L 93 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 23: Spm. om, på hvilke områder politiets muligheder for at stedfæste en kriminels færden rent fysisk og via telefoner, forringes med lovforslaget, til justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
L 93
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

26. januar 2022

Sikkerhedskontor II

BETU

2021-187-0043

2275348

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 22 vedrørende forslag til lov om

ændring af retsplejeloven og lov om elektroniske kommunikationsnet og -

tjenester (Revision af reglerne om registrering og opbevaring af oplysninger

om teletrafik (logning) m.v.) (L 93), som Folketingets Retsudvalg har stillet

til justitsministeren den 7. december 2021. Spørgsmålet er stillet efter ønske

fra Preben Bang Henriksen (V).

Nick Hækkerup

Louise Mariegaard

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

L 93 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 23: Spm. om, på hvilke områder politiets muligheder for at stedfæste en kriminels færden rent fysisk og via telefoner, forringes med lovforslaget, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 22 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov

om ændring af retsplejeloven og lov om elektroniske kommunikations-

net og -tjenester (Revision af reglerne om registrering og opbevaring af

oplysninger om teletrafik (logning) m.v.) (L 93)

”Vil

ministeren som opfølgning på den tekniske gennemgang af

forslaget den 25. november oplyse, hvor ofte en tiltalt er gået fri

på grund af manglende logning, og vil ministeren vurdere, hvor

mange tiltalte, der kommer til at gå fri pga. manglende log-

ning?”

Svar:

Justitsministeriet har anmodet Rigspolitiet om bidrag til besvarelsen. Rigs-

politiet har oplyst følgende:

”Efter gældende regler skal teleudbyderne registrere og opbe-

vare en række typer teledata i 1 år (logning), og det er Rigspoli-

tiets erfaring, at teleudbyderne generelt lever op til forpligtel-

serne, således at oplysningerne er til stede hos teleudbyderne,

når politiet anmoder om at få udleveret oplysningerne til brug

for efterforskning af straffesager. Det er således ikke Rigspoli-

tiets vurdering, at tiltalte personer hidtil er ”gået fri” på grund af

manglende registrering og opbevaring af trafikdata (logning).

Hvis det fremsatte lovforslag vedtages, kan der opstå tre situati-

oner, hvor politiet ikke kan få adgang til teleoplysninger i

samme omfang som i dag.

For det første vil politiet ikke længere kunne få adgang til log-

ningspligtige oplysninger om, hvilke sendemaster og mastecel-

ler eller lignende, en telefon har været sat i forbindelse med, til

bekæmpelse af al kriminalitet. Det skyldes, at logningspligtige

trafikdata efter lovforslaget alene vil kunne udleveres til be-

kæmpelse af grov kriminalitet og beskyttelse af den nationale

sikkerhed.

For det andet vil politiet få adgang til færre logningspligtige op-

lysninger, hvis den i lovforslaget beskrevne væsentlige proces-

risiko udløses, og det ved domstolene endeligt konkluderes, at

trafikdata, der er logget som følge af en generel og udifferentie-

ret logningspligt, alene kan anvendes til brug for efterforskning

af trusler mod den nationale sikkerhed. Det vil medføre, at store

mængder trafikdata, som ellers logges som følge af en generel

og udifferentieret logningspligt af hensyn til den nationale sik-

kerhed, ikke vil kunne udleveres til politiet til brug for efter-

forskning af grov kriminalitet (som mord og voldtægt).

Side 2/4

For det tredje vil det, når der alene foretages målrettet logning,

kun være logget logningspligtige trafikdata vedrørende be-

stemte områder og personer. Der vil således være områder og

personer, som ikke vil være omfattet af målrettet logning.

Politiet vil dog efter det fremsatte lovforslag både i perioder med

generel og udifferentieret logning af trafikdata og i perioder med

målrettet logning af trafikdata i medfør af reglerne om edition

kunne indhente ikke-logningspligtige oplysninger, i det omfang

udbyderne måtte ligge inde med disse oplysninger af hensyn til

fakturering eller fejlretning mv., uden et kriminalitetskrav. Det

vil sige, at ikke-logningspligtige oplysninger også vil kunne ind-

hentes til efterforskning af kriminalitet, der ikke karakteriseres

som grov i det fremsatte lovforslag. Sådanne ikke-logningsplig-

tige oplysninger vil generelt omfatte lokaliseringsdata i forbin-

delse med internetbrug og lokaliseringsdata fra inaktive mobil-

telefoner vedrørende alle brugere over hele landet. I perioder

med målrettet logning vil ikke-logningspligtige oplysninger

desuden omfatte trafikdata vedrørende personer og områder, der

ikke er omfattet af en pligt til målrettet logning af trafikdata.

Udbyderne opbevarer dog efter det oplyste som udgangspunkt

kun ikke-logningspligtige oplysninger i ca. 2 uger fra registre-

ringstidspunktet. Her skal politiet altså hurtigt indhente en ken-

delse til at få adgang til oplysningerne

–

ellers forspildes mulig-

heden for at indhente de ikke-logningspligtige oplysninger.

Det er Rigspolitiets vurdering, at lovforslaget vil få mærkbare

negative konsekvenser for efterforskning og retsforfølgning af

en lang række kriminalitetsformer, herunder men ikke begræn-

set til de alvorligste personfarlige forbrydelser. Det gælder sær-

ligt i situationer med målrettet logning, hvor den logningsplig-

tige datamængde reduceres væsentligt. Det skyldes, at trafikdata

ikke længere i samme omfang vil kunne sætte retning i politiets

efterforskninger, ligesom det ikke længere vil være muligt i nær

samme omfang at finde ”nålen i høstakken”, herunder den ger-

ningsperson, som politiet ikke i øvrigt formår at identificere i

forbindelse med en efterforskning eller lignende. Hertil kom-

mer, at om der er mulighed for at indhente ikke-logningspligtige

oplysninger, vil afhænge af, om udbyderne fortsat ligger inde

med denne type oplysninger på det tidspunkt, hvor politiet bliver

opmærksomme på behovet for at indhente oplysningerne.

Det er på den baggrund Rigspolitiets vurdering, at efterforsknin-

gerne vil blive mere langstrakte og ressourcekrævende, fordi te-

ledata ikke længere vil give det samme overblik i efterforsknin-

gerne. Dette kan føre til, at politiet ikke i samme omfang som i

dag vil kunne løfte bevisbyrden i sager om kriminalitet, og at

gerningspersoner således ikke vil blive dømt.

Side 3/4

Det er ikke muligt at opgøre nærmere, hvor ofte eller i hvilke

typer efterforskninger dette vil gøre sig gældende, men de æn-

drede muligheder for at anvende logning vil navnlig få betyd-

ning for efterforskninger af sager om grov kriminalitet, hvor ste-

der (gerningssteder, findesteder mv.) og bevægelsesmønstre

blandt mistænkte, forurettede og andre personer af interesse for

sagen ligger uden for de logningspligtige områder, og hvor de

interessante personer i sagen ikke er genstand for personbestemt

logning. Svækkelsen af politiets efterforskningsmuligheder vil

navnlig gøre sig gældende uden for de større byer.”

Der henvises i øvrigt til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 23 til

lovforslaget.

Side 4/4