Retsudvalget 2021-22
L 93
Offentligt
2510856_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
10. januar 2022
Strafferetskontoret
PENO
2021-187-0043
2245055
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 14 vedrørende forslag til lov om
ændring af retsplejeloven og lov om elektroniske kommunikationsnet og -
tjenester (Revision af reglerne om registrering og opbevaring af oplysninger
om teletrafik (logning) m.v.) (L 93), som Folketingets Retsudvalg har stillet
til justitsministeren den 25. november 2021. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Eva Flyvholm (EL).
Nick Hækkerup
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
L 93 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 14: MFU spm., om det er i overensstemmelse med den generelle forståelse af grov kriminalitet, at det i lovforslaget fastsættes til sager med 3 års straf, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 14 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af retsplejeloven og lov om elektroniske kommunikations-
net og -tjenester (Revision af reglerne om registrering og opbevaring af
oplysninger om teletrafik (logning) m.v.) (L 93)
”Mener ministeren, at det er i overensstemmelse med den gene-
relle forståelse af grov kriminalitet, at det i nærværende lov-
forslag fastsættes til sager med 3 års straf, når disse sager i straf-
feprocessen ikke engang kræver nævninge?”
Svar:
Som Justitsministeriet har redegjort for i den samtidige besvarelse af spørgs-
mål nr. 2 til lovforslaget, indeholder retsplejeloven ikke en generel defini-
tion af grov kriminalitet, men opererer med forskellige krav til grovheden
af kriminaliteten afhængig af den konkrete sammenhæng.
Retsplejelovens regler om tvangsindgreb i strafferetsplejen stiller således
forskellige krav til strafferammen for – og dermed grovheden af – de lov-
overtrædelser, der er under efterforskning.
Retsplejelovens § 781, stk. 1, nr. 3, og § 781, stk. 2 og 3, om indgreb i med-
delelseshemmeligheden stiller således eksempelvis krav om, at efterforsk-
ningen skal angå en lovovertrædelse, der har en strafferamme på fængsel i
6 år eller derover, eller en række andre, særskilt oplistede lovovertrædelser.
Lovens § 762, stk. 1, om varetægtsfængsling stiller derimod som hovedregel
et lavere krav til kriminalitetens alvor, idet der skal være en begrundet mis-
tanke om, at den sigtede har begået en lovovertrædelse, som har en straffe-
ramme på fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover. Retsplejelovens regler
om legemsundersøgelse af en sigtet, dvs. undersøgelse af legemet, herunder
dets hulrum, udtagelse af spyt- eller blodprøver mv., kræver tilsvarende som
hovedregel, at der er begrundet mistanke om, at den sigtede har gjort sig
skyldig i en overtrædelse, som har en strafferamme på fængsel i 1 år og 6
måneder eller derover, jf. § 792 a, stk. 2, nr. 1.
Reglerne for, hvornår en straffesag skal behandles under medvirken af næv-
ninger, findes i retsplejelovens kapitel 62. Det følger således af retsplejelo-
vens § 686, stk. 4, at der som udgangspunkt bl.a. medvirker nævninger i
straffesager, hvor der i den konkrete sag bliver spørgsmål om at idømme en
Side 2/3
L 93 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 14: MFU spm., om det er i overensstemmelse med den generelle forståelse af grov kriminalitet, at det i lovforslaget fastsættes til sager med 3 års straf, til justitsministeren
straf på 4 år eller derover, eller hvor der bliver spørgsmål om dom til an-
bringelse i institution i medfør af straffelovens § 68 eller dom til forvaring i
medfør af straffelovens § 70.
Mens der i reglerne om tvangsindgreb lægges vægt på strafferammen for
den overtrædelse, der efterforskes, lægges der ved afgørelsen af, om der skal
medvirke nævninger, vægt på den konkret forskyldte straf, der som anført
ovenfor som udgangspunkt skal være mindst 4 års fængsel. Det er således
heller ikke i dag en forudsætning for at anvende retsplejelovens regler om
tvangsindgreb, herunder reglerne om indgreb i meddelelseshemmeligheden,
at der er tale om efterforskning af en sag, til hvis afgørelse der skal medvirke
nævninger.
Side 3/3