L 93 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 47: Spm. om materiale fra stifter og talsperson for Foreningen imod Ulovlig Logning, Rasmus Malvers, foretræde for udvalget den 20/1-22, til justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
L 93
Offentligt

Retsudvalget 2021-22

L 93 - endeligt svar på spørgsmål 29

Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

28. januar 2022

Sikkerhedskontor II

TRRA

2021-187-0043

2294426

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 29 vedrørende forslag til lov om

ændring af retsplejeloven og lov om elektroniske kommunikationsnet og -

tjenester (Revision af reglerne om registrering og opbevaring af oplysninger

om teletrafik (logning) m.v.) (L 93), som Folketingets Retsudvalg har stillet

til justitsministeren den 18. januar 2022. Spørgsmålet er stillet efter ønske

fra Preben Bang Henriksen (V).

Nick Hækkerup

Louise Mariegaard

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

L 93 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 47: Spm. om materiale fra stifter og talsperson for Foreningen imod Ulovlig Logning, Rasmus Malvers, foretræde for udvalget den 20/1-22, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 29 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov

om ændring af retsplejeloven og lov om elektroniske kommunikations

net og -tjenester (Revision af reglerne om registrering og opbevaring af

oplysninger om teletrafik (logning) m.v.) (L 93)

”Kan

ministeren nærmere præcisere

–

evt. via henvendelse til

politikredsene og statsadvokaturerne

–

i hvilke sagstyper log-

gede oplysninger må antages at have spillet en væsentlig rolle

for domfældelse indenfor de senere år, om muligt gerne med an-

givelse af eksempler?”

Svar:

Som det fremgår af Justitsministeriets besvarelse af 12. januar 2022 af

spørgsmål nr. 21 og 25 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende lovforslaget,

kan POLSAS bruges som et redskab til at oplyse bl.a., hvor mange anmel-

delser eller afgørelser der vedrører en given lovovertrædelse. Det er derimod

ikke uden videre muligt at trække data af mere detaljeret karakter. Det regi-

streres ikke i POLSAS, om teledata, herunder registreringspligtig teledata,

er indgået i en sag som bevismateriale.

Det er på den baggrund ikke muligt ved elektronisk udtræk fra POLSAS at

tilvejebringe de ønskede oplysninger. En opgørelse over typer af sager, hvor

det må antages, at oplysninger har spillet en væsentlig rolle for domsfæl-

delse, vil forudsætte en manuel gennemgang af mange tusinde sager. Justits-

ministeriet finder det ikke muligt inden for fristen for besvarelse af spørgs-

målet at foretage en sådan manuel gennemgang.

Det bemærkes i den forbindelse, at loggede oplysninger altid vil indgå som

ét blandt flere beviser i en sag ved domstolene, og det vil i sidste ende være

retten, som afgør, hvilken bevismæssig vægt de fremlagte oplysninger skal

tillægges i den enkelte sag. Det følger af princippet om den fri bevisbedøm-

melse. Retten vil altså på grundlag af det, der er passeret under forhandlin-

gerne, og bevisførelsen afgøre, hvilke faktiske omstændigheder der skal

lægges til grund for sagens pådømmelse, jf. retsplejelovens § 344.

Om betydning af loggede oplysninger som efterforskningsredskab for poli-

tiet fremgår det af Justitsministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 25 til lov-

forslaget, at Rigspolitiet på baggrund af tal for 2020 kan oplyse, at registre-

Side 2/4

rede og opbevarede (loggede) oplysninger særligt er et efterspurgt efter-

forskningsredskab i sager om drab og drabsforsøg, sager om våben og ek-

splosivstoffer, røverier samt sager om narkotikakriminalitet.

Justitsministeriet har til brug for besvarelse af spørgsmålet anmodet Rigs-

advokaten om at angive eksempler på sager, hvor loggede oplysninger må

antages at have spillet en væsentlig rolle for domfældelse inden for de senere

år.

Rigsadvokaten har i den forbindelse oplyst følgende:

”1.

Loggede oplysninger (forstået som registreringspligtig tele-

trafik) udgør en del af det overordnede begreb teledata. Teledata

er oplysninger, som teleudbyderne indsamler, registrerer og op-

bevarer (logger) samt bearbejder dels i forretningsøjemed, bl.a.

til brug for taksering af ydelser, fakturering af kunder og fejlret-

ning på netværket, og dels som følge af en logningsforpligtelse.

Teledata indeholder oplysninger om kommunikation på telenet-

værket

–

f.eks. om hvilke telefoner der har været i kontakt med

hinanden, og hvilke sendemaster telefonerne har været registre-

ret på. Teledata indeholder

–

i modsætning til f.eks. telefonaf-

lytning

–

ikke oplysninger om indholdet af kommunikationen.

Teledata i form af loggede oplysninger kan f.eks. være teleop-

lysninger, udvidet teleoplysninger og historiske masteoplysnin-

ger. Teledata kan anvendes som bevis i mange typer af straffe-

sager. Teledata i form af teleoplysninger og udvidet teleoplys-

ninger kan efter de nugældende regler som udgangspunkt ind-

hentes til brug for efterforskning af kriminalitet, der kan straffes

med fængsel i 6 år eller derover. Det kan f.eks. være organiseret

indbrudstyveri, drab, voldtægt og røveri. Teledata i form af hi-

storiske masteoplysninger kan efter de nugældende regler ind-

hentes til brug for efterforskning af kriminalitet, der har offent-

lig påtale. Det kan f.eks. være almindelig indbrudstyveri, data-

bedrageri og overtrædelser af lov om euforiserende stoffer.

Det er ikke muligt at trække oplysninger fra politiets sagssty-

ringssystem (POLSAS) over sager, hvor teledata har indgået el-

ler haft væsentlig betydning for domfældelsen. I forbindelse

med teledata-sagen gennemførte politiet og anklagemyndighe-

den i 2020 en gennemgang af afgjorte straffesager (fra novem-

ber 2021 til oktober 2019), hvor der var indgået teledata. Der

blev i den forbindelse identificeret ca. 5.000 sager, hvor der var

indgået teledata, og som var afsluttet med en fældende afgørelse

med ubetinget frihedsstraf, hvor tiltalte havde nægtet sig skyl-

dig, samt sager hvor den domfældte eller dennes advokat havde

Side 3/4

anmodet om, at sagen blev gennemgået. Der blev i den forbin-

delse ikke sondret mellem, om der var tale om registreringsplig-

tig eller ikke-registreringspligtig teledata.

Nedenfor fremgår tre konkrete eksempler på straffesager, hvor

teledata er indgået som bevis under hovedforhandlingen.

I en sag fra Retten i Randers fra maj 2020 var flere personer

tiltalt for bl.a. indbrudstyveri af særlig grov beskaffenhed ved i

forening i flere tilfælde at have begået indbrud i en række super-

markeder ved samme fremgangsmåde.

Som et blandt flere beviser lagde retten i forbindelse med

skyldsspørgsmålet bl.a. vægt på mobiltelefoners historiske ma-

steoplysninger nær området for et gerningssted omkring ger-

ningstidspunktet.

I en sag fra Retten i Lyngby fra oktober 2020 var flere personer

tiltalt for bl.a. databedrageri af særlig grov beskaffenhed ved i

forening i flere tilfælde at have rettet telefonisk henvendelse til

en lang række forurettede og under foregivelse af at være repræ-

sentant for en bank mv. at have fået de forurettede til at oplyse

personnumre, adgangskoder, koder fra NEM ID-nøglekort og

lignende, hvorefter de tiltalte skaffede sig adgang til de foruret-

tedes konti og derefter overførte knap 11 millioner kroner fra de

forurettede.

Som et blandt flere beviser lagde retten i forbindelse med

skyldsspørgsmålet vægt på bl.a. parallelanalyser af teledata af

geografisk og tidsmæssigt sammenfald mellem de telefoner,

som var blevet brugt til opringningerne og de tiltaltes telefoner.

I en sag fra Østre Landsret fra september 2017 var en person

tiltalt for bl.a. drab.

Et af bevistemaerne i forbindelse med sagens behandling i by-

retten var, om det var forurettede eller tiltalte, som havde skrevet

en SMS fra forurettedes telefon i tidsrummet omkring forurette-

des forsvinden. Som et blandt flere beviser lagde byretten bl.a.

vægt på historiske masteoplysninger fra tiltaltes og forurettedes

telefoner og lagde til grund, at det var tiltalte, der havde skrevet

SMS’en fra forurettedes telefon.

Landsretten lagde efterfølgende byrettens bevisvurdering i rela-

tion til denne del af sagen til grund.”

Side 4/4