L 93 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 64: Spm. om at sende talepapir fra åbent samråd den 27/1-22 om L 93, til justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
L 93
Offentligt

Dato:

Sagsnr.:

Dok.:

27. januar 2022

2021-187-0045

2276230

UDKAST TIL TALE

til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål A fra Folketingets

Retsudvalg den 15. december 2021

Samrådsspørgsmål A:

”Ministeren bedes redegøre for, om den foreslåede revision

af logningsloven lever op til Menneskerettighederne og EU-

lovgivningens krav, herunder at generel og uddifferentieret

logning ikke må have en systematisk karakter?”

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Samira Nawa (RV), Karina Lorent-

zen Dehnhardt (SF) og Eva Flyvholm (EL).

L 93 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 64: Spm. om at sende talepapir fra åbent samråd den 27/1-22 om L 93, til justitsministeren

[Indledning]

Tak for ordet og for spørgsmålet.

Lad mig starte med at slå fast: Det er afgørende, at vores

retshåndhævende myndigheder

–

politi og anklagemyn-

dighed

–

har de bedst mulige rammer for at efterforske

og strafforfølge kriminalitet.

Det har jeg sagt før. Men det tåler at blive gentaget. Re-

geringen ønsker, at danskerne kan leve i tryghed og fri-

hed. Og en forudsætning for det er, at vores myndigheder

har de redskaber, der skal til for effektivt at kunne be-

kæmpe kriminalitet.

[Forholdet til EU-retten og menneskerettighederne]

EU-retten sætter

–

desværre

–

nogle begrænsninger for,

hvor langt vi kan gå i forhold til at sikre politi og ankla-

gemyndighed vide muligheder for fortsat at anvende log-

gede oplysninger.

Jeg synes ikke, at de rammer, som EU-Domstolen har

sat, matcher det reelle behov, vi har for at kunne sætte

effektivt ind over for kriminelle kræfter.

L 93 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 64: Spm. om at sende talepapir fra åbent samråd den 27/1-22 om L 93, til justitsministeren

Som jeg har sagt før, har vi ikke fremsat det her lov-

forslag, fordi vi i regeringen har lyst til at ændre de log-

ningsregler, der gælder i dag. Jeg står her i dag, fordi vi

skal. På grund af domme fra EU-Domstolen.

Vi har derfor gjort

–

og gør fortsat

–

hvad vi kan for at

ændre EU-Domstolens opfattelse. Bl.a. har vi i en række

sager bedt EU-Domstolen genoverveje sin praksis. Og

regeringen vil selvfølgelig fortsat arbejde for, at der fin-

des en mere langsigtet løsning i EU-regi. En løsning, som

i højere grad matcher de reelle behov, vores politi har for

effektivt at kunne bekæmpe kriminalitet.

Men lige nu er vi altså nødt til at sikre, at politiet får mu-

lighed for at benytte loggede oplysninger i videst muligt

omfang inden for de rammer, som EU-retten pt. sætter.

Og det forslag til revision af logningsreglerne, vi har

fremsat, skal selvfølgelig være i overensstemmelse med

EU-retten,

herunder EU’s Charter om Grundlæggende

Rettigheder.

Og det er det efter Justitsministeriets opfattelse også.

Det klare formål med lovforslaget fra regeringens side

har været at give vores retshåndhævende myndigheder de

L 93 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 64: Spm. om at sende talepapir fra åbent samråd den 27/1-22 om L 93, til justitsministeren

bedst mulige rammer for efterforskning og strafforfølg-

ning, så de fortsat kan anvende loggede oplysninger i sa-

ger om grov kriminalitet som terror, vold, drab, voldtægt

og bandekriminalitet.

Den klare ambition med lovforslaget har altså været at gå

så langt, som vi overhovedet kan inden for rammerne af

EU-retten.

Men det er Justitsministeriets vurdering, at hele lov-

forslaget ligger inden for rammerne af EU-retten. Herun-

der de relevante artikler i Chartret, som EU-rettens regler

om logning skal fortolkes i lyset af.

Det er i denne sammenhæng navnlig Chartrets artikel 7

(om respekt for privatliv og familieliv), 8 (om beskyttelse

af personoplysninger) og 11 (om ytrings- og informati-

onsfrihed), der er relevante. De bestemmelser indeholder

rettigheder, der svarer til rettighederne i artikel 8 og 10 i

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

[Særligt om generel og udifferentieret logning]

Justitsministeriets vurdering af, at hele lovforslaget lig-

ger inden for rammerne af EU-retten, gælder også den

foreslåede ordning med generel og udifferentieret log-

ning.

L 93 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 64: Spm. om at sende talepapir fra åbent samråd den 27/1-22 om L 93, til justitsministeren

Efter EU-Domstolens praksis må generel og udifferenti-

eret logning desuden aldrig blive systematisk.

Men EU-Domstolens dom af 6. oktober 2020 muliggør,

at medlemsstaterne kan pålægge udbydere at foretage en

generel og uddifferentieret logning af trafik- og lokalise-

ringsdata for en begrænset tidsperiode. Det må dog kun

ske, hvis der er tilstrækkeligt konkrete omstændigheder,

der gør det muligt at antage, at der er en alvorlig trussel

mod den nationale sikkerhed, som er reel og aktuel eller

forudsigelig.

Efter lovforslaget kan udbyderne således pålægges at fo-

retage generel og udifferentieret logning af trafikdata,

hvis

–

og kun hvis

–

der foreligger en alvorlig trussel mod

den nationale sikkerhed, som må antages at være reel og

aktuel eller forudsigelig.

Efter lovforslaget må regler om generel og udifferentie-

ret logning maksimalt fastsættes for 1 år ad gangen.

Som sagt må generel og udifferentieret logning ikke

blive systematisk.

L 93 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 64: Spm. om at sende talepapir fra åbent samråd den 27/1-22 om L 93, til justitsministeren

EU-Domstolen har ikke præciseret, hvad der skal til for,

at generel og udifferentieret logning bliver systematisk.

Det må derfor bero på en konkret vurdering.

Den vurdering vil Justitsministeriet derfor skulle fore-

tage i forbindelse med vurderingen af, om der i et konkret

tilfælde er grundlag for at forlænge regler om generel og

udifferentieret logning af trafikdata.

Også her holder lovforslaget sig altså inden for den EU-

retlige ramme.

[Om den væsentlige procesrisiko]

Så er der ét punkt i lovforslaget, hvor der lægges op til,

at vi tager en såkaldt væsentlig procesrisiko.

Hvis man har fulgt debatten om dette aspekt af lovforsla-

get, så kan man næsten efterlades med det indtryk, at det

med at tage ”en væsentlig procesrisiko” er det samme

som, at regeringen med fuldt overlæg fremsætter et lov-

forslag, som vurderes at være i strid med EU-retten.

Det er det ikke.

Det, at vi med lovforslaget lægger op til at tage en væ-

sentlig procesrisiko på ét punkt, dækker over, at der på

L 93 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 64: Spm. om at sende talepapir fra åbent samråd den 27/1-22 om L 93, til justitsministeren

dette ene punkt er væsentlig usikkerhed omkring læsnin-

gen af EU-retten. Og når vi skriver det klart frem i be-

mærkningerne, er det fordi, at det, mener vi, er det rigtige

at gøre.

Men uanset, at Justitsministeriet vurderer, at der på dette

ene punkt er tale om en væsentlig procesrisiko, så er det

altså vurderingen, at hele lovforslaget holder sig inden

for den EU-retlige ramme. Også på det punkt, hvor Dom-

stolens praksis

–

og dermed EU-retten

–

er uklar.

Der, hvor regeringen lægger op til at tage en væsentlig

procesrisiko, drejer sig om den del af lovforslaget, hvor

der lægges op til, at de retshåndhævende myndigheder

med en retskendelse kan få adgang til trafikdata, der er

logget som følge af en pligt til generel og udifferentieret

logning i perioder med en alvorlig trussel mod den nati-

onale sikkerhed, for at anvende dem til at bekæmpe grov

kriminalitet.

Hvis vi ikke på dette punkt havde taget en væsentlig pro-

cesrisiko, ville politiet ikke i sager om f.eks. mord, vold-

tægt og bandekriminalitet kunne anvende de oplysnin-

ger, der alligevel logges generelt og udifferentieret med

henblik på national sikkerhed.

L 93 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 64: Spm. om at sende talepapir fra åbent samråd den 27/1-22 om L 93, til justitsministeren

Så kunne vi stå i den situation, at politiet

–

hvis der blev

begået et mord, som ikke var sket som led i en terror-

handling

–

ikke ville kunne anvende de allerede loggede

oplysninger til at opklare forbrydelsen. Det mener jeg

ikke, at vi kan forsvare. Det er derfor, regeringen anser

det for nødvendigt, at vi tager den væsentlige procesri-

siko.

Som sagt er EU-Domstolens praksis på logningsområdet

uklar på dette punkt.

Men den højeste administrative domstol i Frankrig er i

en afgørelse fra april 2021 kommet frem til, at EU-Dom-

stolens praksis ikke forhindrer en ordning som den, vi

foreslår med lovforslaget. Domstolen afsagde afgørelsen

bl.a. på baggrund af EU-domstolens dom fra oktober

2020, som også er baggrund for behovet for nu at ændre

de danske logningsregler.

Vi står altså ikke alene med vores læsning af EU-Dom-

stolens praksis.

[Afslutning]

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi med lov-

forslaget ønsker at gå så langt, som vi overhovedet kan,

inden for rammerne af EU-retten.

L 93 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 64: Spm. om at sende talepapir fra åbent samråd den 27/1-22 om L 93, til justitsministeren

Men afgørende her er

altså ”inden for rammerne af EU-

retten”. For vi skal naturligvis leve op til EU-rettens

krav

og menneskerettighederne. Og det mener vi altså også, at

vi gør med den foreslåede ordning.

Det er altså Justitsministeriets vurdering, at hele det

fremsatte lovforslag ligger inden for rammerne af EU-

retten og de grundlæggende rettigheder.

Tak for ordet.