Retsudvalget 2021-22
L 93
Offentligt
2524326_0001.png
Retsudvalget 2021-22
L 93 - endeligt svar på spørgsmål 25
Offentligt
Retsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
12. januar 2022
Sikkerhedskontor II
HLM
2021-187-0043
2279303
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 25 vedrørende forslag til lov om
ændring af retsplejeloven og lov om elektroniske kommunikationsnet og -
tjenester (Revision af reglerne om registrering og opbevaring af oplysninger
om teletrafik (logning) m.v.) (L 93), som Folketingets Retsudvalg har stillet
til justitsministeren den 23. december 2021. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Preben Bang Henriksen (V).
Nick Hækkerup
/
Louise Mariegaard
Side 1/4
L 93 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 79: MFU spm. om statistik for statens indhentning af teledata over de seneste 5 år fordelt på retsplejelovens regler om hhv. indsigt i teledata og edition, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 25 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af retsplejeloven og lov om elektroniske kommunikations-
net og -tjenester (Revision af reglerne om registrering og opbevaring af
oplysninger om teletrafik (logning) m.v.) (L 93)
”Vil ministeren redegøre for antallet (evt. estimeret antal) af
retssager, hvori der indgår logningsoplysninger. Antallet bedes
opgjort fra 2016 og til d.d.?”
Svar:
Justitsministeriet har anmodet Rigsadvokaten og Rigspolitiet om bidrag til
besvarelse af spørgsmålet.
Rigsadvokaten har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten
har undersøgt mulighederne for at trække op-
lysninger fra politiets sagsstyringssystem (POLSAS) om antal-
let af retssager, hvor registrerings- og opbevaringspligtige tele-
data er indgået som bevismateriale.
POLSAS er et journaliserings- og sagsstyringssystem, der er op-
bygget således, at der journaliseres på en gerningskode, som
knytter sig til en eller flere lovovertrædelser. I forbindelse med
sagens afslutning registreres en afgørelsestype, som angiver
straffesagens resultat. POLSAS vil således kunne bruges som et
redskab til at oplyse, bl.a. hvor mange anmeldelser eller afgø-
relser der vedrører en given lovovertrædelse. Det vil derimod
ikke uden videre være muligt at trække data af mere detaljeret
karakter.
Det bemærkes i den forbindelse, at det ikke registreres i POL-
SAS, om teledata, herunder registrerings- og opbevaringspligtig
teledata, er indgået i straffesagen som bevis. Det er derfor ikke
muligt ved elektronisk udtræk fra POLSAS at tilvejebringe de
ønskede oplysninger. Det vil således forudsætte en omfattende
manuel gennemgang af mange tusinde sager, hvis de ønskede
oplysninger skal tilvejebringes.
Der henvises i øvrigt til Rigsadvokatens bidrag til besvarelsen
af spørgsmål nr. 21 til lovforslag nr. L 93.”
Rigspolitiet har oplyst følgende:
Side 2/4
L 93 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 79: MFU spm. om statistik for statens indhentning af teledata over de seneste 5 år fordelt på retsplejelovens regler om hhv. indsigt i teledata og edition, til justitsministeren
2524326_0003.png
”Politiet
fører ikke statistik over, hvorvidt der i de enkelte straf-
fesager indgår registrerings- og opbevaringspligtige (lognings-
pligtige) teledata i anklagemyndighedens bevisførelse i retten.
Rigspolitiet kan i den forbindelse henvise til besvarelsen af
spørgsmål nr. 21 til lovforslag nr. L 93.
Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK). NSK’s Af-
deling for Teledata er den afdeling, som står for at bestille ind-
hentningen af registrerings- og opbevaringspligtige oplysninger
fra netværksoperatørerne på vegne af landets politikredse.
Rigspolitiet kan oplyse følgende om antallet af indhentninger af
registrerings- og opbevaringspligtige oplysninger, som landets
politikredse siden 2016 har indhentet i form af indgrebene tele-
oplysning, udvidet teleoplysning, edition i form af historiske
masteoplysninger samt et mindre antal indhentninger begrundet
i nødret:
År
Antal ind-
hentninger
af registre-
rings- og
opbeva-
ringsplig-
tige oplys-
ninger
Antal af
politiets
journal-
numre,
hvortil der
er bestilt
registre-
rings- og
opbeva-
ringsplig-
tige oplys-
ninger
1288
1431
1239
1192
1113
1027
2016
2017
2018
2019
2020
2021
3649
4073
4104
3936
3601
2870
I 2021 har landets politikredse således eksempelvis indhentet re-
gistrerings- og opbevaringspligtige oplysninger i 2870 tilfælde,
og samlet set er disse oplysninger bestilt i 1027 sager (journal-
numre) i politikredsene. Rigspolitiet kan i den forbindelse op-
lyse, at politi og anklagemyndighed i medfør af retsplejelovens
§ 705, stk. 1, har mulighed for, at sammenlægge de enkelte sager
(journalnumre) under én sag til forfølgning ved domstolene. Det
vil sige, at det samlede antal retssager ført ved domstolene, hvor
registrerings- og logningspligtige oplysninger anvendes, vil
være lavere end antallet af journalnumre, som der er bestilt re-
gistrerings- og opbevaringspligtige oplysninger til. Rigspolitiet
skal bemærke, at opgørelsen ikke viser, om de registrerings- og
Side 3/4
L 93 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 79: MFU spm. om statistik for statens indhentning af teledata over de seneste 5 år fordelt på retsplejelovens regler om hhv. indsigt i teledata og edition, til justitsministeren
opbevaringspligtige oplysninger har haft betydning for sagens
efterforskning, om oplysningerne i sidste ende er indgået i straf-
fesagen, eller om sagen f.eks. er blevet henlagt. Sagerne kan i
øvrigt fortsat være under efterforskning.
Det bemærkes videre, at Afdelingen for Teledatas system til be-
stilling af indhentning af registrerings- og opbevaringspligtige
oplysninger fra udbyderne ikke er bygget til udførelse af stati-
stik, og oversigten kan evt. afvige fra tidligere statistikker. Der-
udover kan indhentning af oplysningerne i forlængelse af bestil-
lingen i nogle tilfælde være standset, således at politikredsene
ikke har modtaget nogen oplysninger. Indgreb foretaget af Poli-
tiets Efterretningstjeneste samt Den Uafhængige Politiklage-
myndighed indgår ikke i opgørelsen.
Derudover er det ikke muligt for Rigspolitiet præcist at anslå
politikredsenes anvendelse af andre registrerings- og opbeva-
ringspligtige oplysninger såsom oplysninger om f.eks. IP-adres-
ser, hotspots eller e-mailadresser. Det skyldes, at disse oplysnin-
ger indhentes af politikredsene selv uden om afdelingen for te-
ledata.
Rigspolitiet kan på baggrund af tal for 2020 oplyse, at registre-
rede og opbevarede (loggede) oplysninger særligt er et efter-
spurgt efterforskningsredskab i sager om drab og drabsforsøg,
sager om våben og eksplosivstoffer, røverier samt sager om nar-
kotikakriminalitet. Denne nærmere opgørelse er ikke foretaget
for 2021.”
Side 4/4