien og den tunge transport i tråd med Klimarådets anbefalinger.
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 85 (S, V, SF, RV, EL, KF, LA og IA), imod stemte 15 (DF, NB, FG og ALT), hverken for eller imod stemte 0.
Fremsat under: