Forsvarsudvalget 2021-22
S 111
Offentligt
2467439_0001.png
Offentligt
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
Medlem af Folketinget Anne Valentina Berthelsen (SF) har den 22. ok-
tober 2021 stillet følgende spørgsmål nr. S 111, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 111:
Hvad mener ministeren om, at forsvaret siden 2016 har været bekendt
med, at PFAS-forurening fra brandøvelser på landets flyvestationer har
haft store konsekvenser for nærliggende vandløb med efterfølgende
nedsivning i grundvandet, uden at have foretaget sig noget for at stop-
pe eller begrænse udledningen af stofferne, der har store sundheds-
mæssige konsekvenser ved bl.a. at være kræftfremkaldende, og har
ministeren tænkt sig at foretage sig noget for at få forsvaret til aktivt
at arbejde for at reducere forureningen?
Svar:
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har oplyst, at de af egen drift
påbegyndte screeninger for PFOS og PFAS ved blandt andet brandøvel-
sespladser, da styrelsen blev opmærksom på, at der kunne være tale
om et problem. Ifølge det oplyste har Ejendomsstyrelsen løbende in-
formeret de kommuner, der er tilsynsmyndighed, om resultaterne af
screeningerne og har været i dialog med dem om fortsat monitering og
eventuelle supplerende tiltag.
Jeg henholder mig til Ejendomsstyrelsens oplysninger samt styrelsens
artikel ”Forurening med flourstoffer er en alvorlig udfordring, som For-
svaret ikke kan løse isoleret fra resten af samfundet”, som blev lagt på
styrelsens hjemmeside den 21. oktober 2021 (ejendomsstyrelsen.dk).
Med venlig hilsen
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
26. oktober 2021
TRFV
2021/007517
299967
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
E-mail: [email protected]
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Trine Bramsen
Side 1 af 1