Spm. nr. S 495

5) Til børne- og undervisningsministeren af:

Katrine Robsøe (RV):

I lyset af, at EVA’s evaluering af 7-trinsskalaen udkom i januar 2019, og at den nedsatte ekspertgruppe, der så på mulige ændringer, udkom med deres rapport i september 2020, hvornår forventer ministeren så at indkalde til forhandlinger med henblik på at ændre karakterskalaen?

Spm. nr. S 495

5) Til børne- og undervisningsministeren af:

Katrine Robsøe (RV):

I lyset af, at EVA’s evaluering af 7-trinsskalaen udkom i januar 2019, og at den nedsatte ekspertgruppe, der så på mulige ændringer, udkom med deres rapport i september 2020, hvornår forventer ministeren så at indkalde til forhandlinger med henblik på at ændre karakterskalaen?

Værsgo.

Tak for det. I lyset af, at EVA’s evaluering af 7-trinsskalaen udkom i januar 2019, og at den nedsatte ekspertgruppe, der så på mulige ændringer, udkom med deres rapport i september 2020, hvornår forventer ministeren så at indkalde til forhandlinger med henblik på at ændre karakterskalaen?

Værsgo til børne- og undervisningsministeren.

Tak for det. Hvis jeg havde sat en konkret dato på, var der røget et brev rundt, vil jeg sige. Sådan plejer det at være – det er først lige til sidst, man lægger kalenderen klar. Men jeg forstår sagtens spørgsmålet, for vi har jo haft en ekspertgruppe, der har arbejdet, og vi har været meget optaget af – i øvrigt i fællesskab med hinanden og med en stribe andre partier her i Folketinget – at få rettet op på nogle af de ting, der ikke fungerer godt med 12-skalaen. Og det skal vi helst nå, også inden for en overskuelig fremtid, men så har vi været ramt af corona og alt mulig andet, som jo er ved at være overstået. Derfor kan vi jo begynde at arbejde videre med nogle af tingene.

Det er ikke helt ukompliceret at lave en ny karakterskala, skulle jeg hilse at sige, og det er utrolig vigtigt, at vi rammer rigtigt, for det har stor betydning for den enkelte elev og strukturelt for vores samfund, hvordan vi griber det an. Jeg synes, og det tror jeg for så vidt vi har en stor grad af enighed om, at der er for få trin på midten, at der måske er for få trin i det hele taget; men særligt på midten gør det rigtig av, at der er så langt mellem trinnene, som der er. Man føler, at man skal kæmpe og kæmpe og kæmpe derudad, uden at man flytter sig overhovedet karaktermæssigt.

Så er der nogle problemer i toppen af skalaen, og der er altså også nogle problemer i bunden af skalaen, hvor man ikke kan mærke progressionen i sin faglige udvikling på samme måde, som man kunne med den gamle skala. Trinbeskrivelserne er negativt formuleret – virkelig en dårlig idé. Altså, man kan sige, at problemkomplekserne synes jeg egentlig er til at tage at føle på, og så handler det jo så om at få fundet, hvad det så er, vi sætter på af tal i stedet for, som løser de problemer.

Så jeg er egentlig ret fortrøstningsfuld, i forhold til at vi nok skal komme i mål, og jeg er egentlig også glad for utålmodigheden, for det gælder jo også om at komme derudad. Men der er altså også lige sådan et stykke værkstedsarbejde, der virkelig skal laves for, at vi får gjort tingene rigtigt og ordentligt.

Værsgo, spørgeren.

Tak for det. Nu fik vi jo også lejlighed til lige at stå og snakke lidt om det, inden vi kom her, og jeg tror, at ministeren har ret i, at der er rigtig mange af principperne, som vi er meget enige om, og hvor jeg egentlig også hører en bred enighed i hele Folketinget, nemlig det her med, at der bare er en skævvridning i hoppene mellem karaktererne, der gør, at man føler, at det kan være rigtig svært at opnå en højere karakter og få belønningen for at være blevet bedre. Det kan være rigtig træls at se, at det skævvrider hele ens gennemsnit, bare fordi man lige fik en karakter lavere.

Jeg håber også, at ministeren er enig i, at vi ikke ønsker at have minuskarakterer fremadrettet, for der er ingen børn og unge, der er minusgode til noget som helst. Så har ministeren fuldstændig ret i, når man fremhæver det her med beskrivelserne, at man jo gerne skulle belønne succeserne og ikke kun tælle alle fejlene. Det skulle også gerne få folk til at turde tage nogle chancer, tænke lidt nyt i forhold til at få belønning for, at de er lidt kreative.

Men grunden til, at jeg alligevel prøver at presse lidt på her, er jo, at der nu har været lavet et stort stykke forarbejde, og jeg har tidligere hørt ministeren sige, at det her skulle komme sammen med optagelsessystemet. Så kan jeg jo informere om, at jeg i hvert fald har et sidste møde omkring optagelsessystemet, altså der er et opsamlingsmøde den 3. marts ovre i Uddannelses- og Forskningsministeriet. Så kan vi se frem til, at der måske kommer en indkaldelse omkring karakterskalaen før påskeferien?

Værsgo til ministeren.

Jeg beklager, at jeg er ulden, for jeg kan faktisk bedre lide at være meget firkantet i mine udtalelser – det slår nogle sig nogle gange på – men lige præcis hvad angår datoen, kan jeg ikke være andet end ulden, simpelt hen fordi vi ikke har lagt os fast på datoen endnu. Men både uddannelses- og forskningsministeren og jeg er selvfølgelig enormt opmærksomme på, hvordan det spiller sammen med bl.a. optagelsessystemet, som jeg ved, at man sidder og arbejder på nu i det regi.

Så vi har jo tæt, tæt koordination. Karakterskalaen betyder jo sindssygt meget både på de videregående uddannelser og på ungdomsuddannelserne og i grundskolen. Så vi skal nok sørge for at holde tæt koordination, selvfølgelig.

Tak. Værsgo.

Så vil jeg egentlig gerne give ministeren mulighed for at komme med en lille uddybning i forhold til de tanker, som ministeren kunne gøre sig, med hensyn til hvordan en fremtidig karakterskala skal se ud og kan se ud, når nu vi gerne vil løse nogle af de udfordringer med, at der er for få muligheder på midten. Jeg hørte også i ministerens indledende bemærkning, at ministeren er åben over for, at der muligvis også er for få i toppen og bunden. Kan ministeren løfte lidt af sløret for nogle af ambitionerne?

Ministeren, værsgo.

Ja, en af de ting, jeg ikke fik svaret på – og jeg beklager, men svartiden er simpelt hen så kort; ellers må jeg komme tilbage med det – var det her, der handlede om -3. Det synes jeg faktisk er enormt vigtigt og meget principielt; det er simpelt hen forkert, at vi siger til nogen, at det ikke bare er til 0, men at det simpelt hen er værre end 0. Altså, en karakterskala er en bedømmelse, men det er altså også et pædagogisk redskab, og det skal helst være sådan, at vi har et uddannelsessystem, der bidrager til at bygge folk op i stedet for at pille dem fra hinanden. Og jeg synes simpelt hen, at der principielt set er noget fuldstændig forkert i at have en karakter, der ligger under 0. Det vil sige, at jeg i det hele taget ikke ville synes, at minuskarakterer var nogen god idé. Nu kan jeg ikke nå at sige resten, men det var lige til den anden del, jeg ikke fik svaret på før.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Tak for det. Nu havde vi også lidt bedre tid, da vi bare stod og diskuterede det omme bagved lige før. Der har tidligere været en del diskussion omkring det her med topkarakterer og karakteren 12. Den tidligere uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers fra Venstre var ude med nogle ambitioner om en 12+-karakter. Hvordan stiller ministeren sig i forhold til det?

Værsgo.

Tak for det spørgsmål. Jeg har jo selvfølgelig også dykket ned i Tommy Ahlers-modellen. Det problem, som Tommy Ahlers forsøgte at løse, mener jeg til gengæld har opløst sig selv, og sådan er det jo indimellem, altså at noget, der på et tidspunkt egentlig godt kunne være nogle kloge tanker, ikke længere er relevante, fordi verden har forandret sig. Og grunden til, at det ikke rigtig er relevant længere, er, at det aldrig lykkedes at få opbygget en international fællesskala. Det var egentlig det, Tommy Ahlers-skalaen var et svar på.

Til gengæld er der efter min mening stadig væk et problem med, at vi ikke har en karakter, der er højere end 12. Det vil sige, at vi skal ind og kigge på, om man kan lave et nyt vrid, og det synes jeg der ligger rigtig meget filosofi bag, i form af at det hverken er godt eller sundt, at man som system siger, at det er muligt at tilstræbe det perfekte. Jeg tror, det lægger et meget stort pres på de unge mennesker, og det mener jeg sådan set ikke er kønt. Der kunne 13-skalaen noget, som 12-skalaen ikke kan, nemlig med det samme at sige: Mennesker er ikke perfekte. Heldigvis for det, for vi er faktisk utrolig gode, dejlige og mangfoldige og alt muligt andet, men perfekte kan man ikke kalde os.

Mange tak til både spørgeren og børne- og undervisningsministeren.

Det næste spørgsmål er rettet til erhvervsministeren, og det er stillet af hr. Carl Valentin fra SF.