Retsudvalget 2021-22
L 93
Offentligt
2537468_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
2. marts 2022
Sikkerhedskontor II
DASI
2022-187-0048
2349852
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 122 vedrørende forslag til lov
om ændring af retsplejeloven og lov om elektroniske kommunikationsnet
og -tjenester (Revision af reglerne om registrering og opbevaring af oplys-
ninger om teletrafik (logning) m.v.) (L 93), som Folketingets Retsudvalg
har stillet til justitsministeren den 1. marts 2022. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Eva Flyvholm (EL) og Samira
Nawa (RV).
Nick Hækkerup
/
Louise Mariegaard
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
L 93 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 122: Spm. om, hvornår Justitsministeriet første gang har gjort gældende i sagen for Højesteret om logningsreglernes gyldighed, at modparten og appellanten ikke har en retlig interesse i en dom, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 122 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til
lov om ændring af retsplejeloven og lov om elektroniske kommunikati-
onsnet og -tjenester (Revision af reglerne om registrering og opbeva-
ring af oplysninger om teletrafik (logning) m.v.) (L 93)
”Vil ministeren præcisere, hvornår Justitsministeriet første gang
har gjort gældende i sagen for Højesteret om logningsreglernes
gyldighed, hvor ministeren er den ene part, at modparten og ap-
pellanten ikke har en retlig interesse i en dom efter påstanden
om, at den gældende logningsbekendtgørelse er ugyldig, hvis
logningsbekendtgørelsen er ophævet på tidspunktet for domsaf-
sigelsen?”
Svar:
Østre Landsret afsagde dom i sagen den 29. juni 2021, hvorefter Foreningen
mod Ulovlig Logning ankede dommen til Højesteret.
I sin ankestævning af 10. juli 2021 tog Foreningen mod Ulovlig Logning
forbehold for, at foreningen ville have lov til at præcisere ordlyden af sin
påstand om, at logningsbekendtgørelsen er ugyldig, hvis der skulle træde
nye logningsregler i kraft inden domsafsigelsen. Foreningen mod Ulovlig
Logning anførte således, at såfremt der skulle træde en ny logningsbekendt-
gørelse i kraft, forbeholdt foreningen sig ret til at præcisere sin påstand, så-
ledes at logningsbekendtgørelsen var ugyldig eller uanvendelig.
I ankesvarskriftet, som Kammeradvokaten indgav på vegne af Justitsmini-
steriet den 30. august 2021, kommenterede Kammeradvokaten på dette for-
behold. Det blev i den forbindelse anført, at efter en lovændring ville spørgs-
målet om den gældende logningsbekendtgørelses gyldighed kun være af hi-
storisk og teoretisk interesse. Det blev endvidere anført, at det i sig selv er
tvivlsomt, om foreningen vil have den fornødne retlige interesse i påstanden
om, at logningsbekendtgørelsen er ugyldig efter en lovændring.
Den formelle påstand om afvisning af sagen som følge af manglende retlig
interesse blev først gjort gældende i et processkrift, som Kammeradvokaten
indgav på vegne af Justitsministeriet den 22. december 2021. Til støtte her-
for blev det gjort gældende, at Foreningen mod Ulovlig Logning i den situ-
ation vil have opnået den retsstilling, som foreningen ønskede med sin på-
stand.
Side 2/3
L 93 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 122: Spm. om, hvornår Justitsministeriet første gang har gjort gældende i sagen for Højesteret om logningsreglernes gyldighed, at modparten og appellanten ikke har en retlig interesse i en dom, til justitsministeren
Argumentet om manglende retlig interesse blev således først gjort gældende
efter, at foreningen selv tog forbehold for at ændre sin påstand, hvis der
skulle komme nye logningsregler på plads under sagens behandling ved Hø-
jesteret.
Side 3/3