S 12 - 2021-22 - Endeligt svar på S 12: Er ministeren bekymret for den udvikling, der er i de danske ghettoer, mere præcist at der ikke bliver løst sociale problematikker i familierne af anden etnisk herkomst på grund af allerede presserende udfordringer i ghettoområderne?

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22
S 12
Offentligt

Ministeren

Lovsekretariatet

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Medlem af Folketinget Marlene Ambo-Rasmussen (V) har den 5. oktober 2021 stil-

let følgende spørgsmål nr. S 12 til udlændinge- og integrationsministeren, som her-

med besvares.

Spørgsmål S 12:

Er ministeren bekymret for den udvikling, der er i de danske ghettoer, mere præcist

at der ikke bliver løst sociale problematikker i familierne af anden etnisk herkomst

på grund af allerede presserende udfordringer i ghettoområderne?

Svar:

For mig er det helt afgørende, at alle børn i Danmark får en normal dansk hverdag

–

uanset hvor de bor, og uanset familiens etniske baggrund. Det vil sige en hverdag

med tryghed, skole, leg og venner. En hverdag, hvor både mor og far deltager i det

danske samfund.

Sådan er det desværre ikke i dag. Der er stadig alt for mange børn med anden etnisk

baggrund, der vokser op i udsatte boligområder, hvor forældrene ikke arbejder, og

hvor skolerne er præget af en høj andel af elever med anden etnisk baggrund end

dansk. Oven i dette er de udsatte boligområder præget af, at mange familier har

meget komplekse problemer. Det er familier, der kan være meget lukkede, og som

kommunen kan have svært ved at komme i dialog med. Dette ændrer ikke ved, at

sociale problemer skal løses, når de opstår, og uanset hvor de opstår. Og at vi må

ikke lade en kulturel berøringsangst stå i vejen for den rigtige indsats.

Der er ingen hurtige løsninger, men for mig handler det først og fremmest om at få

gjort op med parallelsamfund og negativ social kontrol. Der er i dag stadig mange

eksempler på parallelle samfund i Danmark, der lukker sig om egne normer og vær-

dier, som er helt uforenelige med det danske samfund. Vi ser eksempler på, at f.eks.

kvinder er fanget i disse lukkede miljøer og ikke kan nyde godt af de frihedsrettighe-

der og muligheder for selv at træffe de afgørende valg i livet, som alle borgere i

Danmark skal kunne. Med den nye brede politiske aftale af 15. juni 2021 mellem

regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Konservative og Libe-

ral Alliance om bekæmpelse af parallelsamfund har vi taget endnu et skridt i den

Side

1/2

12. oktober 2021

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Integrationskontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2021 - 17397

1787477

S 12 - 2021-22 - Endeligt svar på S 12: Er ministeren bekymret for den udvikling, der er i de danske ghettoer, mere præcist at der ikke bliver løst sociale problematikker i familierne af anden etnisk herkomst på grund af allerede presserende udfordringer i ghettoområderne?

rigtige retning. Det samme gælder indsatsen mod æresrelaterede konflikter og ne-

gativ social kontrol. Et bredt politisk flertal vedtog den 9. marts 2021 lovforslaget

om styrket indsats mod negativ social kontrol, ligesom regeringen indgik aftale den

25. januar 2021 med Radikale Venstre, Socialistisk Folkepart, Enhedslisten og Alter-

nativet om udmøntning af 40 mio. kr. til indsats mod negativ social kontrol i etniske

minoritetsmiljøer. Og endelig vil regeringen nu nedsætte en kommission for piger

og kvinders frihed og rettigheder.

Vi skal også blive ved med at insistere på, at alle borgere i Danmark skal bidrage

aktivt til det velfærdssamfund, som alle nyder godt af. Integration på arbejdsmar-

kedet er helt central for integrationen i samfundet som sådan. Udover at man bliver

selvforsørgende og aktivt bidrager til velfærdssamfund, er det en vigtig indgang til

at forstå både skrevne og uskrevne normer i samfundet. Og så har forældrenes til-

knytning til arbejdsmarkedet stor betydning for børnenes integration

–

både tidligt

og senere i livet. Med forslaget om en 37-timers arbejdspligt ønsker regeringen, at

nytilkomne og andre med et integrationsbehov fremover mødes med en tydelig

forventning om, at det helt klare udgangspunkt er, at man skal bidrage til samfun-

det i 37 timer om ugen, hvis man vil have den fulde ydelse.

De mange tiltag understøttes af en fortsat stram udlændingepolitik, så vi ikke ved-

varende får nye store grupper af udlændinge, der skal integreres i det danske sam-

fund.

Mattias Tesfaye

Lars von Spreckelsen-Syberg

Side

2/2