L 93 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om talepapiret fra den tekniske gennemgang af lovforslaget den 25. november 2021, til justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
L 93
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

7. december 2021

Sikkerhedskontor II

Benjamin Kelstrup Turner

2020-187-0036

2235915

Notat om lovforslag nr. L 93 om ændring af retsplejeloven og lov om

elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (Revision af reglerne om

registrering og opbevaring af oplysninger om teletrafik (logning) m.v.)

Den foreslåede ordning for logning af trafikdata

Det fremsatte lovforslag indeholder overordnet set to ordninger for registre-

ring og opbevaring (logning) af trafikdata – generel og udifferentieret log-

ning og målrettet logning. Trafikdata er data, der indeholder oplysninger

om, hvilke personer der har ringet eller SMS’et til hinanden, og hvor de har

befundet sig, da kommunikationen fandt sted. Det er således ikke indholdet

af kommunikationen, som registreres og opbevares.

I relation til ordningen med generel og udifferentieret registrering og opbe-

varing af trafikdata vil justitsministeren efter forhandling med erhvervsmi-

nisteren ved bekendtgørelse kunne pålægge udbyderne at registrere og op-

bevare trafikdata generelt og udifferentieret, såfremt det vurderes, at der fo-

religger en alvorlig trussel mod den nationale sikkerhed. Ved generel og

udifferentieret registrering og opbevaring vil udbyderne kunne pålægges at

registrere og opbevare trafikdata vedrørende alle brugere over hele landet.

Det svarer til den registrering og opbevaring, der foretages i dag.

Vurderingen af, om der foreligger en alvorlig trussel mod den nationale sik-

kerhed, vil skulle foretages på baggrund af en række forskellige elementer.

Det er Justitsministeriets vurdering, at der på baggrund af oplysninger om

relevante verserende og afgjorte straffesager om bl.a. terrorbestemmelserne

i straffeloven, Center for Terroranalyses Vurdering af Terrortruslen mod

Danmark og andre relevante analyseprodukter fra bl.a. Politiets Efterret-

Side 1/6

L 93 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om talepapiret fra den tekniske gennemgang af lovforslaget den 25. november 2021, til justitsministeren

ningstjeneste og Forsvarets Efterretningstjeneste kan foretages en velunder-

bygget vurdering af, om der foreligger en sådan trussel. Der vil således blive

indhentet en række oplysninger fra relevante myndigheder, og på baggrund

heraf vil Justitsministeriet foretage en samlet vurdering af, om der foreligger

tilstrækkeligt konkrete omstændigheder, der giver anledning til at antage, at

Danmark står over for en alvorlig trussel mod den nationale sikkerhed, som

er reel og aktuel eller forudsigelig i EU-rettens forstand. Justitsministeriets

vurdering vil blive offentliggjort.

Som det fremgår af lovforslagets punkt 3.1.3.4. i de almindelige bemærk-

ninger, er det på det foreliggende grundlag Justitsministeriets forventning,

at der i 2022 vil foreligge en alvorlig trussel mod den nationale sikkerhed,

som må anses for at være reel og aktuel eller forudsigelig. Det er således

Justitsministeriets forventning, at der i 2022 vil kunne fastsættes regler, der

pålægger udbyderne at registrere og opbevare trafikdata generelt og udiffe-

rentieret. Denne forventning vil skulle konsolideres frem mod lovens ikraft-

træden.

Den generelle og udifferentierede registrering og opbevaring må i henhold

til EU-retten ikke blive det systematiske udgangspunkt. Når der ikke læn-

gere foreligger en alvorlig trussel mod den nationale sikkerhed, eller hvis

det vurderes, at den generelle og udifferentierede registrering og opbevaring

bliver systematisk, vil der skulle kunne iværksættes en anden ordning for

registrering og opbevaring af trafikdata. Lovforslaget indeholder derfor ud

over ordningen med generel og udifferentieret registrering og opbevaring en

ordning med målrettet registrering og opbevaring af trafikdata.

I perioder med målrettet registrering og opbevaring af trafikdata vil udby-

derne både skulle registrere og opbevare trafikdata vedrørende bestemte

personer og bestemte områder, der må antages at have en forbindelse til grov

kriminalitet.

Med lovforslaget lægges der for så vidt angår den målrettede personbe-

stemte registrering og opbevaring op til, at der skal registreres og opbevares

trafikdata vedrørende personer, der er dømt for grov kriminalitet, og perso-

ner, der har været genstand for enten teleoplysning (oplysninger om, hvilke

kommunikationsapparater der har været forbundet eller sættes i forbindelse

med hinanden) eller telefonaflytning.

Side 2/6

L 93 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om talepapiret fra den tekniske gennemgang af lovforslaget den 25. november 2021, til justitsministeren

For så vidt angår den målrettede geografiske registrering og opbevaring læg-

ges der op til, at der skal registreres og opbevares trafikdata fra områder på

3 km gange 3 km, hvor der er 1,5 gange flere anmeldelser af eller beboere

dømt for grov kriminalitet end landsgennemsnittet opgjort over de sidste 3

år.

Der lægges desuden op til, at der skal registreres og opbevares trafikdata

vedrørende såkaldte særligt sikringskritiske områder. Det er områder, hvor

der vurderes at være særlige beskyttelsesbehov, f.eks. Christiansborg, større

lufthavne, banegårde med videre.

Ud over den personbestemte og geografisk målrettede registrering og opbe-

varing vil politiet kunne indhente retskendelser med henblik på at pålægge

registrering og opbevaring af trafikdata vedrørende yderligere personer eller

områder, hvis der er konkret grund til at antage, at der foreligger en forbin-

delse til grov kriminalitet.

Definitionen af grov kriminalitet

Efter lovforslaget defineres grov kriminalitet som kriminalitet med en straf-

feramme på fængsel i 3 år eller derover. Efter Justitsministeriets opfattelse

kan forbrydelser, som efter loven kan straffes med 3 år eller derover, karak-

teriseres som grove. Definitionen af grov kriminalitet vil således omfatte de

fleste seksualforbrydelser og de fleste forbrydelser mod liv og legeme (bl.a.

drab og vold). Herudover omfatter definitionen en række nærmere angivne

lovovertrædelser, som typisk er kendetegnet ved, at de kan være vanskelige

at efterforske, hvis der ikke er adgang til trafikdata. Det kan f.eks. være sager

om databedrageri, insiderhandel, stalking og besiddelse eller udbredelse af

børneporno.

De nærmere angivne lovovertrædelser svarer til dem, der i dag kan be-

grunde, at der kan foretages teleoplysning, uanset at det i dag gældende kri-

minalitetskrav på 6 år ikke er opfyldt. Herudover er forbrydelser omfattet af

straffelovens § 81 a om lovovertrædelser begået som led i bandekonflikter

omfattet af definitionen.

Adgang til loggede oplysninger

Lovforslaget regulerer politiets og anklagemyndighedens adgang til regi-

strerede og opbevarede oplysninger. For politiets og anklagemyndighedens

adgang til registrerings- og opbevaringspligtig trafikdata vil det – som i dag

– være en betingelse, at der indhentes en retskendelse. Det gælder uanset,

Side 3/6

L 93 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om talepapiret fra den tekniske gennemgang af lovforslaget den 25. november 2021, til justitsministeren

om der skal registreres og opbevares generelt og udifferentieret eller mål-

rettet. Udleveringen af registrerings- og opbevaringspligtig trafikdata vil ef-

ter lovforslaget kun kunne ske til efterforskning af grov kriminalitet. Regi-

strerings- og opbevaringspligtig trafikdata vil således ikke – som i dag –

kunne udleveres til at efterforske alle former for kriminalitet, herunder ty-

veri, bedrageri eller mindre grov narkokriminalitet.

Der lægges med lovforslaget op til, at politiet og anklagemyndigheden med

retskendelse vil have adgang til oplysninger, der er registrerings- og opbe-

varingspligtige med henblik på at beskytte den nationale sikkerhed i de til-

fælde, hvor politiet og anklagemyndigheden bekæmper grov kriminalitet.

Der er en væsentlig procesrisiko forbundet hermed, idet EU-Domstolens

dom fra 6. oktober 2020 (La Quadrature du Net-dommen) er uklar på dette

punkt.

Den foreslåede ordning for generel og udifferentieret registrering og opbe-

varing af oplysninger om en brugers adgang til internettet

Ud over den foreslåede todelte ordning for registrering og opbevaring af

trafikdata lægges der med lovforslaget op til, at der – som i dag – skal fore-

tages generel og udifferentieret registrering og opbevaring af oplysninger

om en slutbrugers adgang til internettet. Registreringen og opbevaringen vil

skulle foretages generelt og udifferentieret uafhængigt af, om der foreligger

en alvorlig trussel mod den nationale sikkerhed. Det skyldes, at registrering,

opbevaring og myndighedernes adgang til oplysninger om en slutbrugers

adgang til internettet ikke vurderes at være så indgribende som i forbindelse

med trafikdata. Der lægges således op til, at myndighederne med en rets-

kendelse skal kunne få adgang til oplysningerne om IP-adresse mv., uden at

der stilles krav om, at adgangen gives med henblik på at bekæmpe grov kri-

minalitet. Det er Justitsministeriets vurdering, at dette ligger inden for ram-

merne af EU-retten, da de oplysninger, der registreres og opbevares, ikke

kan tilvejebringe oplysninger om selve kommunikationen mellem personer

eller personers internetaktivitet og dermed om disse personers privatliv.

Den foreslåede ordning med registrering og verificering af nummeroplys-

ningsdata

Der lægges med lovforslaget op til, at det skal påhvile udbydere at registrere

og verificere oplysninger om unikt ID vedrørende slutbrugeren, eksempel-

vis et personnummer, samt eventuelle oplysninger om brugere. Pligten til at

registrere og verificere oplysninger om unikt ID vil ikke i sig selv kunne

sikre, at oplysningerne, der registreres, er korrekte. Det vil bl.a. ikke kunne

Side 4/6

L 93 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om talepapiret fra den tekniske gennemgang af lovforslaget den 25. november 2021, til justitsministeren

udelukkes, at der forsætligt afgives oplysninger, der kan verificeres, men

som ikke er korrekte, eksempelvis i forbindelse med identitetstyveri.

Forslaget har på dette punkt til formål at bidrage til at sikre, at der i videst

muligt omfang kan ske en entydig identifikation af abonnenten/brugeren af

et abonnement. Det er særligt vigtigt i relation til den målrettede personbe-

stemte registrering og opbevaring, hvor det er hensigten i videst muligt om-

fang at undgå, at der uforvarende sker registrering og opbevaring af forkerte

personer, og at sikre, at der registreres og opbevares trafikdata vedrørende

alle de telefonnumre, der er registreret til de relevante personer.

Der lægges i øvrigt med lovforslaget op til, at der skal kunne fastsættes reg-

ler, hvorefter der skal gælde samme krav om identifikation af brugeren for

taletidskort, som der gør for andre typer telefoni. Det vil betyde, at der fra

ikrafttræden af de nye regler vedrørende registrering og verificering af unikt

ID ikke længere vil være mulighed for at købe uregistrerede taletidskort. Det

er vurderingen, at forslaget vil kunne medvirke til at begrænse den væsent-

lige omgåelsesrisiko, som brugen af anonyme taletidskort udgør i dag. For-

slaget vil ikke forhindre kriminelle i at kommunikere anonymt på anden vis,

men det vil fjerne én af mulighederne, som benyttes i dag.

Effekten af den foreslåede ordning

Den foreslåede revision af reglerne om registrering og opbevaring af trafik-

data vil alt andet lige stille politiet og anklagemyndigheden ringere end i

dag. Selv i den situation, hvor udbyderne som i dag pålægges at registrere

og opbevare trafikdata generelt og udifferentieret på grund af en alvorlig

trussel mod den nationale sikkerhed, vil politiet miste muligheden for at ind-

hente registrerings- og opbevaringspligtige trafikdata i sager om almindelig

kriminalitet.

Det vil særligt være i situationer med målrettet logning, at politi og ankla-

gemyndighed blive stillet væsentligt ringere end i dag. Der vil være områder

af Danmark, hvor der ikke vil kunne registreres og opbevares trafikdata, og

hvorfra der derfor heller ikke vil være mulighed for at indhente registre-

rings- og opbevaringspligtige trafikdata. Ligeledes vil udbyderne med per-

sonbestemt målrettet registrering og opbevaring ikke registrere og opbevare

oplysninger vedrørende alle, men kun vedrørende på forhånd identificerede

kategorier af personer. Med det fremsatte lovforslag er det tilstræbt at finde

en model, som inden for rammerne af EU-retten medfører færrest mulige

negative konsekvenser for politiet og anklagemyndigheden.

Side 5/6

L 93 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om talepapiret fra den tekniske gennemgang af lovforslaget den 25. november 2021, til justitsministeren

Implementering af de foreslåede regler

Der lægges med lovforslaget op til, at loven træder i kraft 1. januar 2022.

Den fulde udmøntning af de nye regler om målrettet registrering og opbe-

varing, herunder registrering og indberetning af oplysninger om unikt ID,

vil dog først kunne ske senere. Det skyldes, at disse dele af lovforslaget kræ-

ver større tilpasninger i politiets og udbydernes it-systemer.

Der lægges med lovforslaget op til, at der skal være mulighed for i en over-

gangsperiode (indtil it-understøttelsen er på plads) at fastsætte overgangs-

regler om målrettet registrering og opbevaring. Overgangsreglerne vil hur-

tigst muligt efter lovens ikrafttræden skulle udformes i dialog mellem myn-

dighederne og telebranchen.

Side 6/6