Offentligt
Ministeren
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
9. marts 2022
Sagsnr.: 22/04366
Medlem af Folketinget Charlotte Broman Mølbæk (SF) har den 1. marts
2022 stillet spørgsmål nr. S 538, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 538:
Hvad gør ministeren sig af overvejelser i forhold til at sikre, at daginstitu-
tioner og skoler er klar til at hjælpe og tage godt imod de børn og unge,
der ankommer som flygtninge fra Ukraine, og vil regeringen sikre en
tværministeriel handleplan, så de børn og unge sikres en helhedsoriente-
ret indsats med traumebehandling og sociale indsatser til at komme i
gang med livet i Danmark, herunder f.eks. hjælp til at komme ind i fæl-
lesskaber i foreninger og lokalsamfund?
Svar:
Spørger har stillet enslydende spørgsmål til kulturministeren og social- og
ældreministeren. Det er derfor aftalt, at jeg besvarer spørgsmålet på
vegne af de to ministre.
Vi ser med stor alvor på udviklingen i Ukraine, herunder den russiske in-
vasions konsekvenser for den ukrainske befolkning, som blandt andet
må forventes at resultere i store migrationsstrømme fra Ukraine til resten
af Europa, herunder også til Danmark.
Vi er naturligvis stærkt optagede af, at de børn, unge og voksne, som i
den kommende tid vil ankomme til Danmark, får tilbud om pasning og
undervisning i det fornødne omfang, og at de derudover modtages på en
måde, der muliggør, at de hurtigt kan få en ny og meningsfuld hverdag
her i Danmark. Dette sigter regeringen på at sikre gennem den særlov,
der efter planen vil blive fremsat for Folketinget.
Børne- og Undervisningsministeriet er i dialog med KL, så kommunerne
har de bedst mulige rammer for at stille dag-, fritids- og klubtilbud samt
skoleundervisning til rådighed for de personer, der ankommer. Konkret
er Børne- og Undervisningsministeriet ved at udarbejde informationsma-
teriale, hvilket vil blive tilgængeligt på ministeriets hjemmeside.