Retsudvalget 2021-22
L 93
Offentligt
2528479_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
28. januar 2022
Sikkerhedskontor II
TRRA
2021-187-0043
2294426
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 29 vedrørende forslag til lov om
ændring af retsplejeloven og lov om elektroniske kommunikationsnet og -
tjenester (Revision af reglerne om registrering og opbevaring af oplysninger
om teletrafik (logning) m.v.) (L 93), som Folketingets Retsudvalg har stillet
til justitsministeren den 18. januar 2022. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Preben Bang Henriksen (V).
Nick Hækkerup
/
Louise Mariegaard
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
L 93 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 83: Spm. om henvendelsen af 8/2-22 fra Rasmus Malver om kommentar til L 93 - svar på spm. 82, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 29 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af retsplejeloven og lov om elektroniske kommunikations
net og -tjenester (Revision af reglerne om registrering og opbevaring af
oplysninger om teletrafik (logning) m.v.) (L 93)
”Kan
ministeren nærmere præcisere
evt. via henvendelse til
politikredsene og statsadvokaturerne
i hvilke sagstyper log-
gede oplysninger må antages at have spillet en væsentlig rolle
for domfældelse indenfor de senere år, om muligt gerne med an-
givelse af eksempler?”
Svar:
1.
Som det fremgår af Justitsministeriets besvarelse af 12. januar 2022 af
spørgsmål nr. 21 og 25 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende lovforslaget,
kan POLSAS bruges som et redskab til at oplyse bl.a., hvor mange anmel-
delser eller afgørelser der vedrører en given lovovertrædelse. Det er derimod
ikke uden videre muligt at trække data af mere detaljeret karakter. Det regi-
streres ikke i POLSAS, om teledata, herunder registreringspligtig teledata,
er indgået i en sag som bevismateriale.
Det er på den baggrund ikke muligt ved elektronisk udtræk fra POLSAS at
tilvejebringe de ønskede oplysninger. En opgørelse over typer af sager, hvor
det må antages, at oplysninger har spillet en væsentlig rolle for domsfæl-
delse, vil forudsætte en manuel gennemgang af mange tusinde sager. Justits-
ministeriet finder det ikke muligt inden for fristen for besvarelse af spørgs-
målet at foretage en sådan manuel gennemgang.
Det bemærkes i den forbindelse, at loggede oplysninger altid vil indgå som
ét blandt flere beviser i en sag ved domstolene, og det vil i sidste ende være
retten, som afgør, hvilken bevismæssig vægt de fremlagte oplysninger skal
tillægges i den enkelte sag. Det følger af princippet om den fri bevisbedøm-
melse. Retten vil altså på grundlag af det, der er passeret under forhandlin-
gerne, og bevisførelsen afgøre, hvilke faktiske omstændigheder der skal
lægges til grund for sagens pådømmelse, jf. retsplejelovens § 344.
Om betydning af loggede oplysninger som efterforskningsredskab for poli-
tiet fremgår det af Justitsministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 25 til lov-
forslaget, at Rigspolitiet på baggrund af tal for 2020 kan oplyse, at registre-
Side 2/4
L 93 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 83: Spm. om henvendelsen af 8/2-22 fra Rasmus Malver om kommentar til L 93 - svar på spm. 82, til justitsministeren
rede og opbevarede (loggede) oplysninger særligt er et efterspurgt efter-
forskningsredskab i sager om drab og drabsforsøg, sager om våben og ek-
splosivstoffer, røverier samt sager om narkotikakriminalitet.
2.
Justitsministeriet har til brug for besvarelse af spørgsmålet anmodet Rigs-
advokaten om at angive eksempler på sager, hvor loggede oplysninger må
antages at have spillet en væsentlig rolle for domfældelse inden for de senere
år.
Rigsadvokaten har i den forbindelse oplyst følgende:
”1.
Loggede oplysninger (forstået som registreringspligtig tele-
trafik) udgør en del af det overordnede begreb teledata. Teledata
er oplysninger, som teleudbyderne indsamler, registrerer og op-
bevarer (logger) samt bearbejder dels i forretningsøjemed, bl.a.
til brug for taksering af ydelser, fakturering af kunder og fejlret-
ning på netværket, og dels som følge af en logningsforpligtelse.
Teledata indeholder oplysninger om kommunikation på telenet-
værket
f.eks. om hvilke telefoner der har været i kontakt med
hinanden, og hvilke sendemaster telefonerne har været registre-
ret på. Teledata indeholder
i modsætning til f.eks. telefonaf-
lytning
ikke oplysninger om indholdet af kommunikationen.
Teledata i form af loggede oplysninger kan f.eks. være teleop-
lysninger, udvidet teleoplysninger og historiske masteoplysnin-
ger. Teledata kan anvendes som bevis i mange typer af straffe-
sager. Teledata i form af teleoplysninger og udvidet teleoplys-
ninger kan efter de nugældende regler som udgangspunkt ind-
hentes til brug for efterforskning af kriminalitet, der kan straffes
med fængsel i 6 år eller derover. Det kan f.eks. være organiseret
indbrudstyveri, drab, voldtægt og røveri. Teledata i form af hi-
storiske masteoplysninger kan efter de nugældende regler ind-
hentes til brug for efterforskning af kriminalitet, der har offent-
lig påtale. Det kan f.eks. være almindelig indbrudstyveri, data-
bedrageri og overtrædelser af lov om euforiserende stoffer.
2.
Det er ikke muligt at trække oplysninger fra politiets sagssty-
ringssystem (POLSAS) over sager, hvor teledata har indgået el-
ler haft væsentlig betydning for domfældelsen. I forbindelse
med teledata-sagen gennemførte politiet og anklagemyndighe-
den i 2020 en gennemgang af afgjorte straffesager (fra novem-
ber 2021 til oktober 2019), hvor der var indgået teledata. Der
blev i den forbindelse identificeret ca. 5.000 sager, hvor der var
indgået teledata, og som var afsluttet med en fældende afgørelse
med ubetinget frihedsstraf, hvor tiltalte havde nægtet sig skyl-
dig, samt sager hvor den domfældte eller dennes advokat havde
Side 3/4
L 93 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 83: Spm. om henvendelsen af 8/2-22 fra Rasmus Malver om kommentar til L 93 - svar på spm. 82, til justitsministeren
anmodet om, at sagen blev gennemgået. Der blev i den forbin-
delse ikke sondret mellem, om der var tale om registreringsplig-
tig eller ikke-registreringspligtig teledata.
Nedenfor fremgår tre konkrete eksempler på straffesager, hvor
teledata er indgået som bevis under hovedforhandlingen.
I en sag fra Retten i Randers fra maj 2020 var flere personer
tiltalt for bl.a. indbrudstyveri af særlig grov beskaffenhed ved i
forening i flere tilfælde at have begået indbrud i en række super-
markeder ved samme fremgangsmåde.
Som et blandt flere beviser lagde retten i forbindelse med
skyldsspørgsmålet bl.a. vægt på mobiltelefoners historiske ma-
steoplysninger nær området for et gerningssted omkring ger-
ningstidspunktet.
I en sag fra Retten i Lyngby fra oktober 2020 var flere personer
tiltalt for bl.a. databedrageri af særlig grov beskaffenhed ved i
forening i flere tilfælde at have rettet telefonisk henvendelse til
en lang række forurettede og under foregivelse af at være repræ-
sentant for en bank mv. at have fået de forurettede til at oplyse
personnumre, adgangskoder, koder fra NEM ID-nøglekort og
lignende, hvorefter de tiltalte skaffede sig adgang til de foruret-
tedes konti og derefter overførte knap 11 millioner kroner fra de
forurettede.
Som et blandt flere beviser lagde retten i forbindelse med
skyldsspørgsmålet vægt på bl.a. parallelanalyser af teledata af
geografisk og tidsmæssigt sammenfald mellem de telefoner,
som var blevet brugt til opringningerne og de tiltaltes telefoner.
I en sag fra Østre Landsret fra september 2017 var en person
tiltalt for bl.a. drab.
Et af bevistemaerne i forbindelse med sagens behandling i by-
retten var, om det var forurettede eller tiltalte, som havde skrevet
en SMS fra forurettedes telefon i tidsrummet omkring forurette-
des forsvinden. Som et blandt flere beviser lagde byretten bl.a.
vægt på historiske masteoplysninger fra tiltaltes og forurettedes
telefoner og lagde til grund, at det var tiltalte, der havde skrevet
SMS’en fra forurettedes telefon.
Landsretten lagde efterfølgende byrettens bevisvurdering i rela-
tion til denne del af sagen til grund.”
Side 4/4