Retsudvalget 2021-22
L 93
Offentligt
2530798_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
18. februar 2022
Sikkerhedskontor II
TRRA
2021-187-0043
2327806
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 85 vedrørende forslag til lov om
ændring af retsplejeloven og lov om elektroniske kommunikationsnet og -
tjenester (Revision af reglerne om registrering og opbevaring af oplysninger
om teletrafik (logning) m.v.) (L 93), som Folketingets Retsudvalg har stillet
til justitsministeren den 11. februar 2022.
Nick Hækkerup
/
Louise Mariegaard
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
 L 93 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 85: Spm. om henvendelsen af 11/2-22 fra Institut for Menneskerettigheder om en grundigere analyse af dom fra EMD om logning, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 85 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af retsplejeloven og lov om elektroniske kommunikations-
net og -tjenester (Revision af reglerne om registrering og opbevaring af
oplysninger om teletrafik (logning) m.v.) (L 93)
”Vil
ministeren kommentere henvendelsen af 11/2-22 fra Insti-
tut for Menneskerettigheder, vedrørende en grundigere analyse
af dom fra EMD om logning, jf. L 93 - bilag 28?”
Svar:
Det fremgår af Institut for Menneskerettigheders henvendelse af 11. februar
2022, at instituttet mener, at der er behov for en grundigere analyse af de
konsekvenser, Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 11. ja-
nuar 2022
Ekimdzhiev m.fl. mod Bulgarien
har for det fremsatte lovforslag.
Justitsministeriet kan i den forbindelse henholde sig til ministeriets besva-
relser af 7. februar af spørgsmål nr. 73 og nr. 81 til lovforslaget.
Det bemærkes endvidere, at Institut for Menneskerettigheder i sin henven-
delse af 11. februar 2022 lægger til grund, at der i lovforslaget lægges op til
en væsentlig videre adgang til loggede oplysninger uden forudgående rets-
kendelse end i de bulgarske regler, der var genstand for bedømmelse i Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstols ovennævnte dom. Institut for
Menneskerettigheder lægger således til grund, at lovforslaget lægger op til,
at det skal være muligt at foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden og
edition uden forudgående retskendelse i alle sager med en strafferamme på
3 år eller mere samt i sager vedrørende en række øvrige bestemmelser i
straffeloven og udlændingeloven.
Justitsministeriet skal hertil bemærke, at der ikke med lovforslaget lægges
op til at udvide muligheden for at indhente loggede oplysninger uden forud-
gående retskendelse i forhold til gældende ret.
Der kan i den forbindelse henvises til besvarelsen af 7. februar 2022 af
spørgsmål nr. 81 til lovforslaget, hvoraf det bl.a. fremgår, at indgreb i med-
delelseshemmeligheden sker efter forudgående retskendelse, jf. retsplejelo-
vens § 783, stk. 1. Hvis øjemedet ellers ville forspildes, kan politiet foretage
indgrebet uden forudgående retskendelse, men i så fald skal politiet snarest
muligt og senest inden 24 timer fra indgrebets iværksættelse forelægge sa-
gen for retten, jf. § 783, stk. 4. Bl.a. disse retssikkerhedsgarantier vil også
Side 2/3
 L 93 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 85: Spm. om henvendelsen af 11/2-22 fra Institut for Menneskerettigheder om en grundigere analyse af dom fra EMD om logning, til justitsministeren
gælde ved teleoplysning og udvidet teleoplysning efter den foreslåede § 781
a i retsplejeloven.
Af besvarelsen af spørgsmål nr. 81 til lovforslaget fremgår det desuden, at
der også for så vidt angår edition gælder en række retssikkerhedsgarantier,
som ligeledes vil gælde ved edition efter den foreslåede § 804 a i retspleje-
loven. Edition efter den foreslåede § 804 a vil således bl.a. kræve forudgå-
ende retskendelse, jf. retsplejelovens § 806, stk. 1 og 2. Hvis øjemedet ellers
ville forspildes, kan politiet dog foretage indgrebet uden forudgående rets-
kendelse, jf. § 806, stk. 4. I så fald kan den, som indgrebet retter sig mod,
anmode om, at politiet snarest muligt og senest inden 24 timer forelægger
sagen for retten.
For så vidt angår myndighedernes behandling og beskyttelse af loggede op-
lysninger kan Justitsministeriet også henvise til besvarelsen af 7. februar af
spørgsmål nr. 81. Heraf fremgår det bl.a., at der i Rigsadvokatmeddelelsens
afsnit om Anvendelse af teledata i straffesager, jf. cirkulære nr. 9579 af 25.
august 2020, er fastsat retningslinjer for anvendelse af oplysninger fra tele-
udbydere i straffesager.
Det følger af retsplejelovens § 791, stk. 1, at materiale tilvejebragt ved ind-
greb i meddelelseshemmeligheden skal tilintetgøres, hvis der ikke rejses sig-
telse mod nogen, eller hvis påtale senere opgives. Retten kan dog efter §
791, stk. 2, bestemme, at tilintetgørelse kan undlades eller udsættes. Efter
retsplejelovens § 791, stk. 4, skal politiet i øvrigt tilintetgøre materiale, som
tilvejebringes ved indgreb i meddelelseshemmeligheden, og som viser sig
ikke at have efterforskningsmæssig betydning.
Det fremgår desuden af besvarelsen af 7. februar af spørgsmål nr. 81 til lov-
forslaget, at der gælder generelle databeskyttelsesregler om, at myndighe-
derne kun må behandle, herunder indsamle og anvende, personoplysninger,
når det er nødvendigt og proportionalt for bl.a. at udføre deres opgaver. Efter
databeskyttelsesreglerne skal myndighederne desuden gennemføre pas-
sende tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at sikre, at personop-
lysninger f.eks. ikke misbruges.
Det fremgår endvidere af de almindelige bemærkninger til lovforslagets pkt.
10, at behandling af personoplysninger vil være underlagt henholdsvis Da-
tatilsynets og Tilsynet med Efterretningstjenesternes tilsyn.
Side 3/3