Retsudvalget 2021-22
L 93
Offentligt
2510842_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
10. januar 2022
Sikkerhedskontor II
NAT
2021-187-0043
2234541
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 8 vedrørende forslag til lov om
ændring af retsplejeloven og lov om elektroniske kommunikationsnet og -
tjenester (Revision af reglerne om registrering og opbevaring af oplysninger
om teletrafik (logning) m.v.) (L 93), som Folketingets Retsudvalg har stillet
til justitsministeren den 25. november 2021. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Eva Flyvholm (EL).
Nick Hækkerup
/
Louise Mariegaard
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
L 93 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 8: MFU spm. om, at det ikke er tilstrækkeligt for at indføre generel udifferentieret logning, at terrortruslen mod Danmark anses for alvorlig i den årlige i VTD, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 8 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af retsplejeloven og lov om elektroniske kommunikations-
net og -tjenester (Revision af reglerne om registrering og opbevaring af
oplysninger om teletrafik (logning) m.v.) (L 93)
”Er ministeren enig i, at det ikke er tilstrækkeligt for at indføre
generel udifferentieret logning at terror-truslen mod Danmark
anses for ”alvorlig” i den årlige i VTD?”
Svar:
Af pkt. 3.2.3.1 i det fremsatte lovforslags almindelige bemærkninger frem-
går det bl.a., at det er Justitsministeriets opfattelse, at vurderingen af, om der
foreligger en alvorlig trussel mod den nationale sikkerhed, der er reel og
aktuel eller forudsigelig, skal foretages med inddragelse af flere forskellige
elementer.
Der bør således indgå en række forskellige vurderinger, analyser mv. i vur-
deringen af, om der foreligger en alvorlig trussel mod den nationale sikker-
hed, der er reel og aktuel eller forudsigelig. Det kan bl.a. være oplysninger
om antallet og karakteren af verserende eller afgjorte straffesager om over-
trædelse af straffelovens kapitel 12 og 13. Det vil således kunne indgå som
et væsentligt moment ved vurderingen, om der er foretaget sigtelser, sket
varetægtsfængsling eller rejst tiltale for forhold omfattet af straffelovens ka-
pitel 12 og 13, ligesom domfældelser, hvorved der er dømt for overtrædelse
af de bestemmelser, der hører under straffelovens kapitel 12 eller 13, vil
kunne tillægges betydelig vægt ved vurderingen.
Endvidere vil en række uklassificerede analyseprodukter udgivet af bl.a. Po-
litiets Efterretningstjeneste, Forsvarets Efterretningstjeneste eller Center for
Cybersikkerhed kunne indgå i vurderingen af, om der foreligger en alvorlig
trussel mod den nationale sikkerhed, der er reel og aktuel eller forudsigelig.
Det vil f.eks. kunne være Center for Cybersikkerheds årlige trusselsvurde-
ring af cybertruslen mod Danmark, men også andre relevante trusselsvurde-
ringer vil kunne indgå, herunder Center for Terroranalyses årlige »Vurde-
ringen af Terrortruslen mod Danmark« (VTD).
Side 2/2