Retsudvalget 2021-22
L 93
Offentligt
2524276_0001.png
Retsudvalget 2021-22
L 93 - endeligt svar på spørgsmål 62
Offentligt
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
7. februar 2022
Sikkerhedskontor II
BETU
2021-187-0043
2307245
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 62 vedrørende forslag til lov om
ændring af retsplejeloven og lov om elektroniske kommunikationsnet og -
tjenester (Revision af reglerne om registrering og opbevaring af oplysninger
om teletrafik (logning) m.v.) (L 93), som Folketingets Retsudvalg har stillet
til justitsministeren den 25. januar 2022. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Sikandar Siddique (FG).
Nick Hækkerup
/
Louise Mariegaard
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
L 93 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 51: Spm. om, hvor stor en procentdel af befolkningen der vil kunne underlægges den geografisk målrettede logning med de foreslåede regler, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 62 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af retsplejeloven og lov om elektroniske
kommunikationsnet og -tjenester (Revision af reglerne om registrering
og opbevaring af oplysninger om teletrafik (logning) m.v.) (L 93)
”Vil
ministeren som opfølgning på præsentation ved
Rigspolitiet den 20. januar 2022 redegøre for, hvor mange
procent af befolkningen i Danmark, der er dækket af de 9
procent af arealet, der bliver logget?”
Svar:
Justitsministeriet har anmodet Rigspolitiet om bidrag til besvarelse af
spørgsmålet. Rigspolitiet har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan oplyse, at teletrafik i henhold til modellen for
geografisk målrettet logning, som er beskrevet i lovforslaget L
93, kan logges i geografiske områder i Danmark, hvor der er høj
forekomst af kriminalitet med en strafferamme på fængsel i
mindst 3 år. Andelen af steder med høj forekomst af kriminalitet
er beregnet på baggrund anmeldelsestal sammenholdt med
adresseoplysninger relateret til anmeldelserne. Rigspolitiets
foreløbige beregninger viser, at hvis teletrafik i dag logges i
sådanne områder, vil logningen omfatte ca. 9 procent af
Danmarks areal. I tilknytning hertil kan Rigspolitiet oplyse, at
ifølge Danmark Statistik udgør Danmarks befolkning pr. den 26.
januar 2022 ca. 5,9 millioner personer. Rigspolitiet skønner, at
ca. 3,8 millioner personer, svarende til ca. 65 procent af
befolkningen, har bopæl inden for de ca. 9 procent af Danmarks
landareal, hvor teletrafik vil kunne logges som følge af høj
forekomst af kriminalitet med en strafferamme på mindst 3 års
fængsel.
Lovforslagets model for geografisk logning rummer også
mulighed for, at teletrafik i sikringskritiske områder kan logges.
Rigspolitiets foreløbige beregninger viser, at hvis teletrafik også
logges i disse områder, kan der samlet set blive logget teletrafik
i et geografisk område svarende til samlet ca. 11 procent af
Danmarks landareal. På dette areal har ca. 3,9 millioner personer
bopæl, svarende til ca. 67 procent. af befolkningen.
Rigspolitiet skal bemærke, at det ikke er muligt på baggrund af
en beregning af omfanget af den geografiske logning at redegøre
for, hvor stor en andel af befolkningen der de facto vil blive
omfattet af den geografiske logning. Dette skyldes, at
befolkningen dagligt bevæger sig rundt i samfundet og dermed
Side 2/3
L 93 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 51: Spm. om, hvor stor en procentdel af befolkningen der vil kunne underlægges den geografisk målrettede logning med de foreslåede regler, til justitsministeren
i større eller mindre omfang vil bevæge sig ind og ud ad
områder, der enten logges eller ikke logges.”
Som det også fremgår af pkt. 3.1.3.2.1 i det fremsatte lovforslags
almindelige bemærkninger, er den foreslåede størrelse på områder á 3 km
gange 3 km fastsat ud fra en vurdering af, at det ved områder af denne
størrelse vurderes muligt at etablere en ordning, som kan implementeres i
samspil mellem myndighederne og de udbydere, som skal udpege de master,
der er nødvendige for at dække området. Samtidig er det vurderingen, at den
praktiske implementering af målrettet geografisk registrering og opbevaring
af trafikdata vedrørende områder af denne størrelse vil være i
overensstemmelse med EU-rettens krav om alene at foretage registrering og
opbevaring i det omfang, det er strengt nødvendigt.
Som det endvidere fremgår af besvarelsen af 4. februar 2022 af spørgsmål
nr. 61 til lovforslaget, registrerer og opbevarer teleudbyderne trafik- og
lokaliseringsoplysninger vedrørende deres kunder med henblik på
fakturering af kunder og fejlretning mv. Lovforslaget vil indebære, at
teleudbyderne vil kunne blive pålagt at registrere og opbevare visse af
oplysningerne længere, end de ellers ville
nærmere bestemt i et år
politi og anklagemyndighed på baggrund af en kendelse fra en dommer
kan få adgang til konkrete enkeltpersoners oplysninger med henblik på at
opklare forbrydelser og retsforfølge mistænkte.
Side 3/3