Retsudvalget 2021-22
L 93
Offentligt
2524332_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
7. februar 2022
Sikkerhedskontor II
TRRA
2021-187-0043
2318520
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 76 vedrørende forslag til lov om
ændring af retsplejeloven og lov om elektroniske kommunikationsnet og -
tjenester (Revision af reglerne om registrering og opbevaring af oplysninger
om teletrafik (logning) m.v.) (L 93), som Folketingets Retsudvalg har stillet
til justitsministeren den 4. februar 2022. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Eva Flyvholm (EL).
Nick Hækkerup
/
Louise Mariegaard
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
 L 93 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 76: MFU spm. om, at Socialdemokratiet selv har stemt for de direktiver, der gør at EU-domstolen nu har juridisk kompetence på området, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 76 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af retsplejeloven og lov om elektroniske kommunikations-
net og -tjenester (Revision af reglerne om registrering og opbevaring af
oplysninger om teletrafik (logning) m.v.) (L 93)
”Kan ministeren bekræfte, at trods ministerens meget begræn-
sede begejstring for EU-Domstolen, så har ministerens eget
parti, Socialdemokratiet, faktisk selv stemt for de direktiver, der
gør at domstolen nu har juridisk kompetence på området?”
Svar:
Jeg er ikke enig i spørgsmålets underliggende præmis om, at jeg er mod-
stander af EU-Domstolen som sådan.
Det er korrekt, at jeg mener, at EU-Domstolen er gået for vidt i konkrete
domme på logningsområdet. Det er en opfattelse, som jeg langt fra står alene
med. Der er en lang række medlemsstaters regeringer, der er enige.
Det er også korrekt, at Socialdemokratiet i sin tid stemte for vedtagelsen af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om be-
handling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elek-
troniske kommunikationssektor
(
e-databeskyttelsesdirektivet). Jeg tror dog
ikke, at nogen medlemsstaterne havde forestillet sig, at vedtagelsen af e-
databeskyttelsesdirektivet i 2002 sammenholdt med fortolkningen af EU’s
Charter om grundlæggende rettigheder (Chartret) ville indebære, at EU-
Domstolen langt senere ville fastslå, at medlemsstaterne ikke kan pålægge
teleselskaberne en pligt til generel og udifferentieret registrering og opbe-
varing af trafik- og lokaliseringsdata med henblik på, at politi og anklage-
myndighed kan få adgang hertil for at bekæmpe kriminalitet.
EU-Domstolen kunne således være kommet frem til en anden fortolkning af
direktivet, der ville indebære, at medlemsstaterne, herunder Danmark, ville
kunne opretholde sin lovgivning på logningsområdet.
De relevante domme fortolker bl.a. på e-databeskyttelsesdirektivet, hvor det
netop er udtrykkeligt fastslået, at der kan gøres undtagelser til kommunika-
tionshemmeligheden, hvis hensynet til efterforskning og retsforfølgning i
straffesager nødvendiggør det, jf. direktivets artikel 15.
Side 2/2