Spm. nr. S 412

5) Til klima-, energi- og forsyningsministeren af:

Marie Bjerre (V) (medspørger: Louise Schack Elholm (V)):

Mener ministeren, at det er rimeligt kun at afsætte 100 mio. kr. i en varmepakke for at imødegå de høje energipriser, når staten samtidig forventes at spare store summer på situationen?

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Tak for det. Mener ministeren, at det er rimeligt kun at afsætte 100 mio. kr. i en varmepakke for at imødegå de høje energipriser, når staten samtidig forventes at spare store summer på situationen?

Ministeren.

Altså de 100 mio. kr., jeg tænker der må refereres til, er jo de penge, vi har sat af ekstra til kommunerne for at hjælpe dem med at kunne afholde de udgifter, som der helt sikkert bliver, i forhold til at pensionister og andre, som måske ikke har så mange penge og er i en presset situation, kan få støtte til at klare situationen, når energipriserne stiger meget. Så det er jo en hjælp til det potentielt set, men også reelt set langt større beløb, der bliver givet derude – så det kan ikke ses isoleret.

Jeg har så godt noteret mig, at Venstre gerne vil hæve det beløb med 50 mio. kr. Det er et sympatisk forslag, og det tager vi da med i overvejelserne, men jeg tror nok, jeg må sige, at det jo så i hvert fald heller ikke vil løse det store problem, nemlig det, at der er virkelig mange i Danmark, der er ramt lige nu af meget høje priser, og det er altså ikke kun pensionister og førtidspensionister og andre, som kan have en meget presset økonomi; det kan altså også være andre indkomstgrupper i landet. Det er det, vi sidder og analyserer nu, og vi vil ganske snart komme med et udspil fra regeringen om, hvad man egentlig kan gøre ved det.

Marie Bjerre, værsgo.

Tak for svaret. Det er ganske korrekt opfattet. De 100 mio. kr., som jeg refererer til i spørgsmålet, er de 100 mio. kr. til en varmepakke. Det er jo det eneste yderligere, som regeringen gør i den her situation, hvor rigtig mange danskere oplever at få stigende el- og varmeregninger. Og det rammer meget, meget skævt. Nogle danskere får nogle varmeregninger, som de slet ikke kan betale. Som det måske heller ikke er forbigået ministerens opmærksomhed, synes vi i Venstre, at det er en meget alvorlig situation, at det er en helt ekstraordinær situation. Jeg mindes i hvert fald ikke, at jeg på noget tidspunkt i min levetid har set så store prisstigninger, som vi ser lige nu.

Derfor vil vi også sige meget klart her i dag, at vi gerne vil gøre en ekstraordinær indsats. Og 100 mio. kr. i en varmepakke kommer ikke særlig mange danskere til gavn. Det er en meget, meget lille hjælp. Derfor er mit spørgsmål også: Er det rimeligt, at det er det eneste yderligere initiativ, man vil tage? Jeg er godt klar over, hvad ministeren også refererer til, at der jo er nogle eksisterende ordninger allerede i dag til at hjælpe den her gruppe af mennesker. Men er de 100 mio. kr. det eneste yderligere, man vil gøre? Og er det rimeligt, når vi samtidig har fået svar på, at man sådan set sparer 2,7 mia. kr. i 2022 ved at betale mindre VE-støtte, fordi priserne er så høje, som de er? Ville det ikke være mere rimeligt, hvis man i højere grad gjorde sådan, at nogle af de penge kom tilbage til danskerne?

Ministeren.

Jeg svarede sådan set i første omgang, men måske hørte spørgeren det ikke. Så jeg kan godt gentage, at det ikke er det eneste. Der kommer mere, og det gør der ganske snart. Jeg har derimod noteret mig, at man fra Venstres side kun ønsker at hæve det beløb med 50 mio. kr. Jeg vil så sige: Okay, hvis de 100 mio. kr. ikke løser problemet, gør 50 mio. kr. oveni jo nok heller ikke. Men det er nu ikke for at polemisere mere over det, og det tænker jeg også at spørgeren ganske godt selv er klar over. Jeg bliver nok nødt til at anholde ... (Formanden (Henrik Dam Kristensen): Tak!) Nå, nej.

Værsgo til spørgeren.

Hvis ministeren mener, at ministeren svarede på spørgsmålet i første runde, antager jeg også, det er, fordi regeringen godt kan se, at det ikke er rimeligt kun at afsætte 100 mio. kr. i en varmepakke. Så vil jeg da gerne høre, om ministeren kan løfte lidt af sløret for, hvad man så vil præsentere. Fra Venstres side har vi sagt, at vi gerne vil kigge på en lempelse af elafgiften. Nu har jeg noteret mig, at siden spørgsmålet blev stillet i fredags, har man indgået en aftale, men kun med en meget lille lempelse af elafgiften. Kunne man kigge på at lempe elafgiften noget mere, eller har man andre initiativer?

Ministeren.

Jeg tror nok, at jeg må sige, at det selvfølgelig er beklageligt, at Venstre ikke er med i den aftale, der sænker elafgiften, men fred være nu med det. Det ligger i et andet forhandlingslokale.

Det her regnestykke med at sige, at man så i år har sparet noget støtte til vedvarende energi og de penge skulle man så kunne bruge på at kompensere f.eks. i forbindelse med elafgiften, vil jeg godt høre om sådan er Venstres nye politik på det område. Er det den måde, vi skal gøre det på, i forhold til støtte til vedvarende energi, at man i de år, hvor der i gåseøjne er overskud, kan bruge pengene på noget andet?

Tak. Så er det medspørgeren, fru Louise Schack Elholm. Værsgo. Der er 1 minut.

Tak for det. Jeg vil da følge op på det foregående spørgsmål, for hvis ministeren mener, at alt, hvad der skal gøres nu, er sådan, at det skal være for evigt, er det så et tegn på, at ministeren ikke mener, at vi er i en ekstraordinær situation? Rigtig mange danskere oplever nogle varmeregninger, der er skyhøje. De er pressede på privatøkonomien. Mener ministeren, at vi ikke skal lave noget ekstraordinært nu? Når ministeren siger, at vi skal ændre hele systemet, hvis vi skal gøre noget nu, er det så et tegn på, at det er, fordi man ikke vil gøre noget ekstraordinært i forhold til de mennesker, der er i klemme her og nu?

Ministeren.

Nej, og det bliver så fjerde gang, jeg siger det.

Ja, men sådan kunne man bare godt forstå det, for når Venstre foreslår at bruge nogle af de penge, som staten får ekstra ind i sparede udgifter ved at dække de færre udgifter her, så anviser vi, hvordan man kan finansiere den ekstraordinære støtte, der er. Men ministeren siger, at så skal man lave det generelt om. Mener ministeren ikke, at man kan lave et ekstraordinært tiltag og finansiere det i den her omgang på den her måde? Er det en umulighed ifølge ministeren?

Ministeren.

Vi kommer med vores eget forslag. Men jeg skal lige høre: Står Venstre og er i gang med at melde sig ud af de energiforlig, hvor man har lavet de her støtteordninger? Altså, man kan jo ikke bare begynde nu at allokere midler, som det allerede er besluttet hvordan skal indgå i samfundsøkonomien, for nogle år går det op, nogle år går det ned. Men er det en ny politik for Venstre, at det er sådan, man skal se på ordningen med støtte til vedvarende energi?

Så får vi det afsluttende spørgsmål fra fru Marie Bjerre. Værsgo.

Man kan forstå på den her spørgerunde, at ministeren gerne vil gøre noget, at man heller ikke synes, at det er rimeligt, at der alene er afsat 100 mio. kr. yderligere, og at regeringen kommer med et oplæg til, hvad man så vil gøre. Så meget har jeg forstået.

Men når vi så stiller det her spørgsmål, er det jo, fordi der ikke er sket noget og det er lige nu, danskerne får de her varmeregninger. Det her er et kæmpeproblem, og indtil videre er der jo ikke sket noget. Derfor vil jeg da også gerne benytte lejligheden til at spørge her til sidst: Hvornår er det så, regeringen kommer med sådan et oplæg, og hvad er det, man vil kigge på? Er det en større varmepulje, eller er det en større lempelse af elafgiften?

Tak. Ministeren, værsgo.

Ja, det bliver så femte gang, jeg kan sige, at vi tager det alvorligt – vi tager det endda meget alvorligt. Vi var endda lidt foran bolden, da vi i efteråret sagde, at det her kommer til at blive en ganske alvorlig situation for danskerne. Vi har nogle puljer, der allerede kan bruges til folk som pensionister, førtidspensionister og andre, der har en presset økonomi, og der tilfører vi så 100 mio. kr. oveni. Vi laver en aftale med fjernvarmeselskaberne om, at de kan gøre det muligt for fjernvarmeudbyderne at strække deres regning over længere tid, så det bliver en mindre stigning. Så vi gjorde en del ting, men der kommer mere.

Spørgsmålet er sluttet.

Vi fortsætter med næsten samme holdopstilling, men nu er det fru Louise Schack Elholm, som er hovedspørgeren, og fru Marie Bjerre, som er medspørgeren.