L 93 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 58: Spm. om, at hvis Rigspolitiet selv tilfører cpr-numre til Rigspolitiets kopi af 118-databasen, vil telebranchen undgå store omkostninger til indberetning og registrering af disse, til justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
L 93
Offentligt

Retsudvalget 2021-22

L 93 - endeligt svar på spørgsmål 54

Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

4. februar 2022

Sikkerhedskontor II

BETU

2021-187-0043

2300251

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 54 vedrørende forslag til lov om

ændring af retsplejeloven og lov om elektroniske kommunikationsnet og -

tjenester (Revision af reglerne om registrering og opbevaring af oplysninger

om teletrafik (logning) m.v.) (L 93), som Folketingets Retsudvalg har stillet

til justitsministeren den 21. januar 2022. Spørgsmålet er stillet efter ønske

fra Samira Nawa (RV).

Nick Hækkerup

Louise Mariegaard

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

L 93 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 58: Spm. om, at hvis Rigspolitiet selv tilfører cpr-numre til Rigspolitiets kopi af 118-databasen, vil telebranchen undgå store omkostninger til indberetning og registrering af disse, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 54 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov

om ændring af retsplejeloven og lov om elektroniske kommunikations-

net og -tjenester (Revision af reglerne om registrering og opbevaring af

oplysninger om teletrafik (logning) m.v.) (L 93)

”Vil

ministeren redegøre for om 118-databasen må placeres

og/eller it-supporteres fra tredjelande udenfor EU, hvis telebran-

chen bliver forpligtet til at indberette CPR-numre til registrering

i 118-databasen?”

Svar:

Efter telelovens § 31, stk. 5, nr. 2, skal nummeroplysningsdata altid videre-

gives til forsyningspligtudbyderens landsdækkende nummeroplysningstje-

neste (»118-databasen«), jf. telelovens § 14, stk. 2, nr. 4.

Ved nummeroplysningsdata forstås ifølge telelovens § 31, stk. 2, oplysnin-

ger om abonnentnumre, der er tildelt slutbrugere, indeholdende navn,

adresse, eventuelle oplysninger om stilling, abonnentnummeret og den ka-

tegori af tjeneste, abonnentnummeret anvendes til.

Med det fremsatte lovforslags § 2, nr. 2, foreslås det, at telelovens § 31, stk.

2, ændres således, at nummeroplysningsdata også omfatter unikt ID og

eventuelle oplysninger om bruger.

Som det fremgår under pkt. 3.8.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger,

er formålet med den foreslåede ændring bl.a. at sikre, at en telefon eller et

andet kommunikationsapparat i videst muligt omfang entydigt kan henføres

til en person, og at det er den rigtige person, kommunikationsapparatet hen-

føres til. Dette vurderes bedst sikret ved registrering af unikt ID på slutbru-

geren.

Som det fremgår af de specielle bemærkninger til lovforslagets § 2, nr. 2,

skal unikt ID forstås som personnummeret for fysiske personer, der er tildelt

et personnummer. For fysiske personer uden personnummer angives navn,

fødselsdato (inklusive fødselsår), køn, et pasnummer eller nummer fra nati-

onalt identitetskort og udstedelsesland for passet eller det nationale identi-

tetskort.

Den foreslåede § 786 g i retsplejeloven indebærer, at der kan fastsættes reg-

ler om, at opbevaring af oplysninger registreret som følge af de foreslåede

Side 2/3

§§ 786 a-786 f i retsplejeloven eller pålæg eller regler udstedt i medfør heraf

skal ske på servere i EU. Det fremgår af de specielle bemærkninger til § 786

g, at nummeroplysningsdata som defineret i § 31, stk. 2, i teleloven, og som

udbydere bl.a. skal indsamle og registrere til brug for nummeroplysnings-

databasen, ikke vil være omfattet af bestemmelsen. Med lovforslaget lægges

der således ikke op til at stille særskilt krav til, at nummeroplysningsdata

opbevares på servere i EU.

Herudover er spørgsmål om, hvorvidt personoplysninger (som f.eks. navn,

adresse og unikt ID på en fysisk person) må opbevares uden for EU, i al-

mindelighed reguleret af databeskyttelsesforordningens kapitel V (artikel

44-50).

Efter databeskyttelsesforordningens artikel 45 kan personoplysninger over-

føres til et tredjeland (et land uden for EU/EØS), hvis Europa-Kommissio-

nen har vedtaget en afgørelse om, at tredjelandet, et område eller en eller

flere specifikke sektorer i det pågældende tredjeland har et tilstrækkeligt be-

skyttelsesniveau.

Hvis der ikke er vedtaget en afgørelse om et tilstrækkeligt beskyttelsesni-

veau, kan personoplysninger efter forordningens artikel 46 bl.a. overføres

til et tredjeland, hvis der stilles fornødne garantier mv. gennem Europa-

Kommissionens standardbestemmelser om databeskyttelse (dvs. kontrakt-

skabeloner, som udfyldes og underskrives af dataeksportøren og dataimpor-

tøren).

Spørgsmålet om, hvorvidt standardbestemmelserne stiller fornødne garan-

tier for en overførsel af personoplysninger til et tredjeland, afhænger af en

konkret vurdering, men det forhold, at der indgår personnumre udelukker

ikke, at der kan ske overførsel af personoplysninger til et tredjeland.

Bestemmelsen i lovforslagets § 2, nr. 2, om ændring af telelovens § 31, stk.

2, ændrer i øvrigt ikke ved den vurdering, der skal foretages efter reglerne i

databeskyttelsesforordningen, når personoplysninger ønskes opbevaret i et

tredjeland.

Side 3/3