Spm. nr. US 17

Tak. Fru statsminister, dette er min første dag i Folketinget, så spørgsmålene bliver af en meget venlig karakter denne gang, og så må vi se, hvad det kan udvikle sig til med tiden, en anden gang.

Statsministeren har sammen med den færøske lagmand og den grønlandske landsstyreformand aftalt at nedsætte et såkaldt kontaktudvalg, som har til formål at koordinere udenrigs- og sikkerhedspolitik mellem rigsdelene. For mig at se genspejler det nye kontaktudvalg en klar vilje til at koordinere og adressere udenrigs- og sikkerhedspolitiske anliggender på tværs af rigsfællesskabet. Nordatlanten og Arktis kommer i stigende grad i det sikkerhedspolitiske søgelys, og derfor er Færøernes og Grønlands aktive deltagelse også af voksende betydning. Jeg er sikker på, at det kommer til at gavne os alle. Jeg anser det nye kontaktudvalg som værende et led i en nødvendig modernisering af rigsfællesskabet.

Derfor er mit spørgsmål til statsministeren: Er statsministeren enig med mig i, at det parlamentariske samarbejde mellem de relevante udenrigsudvalg i rigsdelene også bør styrkes?

Statsministeren, værsgo.

Endnu en gang velkommen til folketingsarbejdet og også til spørgetimerne her. Jeg er enig i analysen af, hvad kontaktudvalget er et udtryk for. Det er præcis et udtryk for en anerkendelse i alle tre dele af rigsfællesskabet af, at vi har behov for at styrke samarbejdet, at vi har behov for at styrke dialogen. Det udenrigs- og sikkerhedspolitiske fylder stadig mere i Arktis, og derfor har vi også behov for et nyt forum, som er det, vi har fået etableret med kontaktudvalget.

Jeg blander mig jo som udgangspunkt ikke i, hvordan parlamenterne, og hvordan Folketinget tilrettelægger deres arbejde, og det vil jeg også afstå fra at gøre i den her sammenhæng. Hvis man vurderer, at man gerne vil have et større samarbejde på tværs af de tre, så kan man jo frit gøre det, men normalvis vil det ikke være regeringen, der vurderer, hvordan Folketinget skal arbejde; det er oftere Folketinget, der har holdninger til, hvordan regeringen bør tilrettelægge sit arbejde.

Værsgo, 1 minut.

Tak for svaret. Og også tak for velkomsten. Mit første spørgsmål lægger så op til et andet spørgsmål, nemlig om hybride trusler og cybertrusler. Vi oplever i dag en høj grad af disse trusler og angreb i hele verden, også her i rigsfællesskabet. Som jeg forstår det, kan angrebene være svære at identificere og beskytte sig imod grundet deres omskiftelige og til dels uhåndgribelige karakter. Derfor synes jeg, at vi bør tage dette op på rigsfællesskabsniveau, sådan at vi vil stå stærkere i at modstå disse trusler.

Statsministeren har før her i spørgetimen udtalt, at Færøerne har gode muligheder for at rådføre sig med Center for Cybersikkerhed, hvad angår cybertrusler. Det er selvfølgelig rigtigt, men jeg mener, at vi bør opruste vores forsvar over for disse trusler i endnu højere grad end i dag.

Er statsministeren enig med mig i, at den strategiske beredskabsplanlægning bør foregå på rigsfællesskabsniveau, sådan at vi øger koordinationen og sammenhængskraften mellem rigsfællesskabets tre dele og på den måde undgår, at fjendtlige aktører udnytter svagheder i og mellem Grønland, Færøerne og Danmark?

Statsministeren.

Jeg mener, det er hævet over enhver tvivl, at en af de største risikofaktorer, der er for sikkerheden i rigsfællesskabet – jeg kan sige, at det samme, som specifikt gælder dansk sikkerhed, også gælder europæisk sikkerhed – er cybertrusler. Vi har også andre – både militære og mere, kan man sige, gammeldags – trusler, som vi skal håndtere. Men cyberangreb og hybride angreb er et af de absolut største risikomomenter, der er, og det indgår allerede som en stor del af det samarbejde, vi har i rigsfællesskabet. Der er en stor opmærksomhed på det; vi ved, hvilke sårbarheder der er, og vi ved også, at det er et af de områder, hvor vi hele tiden skal blive endnu dygtigere til at forsvare os mod dem, der ikke vil de åbne demokratier det godt.

Helgi Abrahamsen for sit sidste spørgsmål. Værsgo.

Tak. Det sidste emne, jeg vil spørge til, er vores sammenhold. Det er vigtigt, for at vi har et levedygtigt rigsfællesskab, og det er kun så stærkt, som vi selv gør det til. Derfor har vi til stadighed et behov for at nedbryde de fordomme, der kan opstå i et rigsfællesskab.

Vi som rigsfællesskab har behov for mere viden om hinanden. Det gælder især for vores unge og børn. Efter min mening er det især børn og unge i Danmark, der ved for lidt om Færøerne og Grønland, og det er i så fald naturligt, for Danmark er det store land i rigsfællesskabet. Derfor er vi meget glade for, at regeringen sammen med støttepartierne med finansloven for 2022 vil bevilge 3 mio. kr. til et projekt, vi har udarbejdet sammen med DUF, med titlen »Ungefællesskaber på tværs af Færøerne, Grønland og Danmark« , og derfor vil jeg spørge statsministeren: Deler statsministeren min bekymring om, at de unge i Danmark ved for lidt om Færøerne og Grønland, og hvordan mener statsministeren ellers vi kan gøre op med denne informationsasymmetri?

Statsministeren.

Ja, jeg deler faktisk den vurdering. Der var en vittig sjæl, der sagde til mig for noget tid siden, at der efterhånden nok er flere danske børn, der har været i Thailand, end der har været i rigsfællesskabet, og det tror jeg er rigtigt. Vores rigsfællesskab er noget meget unikt. Det er en stor del af vores fælles historie, og det er en meget, meget stor del af vores nutid, og nu har vi lige været inde på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske, og der spiller Arktis og dermed rigsfællesskabet en både afgørende og vigtig rolle. Og derudover er vi jo, også på det personlige plan, dybt filtreret ind i hinanden i rigsfællesskabet qua studier, arbejde, familiære relationer og venskabsrelationer.

Så hvad vi kan bidrage med fra vores side i forhold til at højne kendskabet til og viden om rigsfællesskabet, bidrager vi gerne med. Og tak for roserne i forhold til den netop indgåede finanslovsaftale, også på det her område.

Tak til hr. Helgi Abrahamsen. Spørgsmålet er slut.

Værsgo til hr. Sjúrður Skaale.