Retsudvalget 2021-22
S 702
Offentligt
2560034_0001.png
Offentligt
Folketinget
Lovsekretariatet
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
19. april 2022
Strafferetskontoret
Pernille Kloster
2022-0033-0455
2397828
Besvarelse af spørgsmål nr. S 702 fra medlem af Folketinget Britt Bager
(KF)
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. S 702, som medlem af Folketin-
get Britt Bager (KF) har stillet til justitsministeren den 6. april 2022.
Nick Hækkerup
/
Thomas Jørn Rasmussen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
S 702 - 2021-22 - Endeligt svar på S 702: Vil ministeren være med til at se på lovgivningen om nattelivszoner, således at personer, der er dømt for at »drugge« andre, også vil kunne omfattes af forbuddet om at opholde sig i bestemte zoner?
Spørgsmål nr. S 702 fra medlem af Folketinget Britt Bager (KF):
”Vil
ministeren være med til at se på lovgivningen om nattelivs-
zoner, således at personer, der er dømt for at »drugge« andre,
også vil kunne omfattes af forbuddet om at opholde sig i be-
stemte zoner?”
Svar
:
Det er helt afgørende for mig som justitsminister, at alle danskere kan be-
væge sig frit og føle sig trygge, uanset hvor i landet de færdes. Det gælder
naturligvis også i nattelivet. Vi skal på ingen måde acceptere et utrygt nat-
teliv, og vi skal derfor også slå hårdt ned over for dem, som måtte ty til vold
eller anden utryghedsskabende kriminalitet i nattelivet.
Det var bl.a. også baggrunden for, at regeringen i 2020 tog initiativ til at
indføre mulighed for, at personer, der er dømt for voldelige overfald i nat-
telivet, kan idømmes et opholdsforbud i en periode på op til 2 år, hvor de
pågældende ikke må færdes eller opholde sig i nattelivet. Med forbuddet har
vi fået et effektivt værktøj til at give en »time out« til dem, der med al tyde-
lighed har vist, at de ikke evner at deltage i nattelivets aktiviteter.
Reglerne om opholdsforbud i bl.a. nattelivszoner er fastsat i straffelovens §
79 c, hvorefter den, som idømmes fængselsstraf eller anden strafferetlig
retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse af en række be-
stemmelser, herunder straffelovens § 244, stk. 1 (vold) eller § 245 (grov
vold), ved dommen kan gives et opholdsforbud. Ved opholdsforbud forstås
et forbud mod at færdes og opholde sig på serveringssteder, hvorfra der fo-
regår salg af stærke drikke til nydelse på eller ved salgsstedet, og hvortil der
er offentlig adgang, og i nattelivszoner udpeget i medfør af § 6 c i lov om
politiets virksomhed, jf. stk. 2.
Det er blandt andet en betingelse for at idømme et opholdsforbud efter § 79
c, at det forhold, som giver anledning til opholdsforbuddet, er begået i nat-
telivet eller i tilknytning til den dømtes færden i nattelivet, jf. Folketingsti-
dende 2020-21, tillæg A, L 189 som fremsat, s. 8. Det afgørende er, at et
forbud på grund af karakteren af den begåede kriminalitet vurderes at ville
virke forebyggende i forhold til ny ligeartet kriminalitet.
Justitsministeriet kan derudover henvise til ministeriets besvarelse af 14.
marts 2022 af spørgsmål nr. 611 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg,
Side 2/3
S 702 - 2021-22 - Endeligt svar på S 702: Vil ministeren være med til at se på lovgivningen om nattelivszoner, således at personer, der er dømt for at »drugge« andre, også vil kunne omfattes af forbuddet om at opholde sig i bestemte zoner?
hvoraf det fremgår, at det at tilføre en anden persons mad eller drikke eufo-
riserende stoffer uden dennes vidende efter omstændighederne kan udgøre
en overtrædelse af straffelovens §§ 244 eller 245.
Der er således allerede i dag mulighed for at give personer, der dømmes for
at tilføre en anden persons mad eller drikke euforiserende stoffer uden den-
nes vidende, et forbud mod at opholde sig på bestemte serveringssteder og i
nattelivszoner.
Side 3/3