Europaudvalget 2021-22
S 466
Offentligt
2526853_0001.png
Offentligt
Udenrigsministeriet
Folketingets Lovsekretariat
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2022-7058
GDK
10. februar 2020
Svar på § 20-spørgsmål nr. S 466 stillet den 4. februar 2022 af
Sikandar Siddique (FG) til udviklingsministeren.
Spørgsmål
Hvad mener ministeren er Danmarks rimelige andel af de 100 milliarder
USD klimabistand, der er blevet lovet at give til de fattigste lande til
COP15 i 2009, hvor meget klimabistand skal Danmark yde fra 2020-2025,
for at denne målsætning efterleves, og hvor stor en del af den »nye og
additionnelle« klimabistand, der blev lovet i 2009, mener ministeren skal
tages fra den øvrige udviklingsbistand?
Svar
Lad mig starte med at adressere et par af præmisserne i spørgsmålet. Det
kollektive mobiliseringsmål på 100 mia. USD er netop kollektivt. Det vil
sige, at der ikke er aftalt en byrdefordeling mellem de udviklede lande.
Dernæst er det ligeledes vigtigt at understrege, at det kollektive
mobiliseringsmål ikke kun omfatter midler fra de udviklede landes
udviklingsbistand, men midler fra en lang række af finansielle kilder. Som
der står i Copenhagen Accord fra 2009:
”In
the context of meaningful mitigation actions and transparency on implementation,
developed countries commit to a goal of mobilizing jointly USD 100 billion dollars a
year by 2020 to address the needs of developing countries. This funding will come from
a wide variety of sources, public and private, bilateral and multilateral, including
alternative sources of finance.”
Det er altså fra start i 2009 aftalt, at målet om kollektivt at mobilisere 100
mia. USD årligt i klimafinansiering til udviklingslandene omfatter flere
finansieringskilder. Både klimabistand under udviklingsbistanden, men
også anden finansiering, der er mobiliseret gennem f.eks. bilaterale og
 S 466 - 2021-22 - Endeligt svar på S 466: Hvad mener ministeren er Danmarks rimelige andel af de 100 milliarder USD klimabistand, der er blevet lovet at give til de fattigste lande til COP15 i 2009, hvor meget klimabistand skal Danmark yde fra 2020-2025, for at denne målsætning efterleves, og hvor stor en del af den »nye og additionnelle« klimabistand, der blev lovet i 2009, mener ministeren skal tages fra den øvrige udviklingsbistand?
2
multilaterale udviklingsfinansieringsinstitutioner, som Verdensbanken og
Investeringsfonden for Udviklingslande.
Frem mod
FN’s generalforsamling
og COP26 i Glasgow satte denne
regering
–
som den første danske regering nogensinde - et konkret mål for
størrelsen af Danmarks klimabistand til udviklingslandene. Det fremgår
også af Finansloven for 2022 på udviklingsbistandens område. Målet er, at
klimabistanden skal udgøre mindst 25 pct. af bistanden til
udviklingslandene på Finanslovens §06.3. Bistand til Udviklingslande fra
2023. I 2022 afsættes ca. 2,8 mia. kr. til denne klimabistand. Mindst 60
pct. af denne klimabistand skal gå til klimatilpasning. Et mål, som
FN’s
generalsekretær har fremhævet og rost Danmark for.
Derudover har regeringen - jf. ordlyden fra Copenhagen Accord som
citeret ovenfor - prioriteret at styrke arbejdet med at mobilisere yderligere
klimafinansiering fra andre kilder, herunder fra private investorer.
Danmarks samlede bidrag til international klimafinansiering forventes
derfor fra 2023 at udgøre mindst 1 pct. (svarende til ca. 6,5 mia. kr.) af de
udviklede landes kollektive mål om at mobilisere 100 mia. USD årligt. Det
er mere, end vores størrelse tilsiger, og det synes jeg, at vi som land kan
have god grund til at være stolte over.
Danmark har i de seneste rapporter angivet, at nye klimaindsatser, der ikke
tidligere
er rapporteret til FN’s Klimakonvention,
er nye og additionelle.
Den tilgang er helt i tråd med en række store lande som Tyskland, Frankrig
og Nederlandene.
Det understreges, at fortolkningen af ”new and
additional” ikke har betydning for, hvordan Danmark
indrapporterer
klimabistand i kroner og ører. Det har vi gjort på stort set samme måde,
siden vi startede vores rapporteringer af klimabistand til FN’s
Klimakonvention. Ligeledes har klimabistanden altid været en del af
udviklingsbistanden og er blevet rapporteret til OECD som sådan. Det
mener jeg er fornuftigt, al den stund at klimabistand også er med til at
udvikle lande og hjælpe mennesker, hvorfor det selvfølgelig også skal ses
som en integreret del af den samlede udviklingsbistand.
Med venlig hilsen
Flemming Møller Mortensen