L 93 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 57: Spm., om Rigspolitiet har en kopi af 118-databasen, som dagligt opdateres, og om Rigspolitiet selv kan forædle nummeroplysningsdata i 118-databasen med cpr-numre, til justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
L 93
Offentligt

Retsudvalget 2021-22

L 93 - endeligt svar på spørgsmål 6

Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

26. januar 2022

Sikkerhedskontor II

BETU

2021-187-0043

2231454

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 6 vedrørende forslag til lov om

ændring af retsplejeloven og lov om elektroniske kommunikationsnet og -

tjenester (Revision af reglerne om registrering og opbevaring af oplysninger

om teletrafik (logning) m.v.) (L 93), som Folketingets Retsudvalg har stillet

til justitsministeren den 25. november 2021.

Nick Hækkerup

Louise Mariegaard

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/7

L 93 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 57: Spm., om Rigspolitiet har en kopi af 118-databasen, som dagligt opdateres, og om Rigspolitiet selv kan forædle nummeroplysningsdata i 118-databasen med cpr-numre, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 6 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov

om ændring af retsplejeloven og lov om elektroniske kommunikations-

net og -tjenester (Revision af reglerne om registrering og opbevaring af

oplysninger om teletrafik (logning) m.v.) (L 93)

”Vil

ministeren kommentere henvendelsen af 25/11-21 fra Te-

leindustrien, jf. L 93

– bilag 3?”

Svar:

Teleindustrien (TI) anfører i henvendelsen af 25. november 2021 bl.a.

følgende:

”Med de foreslåede regler om logning er der tale

om dansk ene-

gang i EU. Ingen andre EU-lande har etableret tilsvarende lov-

givning. Som det fremgår af lovforslaget, er der med de foreslå-

ede regler en væsentlig procesrisiko. Der er således en erkendt

og væsentlig risiko for, at reglerne er i strid med EU-retten. Det

er afgørende, at der ikke er tvivl om, at de nye regler overholder

EU-retten, således at regler og it-systemer ikke efterfølgende

skal ændres med yderligere omfattende omkostninger til følge.”

1.1.

Der er ikke tale om, at Danmark går enegang, men der er forskel på,

hvordan de forskellige lande har indrettet deres logningsregler og derfor,

om, hvordan og hvornår de i givet fald har behov for at tilpasse deres natio-

nale logningsregler.

Det er Justitsministeriets vurdering, at der efter EU-Domstolens dom af 6.

oktober 2020 i La Quadrature du Net-dommen foreligger en sådan klarhed

over de EU-retlige forpligtelser i forhold til nationale logningsregler, at

Danmark er forpligtet til at bringe de danske logningsregler i overensstem-

melse med EU-retten som fortolket af EU-Domstolen så hurtigt som muligt.

EU-Domstolens dom af 6. oktober 2020 i La Quadrature du Net-dommen,

som vedrørte franske og belgiske logningsregler, har også betydet, at Frank-

rig og Belgien har taget skridt til at tilpasse deres nationale logningsregler.

I Frankrig har den øverste administrative domstol, Conseil d’État –

som op-

følgning på La Quadrature du Net-dommen

–

i en afgørelse af 21. april 2021

fastslået, at den eksisterende forpligtelse i fransk ret for teleudbydere til at

logge generelt og udifferentieret ikke kan fastholdes med henblik på be-

kæmpelse af kriminalitet generelt. Conseil d’État fastslår imidlertid,

at den

Side 2/7

eksisterende trussel mod den nationale sikkerhed i Frankrig kan begrunde

en pligt for teleudbyderne til generelt og udifferentieret at lagre trafik- og

lokaliseringsdata på nuværende tidspunkt, og at de franske domstole kan

give de franske efterforskningsmyndigheder adgang hertil med henblik på

at bekæmpe alvorlig kriminalitet. Conseil d’État anfører dog,

at der i lyset

af EU-retten er behov for i fransk ret at indføre et krav om, at det regelmæs-

sigt

–

med maksimalt ét års mellemrum

–

prøves, om der foreligger en al-

vorlig trussel mod den nationale sikkerhed, som må anses for at være reel

og aktuel eller forudsigelig. Det franske parlament har i juli måned 2021

vedtaget et lovforslag, som skal bringe de franske regler i overensstemmelse

med dommen fra Conseil d’État.

I Belgien har Cour de Cassation, som er den belgiske øverste retsinstans,

den 22. april 2021

–

på baggrund af La Quadrature du Net-dommen

–

un-

derkendt dele af de belgiske logningsregler. Den belgiske regering har der-

for også forberedt et lovforslag med nye logningsregler, som endnu ikke er

fremsat. Lovforslaget forventes bl.a. at indebære, at der indføres en omfat-

tende målrettet geografisk logning samt mulighed for generel og udifferen-

tieret logning, når der foreligger en alvorlig trussel mod den nationale sik-

kerhed.

Det må forventes, at særligt de lande, hvor der er forelagt EU-Domstolen

præjudicielle sager om deres nationale logningsreglers overensstemmelse

med EU-retten, afventer udfaldet af disse sager, før de går videre med even-

tuelle tilpasninger af deres logningsregler.

1.2.

I relation til TI’s bemærkning om, at der

er en erkendt og væsentlig

risiko for, at reglerne er i strid med EU-retten, og at det er afgørende, at der

ikke er tvivl om, at de nye regler overholder EU-retten, så regler og it-syste-

mer ikke efterfølgende skal ændres med yderligere omfattende omkostnin-

ger til følge, skal Justitsministeriet bemærke, at det er Justitsministeriets

vurdering, at lovforslaget i sin helhed ligger inden for rammerne af EU-ret-

ten. Der henvises til pkt. 10 i det fremsatte lovforslags almindelige bemærk-

ninger.

Justitsministeriet skal desuden bemærke, at den nævnte væsentlige proces-

risiko, der beskrives nærmere under pkt. 3.7.2 i det fremsatte lovforslags

almindelige bemærkninger, relaterer sig til ét punkt i lovforslaget. Den væ-

sentlige procesrisiko relaterer sig til muligheden for, at de retshåndhævende

Side 3/7

myndigheder kan få adgang til trafikdata, der er registreret og opbevaret ge-

nerelt og udifferentieret med henblik på at beskytte den nationale sikkerhed,

til brug for bekæmpelse af grov kriminalitet.

TI anfører i henvendelsen desuden følgende:

”Det […] bemærkes, at implementeringen og ikrafttrædelsen af

enkelte krav og bestemmelser forventes at ske efter regler, der

udstedes i bekendtgørelsesform efter lovens ikrafttræden. Det

skaber fleksibilitet i implementeringen, men skaber samtidig

stor uforudsigelighed og uklarhed om både krav og implemen-

teringsfrister. Der er derfor behov for, at der i udmøntningen af

reglerne er fokus på at sikre klare rammer og rimelige frister for

implementeringen af de enkelte krav, og at reglerne derfor ud-

arbejdes i

tæt samarbejde med Teleindustrien.”

Justitsministeriet skal hertil bemærke, at det fremgår af det fremsatte lov-

forslags almindelige bemærkninger pkt. 3.1.3.4, at det på det foreliggende

grundlag, herunder oplysninger om aktuelle straffesager omhandlende over-

trædelser af bestemmelserne i straffelovens kapitel 12 og 13, herunder både

verserende sager og sager, hvori der er sket domfældelse, den gældende

»Vurderingen af Terrortruslen mod Danmark« (VTD) fra Center for Terror-

analyse og øvrige analyseprodukter, er Justitsministeriets forventning, at der

i 2022 vil foreligge en alvorlig trussel mod den nationale sikkerhed, som må

anses for at være reel og aktuel eller forudsigelig.

Det er således Justitsministeriets forventning, at der i 2022 med hjemmel i

den foreslåede § 786 e i retsplejeloven vil kunne fastsættes regler, der på-

lægger udbyderne at foretage generel og udifferentieret registrering og op-

bevaring af trafikdata, der i meget vidt omfang svarer til den, som udbyderne

foretager i dag.

Der vil dog være den væsentlige forskel, at registrerings- og opbevarings-

pligtige oplysninger ikke efter det fremsatte lovforslag vil kunne udleveres

med henblik på bekæmpelse af al kriminalitet, men kun til sager om trusler

mod den nationale sikkerhed og grov kriminalitet, jf. de foreslåede §§ 781

a og 804 a i retsplejeloven. Det adskiller sig fra situationen i dag, hvor der

kan udleveres visse registrerings- og opbevaringspligtige oplysninger efter

retsplejelovens § 804 som led i efterforskningen af en lovovertrædelse, der

er undergivet offentlig påtale, eller en krænkelse som nævnt i § 2, stk. 1, nr.

Side 4/7

1, i lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning. Det gælder bl.a. oplysnin-

ger om, hvilke sendemaster og masteceller eller lignende, en telefon har væ-

ret sat i forbindelse med.

Det bemærkes i øvrigt, at den foreslåede § 781 a i retsplejeloven (krimina-

litetskrav på 3 år) lemper kriminalitetskravet for politiets adgang ved tele-

oplysning (oplysninger om, hvilke telefoner m.v. der sættes i forbindelse

med hinanden) og udvidet teleoplysning (oplysninger om, hvilke telefoner

m.v. der inden for et nærmere angivet område sættes i forbindelse med hin-

anden) i forhold til den gældende § 781 i retsplejeloven (kriminalitetskrav

på 6 år).

De relevante myndigheder vil

–

i dialog med telebranchen

–

i umiddelbar

forlængelse af lovens ikrafttræden skulle udarbejde bekendtgørelser, der

fastsætter de nærmere rammer for målrettet registrering og opbevaring af

trafikdata efter de foreslåede §§ 786 b-786 d i retsplejeloven, herunder reg-

ler om understøttelse af målrettet registrering og opbevaring af trafikdata i

overgangsperioden fra lovens ikrafttræden, indtil den nødvendige it-system-

understøttelse af målrettet registrering og opbevaring af trafikdata er på

plads. Bekendtgørelserne vil skulle udstedes og træde i kraft hurtigst muligt

efter lovens ikrafttræden. Med bekendtgørelserne vil der kunne tages højde

for den systemunderstøttelse, der er til rådighed på tidspunktet for udste-

delse af bekendtgørelsen. Det bemærkes i den forbindelse, at det i lovforsla-

get forudsættes, at udbyderne med kort varsel kan understøtte en overgang

fra generel og udifferentieret registrering og opbevaring til målrettet regi-

strering og opbevaring i medfør af relevante udstedte bekendtgørelser.

Det bemærkes også, at lovforslaget siden høringsversionen er justeret, så det

fremgår af lovforslagets § 3, stk. 2, at justitsministeren fastsætter tidspunktet

for ikrafttræden af lovens § 2, stk. 2. Det vil betyde, at udbyderne først på

et tidspunkt nærmere fastsat af justitsministeren skal være klar til at under-

støtte og administrere registrering af unikt ID og eventuelle oplysninger om

bruger for slutbrugere. Lovforslagets § 2, nr. 2, relaterer sig bl.a. til den fo-

reslåede ordning med målrettet registrering og opbevaring af trafikdata. Det

forudsættes derfor, at lovforslagets § 2, nr. 2, sættes i kraft på det tidspunkt,

der passer i forhold til de relevante regler om målrettet registrering og op-

bevaring af trafikdata i overgangsperioden. Forslaget skal således ses i sam-

menhæng med lovforslagets § 3, stk. 4, hvor det foreslås, at justitsministeren

i en overgangsperiode kan fastsætte regler om fravigelse af de foreslåede §§

Side 5/7

786 b-786 d i retsplejeloven, herunder at reglerne helt eller delvist ikke skal

anvendes.

Der henvises til pkt. 3.1.3.4 i det fremsatte lovforslags almindelige bemærk-

ninger og til den kommenterede høringsoversigts pkt. 15.

Herudover anfører TI, at implementeringsomkostningerne anført i det

fremsatte lovforslag er estimeret mere end 50 mio. kr. for lavt, da dele af

lovforslaget ikke var omfattet af AMVAB-målingen. TI anfører desuden, at

der bør etableres lovhjemmel til at sikre omkostningsdækning for hele eller

dele af teleselskabernes udgifter til at indrette systemer og håndtere målret-

tet logning (både for netværksoperatører og tjenesteudbydere).

Justitsministeriet bemærker hertil, at der er foretaget en aktivitetsbaseret

måling af virksomhedernes administrative byrder (AMVAB-måling) af lov-

forslaget. Lovforslaget forventes på baggrund af denne måling at medføre

omstillingsomkostninger på 206 mio. kr. og løbende administrative byrder

på ca. 107 mio. kr. årligt for telebranchen.

Det fremgår ikke af TI’s henvendelse, hvordan TI’s estimat af implemente-

ringsomkostningerne er beregnet, eller hvilke forudsætninger der lægges til

grund.

Justitsministeriet bemærker herudover, at det følger af telelovens § 10, som

ikke foreslås ændret, at udbydere af kommunikationsnet eller -tjenester til

slutbrugere er forpligtede til at indrette det tekniske udstyr og de tekniske

systemer, som udbyderen anvender, så politiet kan få adgang til registre-

rings- og opbevaringspligtige oplysninger. Denne pligt vil også gælde i re-

lation til lovforslaget om revision af reglerne om registrering og opbevaring

af oplysninger om teletrafik (logning) m.v.

Det bemærkes, at der ikke med det fremsatte lovforslag lægges op til at fast-

sætte nærmere regler om økonomisk godtgørelse for udgifter forbundet med

målrettet logning. Der lægges heller ikke op til at fastsætte nærmere regler

om godtgørelse for udgifter forbundet med udlevering af oplysninger til po-

litiet.

Justitsministeriet skal hertil bemærke, at størstedelen af udgifterne i forbin-

delse med udlevering af oplysninger i dag afregnes med teleselskaberne via

en såkaldt flatrate-aftale, hvor telebranchen kompenseres ud fra på forhånd

Side 6/7

fastlagte rammer. Hertil kompenseres telebranchen for særskilte udgifter

forbundet med hastesikring af oplysninger uden for flatrate-aftalerne ud fra

faste timegebyrer. Der lægges med det fremsatte lovforslag op til, at udgifter

for telebranchen relateret til udlevering af oplysninger til politiet fremadret-

tet håndteres på lignende vis, idet der kan være behov for visse tilpasninger.

Endelig giver TI eksempler på, hvordan TI vurderer, at omkostningerne

forbundet med lovforslaget kan reduceres væsentligt, uden at det forringer

politiets muligheder for at anvende teledata til bekæmpelse af grov krimi-

nalitet og terror.

TI foreslår bl.a., at kravet om indberetning af unikt ID (f.eks. personnum-

mer) til 118-databasen afskaffes, og at kriminalitetskravet for udlevering af

trafikdata bør være ens for alle typer trafikdata.

Justitsministeriet er ved at se på disse forslag, herunder hvordan de nævnte

forslag vil påvirke politiets og anklagemyndighedens muligheder for at be-

kæmpe kriminalitet.

For så vidt angår forslaget om, at kriminalitetskravet for udlevering af tra-

fikdata bør være ens for alle typer trafikdata henvises desuden til den sam-

tidige besvarelse af spørgsmål nr. 17 til lovforslaget.

Herudover foreslår TI, at den foreslåede ordning med målrettet geografisk

logning ikke skal omfatte fastnettelefoni. Justitsministeriet kan i den forbin-

delse henvise til pkt. 3 i den kommenterede høringsoversigt over lovforsla-

get, som blev oversendt til udvalget den 18. november 2021. Heraf fremgår

bl.a., at der med hjemmel i det fremsatte lovforslags § 3, stk. 4, f.eks.

–

hvis

drøftelserne mellem de relevante myndigheder og telebranchen måtte føre

til det resultat

–

vil kunne fastsættes regler om, at den foreslåede ordning

med målrettet geografisk registrering og opbevaring i en overgangsperiode

ikke vil skulle omfatte fastnettelefoni, herunder IP-telefoni.

Side 7/7