Uddannelses- og Forskningsudvalget 2021-22
S 318
Offentligt
2506951_0001.png
Offentligt
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Medlem af Folketinget Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) har den 14. december
2021 stillet følgende spørgsmål nr. S 318 til uddannelses- og forskningsministe-
ren, som hermed besvares.
Spørgsmål S 318:
Er ministeren enig i, at der er behov for en evaluering af den socialpædagogiske
støtte (SPS) på de videregående uddannelser, ligesom der er gennemført en eva-
luering af SPS på ungdomsuddannelserne, så vi kan få viden om, hvorvidt stude-
rende med funktionsnedsættelser får den støtte, de har behov for?
Svar:
Jeg er enig i betydningen af løbende at blive klogere på statslige støtteordninger -
det gælder også specialpædagogisk støtte (SPS). Det er forudsætningen for at
have ordninger, der virker efter hensigten og omfatter den rigtige målgruppe.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK), der administrerer SPS-ordningen,
har i perioden 2018-2021 gennemført en undersøgelse af virkningen af SPS-ord-
ningen på ungdomsuddannelserne. Der er tale om en evaluering udført med eks-
tern konsulentbistand, hvortil udgifterne i alt beløber sig til 3,8 mio. kr.
STUK har oplyst, at styrelsen løbende arbejder med at forbedre SPS-ordningen.
Det indebærer også en løbende videnopbygning, som kan anvendes til at tage
eventuelle initiativer på det videregående uddannelsesområde for at sikre, at de
studerende får den støtte, som kompenserer dem for deres funktionsnedsættelse.
Jeg har således ikke aktuelle planer om at bede STUK om at foretage en særskilt
virkningsevaluering på de videregående uddannelser.
21. december 2021
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
282265
Med venlig hilsen
Jesper Petersen
Side 1/1