Retsudvalget 2021-22
L 93
Offentligt
2524281_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
7. februar 2022
Sikkerhedskontor II
TRRA
2021-187-0043
2316829
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 74 vedrørende forslag til lov om
ændring af retsplejeloven og lov om elektroniske kommunikationsnet og -
tjenester (Revision af reglerne om registrering og opbevaring af oplysninger
om teletrafik (logning) m.v.) (L 93), som Folketingets Retsudvalg har stillet
til justitsministeren den 3. februar 2022. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Peter Skaarup (DF).
Nick Hækkerup
/
Louise Mariegaard
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
L 93 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 74: Spm. om regeringens ønske om, at lovforslaget kan træde i kraft den 1. marts 2022, og om en mulig senere ikrafttrædelsesdato, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 74 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af retsplejeloven og lov om elektroniske kommunikations-
net og -tjenester (Revision af reglerne om registrering og opbevaring af
oplysninger om teletrafik (logning) m.v.) (L 93)
”Vil ministeren uddybe regeringens ønske om, at lovforslaget
kan træde i kraft den 1. marts 2022, som bl.a. fremgår af mini-
sterens brev til udvalget af 10. december 2021, jf. L 93
bilag
9, herunder om ministeren vil bekræfte, at forslaget ikke kan nå
at træde i kraft den 1. marts 2022, hvis lovforslaget som planlagt
3. behandles den 24. februar 2022, og i bekræftende fald, hvor-
når regeringen i stedet ønsker at lovforslaget skal træde i kraft?”
Svar:
1.
Som det fremgår af mit brev af 10. december 2021 til Folketingets Rets-
udvalg, jf. L 93
bilag 9, så har regeringen foreslået at revidere lognings-
reglerne, fordi domme fra EU-Domstolen har nødvendiggjort det. Regerin-
gen så helst, at den nuværende generelle og udifferentierede logning kunne
fortsætte uændret, men det er ikke en mulighed i henhold til Danmarks EU-
retlige forpligtelser.
Efter regeringens opfattelse foreligger der efter EU-Domstolens dom af 6.
oktober 2020 i La Quadrature du Net-dommen en sådan klarhed over de EU-
retlige forpligtelser i forhold til nationale logningsregler, at Danmark er for-
pligtet til at bringe de danske logningsregler i overensstemmelse med EU-
retten som fortolket af EU-Domstolen så hurtigt som muligt.
For så vidt angår begrundelsen for ønsket om at kunne lade lovforslaget
træde i kraft den 1. marts 2022 henvises til mit brev af 10. december 2021
til Folketingets Retsudvalg, jf. L 93
bilag 9.
Som det også fremgår af brevet, opfordrer jeg på den baggrund til, at ud-
valgsbehandlingen af lovforslag nr. L 93 afvikles på en måde, så de nye
logningsregler, hvis der er flertal for lovforslaget, kan træde i kraft senest
den 1. marts 2022.
2.
Det er korrekt, at lovforslaget ikke kan træde i kraft den 1. marts 2022,
hvis lovforslaget 3. behandles og vedtages den 24. februar 2022.
Det skyldes, at der først kan ske stadfæstelse af et lovforslag tre søgnedage
efter vedtagelsen, jf. grundlovens § 42, stk. 2, jf. stk. 6, medmindre
Side 2/3
L 93 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 74: Spm. om regeringens ønske om, at lovforslaget kan træde i kraft den 1. marts 2022, og om en mulig senere ikrafttrædelsesdato, til justitsministeren
lovforslaget indeholder bestemmelse om stadfæstelse straks efter dets ved-
tagelse, jf. § 42, stk. 7. Det fremsatte lovforslag indeholder ikke en sådan
bestemmelse. Når lovforslaget er stadfæstet, skal der ske kundgørelse i Lov-
tidende, jf. § 2 i Lovtidendeloven.
Det fremgår af pkt. 8.2 i Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet, at an-
modning om optagelse skal ske inden kl. 12 på hverdage for kundgørelse
det følgende døgn. Det bør tilstræbes, at forskriftens ikrafttrædelsestids-
punkt tidligst er dagen efter kundgørelsen i Lovtidende, så ikrafttræden og
kundgørelse ikke er sammenfaldende.
Hvis ovennævnte procedure følges, vil lovforslaget kunne træde i kraft den
3. marts 2022.
Side 3/3