Offentligt
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2022-1542
Den 3. marts 2022
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. S 537, som medlem af Folketinget Susanne Zimmer
(Frie Grønne) har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 1. marts 2022.
Spørgsmål nr. S 537 fra medlem af Folketinget Susanne Zimmer (FG)
”Mener ministeren, at Danmark her i 2022 kan være et foregangsland inden for dyrevelfærd og
samtidig tillade hold af mink i små bure?”
Svar
Et politisk flertal bestående af regeringen og Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedsli-
sten, Frie Grønne og Alternativet har vedtaget et midlertidigt forbud mod hold af mink i Danmark,
som gælder til den 31. december 2022. Beslutningen om et midlertidigt forbud er truffet på bag-
grund af Statens Serum Instituts sundhedsfaglige vurdering af risikoen for den humane sundhed
fra juni og september 2021.
Statens Serum Institut skal udarbejde en opdateret risikovurdering for den humane sundhed. Når
risikovurderingen foreligger, vil jeg indlede politiske drøftelser med Folketingets partier om, hvor-
vidt der skal åbnes for minkproduktion i Danmark igen og hvordan det i så fald vil foregå. I denne
drøftelse vil hensyn til dyrevelfærd også kunne indgå.
Rasmus Prehn
/
Signe Skibstrup Blach
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K