L 93 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 43: MFU spm. om, at den nye § 786 f stiller krav om logning af en internetbrugers kilde-IP-adresse samt tidspunktet for tildeling af IP-adressen, og at tidspunktet for tildeling af såkaldte mobile dynamiske IP-adresser fortæller, hvornår brugeren har benyttet internettet, til justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
L 93
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

28. januar 2022

Sikkerhedskontor II

BETU

2021-187-0043

2297446

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 43 vedrørende forslag til lov om

ændring af retsplejeloven og lov om elektroniske kommunikationsnet og -

tjenester (Revision af reglerne om registrering og opbevaring af oplysninger

om teletrafik (logning) m.v.) (L 93), som Folketingets Retsudvalg har stillet

til justitsministeren den 18. januar 2022. Spørgsmålet er stillet efter ønske

fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Eva Flyvholm (EL).

Nick Hækkerup

Louise Mariegaard

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

L 93 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 43: MFU spm. om, at den nye § 786 f stiller krav om logning af en internetbrugers kilde-IP-adresse samt tidspunktet for tildeling af IP-adressen, og at tidspunktet for tildeling af såkaldte mobile dynamiske IP-adresser fortæller, hvornår brugeren har benyttet internettet, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 43 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov

om ændring af retsplejeloven og lov om elektroniske kommunikations-

net og -tjenester (Revision af reglerne om registrering og opbevaring af

oplysninger om teletrafik (logning) m.v.) (L 93)

”Kan ministeren bekræfte, at den nye § 786 f stiller krav om

logning af en internetbrugers kilde-IP-adresse samt tidspunktet

for tildeling af IP-adressen, og at tidspunktet for tildeling af så-

kaldte mobile dynamiske IP-adresser fortæller, hvornår bruge-

ren har benyttet internettet? Og vil ministeren i tilknytning hertil

redegøre for, om dynamisk tildelte IP-adresser samt tidspunktet

for tildelingen og dermed tidspunktet for brugen af internettet

kan falde ind under det der i La Quadrature du Net-dommes præ-

mis 157-159

kaldes ”civile identitetsoplysninger”, jf. Justitsmi-

nisteriets høringsnotat side 39 (L 93, bilag 1))?”

Svar:

Justitsministeriet kan henvise til pkt. 3.3.3 i det fremsatte lovforslags almin-

delige bemærkninger, der bl.a. behandler La Quadrature du Net-dommens

præmis 152-159 om registrering og opbevaring af bl.a. IP-adresser.

Det fremgår heraf, at La Quadrature du Net-dommens præmis 152-156 alene

vedrører registrering og opbevaring af IP-adresser i form af såkaldt sessi-

onslogning. Det skal ses i lyset af, at en sporing som nævnt i præmis 153

(en sporing af en internetbrugers søgemønstre og dermed af den pågælden-

des onlineaktiviteter, der gør det muligt at skabe en detaljeret profil af denne

internetbruger) efter Justitsministeriets opfattelse vil kræve registrering og

opbevaring af sessioner, dvs. såkaldt sessionslogning, som blev afskaffet i

Danmark ved ikrafttræden af bekendtgørelse nr. 660 af 19. juni 2014 om

ændring af bekendtgørelse om udbydere af elektroniske kommunikations-

nets og elektroniske kommunikationstjenesters registrering og opbevaring

af oplysninger om teletrafik (logningsbekendtgørelsen).

Ved sessionslogning forstås den situation, hvor en slutbruger sender eller

modtager data på internettet, og en udbyder registrerer og opbevarer oplys-

ninger om internetsessionens initierende og afsluttende pakke, herunder op-

lysninger om afsendende og modtagende IP-adresse, afsendende og modta-

gende portnummer samt transportprotokol, hver gang en slutbruger tilgår

f.eks. en server eller kommunikerer direkte over internettet med en anden

Side 2/3

slutbruger. Sessionslogning medfører således indsamling af detaljerede in-

formationer om selve kommunikationen (hvilke hjemmesider, der besøges

mv.).

Sessionslogning adskiller sig fra registrering og opbevaring af oplysninger

om, hvilken slutbruger der på et givet tidspunkt har benyttet en given IP-

adresse, evt. med et såkaldt portnummer. Registrering og opbevaring af så-

danne oplysninger vil således ikke kunne medføre en sådan sporing. Det er

Justitsministeriets opfattelse, at sådanne oplysninger i stedet skal henføres

til det, der i La Quadrature du Net-dommens præmis 157-159 anføres om

civile identitetsoplysninger. Herved er lagt vægt på, at disse oplysninger

alene vedrører identiteten på brugerne af elektroniske kommunikationsmid-

ler, og at disse data ikke i sig selv gør det muligt at få kendskab til datoen

og tidspunktet for samt varigheden og modtagerne af den kommunikation,

der er foretaget, og heller ikke de steder, hvorfra denne kommunikation har

fundet sted, eller oplysning om, hvor ofte denne kommunikation har været

foretaget med visse personer i en bestemt periode. Det indebærer, at oplys-

ningerne bortset fra de pågældendes kontaktoplysninger, såsom deres adres-

ser, ikke tilvejebringer nogen form for oplysninger om den foretagne kom-

munikation og dermed om disse personers privatliv.

Justitsministeriet vurderer på baggrund af det anførte, at det inden for ram-

merne af EU-retten er muligt at foretage generel og udifferentieret registre-

ring og opbevaring af oplysninger om, hvilken slutbruger der på et givet

tidspunkt har benyttet en given IP-adresse, eventuelt med et såkaldt port-

nummer

–

og at give myndighederne adgang til at indhente sådanne oplys-

ninger, jf. pkt. 3.7 i det fremsatte lovforslag

–

med henblik på bekæmpelse

af al kriminalitet. Det skal som nævnt ses i lyset af, at disse oplysninger ikke

kan tilvejebringe oplysninger om selve kommunikationen mellem personer

eller personers internetaktivitet og dermed heller ikke om disse personers

privatliv. Hertil kommer, at behovet for entydigt og effektivt at kunne fast-

lægge identiteten på en slutbruger af en given IP-adresse fortsat vil have en

central betydning for politiets efterforskning. Registrering og opbevaring af

oplysninger om f.eks. IP-adresser, der opfylder beskrivelsen i EU-Domsto-

lens præmis 157, vil derfor efter Justitsministeriets opfattelse fortsat kunne

opbevares og anvendes til brug for efterforskning af al kriminalitet.

Side 3/3