Retsudvalget 2021-22
L 93
Offentligt
2521878_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
2. februar 2022
Sikkerhedskontor II
BETU
2021-187-0043
2299518
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 50 vedrørende forslag til lov om
ændring af retsplejeloven og lov om elektroniske kommunikationsnet og -
tjenester (Revision af reglerne om registrering og opbevaring af oplysninger
om teletrafik (logning) m.v.) (L 93), som Folketingets Retsudvalg har stillet
til justitsministeren den 21. januar 2022. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Louise Mariegaard
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
L 93 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 50: Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag om, at vurderingen af grundlaget for logning foretages i samarbejde med Tilsynet med Efterretningstjenesterne, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 50 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af retsplejeloven og lov om elektroniske kommunikations-
net og -tjenester (Revision af reglerne om registrering og opbevaring af
oplysninger om teletrafik (logning) m.v.) (L 93)
”Vil
ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag, der
medfører, at vurderingen af, om der er grundlag for at iværk-
sætte generel og udifferentieret logning foretages i samarbejde
med Tilsynet med Efterretningstjenesterne?”
Svar:
1.
Regeringen kan ikke støtte ændringsforslaget.
Tilsynet for Efterretningstjenesterne fører kontrol med, at Politiets Efterret-
ningstjeneste og Forsvarets Efterretningstjeneste behandler oplysninger om
fysiske og juridiske personer i overensstemmelse med de nærmere bestem-
melser herom i lov om Politiets Efterretningstjeneste og lov om Forsvarets
Efterretningstjeneste samt regler udstedt i medfør heraf.
Tilsynet for Efterretningstjenesterne fører endvidere kontrol med, at Center
for Cybersikkerhed behandler oplysninger om fysiske personer i overens-
stemmelse med de nærmere bestemmelser herom i lov om Center for Cy-
bersikkerhed og regler udstedt i medfør heraf.
Herudover er Tilsynet for Efterretningstjenesterne ifølge lov om indsam-
ling, anvendelse og opbevaring af oplysninger om flypassagerer (PNR-lo-
ven) kontrolmyndighed for Rigspolitiets behandling af oplysninger om fly-
passagerer for Politiets Efterretningstjeneste og Forsvarets Efterretningstje-
neste.
Overordnet vedrører Tilsynet for Efterretningstjenesternes funktioner såle-
des kontrol med efterretningstjenesternes behandling af oplysninger om fy-
siske og juridiske personer i overensstemmelse med loven. En inddragelse
af tilsynet i vurderingen af, om forudsætningerne for at udstede regler efter
den foreslåede § 786 e, stk. 1, i retsplejeloven er til stede, vil således falde
uden for tilsynets almindelige virksomhed.
Det bemærkes herudover, at inddragelsen af Tilsynet for Efterretningstjene-
sterne i vurderingen ikke vil styrke de retssikkerhedsmæssige garantier, som
Side 2/3
L 93 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 50: Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag om, at vurderingen af grundlaget for logning foretages i samarbejde med Tilsynet med Efterretningstjenesterne, til justitsministeren
den almindelige domstolsprøvelse efter grundlovens § 63 allerede vil vare-
tage. Vedrørende domstolsprøvelsen henvises til pkt. 3.6 i det fremsatte lov-
forslags almindelige bemærkninger.
2.
Ændringsforslaget vil kunne formuleres på følgende måde:
Ӯndringsforslag
til
lov om ændring af retsplejeloven og lov om elektroniske kommunika-
tionsnet og -tjenester (L 93)
Af (…), tiltrådt af (…):
Til § 1
1)
I den under
§ 1, nr. 10,
foreslåede
§ 786 e
indsættes som nyt stykke:
»Stk.
2.
Justitsministeren kan efter inddragelse af Tilsynet for Efterretnings-
tjenesterne foretage en vurdering af, om der foreligger tilstrækkeligt kon-
krete omstændigheder, der giver anledning til at antage, at Danmark står
over for en alvorlig trussel mod den nationale sikkerhed, som må anses for
at være reel og aktuel eller forudsigelig.«
[Vurderingen af, om der er grundlag for at iværksætte generel og udifferen-
tieret registrering og opbevaring af trafikdata foretages efter inddragelse af
Tilsynet med Efterretningstjenesterne.]
Bemærkninger
Til nr. 1
Ændringsforslag nr. 1
vil indebære, at justitsministeren skal inddrage Til-
synet for Efterretningstjenesterne, når justitsministeren foretager vurdering
af, om der foreligger tilstrækkeligt konkrete omstændigheder, der giver an-
ledning til at antage, at Danmark står over for en alvorlig trussel mod den
nationale sikkerhed. Ændringsforslaget ændrer ikke ved, at vurderingen
heraf skal foretages på baggrund af en gennemgang af aktuelle straffesager
omhandlende overtrædelser af bestemmelserne i straffelovens kapitel 12 og
13, herunder både verserende sager og sager, hvori der er sket domfældelse,
samt på baggrund af Center for Terroranalyses »Vurderingen af Terrortrus-
len mod Danmark« og øvrige relevante analyseprodukter, jf. pkt. 3.2.3.1 i
det fremsatte lovforslags almindelige bemærkninger.
Side 3/3