L 93 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 31: Spm. om ændringen i politiets efterforskningsmuligheder, såfremt lovforslaget om (begrænsede) logningsmuligheder ikke vedtages, samtidig med at de afsagte EU-domme skal efterleves, til justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
L 93
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

28. januar 2022

Sikkerhedskontor II

TRRA

2021-187-0043

2293820

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 31 vedrørende forslag til lov om

ændring af retsplejeloven og lov om elektroniske kommunikationsnet og -

tjenester (Revision af reglerne om registrering og opbevaring af oplysninger

om teletrafik (logning) m.v.) (L 93), som Folketingets Retsudvalg har stillet

til justitsministeren den 18. januar 2022. Spørgsmålet er stillet efter ønske

fra Preben Bang Henriksen (V).

Nick Hækkerup

Louise Mariegaard

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

L 93 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 31: Spm. om ændringen i politiets efterforskningsmuligheder, såfremt lovforslaget om (begrænsede) logningsmuligheder ikke vedtages, samtidig med at de afsagte EU-domme skal efterleves, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 31 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov

om ændring af retsplejeloven og lov om elektroniske kommunikations-

net og -tjenester (Revision af reglerne om registrering og opbevaring af

oplysninger om teletrafik (logning) m.v.) (L 93)

”Vil

ministeren beskrive ændringen i politiets efterforsknings-

muligheder overfor grov kriminalitet, herunder overfaldsvold-

tægt, drab, brandstiftelse mv., såfremt lovforslaget om (begræn-

sede) logningsmuligheder ikke vedtages, samtidig med at de af-

sagte EU-domme skal efterleves, og vil ministeren herunder be-

skrive, om det er ministerens forventning, at eks voldtægts-

mænd, mordere og brandstiftere i samme omfang som i dag

(med logning) vil blive fundet og dømt?”

Svar:

Det er Justitsministeriets vurdering, at EU-Domstolens dom af 6. oktober

2020 (La Quadrature du Net-dommen) giver mulighed for, at en medlems-

stat under nærmere betingelser kan fastsætte en generel og udifferentieret

lagringsforpligtelse med henblik på beskyttelse af den nationale sikkerhed

og en målrettet lagringsforpligtelse med henblik på bekæmpelse af grov kri-

minalitet.

Det er imidlertid Justitsministeriets vurdering, at registrering og opbevaring

af trafik- og lokaliseringsdata efter EU-Domstolens dom af 6. oktober 2020

ikke vil kunne begrundes af hensyn til bekæmpelsen af almindelig krimina-

litet.

Da de gældende regler om registrering og opbevaring af oplysninger om

trafikdata pålægger udbydere af telenet eller teletjenester at registrere og

opbevare oplysninger om teletrafik til brug for efterforskning af alle straf-

bare forhold, er det Justitsministeriets opfattelse, at teleselskaberne ikke vil

kunne straffes, hvis de ikke følger de nugældende regler om registrering og

opbevaring i logningsbekendtgørelsen, idet der ikke med afsæt i de gæl-

dende regler vil kunne sondres mellem, til hvilke formål oplysningerne er

blevet registreret og opbevaret.

Hertil kommer, at det er Justitsministeriets vurdering, at der efter EU-Dom-

stolens dom af 6. oktober 2020 i La Quadrature du Net-dommen foreligger

en sådan klarhed over de EU-retlige forpligtelser i forhold til nationale reg-

ler, at Danmark er forpligtet til at bringe de danske regler om registrering og

Side 2/4

opbevaring af oplysninger om teletrafik i overensstemmelse med EU-retten

som fortolket af EU-Domstolen så hurtigt som muligt.

I den forbindelse bemærkes det, at der verserer en sag for Højesteret om de

gældende reglers gyldighed og om, hvorvidt pligten til hurtigst muligt at

bringe de danske regler i overensstemmelse med EU-retten er iagttaget. Sa-

gen er berammet til hovedforhandling den 17.-18. marts 2022.

Den 29. juni 2021 faldt der dom i en sag for Østre Landsret, som omhand-

lede samme overordnede spørgsmål. Det fremgår bl.a. af dommen, at Østre

Landsret vurderer, at bekendtgørelsen ikke er ugyldig i sin helhed, men at

danske domstole

–

i det omfang reglerne eller dele heraf er i strid med EU-

retten

–

skal undlade at anvende reglerne. Skulle Højesteret komme frem til,

at de gældende regler om registrering og opbevaring af oplysninger om te-

letrafik er ugyldige, vil det betyde, at udbyderne ikke vil have nogen for-

pligtelse til at foretage logning, hvis ikke nye regler er trådt i kraft inden da.

I det omfang det fremsatte lovforslag ikke vedtages, og Højesteret måtte

finde, at der ikke vil gælde en forpligtelse til registrering og opbevaring af

teletrafik, vil der ikke foreligge registrerings- og opbevaringspligtige oplys-

ninger, som politiet kan indhente til deres efterforskning

–

hverken i sager

om beskyttelse af den nationale sikkerhed, om grov kriminalitet eller om

anden kriminalitet.

Udbyderne vil dog fortsat kunne registrere og opbevare en række oplysnin-

ger af hensyn til deres fakturering og fejlretning mv. Disse oplysninger vil

politiet

–

med en retskendelse

–

bl.a. kunne få adgang til efter reglerne om

edition, jf. retsplejelovens § 804. Politiet vil endvidere kunne hastesikre op-

lysningerne efter retsplejelovens § 786 a med henblik på at pålægge udby-

derne at gemme oplysningerne. Et pålæg om hastesikring skal angive sik-

ringsperioden, der skal være så kort som mulig og ikke kan overstige 90

dage.

Både hastesikring af og adgang til de registrerede og opbevarede oplysnin-

ger forudsætter imidlertid, at udbyderne er i besiddelse af oplysningerne på

tidspunktet, hvor pålægget om hastesikring gives, eller kendelse om adgang

opnås og effektueres.

Side 3/4

Udbyderne har oplyst, at de som udgangspunkt sletter oplysninger, der ikke

er registrerings- og opbevaringspligtige, efter ca. 14 dage. Politiet vil såle-

des hurtigt skulle hastesikre eller indhente en kendelse for at få adgang til

disse oplysninger.

I forhold til efterforskning af grov kriminalitet bemærkes det, at politiet

langt fra altid inden for de første 14 dage fra det tidspunkt, hvor forbrydelsen

blev begået, vil vide, hvilke oplysninger det er relevant at hastesikre eller

søge at opnå adgang til.

Hvis politiet ikke længere har mulighed for at indhente registrerings- og op-

bevaringspligtige oplysninger, fordi der ikke gælder en registrerings- og op-

bevaringspligt, og politiet derfor er henvist til inden for kort tid at skulle

hastesikre eller indhente de oplysninger, udbyderne på andet grundlag måtte

være i besiddelse af, kan det i væsentlig grad vanskeliggøre politiets og an-

klagemyndighedens muligheder for at fange og dømme eksempelvis vold-

tægtsmænd, mordere og brandstiftere sammenlignet med i dag.

Side 4/4