Offentligt
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
Den 11. august 2022
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. S 1100, som medlem af Folketinget Karina Adsbøl
(UFG) har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 1. juli 2022.
Spørgsmål nr. S 1100 fra medlem af Folketinget Karina Adsbøl (UFG)
”Finder ministeren det relevant at inddrage tidligere udarbejdede tilsynsrapporter fra
Molslaboratoriet i forbindelse med vurderingen af, om det er muligt at drive naturnationalparker i
Danmark med acceptabel dyrevelfærd?”
Svar
Dyrevelfærdslovens bestemmelser om forsvarlig behandling og hold af dyr gælder for alle dyr, også
dyr i naturnationalparker. Fødevarestyrelsen kontrollerer, om reglerne overholdes. Dette kan ske
på baggrund af en anmeldelse til politiet eller til Fødevarestyrelsen, eller fordi besætningen er
udtrukket til stikprøvekontrol.
Tidligere udarbejdede tilsynsrapporter fra Molslaboratoriet vedrører de konkrete dyr og de
konkrete forhold, som dyrene holdes under, på Molslaboratoriet. Dyrevelfærden for dyr i
naturnationalparker vil ligeledes skulle vurderes på baggrund af de konkrete forhold.
Fødevarestyrelsens erfaringsgrundlag fra kontroller med udegående dyr på naturarealer vil indgå
i den fremtidige kontrol af dyrehold i naturnationalparker.
Rasmus Prehn
/
Paolo Drostby
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K