Retsudvalget 2021-22
L 93
Offentligt
2524232_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
7. februar 2022
Sikkerhedskontor II
BETU
2021-187-0043
2298099
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 44 vedrørende forslag til lov om
ændring af retsplejeloven og lov om elektroniske kommunikationsnet og -
tjenester (Revision af reglerne om registrering og opbevaring af oplysninger
om teletrafik (logning) m.v.) (L 93), som Folketingets Retsudvalg har stillet
til justitsministeren den 18. januar 2022. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Eva Flyvholm (EL).
Nick Hækkerup
/
Louise Mariegaard
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
L 93 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 44: MFU spm. om, hvor mange ansatte i politiet der er i forhold til befolkningens størrelse i hhv. Tyskland, Nederlandene og Danmark, fordelt på betjente, administrativt personale og øvrige ansatte, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 44 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af retsplejeloven og lov om elektroniske kommunikations-
net og -tjenester (Revision af reglerne om registrering og opbevaring af
oplysninger om teletrafik (logning) m.v.) (L 93)
”Under
høringen i Retsudvalget den 13. januar om konsekven-
serne af L 93 oplyste MF Preben Bang Henriksen (V), at der er
langt færre betjente i Danmark, end i lande der ikke logger. Vil
ministeren oversende sammenlignelige tal for, hvor mange an-
satte i politiet, der er i forhold til befolkningens størrelse i hhv.
Tyskland, Nederlandene og Danmark, fordelt på betjente, admi-
nistrativt personale og øvrige ansatte?”
Svar:
Justitsministeriet har anmodet Rigspolitiet om bidrag til besvarelse af
spørgsmålet. Rigspolitiet har oplyst følgende:
”Rigspolitiet
har til brug for besvarelsen foretaget et datatræk fra
Eurostats hjemmeside. Statistikken
som Eurostat har givet over-
skriften ”politibetjente” –
viser
”antallet
af offentligt ansat perso-
nale i de enkelte EU-lande, hvis hovedfunktion er forebyggelse,
afsløring og efterforskning af kriminalitet og pågribelse af formo-
dede lovovertrædere.”
Der er altså tale om en mere sammensat
kategori end blot politibetjente. Tallene omfatter som udgangs-
punkt ikke personale i støttefunktioner som f.eks. sekretærer. An-
tallet er opgjort pr. 100.000 indbyggere i de enkelte EU-lande, jf.
tabel 1. Opgørelsen er baseret på oplysninger angående 2019, som
er de nyeste oplysninger, der er offentligt tilgængelige hos Euro-
stat. Oplysningerne fra Eurostat er ikke yderligere nedbrudt i ka-
tegorier af ansatte eller deres nærmere funktioner.
Indledningsvist skal Rigspolitiet bemærke, at der ikke anvendes
en ensartet definition på tværs af landene, der fremgår af opgørel-
sen fra Eurostat, hvorfor der er visse væsentlige begrænsninger,
når man sammenligner tallene for de forskellige lande. F.eks.
medregner nogle lande ikke politibetjente, der varetager admini-
strative funktioner, mens andre medregner både betjente og civile
medarbejdere.
Udover de definitoriske forskelle på tallene fra Eurostat er der
også væsentlige forskelle landene imellem i politiets opgavepor-
tefølje (f.eks. skattesager, sager vedrørende smugling og narko-
tika, pas- og udlændingekontrol og sager på færdselsområdet). En
direkte sammenligning af politistyrkernes størrelse er derfor ikke
mulig.
Side 2/4
L 93 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 44: MFU spm. om, hvor mange ansatte i politiet der er i forhold til befolkningens størrelse i hhv. Tyskland, Nederlandene og Danmark, fordelt på betjente, administrativt personale og øvrige ansatte, til justitsministeren
2524232_0003.png
Derudover er der landene imellem forskel på, hvorvidt opgaverne
løses af politibetjente eller civile medarbejdere. I Danmark er der
f.eks. gennemført en større opgaveglidning fra politibetjente til
civile medarbejdere siden 2015. Desuden er det en forudsætning
i den nye flerårsaftale, at der sker yderligere opgaveglidning.
Tabel 1: Antal offentligt ansat personale, hvis hovedfunktion er
forebyggelse, afsløring og efterforskning af kriminalitet og pågri-
belse af formodede lovovertrædere pr. 100.000 indbyggere i alle
nuværende EU-lande, 2019.
Antal pr. 100.000 ind-
byggere
-
Belgien
411,0
Bulgarien
555,8
Cypern
192,4
Danmark
301,4
Estland
139,6
Finland
-
Frankrig
507,5
Grækenland
-
Irland
413,6
Italien
498,8
Kroatien
450,4
Letland
285,8
Litauen
319,8
Luxembourg
462,2
Malta
291,6
Nederlandene
260,2
Polen
442,1
Portugal
257,1
Rumænien
403,5
Slovakiet
342,4
Slovenien
367,4
Spanien
199,6
Sverige
378,3
Tjekkiet
297,6
Tyskland
386,2
Ungarn
352,1
Østrig
Kilde: Eurostats Personnel in the criminal justice system by sex - number and
rate for the relevant sex group, datakode: CRIM_JUST_JOB
Bemærkninger: - = ikke tilgængelig, Det bemærkes, at tabellens tal for Dan-
mark kun medregner betjente, er opgjort 1. december 2019, mens befolk-
ningstallet er opgjort per 1. januar 2019. Det bemærkes derudover, at tallet
inkluderer betjente fra Færøerne og Grønland, men ikke Grønland og Færøer-
nes befolkning i opgørelsen af Danmarks tal pr. 100.000 indbyggere. Data fra
Eurostat medregner for nogle lande udelukkende betjente, mens der for andre
lande også medregnes civile medarbejdere.
Side 3/4
L 93 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 44: MFU spm. om, hvor mange ansatte i politiet der er i forhold til befolkningens størrelse i hhv. Tyskland, Nederlandene og Danmark, fordelt på betjente, administrativt personale og øvrige ansatte, til justitsministeren
2524232_0004.png
Hertil kan Rigspolitiet oplyse, at der ved udgangen af 2021 var
ca. 11.400 betjente i dansk politi, svarende til at der at ved udgan-
gen af 2021 var ca. 195 politibetjente pr. 100.000 indbyggere i
Danmark.
Med den nye flerårsaftale for politiets og anklagemyndighedens
økonomi for 2021 til 2023 er det besluttet, at udvide politistyrke
med 450 ekstra politibetjente ift. niveauet i 2020, svarende til i alt
ca. 11.700 politibetjente ved udgangen af 2023.
Rigspolitiet kan endvidere oplyse, at der i ultimo 2021 for hver
100.000 indbyggere var 6,0 politikadetter og 86,4 civilt ansatte,
jf. tabel 2.
Det har ikke været muligt at foretage et tilsvarende detaljeret da-
tatræk på Eurostat hjemmeside vedrørende antallet af politibe-
tjente, administrativt personale og øvrige ansatte i politiet i for-
hold til befolkningens størrelse i hhv. Tyskland og Nederlandene.
Henset til tidsfristen er opgørelsen af øvrigt ansatte i politiet i for-
hold til befolkningens størrelse derfor alene foretaget for Dan-
mark.
Tabel 2: Antal ansatte i politiet per 100.000 indbyggere i Dan-
mark, 2021.
Ansatte pr. 100.000
indbyggere
195,3
Betjente
6,0
Politikadetter
86,4
Civilt ansatte
287,7
I alt
Kilde: Rigspolitiet på baggrund af data fra Rigspolitiet og Danmarks Statistik.
Bemærkninger: - = Det bemærkes, at antallet af ansatte i politiet er opgjort 31.
december 2021, mens befolkningstallet er opgjort per 1. januar 2021.”
Side 4/4