Retsudvalget 2021-22
L 93
Offentligt
2524292_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
7. februar 2022
Sikkerhedskontor II
TRRA
2021-187-0043
2311645
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 68 vedrørende forslag til lov om
ændring af retsplejeloven og lov om elektroniske kommunikationsnet og -
tjenester (Revision af reglerne om registrering og opbevaring af oplysninger
om teletrafik (logning) m.v.) (L 93), som Folketingets Retsudvalg har stillet
til justitsministeren den 28. januar 2022. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Peter Skaarup (DF).
Nick Hækkerup
/
Louise Mariegaard
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
L 93 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 68: Spm., om i hvilke sager i nyere tid historisk loggede data har været væsentlige eller afgørende for efterforskning og opklaring af sagerne, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 68 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af retsplejeloven og lov om elektroniske kommunikations-
net og -tjenester (Revision af reglerne om registrering og opbevaring af
oplysninger om teletrafik (logning) m.v.) (L 93)
”Vil
ministeren om nødvendigt i fortrolig form redegøre for, i
hvilke sager i nyere tid historisk loggede data har været væsent-
lige eller afgørende for efterforskning og opklaring af sagerne,
herunder hvorvidt det har været tilfældet i de konkrete sager om
den såkaldte tændstikmand, i spionage- og terrorsagen fra Ring-
sted, i sagen om den såkaldte Øbromand og i den såkaldte præ-
stesag fra Frederikssund samt i konkrete sager om børnebortfø-
relse,
menneskehandel og grænseoverskridende kriminalitet?”
Svar:
Justitsministeriet har anmodet Rigspolitiet om bidrag til besvarelse af
spørgsmålet. Rigspolitiet har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan generelt oplyse, at politiet ofte anvender log-
gede oplysninger om teletrafik til efterforskninger af især grov
kriminalitet, og der er tale om et særdeles nyttigt værktøj, som
har en meget væsentlig betydning i forhold til efterforskningen
af forbrydelser. Baggrunden herfor er navnlig, at oplysningerne
bidrager til at skabe klarhed over hændelsesforløb og forbindel-
ser mellem forskellige personer, og de er med til at sætte den
rigtige retning for politiets arbejde og dermed fremdrift i politi-
ets efterforskning. På den måde er loggede oplysninger i høj
grad med til at gøre politiets efterforskning effektiv.
Loggede oplysninger kan be- eller afkræfte politiets hypoteser
om en forbrydelses mulige omstændigheder og give politiet en
viden, som ikke
eller kun vanskeligt
vil kunne opnås gennem
anden efterforskning. Oplysningerne kan give politiet vigtig vi-
den om mistænkte personers fysiske færden, kommunikations-
mønstre og kontaktflader, hvorved der kan opnås viden om, i
hvilken retning politiet skal søge efter andre beviser. Det kan
f.eks. være steder, hvor politiet kan vælge at ransage eller ind-
hente tv-overvågning fra, eller det kan være personer, som poli-
tiet skal rette efterforskning mod.
Loggede oplysninger har også stor betydning for politiets afhø-
ringer. Her er de blandt andet med til at danne grundlag for at
vurdere troværdigheden af de oplysninger, som kommer frem
under en afhøring. Oplysningerne kan også sammen med sagens
øvrige oplysninger betyde, at gerningspersoner vælger at tilstå
den kriminalitet, som de har begået.
Side 2/3
L 93 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 68: Spm., om i hvilke sager i nyere tid historisk loggede data har været væsentlige eller afgørende for efterforskning og opklaring af sagerne, til justitsministeren
Navnlig i forhold til organiseret kriminalitet spiller loggede op-
lysninger en helt central rolle, bl.a. fordi det i sådanne sager er
sparsomt med forklaringer både fra de mistænkte og vidner.
Loggede oplysninger kan i disse sager f.eks. bruges til at kort-
lægge de lukkede kriminelle miljøer, som findes omkring orga-
niseret narkotika- og bandekriminalitet og andre lignende mil-
jøer. De loggede oplysninger bidrager til, at politiet kan kæde
mistænkte personer sammen, ligesom oplysningerne kan bruges
til at opspore gerningspersoner, som forsøger at holde sig ude af
politiets søgelys.
En nærmere redegørelse for anvendelsen af historiske teledata i
konkrete sager kræver, at Rigspolitiet foretager en høring af de
politikredse, som har efterforsket sagerne. Det har ikke være
muligt indenfor den tidsmæssige ramme for besvarelsen af
spørgsmålet at foretage en høring af politikredsene.”
Side 3/3