Spm. nr. US 37

Tak. Nu har spørgetimen i dag været præget af mange, mange forskellige ting, og jeg vil fortsætte i det spor. Jeg vil nemlig spørge til legalisering af cannabis. Den dagsorden er ret aktuel rundtomkring i verden og ikke mindst i Europa lige nu. Og i USA er der adskillige stater, der har legaliseret cannabis. Blandt de europæiske lande forsøger man også at gribe forholdet til cannabis an på en anden måde. I Holland og Portugal har man afkriminaliseret cannabis; i Schweiz og på Malta diskuterer man legalisering; i Norge diskuterer man afkriminalisering af misbrugere, og det seneste, vi hører, er, at man i Tyskland nu planlægger at legalisere cannabis. Berlingske skriver den 8. december 2021:

»Fritidsmæssig brug af cannabis vil blive legaliseret under den nye regering, hedder det i regeringsaftalen, som er indgået af SPD, De Grønne og det liberale FDP.«

Nu kender jeg jo godt statsministerens generelle holdning til cannabis, og derfor har jeg tænkt meget over, da jeg formulerede det her spørgsmål, om vi måske kunne snakke om det på en lidt anden måde. Altså, i Alternativet deler vi regeringens bekymring i forhold til cannabis, f.eks. at det fører til misbrug blandt nogle unge, at det handles på et marked, der er båret af en stor sort økonomi, og at det er et marked, der er fuldstændig ude af kontrol. Og vi går ud fra, at det også er nogle af de bekymringer, regeringen deler, og også nogle af dem, der har fået Tyskland til at planlægge en egentlig legalisering. De siger i hvert fald selv, at det er for at beskytte mindreårige og for at sikre kvalitetskontrol.

Mit spørgsmål lyder: Hvis det nu viser sig, at den tyske legalisering bliver en succes i forhold til f.eks. at modvirke misbrug blandt unge og ramme de kriminelle netværk på økonomien, vil statsministeren i så fald være med til at se på, om det måske er noget, vi kan bruge i Danmark?

Statsministeren.

Jeg er meget, meget skeptisk, og jeg kan også godt her afsløre, hvad det bunder i. Når man først har set et menneske i en dyb, dyb hashpsykose og kan se, hvor ødelæggende det kan være, så vil man – i hvert fald når man er mig – altid have et skeptisk forhold til det her. Jeg synes, der er mange diskussioner, vi burde have som samfund og blandt alle dem, der går ned og køber det. Og en af dem er: Kunne man ikke lade være?

Altså, når man nu godt ved, at hvis man går på Christiania eller andre steder, er man med til at finansiere den kriminelle underverden i Danmark, er man med til at understøtte bander og rockere, organiseret kriminalitet, der er samfundsnedbrydende, kunne man så ikke lade være med det? Kunne vi ikke have en diskussion med hinanden om, at dem, der går ned og køber, i virkeligheden er med til at understøtte en kriminel underverden, som vil ødelægge vores samfund, og som ødelægger vores samfund – apropos skyderier i gaden, som jo givet er banderelateret. Den diskussion kunne jeg godt tænke mig at have.

Og jeg må sige: Jeg har ingen naivitet i forhold til organiseret kriminalitet. Jeg er af den fuldstændig klare overbevisning, at fjerner man én mulighed for at tjene penge, så finder de kriminelle en anden. De er fuldstændig hamrende ligeglade med, hvad de skal handle med, hvad de skal sælge, hvad de skal købe, hvem de skal slå ihjel på deres vej. Så det, jeg i hvert fald ikke køber, er logikken om, at hvis man legaliserer cannabis, så har vi pludselig ikke bander eller organiseret kriminalitet. De finder en anden vej.

Men samtidig må jeg jo også konstatere, at der er nogle kæmpestore problemer, og vi har rigtig, rigtig mange unge, der bruger det. Mit første spørgsmål i den sammenhæng er: Hvorfor i alverden gider man egentlig at støtte bander og rockere? Det forstår jeg simpelt hen ikke. Og vi ville jo løse mange problemer, hvis folk lod være.

Hr. Torsten Gejl, værsgo.

Nu må vi antage, at folk ikke bare stopper med at gå ned og købe cannabis. Det vil de formentlig blive ved med, uanset hvor meget vi drøfter det. Og det skaber de her problemer, som jo også bekymrer os i Alternativet, og det viser sig, at højere straffe og højere bøder og mere politiindsats ikke løser problemet, hverken i Danmark eller andre steder, og det viser sig, at vi med de midler, vi bruger nu, ikke løser problemerne – man kan jo købe cannabis i hver eneste flække i det her land, og det kan mindreårige også. Når der så er store lande, der tager initiativet til at prøve at løse det på en anden måde, få det under kontrol, tage noget af omsætningen ud af de kriminelle netværk, som selvfølgelig ikke bare forsvinder – det gør de ikke; de vil selvfølgelig prøve at tjene penge på andre måder og se, om de kan finde andre markeder, men det er trods alt et par milliarder i omsætning, og det ville jo ikke være rart for dem at miste dem – så er det bare, at jeg gerne vil høre statsministeren, med hensyn til hvad det f.eks. er for nogle parametre, som statsministeren synes er interessante i forhold til den tyske legalisering. Hvor er det, at det skal lykkes for dem, for at vi måske kan bruge nogle af de erfaringer, som de skaber dér?

Statsministeren, værsgo.

Først og fremmest er det jo en spændende diskussion. Men er vores problem ikke, at det ikke alene er hash, altså cannabis, som man kan købe i enhver flække i Danmark, men at man også efterhånden kan købe hårde stoffer over det hele? Altså, jeg er jo fra en generation, hvor kokain var noget, som var forbeholdt meget, meget få mennesker, og nu kan jeg altså konstatere ud fra forskellige beskrivelser, at det er relativt udbredt i vores samfund. Men det er rigtig mange hårde stoffer. Det, jeg er bekymret for, er, hvor det er, vi flytter hegnspælene hen. Medicinsk cannabis er ligesom en historie for sig – det synes jeg er en isoleret diskussion. Men er der i virkeligheden noget godt at sige om alt det andet? Eller er det i virkeligheden mere en falliterklæring for et samfund, der bare giver op, når vi ved, hvor store risici der er forbundet med det? Det var det ene, jeg ville sige.

Det andet, jeg vil sige, er, at jeg synes, det er interessant, at vi i alle mulige andre sammenhænge taler meget om det personlige ansvar, og mange af os betoner det også. Jeg vil faktisk gerne have en større betoning af det personlige ansvar. For det er ikke alene de unge, men det er jo mange andre, der synes, at lige i weekenden kan man godt gå uden for loven og understøtte bander og rockere. Måske kunne det være godt – jeg tror, det ville være godt – som samfund at have en diskussion af, om flere ikke skulle påtage sig et personligt ansvar og sige: Så længe det er rockere og bander, der står bag det her, så gider jeg simpelt hen ikke at støtte det. Så ville store dele af problemet være løst. Afkriminalisering synes jeg er en anden diskussion, som jeg må svare på en anden dag.

Tak. Hr. Torsten Gejl, sidste spørgsmål.

Det ville jo være rart, hvis vi bare alle sammen tog et ansvar, eller hvis dem, som mener, at cannabis er noget, man slet ikke burde købe, helt lod være med det.

Det der med, at stofferne blandes sammen, mener jeg faktisk er rigtigt. Det er ofte sådan, at i miljøer, hvor man kan købe cannabis, kan man også købe hårde stoffer. Det er også, tror jeg, en del af idéen med den tyske legalisering, afkriminaliseringen i Holland og Portugal at forsøge at adskille de stoffer, sådan at i det øjeblik cannabis er lettere tilgængeligt, ordentligt deklareret, bliver solgt under nogle kontrollerede former, så skubber man de hårde stoffer ud af det miljø, og når man så kommer en dag, hvor der ikke er noget cannabis, så bliver man ikke tilbudt noget, der er værre. Så var det måske ikke muligt at forestille sig, at en legalisering i virkeligheden ville adskille stofferne og gøre, at man trygt kunne købe veldeklareret cannabis et sted, hvor man aldrig ville komme i nærheden af hårde stoffer?

Statsministeren.

Det synes jeg er interessant, men er vores problem ikke, at det jo er det hele, der er for meget af? Nu har vi diskuteret lattergas i Folketingssalen. Vi har diskuteret snus i Folketingssalen. Fra tid til anden diskuterer vi også brug af alkohol, ikke mindst blandt børn og unge. Rygning er i stigning blandt de unge eller er i hvert fald et meget udbredt problem. Vi ved, hvor store problemer det giver.

Narkoscenen i Danmark har jo forandret sig, fra jeg var ung, hvor de hårde stoffer var forbeholdt, for nu at sige det, som det er, de allerallerhårdeste miljøer især i de store byer og ikke mindst Vesterbro i København, til, at det nu er noget, man hører om på gymnasiefester. Jeg tror sågar, der har været eksempler på det her på Christiansborg og andre ting. Det skred, som det er et udtryk for og repræsenterer, synes jeg jo ikke på nogen måde er et sundhedstegn, og det er det heller ikke, at rigtig mange mennesker åbenbart synes, at i weekenden kan man godt gå hen og støtte bander og rockere. For det er det, man gør: Når du køber stoffer i Danmark, kan du som udgangspunkt vide, at så understøtter du den organiserede kriminalitet. Dermed er det jo også udbud og efterspørgsel, hvor jeg gerne vil mane til lidt omtanke hos os alle sammen.

Tak for det. Spørgetimen er slut.

Vi kalder til afstemning nu, og der vil være afstemning kl. 14.30. Så vi holder lige en kort tænkepause.

Mødet er udsat. (Kl. 14:20).

Mødet er udsat. (Kl. 14:20).