L 99 Forslag til lov om ændring af lov om gødning og jordforbedringsmidler m.v.

(Tilpasninger som følge af en ny gødningsforordning, nye produktkategorier og obligatorisk digital kommunikation m.v.).

Af: Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Rasmus Prehn (S)
Udvalg: Miljø- og Fødevareudvalget
Samling: 2021-22
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 09-12-2021
1. behandlet / henvist til udvalg 04-02-2022
Betænkning afgivet 02-03-2022
2. behandlet/direkte til 3. behandling 29-03-2022
3. behandlet, vedtaget 31-03-2022
Ministerområde:
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Resumé:
Det primære formål med lovforslaget er at tilpasse gødningsloven for at kunne anvende den nye gødningsforordning. Med gødningsforordningen fastsættes der krav, som de enkelte produkter skal overholde, for at de kan markedsføres som CE-mærkede EU-gødningsprodukter. Uafhængigt af den nye gødningsforordning foreslås gødningslovens regel om obligatorisk digital kommunikation opdateret og udvidet.

Desuden foreslås listen over produkter, der kan fastsættes regler for i medfør af loven, udvidet, så der også kan fastsættes regler for biostimulanter og hæmmere.
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 103 (S, V, SF, RV, EL, KF, DF, NB, LA, FG, ALT, Karina Adsbøl (UFG), Lise Bech (UFG) og Marie Krarup (UFG)), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.