Offentligt
Ministeren
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
28. oktober 2021
Sagsnr.: 21/21546
Medlem af Folketinget Mette Thiesen (NB) har den onsdag den 20. ok-
tober 2021 stillet følgende spørgsmål nr. S 108, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 108:
”Hvad
tænker ministeren om den hændelse
–
herunder om det ikke er et
direkte angreb på netop alt det demokratiske, som skolevalget skal stå for
–
der beskrives i artiklen »Politiker chikaneret til skolevalg« på
www.sn.dk fra den 15. oktober 2021, hvor en ungdomspolitiker fra Nye
Borgerliges Ungdom til et debatarrangement i Ringsted i anledning af
skolevalget blev fysisk chikaneret og intimideret af en gruppe indvan-
drerdrenge, der ødelagde hans flyers, smed genstande på ham og buhede
af ham under debatten, uden nogen af de ansvarlige voksne skred ind
over for det, og agter ministeren, som i samarbejde med Folketinget og
Dansk Ungdoms Fællesråd står for afholdelsen af skolevalget, efter
denne hændelse at ændre på noget i afviklingen næste gang?”
Svar:
Demokrati er kendetegnet ved, at meninger kan brydes, og at man re-
spekterer og lytter til alle, der giver deres mening til kende. Også selvom
man er uenig i synpunkterne. Episoden i Ringsted, som spørgeren refere-
rer til, bærer langt fra præg af dette, og jeg tager derfor stærkt afstand fra
hændelsen.
Formålet med Skolevalg er at få elever over hele landet til at engagere sig
i politiske mærkesager og få erfaring med demokratiets spilleregler. Der-
for er det også en del af det vejledningsmateriale, som stilles til rådighed
for lærerne under Skolevalg, at eleverne lærer at argumentere sagligt og
forholde sig til flere perspektiver på en sag, når de argumenterer for egne
synspunkter. Dette er demokratiets kerne og vil derfor også fremadrettet
være et fokusområde i kommende Skolevalg.