Spm. nr. S 175

11) Til beskæftigelsesministeren af:

Peder Hvelplund (EL):

Vil ministeren anerkende en sammenhæng mellem sundhedspersonalets lønforhold og den krise, sundhedssystemet befinder sig i netop nu med bl.a. lukkede sengepladser, alt for få jordemødre på vagt og tiggende sms’er til jordemødre om at tage flere vagter, forsinkede brystkræftscreeninger samt pukkelafviklingen fra coronapandemien, en strejke og senest RS-virusudbrud, og vil ministeren herunder redegøre for, om ministeren finder det ansvarligt ikke at foretage sig yderligere vedrørende sundhedspersonalets lønforhold før udgangen af 2022, når Lønstrukturkomitéen har fremlagt sin rapport?

Værsgo.

Tak for det. Og vi fortsætter i samme spor: Vil ministeren anerkende en sammenhæng mellem sundhedspersonalets lønforhold og den krise, sundhedssystemet befinder sig i netop nu med bl.a. lukkede sengepladser, alt for få jordemødre på vagt og tiggende sms’er til jordemødre om at tage flere vagter, forsinkede brystkræftscreeninger samt pukkelafviklingen fra coronapandemien, en strejke og senest RS-virusudbrud, og vil ministeren herunder redegøre for, om ministeren finder det ansvarligt ikke at foretage sig yderligere vedrørende sundhedspersonalets lønforhold før udgangen af 2022, når Lønstrukturkomitéen har fremlagt sin rapport?

Ministeren.

Igen: Tak for spørgsmålet. Jeg må indledningsvis bemærke, at jeg som beskæftigelsesminister ikke kan gå ind i den efterspurgte sundhedsfaglige vurdering. Der må jeg henvise til sundhedsministeren og så sige, at det jo i Danmark som bekendt er arbejdsmarkedets parter, der aftaler løn- og arbejdsvilkår, og at kommuner og regioner derfor som arbejdsgiver har en stor og vigtig opgave med at sikre, at der er et godt arbejdsmiljø, som både tiltrækker og fastholder medarbejdere. Som jeg også nævnte i besvarelsen af det tidligere spørgsmål, har regeringen allerede forpligtet sig til at dække udgifter forbundet med den demografiske udvikling, så der også fremover er midler til at ansætte sundhedspersonale.

Vi har derudover indgået en ambitiøs aftale med Danske Regioner om at øge antallet af sygeplejersker på sygehusene med 1.000 med udgangen af i år, men samtidig anerkender regeringen også, at der er brug for, at der kommer en fælles forståelse og et fælles fundament for de fremtidige overenskomstforhandlinger på det offentlige område.

Jeg er derfor glad for, at mæglingsforslaget på sygeplejerskeområdet, som et flertal i Folketinget har ophøjet til lov, netop indeholder en anbefaling til regeringen om at nedsætte en Lønstrukturkomité, og den anbefaling har regeringen fulgt, og Lønstrukturkomitéen er i gang med sit arbejde, og den forventede afrapportering skal lægge fundamentet for arbejdsmarkedets parters fremadrettede drøftelser om lønforholdene i den offentlige sektor. Det er jo ikke en enkel opgave, som Lønstrukturkomitéen har fået – det tror jeg alle anerkender – og jeg er glad for, at vi har fået nedsat komitéen. Medlemmerne er gået i gang med arbejdet, og vi ser meget seriøst på det arbejde, der nu går i gang, og regeringen vil følge op på den afrapportering, som Lønstrukturkomitéen kommer med. Tak for ordet.

Hr. Peder Hvelplund.

Jeg kan oplyse beskæftigelsesministeren om, at jeg i sidste uge havde sundhedsministeren hernede i salen til besvarelse af nogenlunde enslydende spørgsmål, og sundhedsministeren henviste naturligvis til beskæftigelsesministeren, for så vidt angår afdækningen af problemerne med lønforholdene, som skal ske i Lønstrukturkomitéen. Men det bekymrer mig lidt. Jeg tror simpelt hen ikke, at hverken beskæftigelsesministeren eller regeringen er helt klar over, hvor dybt den her problemstilling stikker, altså, hvor stor betydning det får for hele vores velfærdssamfund, for vores sundhedsvæsen. For mig at se er det jo en bombe under hele sundhedsvæsenet og velfærdssamfundet, at vi står med den udfordring, at vi ikke kan holde fast på det dygtige personale, som vi uddanner, fordi vi simpelt hen ikke giver dem tilstrækkelig gode arbejdsvilkår og en tilstrækkelig løn, som gør, at de bliver værdsat for den indsats, de leverer.

Når jeg så hører svaret fra regeringen, som er: Ja, vi dækker demografien, tænker jeg, at ja, det mangler da bare, det betyder, at vi sørger for, at der følger midler med til de opgaver, vi bestiller; det er jo ikke et løft, men et spørgsmål om, at vi bliver ved med at holde status quo. Men hvad er det så, der skal give det løft? Hvad er det, der skal til, for at de ansatte kan have tillid til, at vi faktisk vil løse den problemstilling, de står med? Er det, at vi nedsætter en Lønstrukturkomité og så siger, at den afrapporterer om 12-14 måneder, og at vi så i øvrigt ikke vil love, at der følger penge med, nej, nej. Vi siger ikke, at det nødvendigvis skal være udgiftsneutralt, men vi garanterer heller ikke, at den problemstilling, der er, vil vi løse. Er svaret, at de sygeplejersker, jordemødre og sosu'er, som vi i dag har brug for går på arbejde og tager en ekstra tørn, skal tage en ekstra tørn, uden at vi vil betale dem noget ekstra for det?

Altså, hvad er det præcis, ministeren og regeringen forestiller sig der skulle få de ansatte, som har leveret, og som har knoklet igennem en coronaepidemi, til at tro på, at vi nu rent faktisk vil give dem mere end nogle appeller og nogle opfordringer og nogle honninghjerter, altså, at de faktisk reelt kan få en anerkendelse og en anstændig løn for det ekstremt vigtige arbejde, de udfører?

Ministeren.

Man kan selvfølgelig godt sige, at det manglede da bare, at regeringen ønsker at afsætte flere penge, i og med at opgaverne stiger, men sådan var det faktisk ikke for ganske få år siden, da blev den offentlige sektor hvert eneste år udhulet af den økonomiske politik, der blev ført af den daværende regering. Nu har vi sammen med Enhedslisten og SF og Radiale og Alternativet ført en anden økonomisk politik, efterhånden igennem et par år, og det betyder, at der bliver brugt betragtelige mængder af ressourcer og ekstra økonomi til ikke kun sundhedsvæsenet, men også andre dele af den offentlige sektor. Der kan man godt sige, at det manglede da bare, men det er en enorm økonomisk prioritering, som det er rigtigt endnu ikke er ude at virke i fuldt flor, det skal det selvfølgelig, men jeg synes bare også, at det er væsentligt at huske på, at det er en enorm politisk prioritering af den her sag, der faktisk betyder, at der bliver tilført ekstra økonomi.

Tak. Så er det hr. Peder Hvelplund.

Jeg vil bare gerne sætte ambitionsniveauet højere og levere bedre, end hvad tidligere borgerlige og faktisk også socialdemokratiske regeringer har leveret. Jeg har sådan set en ambition om, at vi som minimum skal kunne levere noget, der giver en konkret oplevelse ude i virkeligheden af, at det her bliver bedre, og der er det klart bunden, at vi sikrer demografien. Men hvad er det, de skal bruge det til – dem derude på gulvet, dem, som løber stærkt lige nu, og som har oplevelsen af, at de både har travlt, og at de går hjem fra arbejde med fornemmelsen af, at heller ikke i dag slår de til? Altså, hvad er det, vi skal give dem? Hvad er det, vi skal give dem, for at de kan have et håb om, at det kommer til at se bedre ud til næste år og til næste år igen, når det, vi lover dem, er, at det bare ikke bliver værre? Hvad er det, regeringen vil møde op med?

Så er det ministeren.

Jeg tror, at jeg vil starte med at sige: Corona ramte det danske samfund ulige. Nogle er kommet forholdsvis let igennem det de sidste par år, andre har betalt en enorm pris – selvstændige, der er gået ned med deres livsværk, folk, der har mistet deres arbejde i Københavns Lunfthavn, og folk i sundhedsvæsenet, som er gået ind og ud af coronaafsnit i et ekstremt højt tempo og ikke vidste, om de skulle på arbejde i den næste uge. Vi er fuldstændig med på, at sundhedspersonalet, sygeplejerskerne og andre, tilhører nogle af de grupper, der i den grad har betalt en høj pris for de sidste par år. Det, at der bliver tilført ekstra ressourcer, det, at der bliver ansat ekstra sygeplejersker, er selvfølgelig kun en del af løsningen, Lønstrukturkomitéen er en del af løsningen, og det, at vi kommer igennem pandemien på en måde, hvor vi ikke har sådan et pres på vores sundhedsvæsen, som vi har nu, er også en del af løsningen.

Tak. Så er det hr. Peder Hvelplund.

Det er jo rigtigt, at de har leveret en kæmpestor indsats. De gjorde det faktisk også i stor udstrækning uden værnemidler. Vi sendte dem af sted på arbejde, hvor vi stod over for en ukendt sygdom, uden at vi kunne garantere deres sikkerhed. Men det ændrer jo ikke på den situation, de står i nu, efter at de har været igennem alt det her. De oplever at have fået nogle honninghjerter, de har fået nogle appeller om, at nu må man lige tage en ekstra tørn igen, men den anden vej kommer der ingenting, der kommer ikke nogen løfter om, at det her betyder, at der bliver bedre arbejdsvilkår, at der bliver bedre lønforhold. De angiver selv grunden til, at de flygter væk fra faget, det fag, som de har uddannet sig til, som de holder af, og som de har stor veneration for. De flygter fra det, fordi vi ikke tilbyder dem ordentlige forhold. Hvad er det, regeringen kan tilbyde der, i forhold til at der rent faktisk bliver leveret både nu og efter en Lønstrukturkomité?

Så er det ministeren.

Det synes jeg egentlig jeg svarede på før. Det er ikke bare honninghjerter at pumpe millioner og atter millioner ud i det danske sundhedsvæsen. Det er altså ikke bare honninghjerter. Jeg er med på, fuldstændig med på, at der er en enorm frustration, og jeg vil også sige berettiget frustration, ikke kun blandt sygeplejersker, der har været på de afsnit, der har håndteret coronapatienter, men også meget bredere i det danske sundhedsvæsen. Min mor er social- og sundhedsassistent, jeg er gift med en sygeplejerske, og tro mig, hver evig eneste dag hører jeg beretninger om, hvordan det danske sundhedsvæsen er skruet sammen. Vi er fuldstændig med på udfordringerne. Vi siger bare, at når man kigger ned i dansk økonomi, ser man, at det faktisk er et af de områder, som vi har besluttet i de seneste år at tilføre ekstra midler. Det er endnu ikke kommet ud at rulle, det anerkender vi fuldstændigt, og det har været i et par år med nogle ekstraordinære udfordringer, men vi synes faktisk, der er truffet nogle beslutninger, som alt andet lige kommer til at bringe os et godt sted hen, bedre end nu, i hvert fald.

Tak. Så fik ministeren lige lidt ekstra tid til at gøre svaret færdigt, og det er også slut på spørgsmål 11. Vi siger tak til beskæftigelsesministeren, og tak til hr. Peder Hvelplund.

Hermed er spørgetiden afsluttet.