Spm. nr. S 419

4) Til udlændinge- og integrationsministeren af:

Kathrine Olldag (RV):

Hvad er ministerens holdning til, at unge, der er født og opvokset i Danmark, får afslag på permanent opholdstilladelse, udelukkende fordi de vælger at skifte uddannelsesretning?

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Hvad er ministerens holdning til, at unge, der er født og opvokset i Danmark, får afslag på permanent opholdstilladelse, udelukkende fordi de vælger at skifte uddannelsesretning?

Ministeren.

Det korte svar er, at det er jeg træt af. Permanent opholdstilladelse er jo et tilsagn om et mere fast og mere varigt ophold her i landet, og det er derfor både fornuftigt og rimeligt, at vi normalt stiller strenge krav om, at man har bidraget til samfundet og integreret sig, før man kan få permanent opholdstilladelse; det er jeg tilhænger af. Det indebærer som det klare udgangspunkt bl.a. et krav om beskæftigelse. Men vi har også en regel om, at vi skal tage lidt højde for unge udlændinge, som selvsagt er i en alder, hvor man ikke så meget er i beskæftigelse, men hvor man mere uddanner sig, og derfor har vi en særregel om, at unge under 19 år kan få permanent opholdstilladelse, hvis den unge har været i fuldtidsbeskæftigelse eller under uddannelse siden folkeskolen og opfylder de øvrige betingelser for permanent ophold, altså bortset fra beskæftigelseskravet. Vi kræver altså ikke, at den unge har været i 3½ års beskæftigelse inden for de sidste 4 år. Vi kræver til gengæld, at den unge har haft fuldtidsjob eller været i uddannelse siden folkeskolen. Samtidig skal den unge opfylde bl.a. krav om opholdets varighed, danskprøvekrav og selvforsørgelseskrav og heller ikke have begået visse former for kriminalitet.

Jeg er flere gange blevet citeret for at have sagt, at vi skal have en stram, men ikke en skør udlændingepolitik, og det mener jeg fortsat. Jeg anerkender derfor også, at der kan være et behov for at gøre de her regler for de 18-19-årige mere smidige, så de får den tilsigtede virkning, og så vi ikke ser de her eksempler på, at velfungerende unge kommer i klemme. På den baggrund har jeg nu bedt mine embedsmænd om at undersøge reglerne nærmere – hvordan de virker i praksis. Målsætningen er, at vi skal have nogle regler for permanent ophold for de 18-19-årige, som er stramme, men ikke skøre. Det betyder bl.a., at jeg ønsker at holde fast i kravet om, at man ikke har begået alvorlig kriminalitet, men at jeg godt kan se, at der er behov for at justere reglerne for, hvordan vi forstår uddannelse og fuldtidsbeskæftigelse.

Fru Kathrine Olldag, værsgo.

Det er jo en fantastisk nyhed, at ministeren nu rent faktisk har til hensigt at få kigget på de her regler og justeret dem. Det bliver spændende at gå ind i det arbejde og se, hvad det reelt kommer til at betyde. Det kommer vi selvfølgelig i dialog omkring.

Baggrunden for, at jeg overhovedet stiller det her spørgsmål, er jo, at vi har en helt aktuel sag med Tajma Mehic fra Horsens, som er fanget i de her regler, idet hun har skiftet ungdomsuddannelse midt i et skoleår og derved ikke været, hvad man måske generelt ville kalde studieaktiv i 3 måneder, selv om hun dog har været tilmeldt to uddannelser på en gang. Vi har altså en gruppe af unge, der har en anden herkomst, og som alligevel er faldet til i Danmark, og så er mit spørgsmål egentlig: Hvad er det generelle hensyn bag, at man ikke vil anerkende Tajma, som jo er underlagt de her regler, og andre som hende, som er født og opvokset i Danmark, som danske? Og nu når vi alligevel er i gang med at se på reglerne for permanent opholdstilladelse, kunne man så ikke også få ændret beskæftigelseskravet, så det også omfattede uddannelse?

Ministeren.

Med hensyn til de generelle regler for permanent ophold synes vi, det er fornuftigt, at vi har et beskæftigelseskrav. Vi har også sagt tidligere, at når man vurderer, hvorvidt folk har været i beskæftigelse, skal al beskæftigelse tælle med, og det betyder også, at hvis man f.eks. har været i lære eller været elev et sted, hvor man har fået løn som en del af sin uddannelse, synes vi også, at det skal tælle med som beskæftigelse under beskæftigelseskravet. Omvendt synes vi ikke, det skal tælle med, hvis man har været på su. Det kommer vi til at fremlægge forslag om fra regeringens side, og vi kommer også til at kigge på de her regler.

Kathrine Olldag, værsgo.

Vil ministeren så med de ændringer, der skal laves nu, garantere, at det for unge, der som Tajma skifter studieretning, fremover ikke vil gå ud over deres mulighed for at få permanent opholdstilladelse – at de ikke skal frygte det?

Ministeren.

Jamen de regler, der generelt gælder i dag, og som f.eks. handler om, at man ikke har begået alvorlig kriminalitet, ønsker jeg at fastholde, og jeg ønsker også at fastholde reglerne, der handler om, at man ikke har fået kontanthjælp i lange perioder, og at man ikke skylder det offentlige penge.

Så har vi også en regel om, at man skal have været i fuldtidsbeskæftigelse eller uddannelse siden folkeskolen, og jeg tror, det er for at sige, at du ikke skal ligge hjemme på sofaen. Men vi må nok også bare erkende i dag, at mange unge jo skifter mellem ungdomsuddannelserne. Det har jeg selv gjort. Jeg droppede ud af gymnasiet efter 4 måneder, og så tog det også lidt tid, før jeg startede på teknisk skole. Det er jo helt normalt, og det skal vi ikke gøre til et problem, heller ikke for unge, der ikke har dansk pas.

Kathrine Olldag for sidste spørgsmål, værsgo.

Det er jo ikke første gang, vi hører om den slags sager. Min indbakke er fyldt med henvendelser fra borgere, som bliver fanget i vanvittige udlændingelovgivningsregler. Så jeg har et forslag: I forhold til unge, der er født og opvokset i Danmark, kunne vi jo starte med at genindføre den adgang til statsborgerskab, som vi sammen med Socialdemokratiet indførte i 2014. Det er ikke rimeligt, at unge, som er lige så danske som du og jeg, skal føle sig fremmedgjorte i eget land. Vil ministeren være med til at se på det?

Ministeren.

Altså, udlændingemyndighederne træffer knap 100.000 afgørelser om året. Det er sindssygt mange. Og vi kan ikke forvente, at alle de mennesker, der er involveret i de sager, bliver lykkelige, for nogle får opholdstilladelse, og nogle får afslag. Så jeg er meget skeptisk med hensyn til det der med, at man siger, at hver gang man ser en enkeltsag, skal vi ind og ændre lovgivningen. Det er bl.a. noget af det, der har stresset udlændingelovgivningen og skabt sjusk gennem årene. Men vi skal selvfølgelig med åbne øjne, almindelig nysgerrighed og interesse lytte til de mennesker, der har været påvirket af udlændingelovgivningen, og så overveje med os selv, om det er et udtryk for, at den er stram eller skør. Og hvis det er det sidste, skal vi rydde op efter os selv.

Spørgsmålet er slut. Tak til spørgeren.

Vi fortsætter med spørgsmål til udlændinge- og integrationsministeren, men nu er det af hr. Sikandar Siddique, Frie Grønne.