Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
S 156
Offentligt
2475594_0001.png
Offentligt
Folketingets Lovsekretariat
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2021 - 6950
Doknr.
462817
Dato
09-11-2021
Svar på spørgsmål stillet af medlem af Folketinget Morten Messerschmidt (DF) den 3.
november 2021.
Spørgsmål nr. S 156:
”Hvad
er ministerens holdning til, at flere kommuner for skatteydernes penge vil hen-
te indvandrere med bus for at øge valgdeltagelsen blandt indvandrere?”
Svar:
Spørgeren har som begrundelse for spørgsmålet henvist til TV2 Østs artikel fra den 1.
november 2021 med titlen »Indvandrere bliver hentet med gratis bus for at øge valg-
deltagelsen«. Artiklen er på tidspunktet for min besvarelse af spørgsmålet tilgængelig
via følgende link:
https://www.tv2east.dk/lolland/indvandrere-bliver-hentet-med-gratis-bus-for-at-
oege-valgdeltagelsen
I artiklen omtales en konkret kommune, hvis integrationsråd arrangerer bustransport
for indvandrere til vælgermøder.
Jeg kan som indenrigs- og boligminister ikke gå ind i rammerne for integrationsrådets
virksomhed. Dette spørgsmål er undergivet retlig regulering i integrationsloven, som
hører under Udlændinge- og Integrationsministeriets område.
Som indenrigs- og boligminister, som minister for valgområdet og som overbevist
demokrat vil jeg blot glæde mig over, at der bliver gjort en indsats for at engagere folk i
demokratiet i deres lokalområde og dermed fremme en høj valgdeltagelse. Jeg synes,
at det er fornuftigt, at en sådan indsats bliver målrettet de grupper, som vi ved, som
oftest har lavest valgdeltagelse. Hvem det er i den enkelte kommune, har man typisk et
godt billede af lokalt.
Med venlig hilsen
Kaare Dybvad Bek